Cesky Terrier - Ansvarlig avl og genetik

Cesky Terrier er en lille, rektangulært bygget terrier fra Tjekkiet, FCI gruppe 3 (Terriere), uden brugsprøve. Idealhøjden er ca. 29 cm for hanner og 27 cm for tæver, med en vægt på 6–10 kg. Helhedsindtrykket skal være lavtstillet, men harmonisk, med stærk knoglebygning, god brystdybde og en fast, plan overlinje, der afsluttes i en let markeret lænd. Bevægelsen skal være jordvindende og effektiv, uden løshed eller stivhed.

Hovedet er langt og tørt med udtalt skæg og øjenbryn. Stop moderat, næsepartiet kraftigt, og bidet korrekt saksebid med komplet tandsæt. Øjnene er middelstore og venlige i udtrykket; pigment og øjenfarve følger pelsfarven (gråblå hunde har typisk mørkere øjne end kaffebrune). Ørerne er trekantede, middelstore og foldede. Halsen er tør og moderat lang, skulderpartiet veltilbagelagt, og forbenene lige og stærke. Baghånd med god vinkling og velmusklede lår. Halen er 18–20 cm, båret naturligt nedad i hvile, livligere i bevægelse uden at rulle over ryggen.

Pelsen er karakteristisk: silkeagtig, blød og let bølget, klippes med saks til den klassiske Cesky-silhuet med længere skæg, brystfald og bukser. Der håndstrippes ikke. Farverne er gråblå eller lys kaffebrun. Hvalpe fødes henholdsvis sorte eller chokoladebrune og lysner gradvist over 1–3 år. Diskrete hvide aftegn på bryst, nakke, hale- eller benspidser tolereres, men store hvide partier er uønskede.

Temperamentet er roligt for en terrier, intelligent og familieorienteret, med moderat jagtlyst og en anelse reserverethed over for fremmede uden skyhed eller aggressivitet. Avlsmålet bør være en sund, mentalt stabil, samarbejdsvillig hund, der kan fungere som kærlig familiehund og samtidig bevare racens naturlige arbejdsglæde og udholdenhed. Ekstreme træk – som overdreven blød pels, for tung krop, meget kort benlængde eller nervøsitet – bør aktivt undgås i avlen.

Cesky Terrier er en relativt sjælden race med små kuld (typisk 2–4 hvalpe), hvilket gør genetisk forvaltning ekstra vigtig. Målet er at balancere racetypisk kvalitet med en bæredygtig, bred genetisk base. Praktisk betyder det, at man styrer indavlskoefficienten (COI) og undgår matadoravl. Stræb efter en parings-COI, der ligger under racens gennemsnit og gerne under 6,25 % beregnet over så mange generationer som muligt (8–10+), og prioritér lavt slægtskab frem for kortsigtede showresultater.

Genetisk diversitet bevares ved at sprede avlsbrugen på flere hanner, forlænge generationsintervallet moderat, samt bruge importerede eller underrepræsenterede linjer, når de fagligt passer. Overvej at supplere stambogsanalyser med genomisk slægtskabsberegning (f.eks. via paneltests), som kan afsløre skjult indavl.

Farvegenetik er særlig for racen: hvalpe fødes mørke og lysner via et grånende genkompleks. Voksennuance er derfor ikke fuldt forudsigelig ud fra hvalpefarve. Undgå snæver selektion på meget specifik voksennuance, da det kan koste genetisk variation. De to accepterede farver – gråblå og lys kaffebrun – kan planlægges via kendte pigmentanlæg, men bør aldrig være vigtigere end sundhed og temperament.

Recessivt nedarvede risici i terrierfamilien håndteres bedst ved test-og-par principper: bærere kan i mange tilfælde bevares i avlen, så længe de kombineres med genetisk frie partnere, og afkom testes før videre avl. Det forebygger tab af variation. Indavlsdepression viser sig ofte ved faldende frugtbarhed, mindre kuld, svagere neonatal trivsel og kortere levetid; hold derfor systematisk øje med fødselsvægte, hvalpedødelighed og fertilitetsdata på linjeniveau.

Husk, at racens funktionelle anatomi – lavtstillet men atletisk – forudsætter god vinkling og stærk muskulatur. Genetisk selektion, der utilsigtet fremmer for blød pels, for svag overlinje eller marginal benstamme, vil på sigt påvirke funktionsevnen. Brug derfor konsekvent exteriør- og bevægelsesdata i kombination med helbreds- og temperamentstal.

Cesky Terrier anses generelt for robust, men ansvarlig avl kræver dokumentation. Følgende undersøgelser anbefales, før en hund anvendes i avl:

• Ortopædi – patellaluksation: Klinisk undersøgelse med gradfastsættelse. Kun hunde uden løs knæskal (grad 0) bør gå i avl. Gentag gerne vurderingen i 12–24 måneders-alderen og før gentagen avl. Hold hunden slank og muskuløs, da overvægt og dårlig kondition øger risikoen for symptomer.

• Øjne – ECVO-øjenundersøgelse: Årlig eller inden for 12 måneder før parring. Formål: at screene for katarakt, nethindeforandringer (PRA) og linseløshedstegn. Overvej én gang i livet en gonioskopi (kammervinkelscreening) for at afdække dispositioner, der kan føre til glaukom, særligt hvis der findes øjenproblemer i linjen.

