Clumber Spaniel og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Clumber Spanielen er en tungbenet, rolig spaniel med et stort hjerte og en endnu større næse. Den er bygget til at støde vildt roligt og udholdende, ikke til at sprinte, og dens motionsbehov afspejler netop dette. Hvor en engelsk Springer ofte kræver højintens træning, trives Clumberen bedst med moderat, jævn aktivitet kombineret med rigt snusearbejde. Planlæg 60–90 minutters daglig motion fordelt på 2–3 ture, heraf mindst én længere tur på 30–45 minutter, hvor hunden får tid til at undersøge omgivelserne i eget tempo. Supplér med 10–20 minutters mental aktivering og næsearbejde, som udmatter effektivt uden at belaste led.

Racen er lavtstillet og tung, hvilket øger belastningen på hofter, skuldre og ryg. Derfor bør hovedparten af motionen være lav-impact: bløde underlag som græs og skovbund, ingen gentagne høje spring, begrænset trapperi og forsigtighed på glatte gulve. Clumbere er desuden tilbøjelige til at tage på, så et fornuftigt kalorieindtag, kombineret med regelmæssig bevægelse, er afgørende for at forebygge overvægt og sekundært ledbesvær.

En god hverdagsstruktur kan se sådan ud: Morgen – 20–30 minutters rolig gåtur med indlagte snusepauser; eftermiddag – 15–20 minutters aktivering indendørs (snusemåtte, simple søgelege eller lydighedsøvelser); aften – 30–45 minutters gåtur i varieret terræn, gerne med 5–10 minutters struktureret næsearbejde til sidst. På ugens to letteste dage kan den lange tur kortes 10–15 minutter af, og erstattes af målrettet mental stimulering.

Tænk i kvalitet frem for tempo. En Clumber Spaniel bruger næsen intensivt, og får både tilfredsstillelse og træthed af at “læse” verden. Hold et tempo, hvor hunden kan gå med afslappet haleføring og jævn vejrtrækning, og hvor I kan indlægge små tjek-ind-øvelser, sit-stå-skift og target-arbejde. Med denne tilgang opbygger du en robust, sund base, der matcher racens sind: mellow, underfundig og gentlemanlike.

Hvalp (2–12 mdr.): Clumber-hvalpe vokser længe og tungt, og deres ledbrusk er sårbar. Brug tommelfingerreglen 5 minutter kontrolleret motion pr. måned alder, 2–3 gange dagligt, og fokuser på rolige gåture på faste, men bløde underlag. Undgå trapper, lange lege med større hunde, glatte gulve og gentagne hop ind/ud af bil eller sofa. Introducér korte næselege (f.eks. 3–5 minutters “find” i stuen), target-træning, kontaktøvelser og miljøtræning i lav intensitet. Lad hvalpen selv sætte tempo, og hold hyppige pauser, når den bliver træt eller mister fokus.

Unghund (12–24 mdr.): Nu kan du gradvist øge varighed og variation. Byg op i små trin, f.eks. 10 % længere samlet ugemængde ad gangen, og tilføj let bakketræning på blødt underlag, korte apportsekvenser på græs og introduktion til vandleg i lavt, stille vand. Hold stadig spring minimale, og begræns hårde underlag. Indlæg 1–2 pas om ugen med struktureret næsearbejde (spor eller simple søg), 10–15 minutter ad gangen, som effektiv, ledskånsom træthed.

Voksen (2–7 år): Stabiliser på 60–90 minutters daglig motion med fokus på udholdenhed frem for topfart. Varier terrænet, og giv 2–3 “sniffari”-ture om ugen, hvor hunden får 10–20 sekunders snusevinduer efterfulgt af 1–2 minutters roligt gangflow. Brug langline, så du bevarer kontrol uden at kvæle nysgerrigheden. Tilføj let core- og kropskontrol 3 gange om ugen (2–5 minutter), som forebygger overbelastning hos denne tunge mellemstørrelse.

Senior (7+ år): Bevar daglig bevægelse, men fordel den i 3–4 kortere ture a 15–25 minutter. Læg mere vægt på opvarmning og afkøling, samt næsearbejde og blide stræk. Overvej hydroterapi, hvis led eller muskulatur driller. Monitorér vægt og energi; hunde med hypothyreose kan være sløve og tage på, og deres program bør finjusteres i samarbejde med dyrlægen. Målet er smertefrihed, smidighed og mentalt velbefindende – ikke distancer.

Clumber Spanielen er skabt til at bruge næsen, og det kan du udnytte elegant indendørs – især på regnfulde dage eller når underlaget udendørs er glat. Start med simple søgelege: “Find godbidden” i et rum, kassesøg med 3–5 åbne kasser, hvor kun én gemmer belønningen, eller “skallerne” med tre kopper. Øg gradvist sværhedsgraden ved at lade duften ligge 1–2 minutter, før hunden får lov at søge, og ved at introducere let forstyrrelse (stoleben, under tæpper). 10 minutter målrettet næsearbejde trætter ofte mere end 30 minutters trav.

