Cuvac hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Cuvac er en stor, modig og årvågen vogterhund fra Slovakiet (FCI gruppe 1), med tæt, hvid dobbeltpels og en voksenvægt på typisk 30–45 kg. For at holde din Cuvac sund, planlægger du hyppige hvalpebesøg (ca. hver 3.–4. uge fra 8 til 16 uger), et unghundetjek omkring 6–9 måneder og et grundigt étårstjek. Voksne hunde ses årligt, mens seniorer fra ca. 7 år har fordel af helbredstjek hver 6. måned. Ved hvert besøg bør dyrlægen gennemgå tænder, ører, hud og pels (Cuvacen fælder sæsonvist), hjerte og lunger, samt lave en ortopædisk vurdering, da store racer er mere udsatte for hofte- og albueledsdysplasi.
Som unghund er korrekt fodring kritisk: vælg et fuldfoder til store racer, så vækst og calcium/fosfor-forhold balanceres. Undgå overbelastning af led – ingen lange løbeture eller trapper i det første år, og hold glatte gulve til et minimum. En baseline-røntgen af hofter og albuer i 12–18 måneders alderen kan være nyttig, især hvis du planlægger avl eller ønsker tidlig indsats ved begyndende forandringer.
Cuvacen er loyal, men kan være reserveret overfor fremmede, så træn tidligt til dyrlægebesøg: transport i bil, berøring af poter, ører og mund, samt frivillig mundkurv-træning kan gøre undersøgelser sikre og stressfrie. Aftal gerne tidspunkter med færre patienter, og bed klinikken om en frygtfri tilgang. Et årligt helbredscheck inkluderer ofte blod- og urinprøver fra 2–3 års alderen for at opfange tidlige tegn på skjoldbruskkirtelproblemer, nyre-/leverpåvirkning og inflammation. Hold øje med kropskondition (målret en BCS på 4–5/9), da overvægt belaster led og kan øge risikoen for mavedrejning.

I Danmark anbefales et kerneprogram med DHPPi (hundesyge, hepatitis/adenovirus, parvovirus og parainfluenza): første vaccination typisk ved 8 uger, derefter boostere ved 12 og 16 uger. En revaccination gives omkring 12 måneder, og derefter hvert tredje år for de fleste kernekomponenter, afhængigt af vaccinetype og dyrlægens vurdering.
Leptospirose betragtes som relevant i Danmark, især for Cuvacer, der færdes i naturen med adgang til vandløb og vildt – vaccinen gives som to doser med 2–4 ugers mellemrum (ofte start ved 8–12 uger) og herefter årligt. Kennelhoste (Bordetella +/- yderligere parainfluenza) er en ikke-kernevaccine, men anbefales, hvis hunden går på træningsplads, pension eller stævner, hvor smittetrykket er højere.
Rabies er ikke påkrævet for hunde, der bliver i Danmark, men er obligatorisk ved rejse; første dosis kan gives fra 12 ugers alderen, med gyldighed og revaccinationsinterval efter fabrikantens anvisninger (ofte hvert 3. år). Overvej at drøfte borreliavaccination ved vedvarende høj flåt-eksponering, men husk, at effektiv flåtforebyggelse og daglig tjek af pelsen er førsteprioritet.
Titer-test kan i udvalgte tilfælde bruges til at vurdere beskyttelse mod visse kernevirus, men erstatter ikke alle vacciner eller lovkrav. En Cuvac kan være stor og stærk i klinikken, så kombiner vaccinationer med positiv håndtering: godbidder, ro og fast rutine. Notér batchnumre og datoer i hundens pas eller digital journal, så du altid kan dokumentere status ved rejser, træning og forsikring.