• DNA-panel: Brug et anerkendt multi-gen panel (f.eks. med SOD1-varianten for degenerativ myelopati) for at klarlægge bærerstatus. Primær linseluksation (PLL) er kendt i flere terriere; test kan overvejes, især hvis der er terrierlinjer i stamtavlen med PLL-historik. Vælg parringer efter testresultaterne, så to bærere ikke kombineres. DNA for pels-/farveanlæg kan anvendes til planlægning, men må ikke kompromittere sundhedsprioriteter.

• Generel helbredsscreening: Klinisk gennemgang inkl. hjertelungelyt, tandstatus (små racer har øget risiko for parodontitis), ører (hængende, behårede øregange kan disponere for otitis), samt basisblodprofil og urinstatus ved tvivl. En reproduktiv statusvurdering (progesteronforløb ved parring, drægtighedsscanning) er god praksis.

• Infektionssikkerhed: Test for Brucella canis på avlsdyr, især ved import/udlandsparringer, for at beskytte både mennesker og hunde. Vaccinationsstatus og parasitprofylakse skal være opdateret.

Supplerende undersøgelser kan være relevante ud fra linjehistorik: hoftevurdering (lav prioritet i racen, men nyttig ved forekomst i linjen) og gentagne øjenkontroller hos ældre avlsdyr for at fange sene forandringer. Dokumentér alle resultater i DKK/Hunderegistre og del dem åbent – gennemsigtighed løfter racen.

Etisk avl sætter hundens velfærd, sundhed og mental robusthed forrest, også når det betyder færre eller senere kuld. Tæver bør først avles, når de er voksne og færdigudviklede – ofte omkring 20–24 måneder – og kun, hvis de er fysisk og mentalt egnede. Planlæg maksimalt et moderat antal kuld pr. tæve med passende pauser mellem, og stop i god tid før høj alder. Hanhunde bør være mindst 18 måneder og helbredsdokumenterede, før de bruges bredt; begræns anvendelsen af populære hanner for at undgå genetisk flaskehals.

Temperament er centralt for en familieorienteret, intelligent og eventyrlysten race som Cesky Terrier. Avl ikke på hunde med udtalt skyhed, nervøsitet eller aggressivitet. Inddrag gerne standardiserede adfærdsbeskrivelser, resultater fra lydighed/nose work og praktisk hverdagsadfærd (miljørobusthed, håndtering hos dyrlæge, omgang med børn) i avlsvurderingen.

Hvalpe skal vokse op i et trygt hjemmemiljø med righoldig, alderssvarende socialisering: daglig håndtering, lyde, forskellige underlag, korte køreture og møder med venlige mennesker. Tidlig neurologisk stimulering kan bruges med omtanke. Overdrag først hvalpe efter minimum 8 uger, med skriftlig kontrakt, sundhedsbog, vejledning i pelspleje (klipning, ører, tænder), fodring og socialiseringsplan. Tilbyd returret og livslang rådgivning.

Kommunikér ærligt om hypoallergene forventninger: Cesky fælder minimalt og tåles ofte godt, men ingen hund er garanteret allergivenlig for alle. Undgå kosmetiske eller modedrevne tendenser, der skader sundheden (ekstremt blød pels, for kort benlængde, ekstremt små størrelser). Respekter dansk lovgivning om halekupering (forbudt) og etik vedrørende kejsersnit og fertilitetsbehandling – disse må aldrig blive genveje til at reproducere strukturelle problemer.

Start med en ærlig styrke-/svaghedsanalyse af din hund: overlinje og lændens styrke, frontens konstruktion, krydsets hældning, halenesæt, øjenudtryk, ørekip, pelsens struktur og mængde, samt bevægelsens stabilitet. Temperamentet vurderes lige så systematisk: samarbejdsvilje, miljørobusthed, jagtlyst, ro i hjemmet og omgang med børn og andre dyr. Avlspartneren skal være et funktionelt match, der komplementerer – ikke spejler – dine hunds svagheder.

Næste trin er genetisk kompatibilitet. Undersøg flere generationers stamtavler og beregn parings-COI og slægtskab med et bredt referencepanel. Prioritér parringer med lavere slægtskab end racens gennemsnit, og undgå gentagne “tætte” kombinationer. Sammenhold sundhedsdata: patellaresultater (kun 0/0), aktuelle ECVO-øjne, relevante DNA-profiler og dokumenteret tand-/ørestatus. Bærere af kendte recessive varianter kan bruges mod genetisk fri partner; planlæg at teste hele kuldet, hvis afkom tænkes i avl.

Logistik og reproduktion spiller ind. Aftal skriftligt ejerskab, paringsbetingelser, gentagelsesret og ansvar ved tomt løb. Synkroniser timing med progesteronmålinger, og hav en backup-plan (alternativ hanhund eller frossen sæd) for at undgå at miste en løbetid. Vurder transportafstand og stress for tæven – kortere rejse og roligt miljø gavner frugtbarhed og trivsel.

Endelig skal du tænke på racens funktion: Cesky er en aktiv, men moderat motionskrævende terrier, der trives som familiehund. Vælg partnere, der bevarer det alsidige brugspotentiale (nose work, spor, rally) og det venlige, arbejde-vil-gærne sind, samtidig med at exteriøret forbliver praktisk og sundt – velvinklet, stærkt og uden overdrivelser.