Clumber Spaniel som arbejdshund

Clumber Spanielen blev udviklet i 1700-tallets England, sandsynligvis under hertugen af Newcastles gamekeepers på Clumber Park, hvorfra racen har sit navn. Den er den tungeste af spanielracerne, lavtbygget, kraftig, og med et ualmindeligt fint næsearbejde. Dens oprindelige rolle var som stødende jagthund, der metodisk gennemsøgte tæt krat for fasan, sneppe og agerhøne, og derefter, under kontrol, apporterede det nedlagte vildt.

I modsætning til mere temperamentsfulde spanielracer arbejdede Clumberen i et roligt tempo med næsen lavt, næsten lydløst, og i tæt kontakt med føreren. Den brede front, den stærke hals og den lave tyngde gjorde den i stand til at “skubbe” sig gennem brombærranker og stormfald, hvor lettere hunde ofte gav op. Den overvejende hvide pels, gerne med citrongule eller orange aftegninger, gav høj synlighed for skytter i uoverskuelig vegetation – en bevidst funktionel egenskab. Dens bløde mund var værdsat for skånsom apportering af fuglevildt, og den naturlige vandglæde gjorde den brugbar ved små vandapporteringer.

På de engelske godser var Clumber Spanielen en klassisk “walked-up” partner: et lille, kontrolleret søg foran skyttekæden, konsekvent fokus på fært, og en udpræget evne til at holde hovedet koldt i lange, langsomme drev. Temperamentet – ofte beskrevet som sindigt, morsomt og gentlemanagtigt – passede til en arbejdsform, hvor stabilitet og pålidelighed blev prioriteret over hastighed. Denne arbejdsmæssige arv forklarer, hvorfor racen i dag udmærker sig i næsebaserede discipliner, i terræn med tæt bundvegetation, og i roller, hvor et roligt hundehoved er en reel fordel.

Selv om Clumber Spanielen globalt er relativt sjælden, bevarer den sin relevans som arbejdshund. I jagtlig sammenhæng fungerer den fortsat som stødende hund på fasan, sneppe og agerhøne, ofte i små, kuperede eller bevoksede terræner, hvor metodisk søg og udholdenhed trumfer sprint. Dens fortrin er næsens kvalitet, den korte afstand til føreren, samt en naturlig tilbøjelighed til rolig, kontrolleret apportering. Mange Clumbere arbejder i picking-up hold, hvor deres rolige væsen og skånsomme greb gør dem til sikre apportører i efterbehandling af en drivjagt.

Uden for den klassiske jagt udfylder racen flere moderne næseopgaver. Clumbere ses i nose work, vildtspor og mantrailing, hvor deres store lugtebibliotek og vedholdenhed giver stabile resultater. De er sjældent først i mål, men scorer højt på nøjagtighed og fejlfrie markeringer. I specialiserede dufteftersøgninger – eksempelvis bevarings- og invasivartsdetektion – kan racens rolige arbejdsstil og høje fødeemotivation være en fordel, ikke mindst i publikumsnære miljøer, hvor en afdæmpet hund er ønskelig. Desuden trives mange Clumbere som terapihunde, hvor tålmodighed og mildhed er afgørende.

Fysisk er racen robust, men den er tungtbygget og varmefølsom. Det gør den mindre egnet til højintensiv patruljetjeneste, længere SAR-løb i varme perioder, eller sportsgrene med mange spring og skarpe vendinger. Til gengæld excellerer den i opgaver, der kræver fejlfri færtbehandling, ro, og samarbejdsvilje. Arbejdsmæssigt er den bedst i køligt vejr, på moderat til ujævnt underlag, og med opgaver, der belønner metodik frem for rå fart.

En succesfuld arbejdende Clumber bygges på tre søjler: kropslig vedligeholdelse, duftfaglighed, og lydighed under forstyrrelse. Start med fundamentet: et sikkert indkald, gå pænt ved fod, en stabil sit/stand-dæk, samt en pålidelig aflevering til hånd. Racen responderer fremragende på rolig, belønningsbaseret træning, korte pas (5–10 minutter), og klare kriterier. Dens sindige natur gør den mindre tolerant over for højt pres; bygningsfejl eller overvægt forværrer effekten af uhensigtsmæssig belastning.

Spanielspecifik træning begynder med et kontrolleret, tæt søg i zigzag foran føreren, styret af vindretning. Brug korte markeringer i let tægt, og træn tidligt på “bliv” ved flush og skud, så hunden lærer, at ro udløser opgaven. Stopfløjten er central: et kort, konsekvent signal, der forstærkes med høj værdi-belønning. Indlær apportering med bløde dummyer og derefter køligt vildt, så grebet forbliver skånsomt. Vandarbejde introduceres gradvist i lunkent vand uden strøm; lær hunden at gå i og ud via sikre ind- og udstigningspunkter for at skåne skuldre og ryg.

