Curly Coated Retriever specialdiæter og ernæringsråd

Curly Coated Retrieveren er en robust, vandglad apportør med tæt krøllet pels og en skarp hjerne, og den kan – som andre retrievere – være disponeret for hud- og øreproblemer, der ofte fejltolkes som fødevareallergi. Ægte fødevareallergi er relativt sjælden, men når den forekommer, ses den typisk som vedvarende kløe, tilbagevendende ørebetændelse, rødme mellem tæer og/eller blød afføring. Førstevalg er en kontrolleret eliminationsdiæt i 8–10 uger, hvor hunden udelukkende får et hypoallergent produkt: enten hydrolyseret foder (proteiner spaltet i små peptider, som immunforsvaret sjældent reagerer på) eller en diæt med helt nye proteinkilder for hunden, f.eks. and, hjort eller insekt, kombineret med en enkelt kulhydratkilde. Snacks, tyggeben, smagsforstærkere og bordrester skal udelades; giv kun godbidder, der er 100 % identiske med diætens ingredienser (f.eks. ovntørrede tern af den valgte protein).

Mange Curlies har genetisk betinget pattern baldness (pelsudtynding), som ikke er en allergi. Alligevel kan et foder med høj andel af omega-3 (EPA/DHA), tilstrækkeligt protein og zink/biotin støtte hudbarrieren og mindske sekundær irritation. Vælg komplette diæter med dokumenteret hud-/pelsprofil, og undgå at ”over-supplementere”, da ubalance mellem zink, kobber og calcium kan forværre hudstatus.

Undgå foder, hvor bælgfrugter dominerer blandt de første ingredienser, medmindre dyrlægen anbefaler det; balancerede kornfri diæter kan fungere, men ensidige, stærkt ærte-/linsedominerede opskrifter er uønskede. Ved mistanke om fødevareallergi, arbejd struktureret: 1) start eliminationsdiæt, 2) vurder effekt efter 8–10 uger, 3) provokation med tidligere foder for at bekræfte diagnosen, 4) langsom udvidelse til en vedligeholdelsesdiæt, som passer til hundens aktivitetsniveau og pelsplejebehov.

En Curly Coated Retriever på 32–36 kg har et betydeligt energibehov, men som stor, dybbrystet race er den følsom for overvægt. Målet er en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9: ribbenene skal kunne mærkes let, taljen ses ovenfra, og buglinjen være opadbuen set fra siden. En simpel startregel er at beregne hvileenergi (RER = 70 × vægt^0,75) og multiplicere med 1,4–1,6 for en voksen, kastreret familiehund; aktive jagthunde kan have brug for 2,0–2,5 × RER i sæson. Justér i trin af 10 % hver 2.–3. uge efter vægt og BCS.

Vælg et energibalanceret foder med relativt højt proteinindhold, moderat fedt og funktionelle fibre, og vej rationerne på køkkenvægt. Brug slow feeder-skåle eller foderpuzzles, så den kloge Curly spiser langsommere og får mental stimulering under måltidet. Del dagsrationen i 2–3 måltider for at bedre mæthed og reducere risikoen for oppustethed.

For hvalpe er kontrolleret vækst afgørende for at skåne albuer og skuldre. Brug et dokumenteret stor-race hvalpefoder med korrekt calcium/fosfor-forhold (ca. 1,2–1,4:1) og undgå kalktilskud. Hold hvalpen slank, og følg vækstkurver; for hurtig vægtøgning kan øge risikoen for albuedysplasi.

Senior-Curlies mister ofte muskelmasse; vælg derfor seniorfoder med letfordøjeligt protein, omega-3 og evt. L-carnitin. Kombinér med lav-impact træning (svømning, kontrolleret apportering) for at bevare muskelstyrke uden at belaste leddene. Konsistens vinder: samme skål, samme tidspunkt, små justeringer – og løbende objektiv kontrol af vægt og BCS.

Visse medicinske tilstande hos Curly Coated Retrieveren kan understøttes ernæringsmæssigt. Ved ledproblemer, herunder albuedysplasi og tidlig artrose, anbefales diæter med høj andel af marine omega-3 (EPA/DHA), moderat energi, tilstrækkeligt protein samt evt. funktionelle ingredienser som grønlæbet musling. Den vigtigste ”medicin” er dog en slank kropsvægt; hvert ekstra kilo øger led-belastningen.

Gastric Dilatation-Volvulus (maveudspiling/mavedrejning, GDV) er en akut livstruende tilstand hos dybbrystede racer. Ernæring og fodringsrutiner kan ikke eliminere risikoen, men de kan reducere den: undgå én stor daglig fodring; del ration i 2–3 måltider, undgå glubsk indtag (brug slow feeder), minimer kraftig aktivitet 60 min før og efter fodring, og giv ikke meget store mængder vand lige ved måltider. Der er indikation for at undgå hævede madskåle, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler dem. En blanding af tør- og vådfoder kan give større mæthedsvolumen, så hunden ikke sluger lige så hurtigt. Drøft profylaktisk gastropeksi ved neutralisation med dyrlægen hos højrisikoindivider.

