Collie - Ansvarlig avl og genetik

Collien er en stor, elegant fårehund fra Skotland, placeret i FCI gruppe 1, sektion 1 (Hyrdehunde). Racen findes i to pelsvarianter, Rough (langhåret) og Smooth (korthåret), som deler standard for type og temperament. Hanner står typisk 56–66 cm ved skulderen og tæver 54–61 cm, med kropsvægt omkring 20–34 kg, afhængigt af køn og kondition. Helhedsindtrykket skal være yndefuldt og harmonisk, med den karakteristiske kileformede hovedprofil, mandelformede, mørke øjne, små ører med korrekt tip, og et flydende, jordvindende bevægemønster, der vidner om udholdenhed.

Farverne, som anerkendes under FCI, er zobel/hvid (fra lys gylden til dyb mahogni), tricolour (sort med tan og hvid) samt blue merle (sølvblå med sorte marmoreringer). Hvide aftegninger er tilladt på bryst, krave, ben, poter og halespids; kroppen skal være domineret af en af hovedfarverne. Temperamentet er dedikeret, værdigt og lydhørt; Collien er en samarbejdsvillig familie- og brugshund, som trives tæt på sine mennesker, men som kan være reserveret over for fremmede, uden at være sky eller aggressiv.

Pelsen er dobbeltlaget. Rough-varianten har rigelig, lige og hård dækhårspels over en blød, tæt underuld; Smooth har kort, tætliggende, hård pels med samme underuld. Begge fælder sæsonvist. Plejebehovet er moderat til højt for Rough (ugentlig grundig gennembørstning, hyppigere i fældning), og lavt til moderat for Smooth. Daglig motion bør være 60–90 minutter, herunder struktureret aktivering, fordi racen er intelligent og arbejdsivrig. Collier er generelt komfortable i vand, men den tunge dobbeltpels bliver kold og tung, hvorfor svømning bør overvåges og efterfølges af grundig tørring.

Levetiden ligger typisk på 12–14 år. Kuldstørrelse er ofte 5–8 hvalpe. Racen er ikke hypoallergen og kan, som mange hyrdehunde, have tendens til hud- og foderrelaterede overfølsomheder, hvilket bør håndteres med ernæringsmæssig omhu og struktureret udelukkelsesdiæt ved mistanke. For ansvarlige opdrættere er målet at bevare racens funktionelle bevægelse, sunde konstruktion og stabile sind, samtidig med at man mindsker kendte genetiske risici.

Ansvarlig Collie-avl begynder med en klar forståelse af de væsentligste arvegange og farvegenetik, samt en strategi for genetisk diversitet. Racen bærer en velkendt mutation i MDR1/ABCB1-genet (multidrug sensitivity), som nedarves autosomalt recessivt. Heterozygote bærere kan udvise milde reaktioner, mens homozygote mutanter er tydeligt følsomme over for en række lægemidler. Avlsstrategien bør være at undgå parring bærer × bærer og især mutant × bærer/mutant, så andelen af afficerede hvalpe elimineres over tid uden at indsnævre genpuljen unødigt.

Collie Eye Anomaly (CEA/CH) nedarves autosomalt recessivt med variabel penetrans. En del hvalpe kan «go normal», hvor choroidal hypoplasi bliver svær at se i voksenalderen, hvorfor tidlig øjenlysning er kritisk. DNA-test for den almindelige NHEJ1-variant giver status (fri, bærer, afficeret) og kan kombineres med klinisk øjenundersøgelse for at fange spekteret af forandringer, herunder colobom og detachering.

Progressiv retinal atrofi (PRA, herunder rcd2-varianten) og Cyclic Neutropenia (CN, “grey collie syndrome”, AP3B1) er sjældnere, men alvorlige og testbare, og bør indgå i panelet. Dermatomyositis (DMS) er polygen og miljøpåvirkelig; en risikoscore-baseret DNA-profil (tre-lokus panel) kan bruges til at kombinere lav- med mediumrisiko, og dermed minimere risikoen for klinisk sygdom, uden at ekskludere hele linjer.

