Dandie Dinmont Terrier - Ansvarlig avl og genetik

Dandie Dinmont Terrieren er en lille, lavbenet terrier fra Skotlands grænseland, kendt for sit karakteristiske silketopskæg og en harmonisk, langstrakt krop. Racen tilhører FCI gruppe 3, sektion 2 (små terriere). Idealhøjde er cirka 20–28 cm ved skulderen, med en kropsvægt omkring 8–11 kg. Farverne er klassisk pepper (stålgrå i nuancer) eller mustard (varm gylden–rødlig), begge med lysere topknot. Pelsen er dobbel, med en blød, lintet underuld og en hårdere, men ikke strid dækpels; korrekt pels kræver håndtrimning, typisk hver 8.–12. uge, og regelmæssig gennembørstning flere gange om ugen.
Racens helhedspræg skal være sundt og funktionelt. Ryggen er lang med et let hvælvet lændeparti, brystkassen dyb og godt hvælvet, og forbenene korte, men stærke. Bevægelsen skal være jordvindende og elastisk, uden rullen eller stramhed, hvilket afspejler korrekte vinkler for og bag. Hovedet er stærkt uden grovhed, med store, udtryksfulde øjne, der understreger det kloge og stolte udtryk.
Temperamentet er uafhængigt, intelligent og stolt, men også hengivent over for familien. En lovende avlshund viser selvtillid uden skarphed, arbejder villigt og kan håndtere moderate udfordringer uden at blive stresset. Racen er hypoallergen i praksis, fordi den fælder minimalt, men kræver konsekvent pelspleje. Dandie Dinmont trives i både lejlighed og hus, forudsat at den får daglig motion (45–60 minutter) samt opgaver, der stimulerer næse og problemløsning.
I avlen er målet en balance mellem type, sundhed og temperament. Overdrev, som for lang ryg, for dyb front eller for tungt hoved, må undgås, da de kan belaste bevægeapparat og øjne. En smukt sat topknot og korrekt pelsstruktur må ikke prioriteres over kroppens funktionalitet og velfærd.

Dandie Dinmont Terrieren er en numerisk lille race globalt, hvilket gør genetisk diversitet til et centralt ansvar i avlen. Et lavt indavlsniveau (COI) reducerer risikoen for recessive sygdomme, fertilitetsproblemer og snævre genpuljer. Som hovedregel bør COI for planlagte parringer ligge under racens gennemsnit og helst under 6,25 % over 5–10 generationer, når det er praktisk muligt. Samtidig bør man undgå “popular sire syndrome”, hvor enkelte hanner bruges uforholdsmæssigt meget, fordi det på få generationer kan indsnævre genpoolen markant.
Ud over stamtavlebaseret COI kan værktøjer med genomiske slægtskabsestimater, hvis tilgængelige, give et mere nuanceret billede af reel diversitet. Racens kropstype er chondrodystrof (kortbenet), hvilket øger risikoen for intervertebrale diskproblemer (IVDD). DNA-tests for FGF4-retrogener (CDDY/CDPA) findes på tværs af racer og kan informere avlsstrategier; fortolkningen bør dog ske med racekendskab og i dialog med genetisk rådgiver, fordi funktion og type også skal bevares.
Øjensundhed er en dokumenteret racerisiko, især vinkelafvigelser og pectinate ligament dysplasia (PLD), der disponerer for glaukom. Her er systematisk screening via gonioskopi og øjenkliniske undersøgelser før avl afgørende. Nervesystemslidelser som idiopatisk epilepsi forekommer, om end med varierende frekvens; det er fornuftigt at afstå fra at avle på klinisk påvirkede hunde og være tilbageholdende med nære slægtninge, til der foreligger data.
Eksteriørmæssigt bør man avle mod moderat længde, stærk overlinje, korrekt ribbenshvælving og god skulder-vinkel, så ryggen understøttes funktionelt. Overdreven længde, svag lænd eller korte, stejle skuldre kan øge mekanisk belastning. Tænk helhed: sund mundhule (tandsæt/kæber), sunde patellae og et stabilt, modent temperament bør vægtes lige med type.

