Drentsche Patrijshond specialdiæter og ernæringsråd

Allergivenligh foder

Drentsche Patrijshonden er en følsom, intelligent stående jagthund, som ofte trives bedst på en enkel, veldokumenteret foderplan. Foderallergi viser sig typisk ved kløe, tilbagevendende ørebetændelser, rødme mellem tæer eller skæl, men kan også give diarré og oppustet mave. Den sikreste vej til diagnose er en eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden udelukkende får én kontrolleret diæt (helst en veterinær hydrolyseret diæt eller et velvalgt single-protein foder med en ny proteinkilde som and, vildt, hest, kanin eller insekt). I forsøgsperioden skal alle godbidder, tyggeben og smagsatte mediciner udelades eller erstattes med produkter, der matcher diæten.
Vælg foder, der er fuldfoder og følger FEDIAF/AAFCO, og som har tydelig ingrediensliste samt batchkontrol. LID-produkter (Limited Ingredient Diet) med én proteinkilde og én kulhydratkilde (f.eks. ris eller havre) gør det lettere at fejlfinde. Undgå skift mellem mange smagsvarianter, mens huden roer sig; når symptomerne er stabile, kan du rotere mellem 2–3 veldokumenterede opskrifter for at reducere risikoen for ny sensibilisering.
Omega-3 fedtsyrer (EPA/DHA) kan dæmpe kløe og inflammation. Et praktisk mål er 50–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt for hudstøtte, gerne fra renset fiskeolie eller marinealgeolie. Prebiotika (FOS/MOS) og dokumenterede probiotika kan stabilisere mave-tarmkanalen, som ofte medvirker ved foderfølsomhed. Vær varsom med "grain-free" med højt indhold af bælgfrugter, medmindre der foreligger diagnosticeret kornallergi; vælg i stedet fuldkorn som havre, ris eller byg, og prioriter mærker, der har gennemført fodringsforsøg.
Hvalpe af store racer har særlige behov. Brug kun storrace-hvalpefoder med korrekt calcium-fosfor-forhold og energitæthed, da for hurtig vækst øger risikoen for ledproblemer. Skift foder langsomt over 5–7 dage for at forebygge maveuro, og før logbog over symptomer, kløeskala og afføringskonsistens, så effekten kan vurderes nøgternt sammen med dyrlægen.

Vægtmanagement

Som stor, aktiv brugshund trives Drentsche Patrijshonden bedst med en slank kropskondition (BCS 4–5/9). Du skal tydeligt kunne føle ribbenene under et tyndt fedtlag, taljen skal være synlig oppefra, og buglinjen let optrukken fra siden. Overvægt belaster hofter og albuer og kan forværre prædisponerede ledproblemer.
Energibehovet varierer med individ og aktivitetsniveau. For en neutraliseret voksen på 25–29 kg ligger et typisk vedligeholdelsesbehov omkring 1.150–1.350 kcal/dag. I jagtsæsonen eller ved hård træning kan behovet stige til 1.800–2.200 kcal/dag. Hvalpe har højere behov pr. kg, men må ikke presses til hurtig vækst. Seniorer trives ofte på 1.0–1.2 × hvileenergi (RER) afhængigt af kondition og stofskifte.
Til vægttab sigtes mod 0,5–1 % af kropsvægten pr. uge. Brug et energi- og fibertilpasset slankefoder med højt proteinindhold, som bevarer muskelmasse, og giv 70–80 % af vedligeholdelsesbehovet. Mål mængden præcist med køkkenvægt, og vej hunden hver 14. dag. Del den daglige ration i 2–3 måltider, og brug slowfeeder eller aktivitetslegetøj for at øge mæthed og mental stimulering.
Godbidder bør højst udgøre 10 % af dagens kalorier. Vælg magre muligheder som tørret torskeskind, små stykker gulerod eller måltidsafmålte foderkroketter. For at mindske risiko for maveudspiling hos store racer, deles foderet i flere små måltider, og hård motion undgås 60 minutter før og efter fodring. Kombinér daglig motion (op til 30 minutter, suppleret med næsearbejde og apportøvelser) med mental aktivering, så energiforbrug og adfærdsbehov tilgodeses uden at overfodre. Vælg foder med 24–30 % protein og 12–18 % fedt til vedligehold; til meget aktive perioder kan højere fedtindhold være hensigtsmæssigt, hvis maven tolererer det.