Farvegenetik kræver særlig opmærksomhed. Merle (M-locus, PMEL) giver smuk marmorering, men dobbelt merle (M/M) medfører høj risiko for døvhed og alvorlige øjenmisdannelser. Da zobel kan maskere merle (“zobel-merle”), og kryptisk merle forekommer, er DNA-typning af M-locus obligatorisk ved brug af merle-linjer. Par ud fra sikkert kendskab til farvegenotype, og undgå merle × merle uanset fenotype.

Genetisk diversitet skal aktivt forvaltes. Undgå overbrug af populære avlshanner, hold koefficienten for indavl (COI) på et moderat niveau over 5–10 generationer, og overvej, hvor klubbens regler tillader det, kontrolleret krydsning mellem Rough og Smooth for at styrke den effektive populationsstørrelse, uden at gå på kompromis med type og sundhed.

Et struktureret sundhedsprogram er hjørnestenen i ansvarlig Collie-avl. Følgende anbefales som minimum for alle avlsdyr, før parring planlægges:

• - DNA-panel: MDR1/ABCB1, CEA (NHEJ1), PRA (rcd2/prcd afhængigt af laboratorium), Cyclic Neutropenia (AP3B1) samt DMS-risikoscore. Overvej også Degenerativ Myelopati (SOD1) som supplerende test, hvor der er kendt forekomst, selv om det ikke er en primær racelidelse.
• Øjenundersøgelser: Hvalpe bør øjenlyses ved 6–8 uger af en ECVO- eller tilsvarende certificeret øjenpaneldyrlæge, før «go normal»-fænomener kan skjule CEA. Avlsdyr øjenlyses årligt eller hvert 1–2 år, med fokus på retina, choroidea, nethindevedhæftning og inflammatoriske tilstande som nodulær granulomatøs episclerokeratitis (NGE). Ved merle-linjer eller atypiske hvide aftegninger kan BAER-høretast anbefales.
• Hofteled og albuer: Røntgenfotografering for HD (og gerne ED) efter nationale klubkrav, typisk ved 12–18 måneder. Avl bør som udgangspunkt ske med HD A eller B; C-parringer kun i velbegrundede tilfælde med partner med fremragende hofter og stærk helhedssundhed.
• Klinisk helbred og hormoner: Generel sundhedsundersøgelse inkl. tænder/bid, hud og pels, hjerteauskultation samt skjoldbruskkirtelfunktion ved mistanke om hypothyreose. For linjer med dermatomyositis eller Collie Nose (nasal solar dermatitis) er dermatologisk vurdering, inkl. UV-tolerance og pigmentering, nyttig.
• Adfærds- og miljøvurdering: Standardiserede temperament- og lydsensitivitetstests, fordi stress- og lydfølsomhed har arvelige komponenter. Notér reaktion på nye miljøer, håndtering og sociale situationer.

Lægemiddelsikkerhed skal dokumenteres for MDR1-status. Ejere og hvalpekøbere skal informeres skriftligt om stoffer, som kan udløse toksicitet (fx ivermectin i høje doser, loperamid, visse kemoterapeutika og sedativa). Et opdateret “safe/avoid”-kort i hvalpemappen er en enkel livslang sikkerhedsforanstaltning.

Endelig bør ernæring og vægt reguleres. Hold BCS 4–5/9, fordi overvægt øger risikoen for HD-symptomer og inflammatoriske hudproblemer. Ved mistanke om foderallergi benyttes 6–8 ugers elimineringsdiæt med efterfølgende provokation, før avlsbeslutninger træffes.