• Systematiske sundhedstests er nøglen til ansvarlig avl på Dandie Dinmont Terrieren, fordi de kan identificere disponeringer, som ofte ikke ses ved almindelig klinisk undersøgelse. Nedenfor er en praktisk prioritering:
  Øjne:
• Oftalmologisk øjenundersøgelse af ECVO/BVA-autoriseret øjenpanel før første parring og herefter regelmæssigt (årligt eller hvert 1.–2. år, afhængigt af alder og fund).
• Gonioskopi med vurdering af kammervinkel og pectinate ligament dysplasia (PLD) fra ca. 12 måneders alder og gentagelse hvert 3.–4. år, eller efter øjenfaglig anbefaling. Hunde med udtalt PLD eller glaukom må ikke indgå i avl.
  Bevægapparat:
• Klinisk ortopædisk undersøgelse med fokus på ryg og knæ (patellaluksation). Patellacertificering er relevant for små racer og bør foretages før avl; kun grad 0 (normale) anbefales til avl.
• Overvej DNA-test for CDDY/IVDD (FGF4-retrogener), hvor tilgængeligt. Anvend resultatet strategisk, så man ikke dobbeltparrer risikovarianter, men uden at kompromittere racetypen; drøft altid med genetisk rådgiver.
  Neurologi/epilepsi:
• Der findes typisk ingen enkel DNA-test for idiopatisk epilepsi. Indsaml og del systematisk anamnese i familien. Afliv ikke genetisk diversitet på rygtebasis, men undlad at bruge klinisk påvirkede individer og vær forsigtig med nært beslægtede avlsvalg.
  Infektion og reproduktion:
• Brucella canis-test før international parring eller ved mistanke, da infektionen kan give aborter og er en betydelig sundhedsrisiko.
• Generelt sundhedstjek inkl. tandstatus, hud (kontrol for Cheyletiella-mider og andre ektoparasitter), vaccinationstitre eller opdaterede vaccinationer samt fækalundersøgelse ved kennelmiljø.
• Avlstæver bør have normal reproduktionsstatus, dokumenteret cyklus og progesteron-timet parring for at minimere tomme tæver eller singleton-kuld.
  Livsstil og kondition:
• Hold vægten slank. Overvægt øger IVDD-risiko og belastning på led. Byg muskelstyrke via daglig, moderat motion og kontrolleret core-/balancearbejde.
  Dokumentér alle resultater i åbne databaser, hvis muligt, så racen kan lære af hvert kuld.

Ansvarlig avl handler om mere end sundhedstests; det handler om gennemsigtighed, dyrevelfærd og langsigtet racens bedste. Start med alder og modenhed: Lad ikke tæver få kuld før minimum 2 år, og giv dem pauser mellem kuld. En livstidsgrænse på maksimalt 3–4 kuld pr. tæve, med fokus på kvalitet frem for kvantitet, er et fornuftigt pejlemærke. Hanner bør vurderes for mental stabilitet over tid, da dominans og reaktivitet kan blomstre sent.
Undgå snæver linjeavl, hvis den øger COI væsentligt eller fastholder kendte problemer. Popular sire-problematikken skal aktivt modgås via brug af flere, genetisk forskellige hanner. Vælg ikke partnere efter mode, topknot-længde eller udstillingsmeritter alene; sund, funktionel bevægelse, normalt temperament og dokumenteret øjensundhed skal vægte tungt.
Hvalpe skal fødes og opvokse i et rigt, rent miljø med tidlig, kontrolleret socialisering og håndtering. Sørg for parasitforebyggelse og korrekt ernæring til mor og hvalpe. Lav klare købsaftaler, der inkluderer sundhedsoplysninger, testresultater, fortrydelses- og tilbagekøbs-/omplaceringsklausul, så opdrætteransvaret rækker hele hundens liv.
Etisk markedsføring betyder ædruelighed: Lov ikke “allergifri” hunde eller garanti mod sygdomme; informer i stedet om sandsynligheder og de tiltag, du har gjort. Overvej at dele fulde sundhedsjournaler anonymiseret i racens sundhedsdatabase.
Endelig: Avl kun, når efterspørgslen er reel, og når du har tid, netværk og ressourcer til at støtte hvalpekøbere med pelspleje, træning og sundhedsrådgivning. Dandie Dinmont kræver mere pelspleje end gennemsnittet; oplys herom tydeligt.

Målet er at matche to hunde, der gensidigt komplementerer hinandens styrker, uden at dobbeltforstærke svagheder. Start med en ærlig eksteriør- og sundhedsprofil af din egen hund: ryg- og lændestyrke, skuldervinkel, ribbenslængde, bevægelse, øjne, patellae, tandsæt, pelsstruktur og temperament.
Genetik og diversitet: Tjek COI for planlagte kombinationer og sigt under racens gennemsnit; brug værktøjer for slægtskabsanalyse, hvis muligt. Spred anvendelsen af din hanhund over tid og begræns antal kuld pr. år, så effekten på genpuljen bliver moderat. Hvis din tæve er fra en snæver linje, så søg en han med lav slægtskabsgrad fra en anden familie.
Øjensundhed: Vælg kun partnere med aktuelle øjenattester og kendt gonioskopi-score. Undgå kombinationer, hvor begge parter har PLD-fund. Hold øje med linjer med registrerede glaukomtilfælde.
Bevægapparat: Match ikke to hunde med lang, svag overlinje eller stejle skuldre. Prioritér kombinationer, hvor mindst den ene part har dokumenteret korrekt, elastisk bevægelse og stærk ryg. Overvej CDDY/IVDD-genetikken, så du ikke parrer to risikomarkører sammen.
Temperament og funktion: Racens natur er stolt og selvstændig; undgå at parre to meget reserverede eller to meget hårde individer. En god Dandie er modig, velafbalanceret og samarbejdsvillig. Test i praktiske situationer (nye miljøer, møde med fremmede hunde, håndtering hos dyrlæge).
Farve og pels: Pepper og mustard kan kombineres frit inden for standarden. Lad pelsens kvalitet og struktur vægte højere end farvenuance. Prioritér hudsundhed og korrekt, let strid dækpels med blød underuld.
Logistik: For internationale parringer, planlæg sundhedsstatus, karantæne og Brucella-test i god tid. Aftal klar kontrakt om sædtransport, gentagne tapninger og rapportering af kulddata.