Croatian Sheepdog - Ansvarlig avl og genetik

Croatian Sheepdog, på kroatisk Hrvatski ovčar, er en mellemstor hyrdehund udviklet som en hurtig, udholdende og samarbejdsvillig drivhund til får og kvæg. Racen er sjælden uden for hjemlandet, hvilket betyder, at avlsarbejde bør ske med særlig opmærksomhed på genetisk diversitet.

Type og størrelse: Hanner måler typisk 45–50 cm ved skulderen, tæver 43–48 cm, med en vægt omkring 13–20 kg. Kroppen er let rektangulær, letbygget og muskuløs, med elastiske, effektive bevægelser og en tydelig arbejdskondition.

FCI-kategori: FCI Gruppe 1 – Hyrde- og kvæghunde (sektion 1, hyrdehunde). Racen er avlet til funktion, og bevarelse af hyrdeegenskaber er central.

Pels og farver: Pelsen er sort, fra bølget til krøllet, med tæt underuld. Små hvide markeringer på bryst og tæer kan forekomme, men helhedsindtrykket er sort. Pelspleje er moderat; ugentlig gennembørstning og lidt ekstra i fældeperioder er normalt tilstrækkeligt.

Temperament: Loyal, aktiv og årvågen. Croatian Sheepdog er ofte reserveret over for fremmede, men knytter sig stærkt til sin familie og arbejder gerne tæt på føreren. Den er vokal og hurtig i reaktion, hvilket gør målrettet miljø- og lydprægning vigtig.

Levetid og trivsel: Forventet levealder er omkring 12–14 år. Dagligt motionsbehov er højt, typisk 90–120 minutters varieret aktivitet inklusive mental stimulering. Racen trives bedst i et aktivt hjem, gerne med have, og med mulighed for arbejde eller sport (f.eks. hyrdning, agility, rally, nose work). De fleste er komfortable i vand, men det er ikke en klassisk vandhund.

Sundhed og udbredelse: Den globale population er lille, og populariteten er moderat til lav. Typiske problemstillinger i racen omfatter kryptorkisme (tilbageholdte testikler), patellaluksation, maveudspiling/mavedrejning (GDV) og lejlighedsvise fødselskomplikationer. Derudover bør hofteled vurderes, som hos de fleste hyrdehunde. Fødevareallergi forekommer som hos andre racer, uden at være udpræget for racen.

Croatian Sheepdog har en relativt lille avlsbase, og ansvarlig avl handler derfor, først og fremmest, om at forene sundhed og arbejdsevne med bevaring af genetisk diversitet. En lav gennemsnitlig indavlskoefficient (COI) over 5–10 generationer er et nyttigt værktøj, men bør suppleres med slægtskabs- og kinship-analyser, så man undgår at koncentrere de samme genetiske varianter i populationen.

Popular-sire-effekten er en reelt truende mekanisme i små racer: én hanhund med mange afkom kan, på få generationer, dominere genpuljen og øge risikoen for arvelige problemer. Spred brugen af hanner, og tænk i effektiv populationsstørrelse, så flere linjer bringes i spil. Bevar arbejdsevnen ved at udvælge hunde, der demonstrerer hyrdeinstinkt, mod, samarbejdsevne og et stabilt nervesystem, uden at ty til snæver lineavl på få præstationsstærke individer.

Arvelighedsmønstre: En del relevante egenskaber er polygenetiske og miljøpåvirkelige (f.eks. patellaluksation og hofteledsdysplasi), hvorfor selektion bør bygge på fenotype, familiehistorik og, hvor tilgængeligt, avlsværdital (EBV). Kryptorkisme er kønsbegrænset i udtryk, men arvelig; kryptorkide hanner må ikke anvendes i avl. Tendensen til mavedrejning har både anatomiske og familiære komponenter; undgå at forstærke meget dyb brystkasse i kombination med nervøsitet/æderus.

Farvegenetik i racen er enkel: racen er sort, og ekspansion af hvide aftegninger eller ikke-godkendte farver bør ikke fremmes. Avl på pelsstruktur og korrekt sort pigment skal ske uden at kompromittere sundhed og temperament. Endelig er mental sundhed arveligt påvirket: støjfølsomhed, overdreven vokalisering og svær fremmedreserverthed bør ikke forstærkes. Systematisk mentalbeskrivelse før avl hjælper med at identificere hunde med balanceret drift og en tydelig "off-switch" i hjemmet.

Grundpillen i ansvarlig avl er dokumenteret helbredsstatus. For Croatian Sheepdog anbefales følgende som minimum, i samråd med racens klub og nationale retningslinjer:

