Avlsstandard
Coton de Tulear er en lille, robust selskabshund fra Madagaskar/Frankrig, anerkendt i FCI’s gruppe 9. Racen er kendetegnet ved sin karakteristiske, hvide pels med en blød, bomuldsagtig struktur, som danner lette bølger uden at være silkeglansende. Farven er overvejende hvid, evt. med et diskret anstrøg af lysegråt eller rødgult, især på ørerne. Hanner måler typisk 25-30 cm og tæver 22-27 cm, med en vægt omkring 3,5-6 kg. Helhedsindtrykket skal være harmonisk, let rektangulært og med en livlig, elastisk bevægelse, der vidner om en sund, funktionel konstruktion.
Temperamentet er centralt i avlsstandarden: ubekymret, kvik og charmerende. Cotonen er social og stærkt tilknyttet sin familie, hvorfor avlsdyr bør udvise stabilt, venligt gemyt uden angst, stress eller aggressivitet. En Coton må gerne være vittig og udtryksfuld, men ikke påtrængende eller nervøs. Avlere bør selektere for nysgerrighed, samarbejdsvilje og god håndterbarhed, da dette understøtter racens rolle som tæt familiehund.
Hovedet skal være proportioneret med god pigmentering af næse og øjenrande, mørke, vågne øjne og korrekt øreransætning. Bidet skal være sundt og funktionelt, og tandsættet komplet. Brystkassen skal være tilpas dyb, ryggen stærk, og benstillingerne korrekte med faste, lige forben og godt vinklet bagpart, som tilsammen giver stabilitet og bevægelsesøkonomi. Hale føres elegant, uden ekstreme løft eller knæk.
Avlsmålet bør være en sund, racetypisk Coton, der kan leve et langt liv på 15-19 år. Det betyder, at kosmetiske overdrivelser – fx overdreven pelsmængde, der hæmmer bevægelse og pleje – skal undgås. Sæt funktion, sundhed og temperament før modeprægede detaljer, så racens særlige charme bevares uden at kompromittere trivsel.
Genetiske overvejelser
Coton de Tulear er en relativt lille population i international målestok, og det gør bevidst genetisk forvaltning afgørende. Formålet er at begrænse indavlsgrader og bevare genetisk variation, så vi undgår ophobning af recessive sygdomsanlæg og indavlsdepression (nedsat fertilitet, mindre kuld, øget sygdomsbyrde). Et nøgleværktøj er Inavlskoefficienten (COI), som bør beregnes på planlagte parringer over mindst 5-10 generationer. Stræb efter, at kuldets COI ligger under racens gennemsnit og helst under 6,25 %, hvor det er praktisk muligt.
Undgå “popular sire”-effekten, hvor få hanhunde efterlader uforholdsmæssigt mange afkom og dermed snævrer genpuljen ind. Fordel avlen på flere, sundhedstestede individer, og hold øje med slægtskabsgrader på tværs af linjer. Overvej at bruge hanhunde fra mindre udnyttede linjer, såfremt temperament, sundhed og type er i orden.
Kombinér stamtavledata med DNA-baserede diversitetsprofiler, når det er muligt. Genetiske diversitetspaneler kan supplere COI ved at estimere heterozygositet og identificere potentielle genetiske flaskehalse, men de erstatter ikke klassiske sundhedsundersøgelser. Vær opmærksom på, at enkelte sygdomme kan have kendte mutationer i beslægtede selskabshunde, mens andre øjen- eller ledsygdomme bedst overvåges via kliniske screeningsprogrammer.
Genetisk selektion skal balanceres: vælg ikke kun for pels og udtryk, men også for robuste knæ (patellastabilitet), korrekte proportioner og sundt øjen- og hjertesundhedsbillede i linjen. Variér avlspartnere over generationer, og forøg generationsintervallet lidt, så du kan nå at evaluere helbred og mentalitet hos afkom. Dokumentér systematisk sundhedsdata fra hele kuldet, ikke kun udstillingsstjernerne, da helhedsdata giver det mest retvisende avlsgrundlag.
Sundhedstests
Selv om Coton de Tulear generelt er en sund og langlivet race, anbefales målrettede sundhedsundersøgelser for at nedbringe risikoen for arvelige problemer. Følgende screenings udgør en solid basis:
Patellaluxation (PL): Klinisk undersøgelse hos dyrlæge med dokumenteret PL-grad. Sigt mod at anvende avlsdyr med PL 0/0. Hunde med grad 1 bør som udgangspunkt ikke indgå i avl, medmindre særlige forhold og robust modpart taler stærkt for det, og der foreligger faglig rådgivning. Gentest findes ikke for PL; det styres via fenotypisk selektion og slægtskab.