Etik i Collie-avl handler om at sætte hundens velfærd først, både for forældredyr og afkom, og at praktisere gennemsigtighed over for hvalpekøbere og kolleger. Par ikke dyr med klinisk signifikant sygdom i arvelige lidelser, som DMS, udtalt CEA med synstruende forandringer, alvorlig NGE, eller svær medicinfølsomhed relateret til MDR1. Bærere af recessive sygdomme kan anvendes ansvarligt med genetisk fri partner, så genpuljen bevares, men risikoen for syge hvalpe elimineres.

Undgå eksteriør- og pels-ekstremer, der hæmmer funktion. Overdreven pelsmængde, for tung krop eller svag bagpart strider mod racens oprindelige arbejdsformål og øger skadesrisikoen. Avlsalder bør være moden men ikke sen; tæver bør have god fysisk og mental kondition ved første kuld, og antal kuld per tæve begrænses ud fra national lovgivning og dyrlægefaglig vurdering. Kejsersnitrater skal følges, og avl på linjer med reproduktive problemer bør revurderes.

Socialisering og præging er et etisk ansvar. Lever hvalpe med dokumenteret ormebehandling, chip, første vaccination, øjenlysning og sundhedsattest. Indfør tidlig neurologisk stimulation, milde miljøudfordringer og positiv menneskekontakt fra dag 3–16 og fremefter. Udarbejd en klar købskontrakt med sundhedsgaranti, returret/omplaceringsklausul og livslang rådgivning.

Gennemsigtighed er fundamentet for tillid. Del åbent sundhedsresultater (DNA, øjne, HD/ED), COI, og relevante adfærdsdata på forældredyr. Undgå «popular sire»-effekten ved at sprede brugen af hanner, og samarbejd gerne på tværs af kenneler om målrettede outcross-projekter inden for racens rammer. Endelig, informer konsekvent om MDR1 og lægemiddelrisici, fordi korrekt medicinhåndtering for denne race kan være livsvigtig.

At matche den rette avlspartner kræver, at man balancerer type, sundhed, genetik og temperament, så kuldet bliver en forbedring i helhed. Start med en klar målsætning for kuldet: Hvad skal forbedres – bevægelse, ryg- og krydslængde, pigmentering, øjenform, skuldervinkel, pelskvalitet eller mental robusthed? Vurder derefter begge forældredyrs styrker og svagheder ærligt.

Genetik først: Sammenhold DNA-profiler. Kombinér recessive bærere kun med fri partner for MDR1, CEA, PRA og CN, og brug DMS-risikoscorer til at undgå høj × høj risikoparring. Verificér merle-status med DNA, især hos zobel-linjer hvor merle kan være kryptisk. Undgå merle × merle kategorisk. Beregn COI over 5–10 generationer, og sigt mod et moderat niveau, der ikke kompromitterer type. Overvej udavl inden for racen for at øge den effektive populationsstørrelse, når det er fagligt forsvarligt.

Sundhed og funktion: Kræv friske øjenresultater (ECVO), HD-status og, hvor relevant, ED-resultat. Gennemgå familiehistorik for DMS, Collie Nose, allergier, epilepsi og NGE. Vælg partnere med elastisk, jordvindende bevægelse, korrekt albue- og knæføring og stærk ryg, fordi bevægemønsteret er centralt for racens arbejdsduelighed.

Temperament og miljø: Collien skal være dedikeret men robust. Prioritér stabil nervekonstitution, lav til moderat lydfølsomhed og høj samarbejdsvilje. Besøg potentielle partnere i hjemmemiljø og til træning/udstilling, så du vurderer stresshåndtering og social kompatibilitet. Husk racens plejebehov og aktivitetskrav; vælg kombinationer, som passer til målgruppen af hvalpekøbere, hvad enten det er aktive familier eller hundesport.

Afslut med logistik og ansvar: Lav en skriftlig avlsplan, booking af sundhedstests, tidslinje for øjenlysning af hvalpe ved 6–8 uger, og en detaljeret hvalpepakke, der inkluderer MDR1-vejledning, fodrings- og plejeplan samt træningsråd.