• - Hofteled: Røntgen med officiel FCI-bedømmelse (HD) ved minimum anbefalet alder (ofte 12–18 mdr., afhængigt af land). A og B anses generelt for avlsegnet; C kræver nøje parring til A og en samlet sundheds- og linjevurdering.
• Knæ: Patellaundersøgelse udført af certificeret dyrlæge tidligst fra 12 måneder. Kun PL grad 0 anvendes til avl; grad 1 eller højere frarådes.
• Øjne: ECVO-øjenundersøgelse før første parring og med passende interval (f.eks. årligt) under avlskarrieren. Fokus på arvelige retinale sygdomme og katarakt. Kun friattesterede eller kontrolleret parring af kendte bærere uden risiko for syge hvalpe.
• Albuled (ED): Ikke dokumenteret som et stort racetema, men anbefales som supplerende screening i en arbejdende hyrdehund.
• Hjerte: Klinisk auskultation og basisundersøgelse; videre udredning ved fund.
• DNA-screening: En bred paneltest kan afdække sjældne eller linjespecifikke varianter (f.eks. visse PRA-varianter, SOD1/DM, MDR1). Testresultater skal bruges til parringsplaner, så to bærere af samme recessive variant ikke kombineres. Bemærk, at ikke alle test er valideret for racen; brug dem som risikostyring, ikke som absolut facit.
• Reproduktion: Brucella canis-test af begge avlsdyr før parring. Hanhund: sædkvalitet ved behov. Tæve: helbredsstatus, cyklusmonitorering og fødselshistorik registreres systematisk. Kryptorkide hanner udelukkes konsekvent.
• GDV-risikostyring: Mål brystdybde/bredde-forhold og vurder familiehistorik. Avl bør undgå at kombinere ekstremt dybe, smalle brystkasser og stressfølsomt temperament. Hos familiehunde i højrisiko kan profylaktisk gastropeksi drøftes med dyrlægen.

Datadeling er afgørende: Registrér og offentliggør helbred, levealder og afkomsdata, så avlere kollektivt kan forbedre racens sundhed.

Etisk avl handler om mere end tests. Det handler om timing, gennemsigtighed, velfærd og realistiske mål for racens fremtid.

• - Avlsalder og belastning: Tæver bør være fysisk og mentalt modne (ofte efter 2. løbetid og >20 måneder). Respektér nationale loft over kuld og aldersgrænser, og giv tilstrækkelig restitution mellem kuld. Hanhunde bør være voksne og dokumenteret sunde, før de bruges bredt.
• Velfærd før, under og efter fødsel: Planlæg fødsel med erfarent beredskab, og vær forberedt på at gribe ind ved dystoci. Tæver med gentagne fødselsproblemer bør ikke fortsætte i avl. Avl må aldrig prioritere ekstremer i eksteriør eller drive, hvis det kompromitterer velfærd og håndterbarhed.
• Mental robusthed: Racen er naturligt årvågen og kan være reserveret. Undgå at forstærke nervøsitet, lydfølsomhed og skarphed. Inddrag mentalbeskrivelse, hyrdeprøver (f.eks. NHAT/HWT) eller funktionelle sportstests, og vægt temperament lige så højt som eksteriør.
• Transparens og ansvar: Del testresultater, parringer og afkomsdata åbent. Hav skriftlige købsaftaler med sundhedsgaranti, rådgivning om fodring og forebyggelse af GDV (små, hyppige måltider, ro efter fodring, korrekt skålstørrelse), og tilbyd livslang support/tilbagekøb.
• Genetisk diversitet: Styr uden om popular-sire-effekten. Sæt interne loft for antal afkom pr. han, og søg bevidst mod underrepræsenterede linjer. Hold COI lavt (ofte <6,25 % over 10 generationer som tommelfingerregel), men aldrig som eneste beslutningsgrundlag.
• Overholdelse: Følg racens og landets avlsregler, sundhedskrav og etiske retningslinjer, inklusive halekuperingsforbud og krav om funktionel sundhed. Registrér hvalpe korrekt, og socialisér systematisk fra dag ét, da racens vågenhed kræver målrettet tidlig indsats.

Målet er en funktionel, sund hyrdehund med korrekt type og stabilt temperament. Vælg partnere, der komplementerer hinanden, i stedet for at fordoble samme styrker og svagheder.

Helhedsvurdering: Gennemgå eksteriør efter standarden: proportioner (let rektangulær), overlinje fast, bryst dybt men ikke ekstremt, hoved kileformet med moderat stop, mørke øjne, ører oftest semirejste eller rejste, korrekt saksebid, hale naturlig (båret over ryglinjen i bevægelse ok). Pelsen skal være sort, bølget til krøllet, uden uønskede farver. Bevægelsen skal være fri, elastisk og udholdende.

Temperament og funktion: Foretag mentalbeskrivelse eller arbejdsprøve. Vælg hunde med tydelig samarbejdsvilje, koncentration og off-switch i hjemmet. Undgå at parre to hunde med samme udfordring, f.eks. høj lydfølsomhed eller markant fremmedreserverthed.

Sundhed og slægtskab: Sammenlign COI, mean kinship og sundhedsdata i mindst 5–10 generationer. Prioritér parringer, hvor indavlsstigningen er lav, og sundhedslinjer er stærke (HD A/B, PL 0, ECVO fri). Undgå hanner, der allerede er overrepræsenterede i populationen. Inkludér reproduktionshistorik: god fertilitet, ukomplicerede fødsler og sundt afkom vejer tungt.

Logistik og ejerskab: Aftal skriftligt om parring, ansvar ved tomt løb, gentagelsesparring, hvalpefordeling, HD/PL-røntgen af afkom og krav til socialisering. Planlæg hvalpeforløb med miljøtræning, håndtering, støjtræning og kontrolleret møde med fremmede, så racens naturlige årvågenhed balanceres. Vurder også hjemmemiljøet: racen kræver aktive hjem, og avlen skal sigte mod hunde, der fungerer i både arbejdshænder og engagere familier med hundeerfaring.