Medicinske diæter

Nogle Drentsche Patrijshonds lever længe og problemfrit, men racen nævnes i litteraturen med bl.a. Hereditary Stomatocytosis (HS), hofteledsdysplasi (HD) og Progressive Retinal Atrophy (PRA). Ernæring kan ikke helbrede disse tilstande, men kan støtte livskvalitet og forebygge følgeproblemer.
Hereditary Stomatocytosis er en sjælden, arvelig erytrocytforstyrrelse. Der findes ingen specifik diætbehandling, men fokus bør være på komplet, letfordøjeligt fuldfoder, der sikrer jævn energi, god antioxidantstatus og optimal tarmfunktion. Drøft med dyrlægen om moderat tilskud af E-vitamin eller omega-3 er relevant; undgå høje enkeltdoser uden veterinær opfølgning. Sørg for fri adgang til frisk vand, og vær opmærksom på tegn på træthed og bleghed, som kræver kontrol.
Ved HD er kropsvægt den stærkeste modificerbare faktor. Hold hunden slank, og overvej fodertyper med dokumenteret højt indhold af EPA/DHA til ledstøtte. Hos hvalpe er korrekt calcium-fosfor-forhold og moderat energitæthed afgørende for at reducere vækstrelaterede ledbelastninger. Til voksne med begyndende stivhed kan diæter til ledstøtte eller tilskud med grønlæbet musling, glucosamin og chondroitin overvejes.
PRA er en fremadskridende øjensygdom. Kost kan ikke stoppe processen, men en antioxidant-rig diæt, inkl. omega-3 (især DHA) samt lutein og zeaxanthin, kan støtte generel øjen- og nethindesundhed. Undgå megadoser af fedtopløselige vitaminer.
Andre tilstande, som kan kræve medicinsk diæt, er kronisk nyrelidelse, leverpåvirkning eller følsom mave. Her anvendes veterinære receptdiæter med tilpasset protein, fosfor, natrium eller fedtindhold. Skift altid til medicinsk diæt gradvist over 5–7 dage, og få regelmæssige blod- og urinprøver for at sikre, at diæten opfylder målsætningerne. Vælg mærker med fodringsforsøg og klinisk dokumentation, og samarbejd tæt med dyrlægen om monitorering og justering.

Naturlig føring

Mange ejere ønsker et mere naturligt foderregime, hvad enten det er hjemmelavet kogt foder eller råfodring (BARF). For en stor, følsom og arbejdsivrig race som Drentsche Patrijshond er balance og hygiejne altafgørende. Et fuldt afbalanceret hjemmelavet foder kræver opskrift udarbejdet af en veterinær ernæringsekspert, så energi, aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og mineraler rammer plet. Improvisation giver ofte calcium- og mikronæringsstofmangler.
Ved råfodring skal fødevaresikkerhed prioriteres: brug HACCP-kontrollerede leverandører, håndter kød koldt og rent, og frys fisk 1 uge ved -20 °C for at reducere parasitrisiko. Undgå kogte knogler (splintring), og begræns rå ben til sikre, spiselige størrelser under opsyn. En praktisk BARF-ramme kan være ca. 60–70 % muskelkød, 10–15 % rå ædle ben, 5–10 % lever, 5 % øvrige organer og 10–20 % grønt/fiber, men den endelige fordeling skal finjusteres, så Ca:P ligger omkring 1,2–1,4:1, og den samlede opskrift dækker FEDIAF-krav pr. 1.000 kcal. Mange vælger at tilsætte et fuldspektret mineral-vitaminpremix til hjemmelavede diæter for at undgå mangler.
Hjemmelavet kogt foder kan være et godt kompromis for hunde med sart mave. Brug magre proteiner (kalkun, hvid fisk), letfordøjelige kulhydrater (ris, kartoffel) og sunde fedtkilder (lakseolie/raps), og tilføj grøntsager med opløselig fiber (græskar, gulerod). Sørg for jodkilde og korrekt D-vitamin via premix, ikke gennem vilkårlige tilskud. Stor-race hvalpe bør ikke råfodres uden professionelt formuleret opskrift, da selv små calciumafvigelser kan øge risiko for fejludvikling af led. Uanset valg af “naturlig” strategi, mål portionsstørrelser, før foderlog, og få opskriften gennemgået årligt, da behov ændrer sig med alder og aktivitetsniveau.

Kosttilskud

Kosttilskud kan understøtte hud, led og mave, men bør vælges målrettet og bruges oven på et fuldfoder. Omega-3 (EPA/DHA) har den stærkeste dokumentation: sigt mod 50–75 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt til hud/mave, og 100–150 mg/kg ved ledstøtte. Vælg rensede olier med analyseret indhold, og indregn olie i den samlede kalorieration.
Til led kan glucosamin (15–30 mg/kg/dag), chondroitinsulfat (ca. 12 mg/kg/dag), grønlæbet musling (per producentens standardiserede doser) og uc-II (undenatureret kollagen, typisk 10 mg/dag til store hunde) forsøges i 6–8 uger, før effekt vurderes. Antioxidanter som E-vitamin og selen kan være relevante i moderate doser, især ved øget oxidativ belastning, men høje doser bør kun ske efter aftale med dyrlægen.
Probiotika med dokumenterede stammer (f.eks. Enterococcus faecium NCIMB 10415 eller Lactobacillus-stammer) i styrker omkring 1–3 mia. CFU/dag kan støtte tarmbalancen under foderskifte eller stress. Lutein (2–4 mg/dag) og zeaxanthin kan supplere øjensundhed sammen med DHA, men PRA kan ikke standses med tilskud.
Undgå dobbelt-supplementering af calcium, D-vitamin eller jod, når der fodres med komplet foder; det øger risikoen for ubalancer. Taurin er sjældent nødvendigt på komplette foderkæder, men kan overvejes ved hjemmeblandede kornfrie opskrifter efter blodprøvekontrol. Elektrolytter er normalt overflødige til hverdag; på varme træningsdage er frisk vand og pauser det vigtigste. Evaluer altid tilskud én ad gangen, dokumentér start/slut og effekt, og stop ved manglende klinisk gevinst eller bivirkninger.