Nødsituationer med Cavalier King Charles Spaniel: Beredskab og førstehjælp

• En Cavalier King Charles Spaniel er lille af statur, men kræver et fuldt udbygget beredskab. En god førstehjælpskasse gør dig handlekraftig, når sekunder tæller. Tilpas indholdet til en toy-spaniel, og opbevar kassen tørt, let tilgængeligt, samt i bilen. Inkludér:
• Vigtige numre og oplysninger: Egen dyrlæge, nærmeste dyrehospital med døgnvagt, forsikringsoplysninger, journalkopi inkl. hjertestatus (MVD), eventuelle diagnoser (SM/EF), medicinliste, vægt og chipnummer.
• Forbinding og blødning: Sterile kompresser, non-adhesive sårpuder, gazebind, selvklæbende elastikbind (vet wrap), trekantstørklæde til midlertidig mundkurv, hæmostatisk pudder til negle.
• Rens og hud: Steril saltvandsopløsning i ampuller, klorhexidin 0,05 % (hud), pincet, flåtfjerner, saks med stump spids, engangshandsker, desinfektionsservietter.
• Øjne og ører: Steril øjenskyl (saltvand), steril øjenforbinding, bomuldspuder; undgå vatpinde dybt i øret.
• Stabilisering og komfort: Oppustelig eller traditionel krave (E-collar), let tæppe/space blanket, kølepakke/kølemåtte til varme, varmehåndklæde til kulde, lille transportsele/ekstra Y-sele (skåner nakken ved SM).
• Overvågning: Digitalt termometer (rektalt), vandbaseret glidemiddel, lille lommelygte, engangssprøjter (5–10 ml) til skylning/oplægning af vand, notesblok og pen til tidslog.
• Ernæring: Glukose-/honninggel til hvalpe ved mistanke om lavt blodsukker (kun hvis hunden er vågen og kan synke), foldbar vandskål.
  Hav altid en Y-sele i stedet for halsbånd som standard, da cavaliers er disponeret for nakke-/halsproblemer ved syringomyelia. Træn familien i at bruge udstyret, og lav en simpel handleplan i punktform, der ligger i kassen. Kontrollér indhold og udløbsdatoer hvert kvartal.

• Start roligt, og tænk ABC: luftveje, vejrtrækning, cirkulation. En cavalier er lille, og ændringer ses ofte tydeligt. Kend normalværdier: temperatur 38,0–39,0 °C, respirationsfrekvens 10–30/min i hvile/søvn (en racerelevant indikator ved MVD), hjertefrekvens 80–140/min.
• Åndedrætsbesvær: Åben mund, cyanotiske/blålige gummer, besværet vejrtrækning, hoste (særligt hos cavaliers med Mitral Valve Disease). Hold hunden i ro, tilbyd frisk luft, løsn udstyr omkring halsen, og kør straks til dyrlæge. Undgå halsbånd; løft med sele under brystkassen.
• Varme/kulde: Cavaliers har mellem-langt, silkeblødt pelsanlæg og kan overophede ved høj luftfugtighed. Ved hedeslag: flyt i skygge, start aktiv afkøling med køligt (ikke iskoldt) vand på bug, poter og inderlår, brug blæser, stop ved 39,5 °C, og kør til dyrlæge. Ved hypotermi: tør og varm gradvist.
• Kvælning/fremmedlegeme: Hunden hoster, savler, tager poten til munden. Undersøg forsigtigt munden; fjern synligt fremmedlegeme, men undgå at blindt fiske dybt. Hvis ingen luft, giv kontrollerede brystkompressioner/chest thrusts ved brystets bredeste punkt, og søg akut dyrlæge.
• Kramper vs. Episodic Falling (EF): Ved kramper – mørklæg, fjern farer, rør ikke munden, tidsregistrér, og søg dyrlæge. EF ses som stivhed og "frysning" ved ophidselse; hold ro, køl let, undgå at strække ben med magt; kontakt dyrlæge for vurdering og video af anfald.
• Patellar luksation: Pludselig "skipping" på bagben; begræns aktivitet, brug kold kompres i 10 min, og få ortopædisk vurdering.
• Øjne: Cavaliers er disponerede for tørre øjne (KCS); ved smerte, kniben, tåreflåd eller grå plet, beskyt øjet med steril forbinding, skyl forsigtigt med saltvand, undgå steroidholdige dråber, og søg hurtig dyrlæge.