Hofteledsdysplasi (HD): Selv om HD ses sjældnere i små racer, kan røntgenvurdering være nyttig, især hvis der er familiemæssig forekomst eller planlagt intensiv brug af en hanhund. Stræb efter HD-fri status (A eller B) i relevante systemer.
Øjensundhed: ECVO-øjenspejling (øjenlysning) af certificeret paneldyrlæge før avl, typisk inden for 12 måneder før parring. Dette kan identificere katarakt og tidlige tegn på progressive retinale lidelser. PRA er en vigtig problematik i flere små selskabshunde; hvor en specifik PRA-variantstest er relevant for linjen, kan en DNA-test supplere den kliniske øjenundersøgelse. Ved tvivl, rådfør dig med racens sundhedsudvalg eller laboratoriet.
Hjerte: Auskultation af hjertet, gerne årligt på avlshanner fra 4-årsalderen, kan fange tidlige tegn på mitralklapsygdom (DMVD). Ved mislyd eller mistanke anbefales kardiologisk udredning.
Infektionssikkerhed og reproduktion: Test for hundebrucellose før international parring, især ved import af sæd. Vurder tævens generelle sundhed med basis-blodprofil før første parring. Hold en sund kropsvægt, da overvægt øger reproduktive risici. Dokumentér drægtighedsforløb og eventuelle fødselskomplikationer, så erfaringer kan indgå i fremtidige avlsvalg.
Til slut: Angiv og del resultater i anerkendte databaser, så racen som helhed drager nytte af åbenhed.
Avlsetik
Ansvarlig avl handler om mere end tests og titler. Det handler om velfærd, gennemsigtighed og langsigtede valg, der gavner både racen og de enkelte hunde. Start med at efterleve Dansk Kennel Klubs til enhver tid gældende regler for avlsalder, kuldfrekvens, registrering og dokumentation, og stræb altid efter et højere etisk niveau end minimumskravene.
Temperament først: En Coton skal være tryg, venlig og samarbejdsvillig. Avl ikke på dyr med udtalt angst, lydfølsomhed eller reaktivitet, selv om de i øvrigt er sunde. Giv tæven tilstrækkelig restituering mellem kuld, og planlæg kun kuld, når efterspørgslen er seriøs og forberedt, så hvalpene får stabile hjem.
Gennemsigtighed: Del sundhedsdata, stamtavler og resultater åbent med hvalpekøbere og kolleger, også når tallene ikke er perfekte. En realistisk samtale om racens styrker og udfordringer skaber tillid og bedre beslutninger.
Velfærd i praksis: Sørg for trygge fødeforhold, grundig socialisering, renlighedstræning og positiv håndtering af hvalpe fra dag ét. Planlæg miljøberigelse, korte køreture, milde lyde og underlagstræning i et tempo, der passer racens sensitive, men nysgerrige natur. Undgå overdrivelser i groomingkrav ved at selektere for pels, der kan holdes sund med daglig pleje, uden at det bliver en belastning for familien.
Langsigtet ansvar: Hav altid en tilbagekøbsklausul eller genplaceringsaftale. Behold kontakt til dine afkom, så du kan følge helbred og adfærd over tid. Det styrker dit avlsarbejde og racens fremtid.
Valg af avlspartner
Valget af avlspartner bør ske ud fra en helhedsvurdering af sundhed, temperament, type og genetisk kompatibilitet. Start med at definere tævens styrker og svagheder. Mangler hun pigment, har hun moderat løs bagpart eller tendens til tåtrang for? Vælg en han, der komplementerer netop disse punkter, og som selv dokumenterer stærk sundheds- og temperamentshistorik i familien.
Beregn COI på den planlagte kombination, og sammenlign med racens gennemsnit. Sigt efter en lavere COI, uden at gå på kompromis med type og mentalitet. Undgå nære familieparringer, og vær kritisk over for kombinationer med mange fælles forfædre tæt i stamtavlen. Brug gerne værktøjer, der visualiserer slægtskab og popular sire-risiko.
Sundhedsstatus er ikke forhandlingsbar: kræv opdateret PL-attest, øjenlysning (ECVO) og relevant hjertevurdering. Har linjen kendt øjenproblematik, bør øjenstatus veje ekstra tungt. For internationale parringer, sikre dokumentationens ægthed, og overvej brucellose-test.
Temperament og hverdagsrobusthed kan ikke bedømmes på papiret alene. Besøg hanhunden, observer ham i hjemmemiljø, på gåtur og ved håndtering. En Coton skal være glad, tillidsfuld og social, uden at være påtrængende.
Logistik og reproduktion: Planlæg timing med progesteronmålinger, og hav en back-up-plan, hvis logistik svigter. Ved brug af frossen eller kølet sæd, samarbejd med en klinik med dokumenteret erfaring. Evaluer fertilitet på begge parter, og dokumentér hele forløbet, så erfaringer kan omsættes til bedre beslutninger næste gang.