Chart Polski - Ansvarlig avl og genetik

Chart Polski er Polens nationale mynde – en stor, kraftfuld og atletisk race, der forener fart med udholdenhed. Ifølge FCI-rammen for mynder skal racen fremstå tør og muskuløs, med en dyb brystkasse, veludviklet lænd og en fast, let buet overlinje. Hanner er typisk 70–80 cm og tæver 68–75 cm i skulderhøjde, med en vægt omkring 27–32 kg. Alle farver er tilladt, og pelsen er kort, dobbelt og silkeblød med minimal pleje – ugentlig gennembørstning er normalt nok. Racen er ikke hypoallergen.

Funktion går forud for pynt i avlen. Bevægelsen skal være effektiv, jordvindende og elastisk, uden overdrevne vinkler eller løshed i albuer og håndrod. For- og bagpart skal være i balance, så hunden kan accelerere hurtigt, holde fart og vende skarpt – egenskaber, der er centrale for en arbejdende mynde. Hovedet er langt med stærke kæber og korrekt saksebid; øjnene er mandelformede med opmærksomt, roligt udtryk.

Temperamentet er det, der gør Chart Polski særlig: værdig, rolig og afbalanceret i hjemmet, men med høj byttedrift og intens arbejdsiver i felten. En sikker indhegning er derfor et krav, og racen trives bedst i et større hjem med adgang til sikre løbearealer. Dagligt motionsbehov er op til en times struktureret aktivitet, gerne kombineret med friløb i sikre omgivelser og næse- eller problemløsningsopgaver for mental stimulering.

Avlere bør selektere mod stabile nerver, kontaktbarhed og en god “tænd/sluk”-funktion, så hunden både kan præstere og koble af. Ekstreme eksteriørtræk – for smalt frontparti, overdreven brystdybde i forhold til bredde eller ekstremt bløde håndled – bør aktivt fravælges, da de kan kompromittere holdbarhed og øge risikoen for skader og mavedrejning.

Chart Polski er en sjælden race med lille global population, hvilket stiller høje krav til bevidst forvaltning af genetisk diversitet. Målet er at holde indavlskoefficienten (COI) lav over et tilstrækkeligt generationsdybde, ideelt beregnet over mindst 10 generationer. En praktisk tommelfingerregel er at sigte mod COI < 6–8 % for planlagte parringer, samtidig med at man overvåger gennemsnitlig slægtskab (mean kinship) i populationen. Undgå “popular sire”-effekten: ingen enkelt han bør dominere avlen eller stå bag en stor andel af kuld over kort tid.

Linjeavl kan bruges moderat til at fastholde type og arbejdsegenskaber, men skal balanceres med regelmæssige parringer mellem mindre beslægtede linjer – gerne på tværs af landegrænser. Import af sæd og internationalt samarbejde er effektive redskaber i en sjælden race, som kan øge den effektive populationsstørrelse uden at kompromittere standarden. Registrér systematisk fenotyper (bevægelse, mentalitet, arbejdsevne) og helbredsdata, og anvend dem i parringsbeslutninger; hvor tilgængeligt kan man arbejde med simple avlsindeks eller estimerede avlsværdier.

Flere sundhedsproblemer er polygenetiske og miljøpåvirkelige. Hypothyreose har sandsynlig arvbarhed; afficerede hunde og deres nære slægtninge bør ikke anvendes i avl, før gentagne normale testresultater foreligger over tid. Osteosarkom ses i store racer; selektion mod ekstrem størrelse og hurtig vækst kan være fornuftigt. GDV (mavedrejning) er multifaktoriel og knyttet til kropstype og management; vælg moderat dyb/brystbredde-balance og stabile nerver. Anæstesifølsomhed er typisk for mynder; det er hovedsageligt et management- og farmakologisk hensyn, men undgå at akkumulere linjer, der gentagne gange udviser atypisk reaktion på standardprotokoller.

Kort sagt, bredt genetisk fundament, dokumenteret mental sundhed og funktionel anatomi bør prioriteres over kortsigtede eksteriørtrends.

Selvom Chart Polski generelt er en robust arbejdshund med en forventet levealder på 10–12 år, er der kendte fokusområder, som bør indgå i et systematisk sundhedsprogram før avl. Nedenstående repræsenterer en praktisk minimumspakke for racen, suppleret af management-tiltag for de vigtigste risici.

1) Thyroidea-profil: Komplet panel (total T4, fri T4 via equilibrium dialysis, TSH samt thyroideaautoantistoffer) ved 18–24 måneder og igen før hver avl, da hypothyreose kan debutere senere. Kun klinisk raske, euthyroide hunde bør anvendes i avl.

2) Hofte- og albuevurdering: Standard røntgenscoring via anerkendt ordning (f.eks. FCI/ECVO-landes pendanter). Selvom mynder ofte har lav forekomst, er systematisk billeddiagnostik god praksis for en stor, atletisk race.

