Collie hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Collie trives, når dyrlægebesøg er forudsigelige, rolige og positive. Planlæg sundhedstjek efter livsfase: hvalp hver 3.–4. uge til 16 uger, unghund ved 6–12 måneder, voksen årligt, og fra 7–8 år, hvor store racer regnes som seniorer, halvårligt. Medbring altid medicinliste, forsikringsoplysninger, vaccinationsbog, en frisk afføringsprøve samt korte videoer af eventuelle symptomer, f.eks. halthed eller natlig uro.
Collien er en stor, elegant og dedikeret race, der ofte samarbejder villigt, men kan være følsom i klinikmiljøet. Træn derfor hjemme i at stå roligt på måtte, få tjekket tænder, ører og poter, samt at lade sig berøre over hele kroppen. Brug små, lækre godbidder, og vælg gerne dyrlæger, der arbejder frygtfrit og adfærdsbevidst. En skridsikker måtte, et kendt tæppe og korte ventetider reducerer stress.
Racespecifikt bør øjnene prioriteres. Collie Eye Anomaly (CEA) og Progressive Retinal Atrophy (PRA) kræver opmærksomhed. Litter-screening udføres typisk hos opdrætter, men voksne hunde bør også øjenundersøges regelmæssigt, især ved synsforandringer. Hud og næse inspiceres for tegn på dermatomyositis eller “collie nose”, der forværres af sol. Led og bevægeapparat vurderes for tidlige tegn på hoftedysplasi.
Informer altid dyrlægen om MDR1/ABCB1-genstatus. Collies kan være lægemiddelfølsomme, og journalnotat om testresultat hjælper klinikken med sikre valg af bedøvelse, smertestillende og parasitmidler. Vægtkontrol er ligeledes central; hold din Collie slank for at aflaste hofter og bevare udholdenhed. En velplejet pels gør den kliniske undersøgelse nemmere, så børst og mær efter knuder, varme områder og sår inden besøget.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram forebygger alvorlige infektionssygdomme. Kernevacciner omfatter hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-2), parvovirus (CPV) samt ofte parainfluenza (CPi). Hvalpe får typisk injektioner ved ca. 8, 12 og 16 uger, med revaccination omkring 12 måneder. Herefter gives kernevacciner som regel hvert tredje år, eller efter titer-måling, hvis din dyrlæge tilbyder det.
Leptospirose anbefales ofte årligt i Danmark, især for Collies med adgang til vandløb, skov og vilde dyr. Den gives som to startdoser med 3–4 ugers mellemrum og derefter årligt. Kennelhostevaccine (Bordetella og/eller parainfluenza) er relevant for hunde, der deltager i træning, udstillinger, pension eller hundeskov ofte; den findes som næsedråber, oral eller injektion, oftest med årlig beskyttelse.
Rabies er lovpligtig ved rejse til udlandet og kræver planlægning i god tid før afgang. I flåtrige områder kan Borrelia-vaccine overvejes, men beslutningen bør baseres på lokal risiko og øvrig flåtprofylakse. Rejser du sydpå, kan dyrlægen rådgive om yderligere beskyttelse mod f.eks. leishmaniose.
Collies er ikke dokumenteret mere udsatte for vaccinationsreaktioner end andre racer, men overvåg altid din hund de første 24 timer. Bliv i klinikken 15–20 minutter efter stik, hvis den tidligere har reageret. Husk, at vacciner doseres ens uanset vægt; det er fagligt korrekt og sikkert. Har din Collie aktiv hudsygdom eller er i immunsuppression, kan tidspunktet for vaccination justeres i samråd med dyrlægen, så effekten bliver optimal og risikoen minimal.

Forebyggelse er nøglen til et langt og aktivt liv. Start med parasitkontrol målrettet sæson og livsstil. Flåt- og loppeprofylakse kan gives som tabletter eller spot-on. Vælg produkter i samråd med dyrlægen, og oplys altid om MDR1-status. De fleste moderne midler er sikre ved korrekt dosering, men visse stoffer og højdosis-protokoller er uegnede for MDR1-mutanter. Giv aldrig loperamid (Imodium) uden veterinæranvisning.
Ormekontrol baseres bedst på afføringsprøver 1–2 gange årligt og målrettet behandling. Hjertorm er ikke endemisk i Danmark, men rejser du, kan forebyggelse blive relevant. Ved udenlandsrejser kan forebyggelse mod sandfluer og rævens dværgbændelorm være påkrævet; planlæg i god tid.
Tandpleje er en høj-effekt vane: børst tænder 3–5 gange ugentligt med hundetandpasta, suppler med godkendte tyggeprodukter, og overvej professionel tandrensning efter behov. Ledbeskyttelse begynder med vægtkontrol og regelmæssig, lav-impact motion. Omega-3 (EPA/DHA) kan støtte led og hud; kosttilskud som glucosamin/chondroitin kan anvendes, men bør vurderes individuelt.
Colliens pels kræver jævnlig pleje, uanset om den er Rough eller Smooth. Børst dybt til huden for at undgå filtre, der kan skjule irritation og sår. Rens ører skånsomt efter behov, hold kløer korte, og trim potehår for bedre fodfæste. Hvide eller lyse næser kan være solfølsomme; brug hundesikker solcreme og undgå skarp middagssol for at reducere risikoen for “collie nose”.
Endelig anbefales genetiske tests for MDR1/ABCB1, CEA og relevante PRA-varianter. For familiekæledyr hjælper resultatet dyrlægen med sikre lægemiddelvalg og giver et baseline-billede for øjensundhed. For avl er test afgørende for at beskytte næste generation.

