Dandie Dinmont Terrier hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Dandie Dinmont Terrier trives, når sundheden overvåges systematisk, og når dyrlægebesøgene føles trygge. Som lille, lavbenet terrier med en selvstændig og stolt personlighed kan Dandien være reserveret i klinikmiljøet, hvorfor blid, belønningsbaseret håndtering gør en stor forskel. Start med hvalpebesøg hver 3.–4. uge fra 8 til 16 uger, hvor vækst, tænder, hjerte, parasitkontrol og adfærd gennemgås. Som voksen anbefales mindst ét årligt helbredstjek; som senior (fra ca. 7–8 år), bør du planlægge halvårlige kontroller, da tidlig opsporing af aldersrelaterede problemer øger chancen for et godt resultat.

Dandie Dinmont Terrieren har en kendt disposition for øjenproblemer, særligt glaukom. Bed din dyrlæge om baseline-øjenundersøgelse, gerne med tonometri (måling af øjentryk) og eventuelt henvisning til øjenspecialist for gonioskopi, hvis der er familiær risiko. Ved hvert tjek bør øjne vurderes for rødme, smerte og synsændringer. Racens lange ryg og korte ben øger risikoen for rygproblemer (fx diskusprolaps/IVDD). Derfor indgår bevægevurdering, neurologisk orienterende undersøgelse, palpation af ryg og knæ (patellaluksation) samt vurdering af neglelængde og muskelstand. Dertil kommer det, som alle små racer har gavn af: grundig tandkontrol for tidlig parodontose, øreundersøgelse (de tunge ører kan give luftfugtighed og øget risiko for otitis externa), hud- og pelsvurdering for skæl og parasitter (Cheyletiella kan ligne ”vandrende skæl”).

Samtalen ved det årlige tjek bør også dække vægt og huld. Dandier tager let på, og overvægt belaster ryg og led. Diskutér fodring, aktivitetsniveau og eventuelle fodersensitiviteter. Afslut med en plan: blod- og urinprøver efter behov, vaccinationsstatus, parasitstrategi og en realistisk hjemmeprotokol for pleje, så din Dandie møder næste kontrol i topform.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram forebygger alvorlige sygdomme. I Danmark er kernesygdommene hundesyge (D), smitsom leverbetændelse/adenovirus (H) og parvovirus (P). Hvalpe vaccineres typisk ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af revaccination omkring 12-månedersalderen. Herefter gives DHP som hovedregel hvert tredje år, medmindre dyrlægen anbefaler andet. Leptospirose er relevant i Danmark på grund af vandmiljøer og gnavere; denne vaccine gives som regel årligt. Hvis din Dandie går til træning, pension eller stævner, kan vaccine mod kennelhoste (ingen ”kernevaccine”, men ofte anbefalet) reducere risikoen for infektion; den gives typisk årligt i nasal, oral eller injektionsform.

Rabiesvaccination er ikke påkrævet i Danmark for hunde, der ikke rejser, men er obligatorisk ved udlandsrejser og skal planlægges i god tid, så karens, gyldighedsperioder og dokumentation overholdes. Tal med dyrlægen om lokale risici og din hunds livsstil. For nogle hunde kan antistoftest (titer) efter grundvaccinationer hjælpe med at skræddersy intervallet for DHP, men følg altid gældende lovkrav og producentens retningslinjer for de vacciner, du bruger.

Dandier har ikke særlige kontraindikationer for vaccination, men som ved alle små racer bør man observere for milde bivirkninger (ømhed, træthed, let feber det første døgn). Ved tidligere kraftige reaktioner laves en plan med præmedicinering, alternativ vaccine eller delt dosering, alt efter dyrlægens vurdering.

Forebyggelse beskytter mod lidelser, der ellers kan blive smertefulde eller dyre at behandle. Parasitter først: Flåter (Ixodes ricinus) kan overføre borrelia og andre patogener; lopper, lus og Cheyletiella- mider kan give kløe, skæl og hudbetændelse. En månedlig eller kvartalsvis løsning kan vælges afhængigt af produkt (fx isoxazoliner som fluralaner/afoxolaner eller topikale midler som selamectin), sæson og ekspositionsrisko. I hjem med katte skal man undgå permethrin-produkter på katten. Afføringsprøver 1–2 gange årligt giver et målrettet grundlag for ormekur. Angiostrongylus vasorum (fransk hjerte-/lungorm) findes i Danmark; tal med dyrlægen om profylakse, hvis din Dandie færdes, hvor ræve og snegle er almindelige.