Øjensygdomme som entropion/ektropion og arvelige nethindelidelser (PRA, retinal dysplasi) løses ikke med foder, men diæter med antioxidanter (E-vitamin, lutein, zeaxanthin) og omega-3 kan støtte øjensundhed generelt. Ved hudlidelsen pattern baldness kan man udelukke sekundære ernæringsmangler via et fuldfoder med korrekt zink, kobber og essentielle fedtsyrer, men tilstanden er oftest genetisk og kosmetisk.

Glykogen-lagringssygdom (GSD) er sjælden, men kræver skræddersyet håndtering i samarbejde med dyrlæge/specialist: hyppige små måltider, fokus på letfordøjelige kulhydrater og jævn glukoseforsyning; i nogle tilfælde anvendes majsstivelse. Ved kræftsygdomme som osteosarkom kan energirig, letfordøjelig kost med højere indhold af omega-3 og appetitstimulerende fodringsstrategier hjælpe med at modvirke vægttab og kakeksi; altid i tæt dialog med onkologen.

Mange ejere ønsker mere ”naturlig” fodring, hvad enten det betyder hjemmelavet, friskfoder eller rå diæt. Nøglen er fuldstændighed og sikkerhed. En stor, aktiv Curly har brug for korrekt energi, aminosyrer, essentielle fedtsyrer, mineraler og vitaminer i rette forhold; ubalancer kan på sigt give knogle-, hud- og immunproblemer. Hvis du vil lave hjemmelavet, så brug en opskrift udarbejdet af en veterinær ernæringsfysiolog, der tilpasses hundens vægt, aktivitet og helbred. Rå fodring indebærer mikrobiologisk risiko for både mennesker og hund; vælg i givet fald kommercielle, fuldbalancerede produkter med dokumenteret hygiejne, og håndtér som råt kød i køkkenet. Undgå hele knogler, der kan splintre, især fra fugl.

Et pragmatisk alternativ er ”frisk toppers” over et fuldfoder: lidt kogt fisk (laks, makrel), æg eller grøntsager med lavt kalorieindhold kan øge smagelighed og tilføre omega-3 uden at forstyrre balancen – hold dog toppers til højst 10 % af dagskalorierne. Curlies trives desuden med naturlig fødesøgning: brug snusemåtter, spor og foderpuzzles for at aktivere racens skarpe næse og hjerne, så måltiderne varer 10–15 minutter og spisetempoet sænkes. Rotér proteinkilder over tid, hvis hunden tåler det, for at bevare accept og variation, men skift kun én faktor ad gangen og observer mave/tarm og hud i 2–3 uger efter hvert skift.

Tilskud kan være nyttige, når de bruges målrettet og balanceret. Marine omega-3 (EPA+DHA) har den stærkeste evidens for led, hud og generel inflammation. En praktisk dosis er 100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag til artrose- og hudstøtte; introducér gradvis og tilføj E-vitamin (ca. 5–10 IE/kg/dag) for at beskytte mod oxidativt stress – drøft altid med dyrlægen ved medicinsk behandling. Glucosamin (ca. 10–15 mg/kg/dag) og chondroitin (ca. 15 mg/kg/dag) kan understøtte ledbrusk hos nogle hunde; grønlæbet musling eller naturlige glycosaminoglykan-kilder kan være et alternativ.

Probiotika med dokumenterede stammer (f.eks. Enterococcus faecium NCIMB 10415, Lactobacillus spp.) i tilstrækkeligt CFU-antal kan stabilisere mave/tarm ved følsomhed eller foderskift; kombiner gerne med præbiotiske fibre (FOS/MOS/pektin). Biotin og zink i moderat mængde kan støtte hud og pels, men oversupplering er uønsket – vælg i stedet et fuldfoder med korrekt mikronæringsprofil, og brug enkelttilskud kun ved dokumenteret mangel eller veterinær anbefaling. L-carnitin kan hjælpe ved vægtkontrol og seniorhunde med lav muskelmasse.

Antioxidantkomplekser med lutein/zeaxanthin kan indgå ved generel øjenstøtte, men kan ikke forhindre arvelige netthin­delser som PRA. Undgå calciumtilskud til hvalpe på stor-race foder, og vær varsom med urtetilskud (gurkemeje, djævleklo), da de kan interagere med medicin. Som tommelfingerregel bør du: vælg produkter med klar deklaration og batch-kontrol, anvend én ændring ad gangen i 4–6 uger, og evaluer effekt på objektive mål (BCS, haltheddage, kløeskala, afføringskonsistens).