Kend faresignalerne, så du kan handle hurtigt. Søg straks dyrlæge ved mistanke om maveudvidelse/-drejning (rastløshed, ufrugtbare opkastforsøg, udspilet mave, smerte), kramper, pludseligt synstab eller kraftigt røde, smertefulde øjne, voldsom opkast/diarré med blod, vejrtrækningsbesvær, udtalt sløvhed, svær halthed, urinproblemer, varme-/hedeslag eller traumer. I Danmark bør bid fra hugorm og alvorlige allergiske reaktioner (hævet snude/ansigt, nældefeber, kollaps) også udløse akut besøg.
Collies med MDR1-følsomhed kan reagere kraftigere på visse lægemidler. Giv derfor aldrig humanmedicin uden telefonisk aftale med dyrlægen. Har din hund indtaget et potentielt giftigt stof (medicin, chokolade, vindruer, kemikalier), må du ikke selv fremprovokere opkast uden faglig instruktion. Medbring emballage eller et foto af produktet til klinikken.
Forbered transporten: brug en skridsikker måtte, hold hunden varm, og begræns bevægelse ved mistanke om fraktur. En stof- eller kurvemundkurv kan være nødvendig, hvis hunden har smerter. Ring altid i forvejen, så klinikken kan gøre klar. Kendskab til normaltemperatur (ca. 38,0–39,2 °C), slimhindefarve og kapillærrespons hjælper dig med at vurdere alvoren, indtil du er fremme.
Øjne er et særligt fokusområde hos Collien. Pludselig rødme, smerte, tåreflåd eller lysskyhed kræver hurtig vurdering, da ubehandlede øjenproblemer kan udvikle sig hurtigt. Har din Collie diagnosticeret NGE eller kendt CEA, bør ændringer i syn eller komfort altid tages alvorligt.

Systematisk hjemmeovervågning gør, at små ændringer fanges tidligt. Gennemfør et månedligt “næse-til-hale”-tjek: kig i munden efter tandsten, rødme og dårligt ånde; føl langs ryg og ribben for vægtændringer og knuder; vurder hud og pels for skæl, hotspots og sår; inspicer næseryg for irritation og pigmenttab; og tjek poter, kløer og ører. Notér appetit, tørst, energi, afføring og eventuelle hoste-/nyseepisoder.
Hold Collien slank. Vej månedligt, og sigt efter at kunne mærke ribben let uden tryk. Filmer du et kort gang- og travklip hvert kvartal, kan du og dyrlægen sammenligne bevægelsesmønster over tid og fange subtile tegn på hoftedysplasi eller smerte. Justér foderportioner og aktivitetsniveau, hvis vægten ændres.
Collier er intelligente og følsomme; mental trivsel påvirker også den fysiske sundhed. Planlæg daglig motion og berigelse i 60–90 minutter, f.eks. næsearbejde, targettræning eller hyrdeinspirerede lege, der bygger selvtillid. Stressreduktion gør klinikbesøg nemmere og kan dæmpe kløe og maveuro hos disponerede hunde.
Øjne bør screenes regelmæssigt. Har du ikke en opdateret øjenattest, så book en kontrol hos en øjenspecialist, især hvis du ser natlig usikkerhed, snublen eller ændret refleks i mørke. Overvej årlig blod- og urinprofil fra 6–7 års alderen for at fange skjulte problemer tidligt, samt blodtryk og eventuelt stofskifteprøver ved relevante symptomer.
Afslutningsvis bør MDR1-status, vaccinationshistorik og tidligere bivirkninger ligge som faste notater i journalen, også hos henvisnings- og vagtklinikker. En konsekvent sundhedsdagsorden, kombineret med forebyggelse og racetilpasset opmærksomhed på øjne, hud og led, giver din Collie de bedste chancer for et langt liv på 12–14 år.