Som stor, tætpelset race har Cuvacen brug for en gennemtænkt forebyggelsesplan. Flåter er udbredte i Danmark, og skov- eller landmiljøer øger risikoen for borrelia og andre flåtbårne sygdomme. Vælg en veldokumenteret flåt-/loppeprofylakse (spot-on, tyggetablet eller halsbånd) efter dyrlægens anbefaling, og kombiner den med daglige flåttjek gennem den tætte, hvide pels. Ormebehandling bør baseres på fæcesundersøgelser og eksponering; rutinebehandling 2–4 gange årligt kan være passende for hunde med høj smitterisiko.
Tandpleje er afgørende: daglig tandbørstning med hundetandpasta, tyggeben med dokumenteret effekt, samt årlige tandtjek forebygger parodontose. Pelskvalitet og hud holdes bedst ved ugentlig børstning og hyppigere under fældesæson; bad efter behov, og tør grundigt efter svømning – Cuvacen kan være komfortabel i vand, men den tætte pels skal tørre helt for at undgå hotspots.
Ledbeskyttelse indebærer vægtkontrol, skridsikre gulve og passende motion (60–90 minutter dagligt fordelt i rolige ture og mentalt arbejde). Tilskud som omega-3 fra fiskeolie og grønlæbet musling kan støtte led, men bør vælges i samråd med dyrlægen. For at reducere risiko for mavedrejning (GDV) fodres i 2–3 mindre måltider, undgå hård aktivitet 60 minutter før/efter foder, brug evt. slowfeeder, og drøft profylaktisk gastropeksi, især hvis du alligevel planlægger neutralisering.
Neutraliseringstidspunkt bør for store racer først overvejes, når væksten er afsluttet (typisk 18–24 måneder), for at beskytte ledudvikling. Endelig er en god sygeforsikring et vigtigt forebyggende værktøj, der sikrer adgang til avanceret behandling ved skader og akutte sygdomme.

Kend faresignalerne, og hav en plan. Mavedrejning (GDV) er en livstruende nødsituation hos store, dybtbrystede hunde som Cuvacen: se efter pludselig oppustet mave, rastløshed, savlen, smerte, og forsøg på opkast uden indhold. Kør straks til dyrlæge – ring i forvejen, så teamet er klar. Hedslag er en anden risiko for en tætpelset, hvid hund: symptomer er kraftig gispen, svaghed, desorientering og røde/pale gummer; flyt hunden til køligt sted, tilbyd små slurke vand, og søg dyrlæge.
Andre akutte problemer omfatter akut halthed (korsbåndsskade), sår/traume, forgiftninger (chokolade, vindruer/rosiner, xylitol, rottegift), pludselig svær diarré/opkast med sløvhed, vejrtrækningsbesvær, samt urinstop. Ved mistanke om forgiftning, kontakt dyrlæge eller giftlinje og medbring emballage. Forsøg ikke at fremkalde opkast uden professionel rådgivning.
Forbered dig med en førstehjælpskasse: sterile saltvandsampuller, gasbind, elastikbind, flåttang, termometer, engangshandsker og nødnummer på telefonen. En skridsikker rampe eller et tæppe som båre kan hjælpe ved transport af en 30–45 kg hund. Cuvacer kan være stoiske og loyale, men smerte kan udløse forsvar – en veltilpasset mundkurv og sele gør håndtering sikrere.
Aftal gerne på forhånd, hvilken klinik der har døgnåbent, og hvordan betaling håndteres; en aktiv sygeforsikring og eventuelt udvidet dækning til ortopædi/GDV er klogt for store racer. Efter enhver akut hændelse, planlæg et opfølgende tjek for at sikre, at smertebehandling, ernæring og rehabilitering er korrekt afstemt til din hunds behov.

Systematisk overvågning hjemme hjælper dig med at fange små problemer, før de bliver store. Notér ugentligt kropsvægt og kropskondition (BCS), og føl langs rygrad og ribben – du skal kunne mærke ribbenene let uden at se dem skarpt. Gå- og løbemønster observeres på fast underlag; en kort video fra siden og forfra hver måned gør det lettere at opdage tidlige ændringer i bevægelse.
Mål hvilepuls (ca. 60–90 bpm for store hunde), respiration (10–30/min) og temperatur (38,0–39,0 °C), når hunden er rolig, så du kender dens normalværdier. Tjek ører for rødme/lugt, hud for hotspots, og maven for oppustethed. Afføringskonsistens og hyppighed fortæller om mave-/tarmbalancen; blød, sort eller blodig afføring kræver kontakt til dyrlæge.
Log fodermængde og godbidder; justér ved sæsonskifte, da Cuvacer ofte er mest aktive i køligt vejr. Brug gerne aktivitetsmåler på halsbåndet for at kvantificere motion og søvn. Den trofaste, men reserverede Cuvac kan skjule smerte – ændret adfærd (tilbagetrækning, uro, stivhed ved opstart, nedsat appetit) kan være første tegn.
Planlæg årlige blodprøver og urinstatus fra 2–3 år; for seniorer hver 6.–12. måned med fokus på organfunktion, skjoldbruskkirtel og urinveje. Ved arvelige ledproblemer i linjen kan periodiske røntgenkontroller og/eller ganganalyse være relevante. Tænk helhedsorienteret: berigelse med næsearbejde og simple vogteropgaver i haven, stabile rutiner, skridsikre gulve og gode hvilepladser støtter både mental og fysisk sundhed i det ideelle hjem med plads og have.