3) Basal præ-avlsprofil: Hæmatologi, biokemi og urinanalyse for at fange subkliniske problemer; EKG/ekko ved mistanke eller familiehistorik.

4) Øjenundersøgelse: Årlig klinisk screening af øjenlæge anbefales som god praksis i mynder, selv om racetypiske DNA-markører ikke er etableret.

5) GDV-risikostyring: Dyb, smal brystkasse og stress kan øge risikoen. Overvej profylaktisk gastropeksi i forbindelse med anden planlagt kirurgi hos højrisko-linjer eller ved gentagen akut oppustethed; drøft altid med dyrlæge. Implementér management: flere små måltider, ro før/efter fodring, langsomme foderskåle ved behov, og hold en slank BCS 4–5/9.

6) Anæstesi-protokol: Informér altid dyrlægen om mynde-status. Brug moderne, korttidsvirkende midler doseret efter fedtfri kropsmasse; undgå thiobarbiturater; sikr god temperaturkontrol og skånsom opvågning.

Aktuelt (2025) findes der ingen internationalt validerede, race-specifikke DNA-tests for Chart Polski; et generisk panel kan bruges som baseline, men fortolkning bør ske med racens kontekst for øje.

Ansvarlig avl begynder med velfærd, gennemsigtighed og langsigtet racetænkning. Tæver bør ikke bruges i avl før fysisk og mentalt moden alder (typisk efter 2. løbetid og tidligst 24 måneder), og kuld bør planlægges med passende restitution imellem. Antal kuld pr. tæve bør være moderat og afhænge af hendes helbred og trivsel, ikke af efterspørgsel. Hanhunde bør først anvendes, når helbredsstatus og mental profil er dokumenteret – sjældent før 18–24 måneder.

Avlere skal være åbne om helbredsdata, også når resultaterne er uperfekte. Et fælles, tilgængeligt helbredsregister øger tilliden og forbedrer avlsbeslutninger på tværs af lande. Undgå markedsføring på farve eller ekstremt eksteriør; i Chart Polski er alle farver tilladt, men farvejagt må aldrig veje tungere end sundhed, mentalitet og funktion.

Hvalpenes første uger er afgørende: plan for trygge fødselsforhold, korrekt neonatal pleje og evidensbaseret tidlig socialisering (kontrollerede sanseindtryk, milde håndteringer, korte køreture, forskellige underlag). Familier skal matches omhyggeligt – racen trives bedst i store hjem med sikre udearealer og ejere, der forstår mynders jagtinstinkt.

Etiske rammer omfatter også finansiel og praktisk beredskab: 24/7 adgang til dyrlæge under fødsel, klar plan for kejsersnit og anæstesi til mynder, samt skriftlige aftaler om tilbagekøbsret og livslang rådgivning. Endelig bør avl altid tilrettelægges, så den ikke øger racens genetiske flaskehalse: fordel parringer bredt, brug forskellige hanner, og vær villig til at stå over, hvis den rigtige partner ikke findes i denne sæson.

En systematisk udvælgelsesproces reducerer risiko og styrker kuldets kvalitet. Start med målsætning: Hvad skal forbedres hos din tæve/han – bevægelse, nervefasthed, for- eller bagpart, arbejdsvilje, størrelse, fertilitet? Dokumentér objektivt via eksteriørbeskrivelser, video af bevægelse, trænings- og eventuelle lure coursing-resultater og sundhedsdata.

Trin 1: Slægtskabsanalyse. Beregn COI over 10 generationer og vurder mean kinship. Fravælg kombinationer med højt COI eller tæt dobbeltdækning af samme stamdyr.

Trin 2: Helbredsmatch. Begge hunde skal have aktuel, normal thyroidea-profil, tilfredsstillende hofte/albue-status og klinisk raske hjerte-/øjenfund. Vurder familiehistorik for osteosarkom og GDV; undlad at linjebrede på tidlige kræfttilfælde. Overvej temperament i forhold til stressrobusthed, da stress er en GDV-risikofaktor.

Trin 3: Funktion og eksteriør. Vælg komplementaritet frem for kopi. En let, meget hurtig tæve kan med fordel matches med en han med dokumenteret styrke og stabil front; en tungere hund med stor motor kan matches med en lettere partner med fremragende elasticitet i ryg og lænd. Undgå at parre to meget store individer, da ekstrem størrelse kan øge ortopædiske belastninger.

Trin 4: Praktik og etik. Vurder logistik (rejse, sædimport), kontraktvilkår, beredskab for fødsel og neonatal pleje samt klar plan for hvalpekøber-screening. Vær bevidst om, at farve ikke er et selektionskriterium i racen.

Afslut med en helhedsvurdering: Kan denne kombination løfte racen på sundhed, mentalitet og funktion – uden at indsnævre genpuljen?