Snusemåtte, foderpuzzle og langsom-skåle er oplagte til måltiderne, som både sænker spisehastigheden og giver hjernetræning. Kombinér med korte klikkerpas på 3–5 minutter: target med næse eller pote, “elefantøvelsen” (forben på skammel og rolig bagpartsvrid) og bagpartskontrol omkring kegler. Dette styrker core, kropsbevidsthed og balance – alle vigtige parametre for en tung, lavtstillet race.

Træklege med klare regler (slip på signal) kan være fin, kontrolleret styrketræning, og korte apportsekvenser ned ad en gang på tæpper beskytter led. Undgå glatte gulve; læg løbere eller yogamåtter, så hunden får fodfæste. Lær “på tæppe”-ro, hvor hunden slapper af på en fast plads – det sænker arousal og hjælper med restitution.

På dage med lidt energi kan du køre et “mikroprogram”: 5 minutter næsearbejde, 3 minutter balance (forben på pude, skift mellem sit/stå på underlag), 2 minutter lydighed (sit, dæk, plads) og 1 minuts ro-træning. Den type indendørs rutine er særligt nyttig for Clumbere, som ofte er muntre, men ikke hyperaktive, og som får meget ud af mentalt fokus i korte, velstrukturerede bidder.

Udenfor kommer Clumberens natur til sin ret: næsen tæt ved jorden, halen blødt viftende. Prioritér varierende underlag – skovstier, eng og sand – der skåner led og stimulerer sanser. Gåture må gerne være “sniffaris”, hvor du bevidst giver tid til at undersøge duftspor. Brug en 5–10 meters langline i sikre områder, så hunden kan søge, mens du bevarer kontrol og kan kalde ind. Træn indkald og gå pænt som små indlagte øvelser, og brug godbidder med høj værdi for at belønne fokus trods dufte.

Apportarbejde hører racens arv til, men hold det lavt og blødt: korte kast på græs, 3–6 gentagelser, pauser mellem runderne, og ingen høje spring efter bolde. Let bakketræning opbygger bagpart, men start med små stigninger, 30–60 sekunder ad gangen. Sporarbejde er et hit: læg et 20–40 meter spor med 4–6 godbidder i, og lad hunden arbejde i sit eget tempo.

Mange Clumbere nyder vand, men deres tunge bygning og tætte pels gør dem mindre strømlinede. Start med vadeleg i lavt, roligt vand, og hold svømning til korte intervaller, 15–30 sekunder, med hyppige pauser. Skyl og tør ører grundigt efter vandlege for at forebygge ørebetændelse.

For de eventyrlystne kan lette vandreture på 4–8 km være realistiske, når du har bygget basen op over 8–12 uger. Hold tempoet moderat, planlæg vandpauser hver 20.–30. minut, og undgå varme middagsperioder. Socialisering på stille tidspunkter i hundeskov eller indhegnede områder kan fungere, men vælg rolige legekammerater – hård, kamplege med hurtige retningsskift belaster led unødigt. Med denne tilgang får du en glad Clumber, der bruger krop og sind i balance.

Sikkerhed starter med forberedelse. Varm op i 5–10 minutter med roligt gang og blide sving, og slut af med 3–5 minutters afkøling i langsomt tempo. Brug Y-formet sele, som aflaster nakken, og en line, der giver roligt træk uden ryk. Vælg underlag med omhu; grus, græs og skovbund er bedre end asfalt til den tunge Clumber-krop, og undgå gentagne hop, trapper og stejle nedløb.

Vejrforhold er kritiske. Clumberens tætte pels og solide bygning øger risikoen for overophedning. Læg hovedture til tidlig morgen eller sen aften om sommeren, hold pause i skygge hver 15.–20. minut ved temperaturer over 20–22 °C, og medbring vand. Kend tegnene på hedeslag: kraftig halsen, glasagtige øjne, sløvhed, opkast; afbryd straks, køl gradvist og kontakt dyrlæge ved mistanke. Om vinteren beskytter du poter med potevoks mod salt, og tørrer pels og ører efter sne og sjap.

Hold øje med helbredstegn, som bør ændre programmet: tiltagende stivhed efter hvile, halthed, modvilje mod trapper eller hopp, røde/kløende ører og hyppig rysten på hovedet. Hos Clumbere kan hofteledsdysplasi, hypothyreose samt øjenlidelser som ektropion/entropion påvirke energiniveau og komfort. Søg dyrlægeråd ved vedvarende symptomer, og indfør evt. supplerende ledstøtte (f.eks. tilskud anbefalet af dyrlægen) og fysioterapi.

Progression bør være gradvis: øg samlet ugemængde højst 10 % ad gangen, og planlæg 1–2 lettere dage pr. uge. Hold vægten i BCS 4–5/9; vej ugentligt, og justér foderportioner, hvis vægten stiger. Efter vandarbejde skylles og tørres ører for at forebygge infektion. Brug refleksvest/lys i mørke. Med disse vaner får du en sikker motionsrutine, der støtter Clumberens lange, gode liv og bevarer dens muntre, gentlemanlige væsen.