Tandpleje er kritisk hos små racer. Daglig tandbørstning med hundetandpasta, suppleret af tandvenlige godbidder eller foder, forebygger parodontose. Professionel tandrens under bedøvelse anbefales efter behov, ofte hver 12.–24. måned. Ørepleje, med jævnlig inspektion og skånsom rens, forebygger betændelse – især ved øget fugt efter bad eller svømning. Pelsen er dobbeltlaget med en hård dækpels og blød underuld, og den kræver regelmæssig børstning og jævnlig trimning/handstripping for at holde hud og pels sund; hold øje med “vandrende skæl” som tegn på Cheyletiella.

For ryggen betyder små vaner meget. Undgå gentagne høje hop op og ned fra sofa eller bil; brug ramper eller trin, og hold neglene korte for at sikre god fodstilling. En godt tilpasset Y-sele frem for halsbånd mindsker tryk på hals og kan være skånsom for øjnenes tryk, hvilket er relevant i en race med glaukomdisposition. Vægtkontrol er en hjørnesten: sigt efter et slankt huld (BCS 4–5/9), da hvert ekstra kilo øger belastningen på ryg og led. Endelig bør øjenkontrol med tonometri indgå i den årlige plan, og ved enhver mistanke om smerte eller synsforandringer søges dyrlæge straks.

Selv med god forebyggelse opstår akutte situationer. Kend faresignalerne, og reagér hurtigt. Øjne først: Pludselig smerte (kniber øjet sammen), rødme, uklar hornhinde, udtalt lysfølsomhed eller akut synstab kan være glaukom eller sår på hornhinden. Det er altid akut. Ryggen: Pludselig smerte, piben ved berøring, stiv ryg, svaghed eller lammelse i bagparten, usikker gang eller tab af blærekontrol kræver øjeblikkelig vurdering for mulig diskusprolaps (IVDD) – tiden er afgørende for prognosen. Kramper/epilepsi: Et anfald, der varer over 5 minutter, eller flere anfald på kort tid, er en nødsituation. Optag gerne en kort video til dyrlægen, hvis muligt, uden at kompromittere sikkerheden.

Andre akutte tegn inkluderer voldsom opkast/diarré med sløvhed eller blod, mistanke om giftindtag (xylitol, chokolade, druer/rosiner, rottegift), åndenød, hævelser i ansigtet (allergisk reaktion), hedeslag, vedvarende vandladningsbesvær eller kraftige smerter. Hos små hunde kan lavt blodsukker opstå ved sygdom og nedsat appetit; hurtig vurdering er vigtig. For rejse- og skovhunde gælder derudover flåtfeber-symptomer (feber, sløvhed, halthed), som bør udredes tidligt.

Hav altid telefonnummer til egen klinik og nærmeste døgnåbne dyrehospital let tilgængeligt, samt oplysninger om din hunds medicin, vægt og forsikring. En lille nødpakke med mundkurv i blød stofvariant, gaze, saltvandsampuller til skånsom skylning af øjne (ikke som behandling af øjensygdom, men til at fjerne fremmedlegemer), flåtfjerner og et tæppe kan gøre transporten sikrere, mens du er på vej til dyrlægen.

Hjemmeovervågning gør dig i stand til at opdage små ændringer, før de bliver store problemer. Vej din Dandie ugentligt, og registrer kropshuld. Notér appetit, tørst, afføringens konsistens, aktivitetsniveau og nattesøvn. Tjek øjne for klarhed, symmetri og komfort, ører for lugt/rødme, hud for skæl/kløe, poter og negle for slid og længde. Lær din hunds normale hvilepuls og respirationsfrekvens; ændringer kan afsløre smerte eller sygdom.

Planlæg årligt helbredstjek med blodprøver (hæmatologi/biokemi) og urinanalyse; for seniorer er halvårlig kontrol med blodtryk og evt. skjoldbruskkirteltest relevant efter dyrlægens skøn. Øjenkontrol med tonometri anbefales mindst årligt, og hyppigere ved tidligere fund eller familiær risiko. Fækal test 1–2 gange årligt sikrer, at ormekur gives målrettet. Tandstatus bør vurderes ved hvert tjek, med professionel rens efter behov. For ryg og led kan en simpel hjemmefunktionstest – rejse/sætte sig smidigt, hoppe lavt kontrolleret, gå trapper uden tøven – give tidlige signaler om ubehag; afvigelser bør udløse en klinisk vurdering.

Adfærds- og træningsmæssigt vinder den intelligente, selvstændige Dandie på kooperativ pleje. Træn frivillige håndteringsøvelser (stå stille, vise tænder, øjenkontakt, pote- og ørekontrol) med godbidder, så dyrlægebesøg bliver forudsigelige og positive. Brug en godt tilpasset sele og skridsikkert underlag på klinikkens gulv, da tryghed og stabilitet sænker stress – og stress kan maskere eller forværre symptomer. Med en fast kalender for kontroller, målbare hjemmemarkører og et godt samarbejde med din dyrlæge, kan de fleste helbredsudfordringer fanges tidligt og håndteres effektivt.