Til næsediscipliner kan du opbygge diskrimination fra dag ét: start med en enkel targetduft og en passiv markering (frys), og indfør derefter forstyrrelsesdufte samt blinde søg. Brug gerne søgekasser, søgemåtter og terrænskift for at generalisere adfærden. Clumberens forkærlighed for systematik betyder, at langvarige, stille søg kan lykkes, hvis du belønner rolig vedholdenhed.

Skadesforebyggelse er afgørende. Hold hvalpe og unghunde fra hårde underlag og trapper i vækstperioden. Varm op i 5–10 minutter før træning (snuse- og ledmobiliseringsøvelser), og afkøl med lineførte skridt og udstræk. Hold idealvægt; ekstra kilo øger risikoen for hofte- og rygproblemer. Træn kernestabilitet 2–3 gange ugentligt (puder, cavaletti i lav højde), og planlæg hviledage. Afpas varighed efter vejr: i varme måneder flyttes tunge pas til tidlig morgen eller sen aften. Årlige sundhedstjek med fokus på hofter, øjne, ører og stofskifte er en god investering for en holdbar arbejdshund.

I Danmark kan Clumber Spanielen deltage i jagt- og brugssport under Dansk Kennel Klub (DKK) og Dansk Spaniel Klub. Markprøver for spaniels tester søg, flush, ro ved opfløj og skud, samt apportering på land og i vand. For mange ekvipager er en basis brugs-/apporteringsprøve et første mål, hvorefter åbne klasser og vinderklasser stiller større krav til selvstændighed og samarbejde.

Racen er også velegnet til DKK Nose Work (niveau 1–3), hvor den rolige, præcise søgeadfærd kan give høje point, og til rally lydighed, hvor kortere sekvenser og fokusøvelser matcher racens temperament. I vildtspor kan Clumberen gøre en god figur i begynder- og øvede klasser, især i kølige perioder. Obedience (LP) er ligeledes mulig, når man bygger motivation klogt og belønner rigtigt tempo.

Inden man går til prøve, bør helbredet være dokumenteret: HD-foto er standard i racen, og øjenlysning samt skjoldbruskkirtelprofil er klogt ved hunde i aktivt brug. En DNA-test for PDP1-defekt findes for racen og anbefales i avl, men kan også være relevant viden for hårdtarbejdende hunde. Sørg for korrekt udstyr (veltilpasset sele, fløjte, førstehjælpskit), gyldige vaccinationer, og at hunden er i passende kondition. Grundig miljøtræning – skud, publikumsstøj, fremmede dommere – betaler sig på prøvedagen, hvor ro og gentagelighed er nøglen til et bestået resultat.

Clumber Spanielen er en glimrende familiehund, men dens arbejdsmæssige arv bør respekteres. En ren familie-Clumber trives med 60–90 minutters daglig motion fordelt på flere ture, suppleret med mentalaktivering i form af snuselege, enkle spor eller nose work-træning. En arbejdende Clumber har brug for mere struktureret træning, regelmæssig kondition og klare rutiner for at kunne levere på jagt eller prøve – men samme hund sætter pris på et roligt hjem og faste hvileperioder.

Forskellen ligger i management og forventninger. Til aktivt brug bør man vælge en hund med moderat, funktionel bygning, god skulderfrihed og korrekt pels, så den kan arbejde i krat og fugt uden at tage skade. Overdreven masse og dårlig kondition er reelle risici for arbejdslinjer, fordi de øger belastningen på hofter, skuldre og ryg. Uanset brug bør kropsvægt holdes slank, ørerne holdes rene, og pelsen holdes filt- og burrfri for at undgå ørebetændelser og hudirritationer.

Boligmæssigt tilpasser racen sig de fleste rammer, fra lejlighed til land, hvis behovene mødes. En indhegnet have er en fordel for arbejdshunde i restitution, men ikke et krav. Den er normalt blid med børn og social med andre hunde, men dens tyngde kan vælte små børn ved et uheld. Clumberen er ikke en ekstrem gøer, men den kan være vokal, hvis den keder sig; daglig næseaktivering er det bedste modmiddel. Vælg opdrætter med omhu: sundhedsresultater, temperament og dokumenteret arbejdsvilje bør vægte højere end udstillingsmeritter alene, hvis målet er en holdbar arbejdskammerat.