• Små hunde som cavaliers får hurtigere alvorlige symptomer ved forgiftning. Handleplan: stop eksponeringen, vurder symptomer, kontakt dyrlæge straks – og medbring emballage. Fremkald ikke opkast uden dyrlægens udtrykkelige anvisning.
  Almindelige toksiner i danske hjem:
• Fødevarer: Vindruer/rosiner (kan give akut nyresvigt selv i små mængder), chokolade (især mørk), xylitol (sukkerfri tyggegummi/tandpasta – kan give akut hypoglykæmi og leverskade), løg/hvidløg, macadamianødder, dej med gær/saltdej.
• Lægemidler/kosmetik: Ibuprofen, paracetamol, ADHD-medicin, nikotin, E-vitamin med jern, æteriske olier.
• Hus og have: Muse-/rottegift, sneglegift, frostvæske (ethylen glycol), rengøringsmidler, blågrønalger, potteplanter (fx sago palm).
  Førstehjælp efter eksponering:
• Oral indtagelse: Fjern rester fra munden, skyl med lidt vand. Giv aldrig mælk, salt eller kul uden anvisning.
• Hudkontakt: Bad med lunkent vand og mild dyreshampoo, undgå ætsning ved at skylle længe.
• Øjne: Skyl kontinuerligt med sterilt saltvand i 10–15 minutter.
• Indånding: Frisk luft, ro, hold varmt, og søg dyrlæge.
  Oplysninger til dyrlægen: hundens vægt, stofnavn/aktivt indhold, estimeret mængde, tid siden indtag, symptomer, kroniske sygdomme (MVD/SM), aktuel medicin.
  Vigtigt for cavaliers: lav tærskel for kontakt, da små kropsreserver og hjerte-/neurologiske dispositioner kan forværre forløbet. I Danmark kan du kontakte egen dyrlægevagt først; Giftlinjen (82 12 12 12) kan give toksikologisk rådgivning, men behandling styres af dyrlægen. Transportér straks ved udtalte symptomer: opkast med blod, rystelser, kollaps, blege eller blålige gummer, eller hvis stoffet er kendt som højrisiko (xylitol, rottegift, frostvæske).

Blødning og sår: Læg direkte tryk med steril kompres i 5–10 minutter uden at slippe. Brug lag-på-lag-forbinding: sårpude, gaze, elastikbind. To-finger-regel: der skal kunne gå to fingre under bandagen. Ved blødende øreflap (lange cavalier-ører flænser let), tryk og polstr omkring ørekanten, så hunden ikke ryster blod ud.
Rens: Klip forsigtigt pels væk omkring overfladiske sår, skyl generøst med sterilt saltvand, og dæk med non-adhesiv pude. Undgå hydrogenperoxid/jod i høje koncentrationer – det forsinker heling. Dybe/lappende sår, punkteringer, bid eller sår nær øjne/led kræver altid dyrlæge.
Forstuvning/brud: Stabiliser ved at begrænse bevægelse; løft i kropsele, ikke i halsbånd. Ved mistanke om ryg-/nakkeproblem (særligt hvis din cavalier har SM), undgå halsfiksering; løft på et fast underlag. Smertestillende til mennesker må aldrig gives.
Øjenskader: Dæk med steril, fugtig forbinding, undgå tryk, brug krave for at hindre gnidning, og søg akut dyrlæge.
Hedeslag: Start køling straks med køligt vand på bug/poter, ventilér, tilbyd små slurke vand, stop ved 39,5 °C, og kør til klinik.
Hypoglykæmi (typisk hvalpe/afmagrede): Sløvhed, rysten, desorientering. Hvis hunden er vågen og kan synke, gnid en lille mængde honning på gummerne, giv et lille måltid, og kontakt dyrlæge. Ved bevidsthedstab – ingen oral væske.
Kvælning: Undersøg mundhulen for synlige objekter; hvis ingen luft og hunden kollapser, giv brystkompressioner i 100–120/min, 1/3–1/2 af brystkassens dybde, på siden, mens du er på vej til dyrlæge.
CPR: Hvis ingen vejrtrækning/puls, påbegynd HLR efter instruktion fra fagperson: 30 kompressioner efterfulgt af 2 indblæsninger via næsen. Små hunde kræver varsomhed for ikke at overventilere.

• Forberedelse redder tid. Hav døgnvagtens nummer gemt på telefonen, og aftal på forhånd en kriseplan med din dyrlæge, især hvis din cavalier har kendt Mitral Valve Disease, syringomyelia eller tidligere kramper/EF.
  Ring straks ved: åndedrætsbesvær, vedvarende hoste hos hjertepatient, blå/grå gummer, kollaps/besvimelse, kraftig blødning, mistanke om forgiftning, øjenskade, ukontrollerbare kramper, stærke smerter (skrig/ylen ved berøring af nakke/hoved kan tyde på SM), høj feber (>39,5 °C) eller hedeslagstegn.
  Når du ringer: Beskriv problemets start, progression og intensitet; giv vitalparametre (temperatur, vejrtrækninger i hvile, tandkødets farve), hundens vægt, medicin og tidligere diagnoser. Video af episoder (hoste, EF, haltheder) hjælper ofte.
  Transport: Hold hunden varm og rolig, i en transportkasse eller fastspændt i sele. Ved luftvejs-/hjerteproblemer, hold brystet fri og hovedet let hævet. Undgå tryk på halsen. Medbring medicin og relevante journaludskrifter.
  Racefokuspunkter:
• MVD: Mål og noter hvilende respirationsfrekvens, når hunden sover; gennemsnit over flere nætter. En stigning over 30/min eller en klar trend opad, er alarmsignal.
• SM-smertekrise: Undgå håndtering af nakke/hals, brug Y-sele, lever i roligt lysmiljø, og kør til dyrlæge for smertevurdering.
  Efterforløb: Få skriftlig hjemmemonitoreringsplan, sårplejeinstruks og tydelige kriterier for tilbagevenden til klinik. Opdater din førstehjælpskasse og handleplan på baggrund af læring fra hændelsen; det er sådan, du hele tiden styrker dit beredskab.