Sådan vælger du den rigtige Drever til din familie

Sådan vælger du den rigtige Drever til din familie.

Dreveren er en svensk, kortbenet drivende jagthund i FCI gruppe 6, udviklet til at arbejde i roligt tempo med næsen i jorden og give hals på spor. Den voksne højde ligger typisk på 32–38 cm for hanner og 30–36 cm for tæver, vægten omkring 14–16 kg. Pelsen er kort, tæt og dobbeltlaget, og farverne kan være mangeartede i kombination med tydelige hvide aftegninger, som skal være synlige fra alle sider. Levetiden er ofte omkring 15 år, hvilket gør racen til et langvarigt valg for familien.

Temperamentet beskrives bedst som afmålt, loyal og bestemt. Dreveren knytter sig stærkt til sine mennesker og trives, når den ved, hvad der forventes. Som næseorienteret jagthund har den en udpræget jagtlyst og en klar, klangfuld stemme, som den bruger under sporarbejde. Det betyder ikke, at en Drever er hyperaktiv; den kræver som udgangspunkt op til cirka en times daglig motion, men har samtidig et roligt indendørsniveau, når behovene er dækket. Mental aktivering – spor, søgelege og næsearbejde – er lige så vigtigt som fysisk motion.

Racen er ikke hypoallergen, og den fælder moderat. Plejen er enkel: ugentlig gennembørstning, regelmæssig negleklip og løbende ørekontrol på grund af de hængende ører. Dreveren kan fungere i lejlighed, hvis den luftes og aktiveres fornuftigt, men den trives bedst i et hjem med have og sikkert hegn, da næsen let kan føre den på afveje. Den er relativt sjælden i Danmark, hvilket kan påvirke ventetid og pris hos opdrættere.

Er Dreveren det rigtige valg for jer, afhænger af, om I kan tilbyde daglig, kvalitetspræget motion, konsekvent – men venlig – træning og et hverdagsliv, hvor hunden er med i familiens aktiviteter.

Dreveren er en social familiehund, som knytter sig til hele husstanden. Den er af natur afbalanceret og ret forudsigelig, når struktur og rutiner er på plads. Den fungerer typisk godt i både mindre og større familier, og den kan dele hjem med andre hunde, når introduktioner, grænsesætning og ressourcestyring håndteres roligt og systematisk.

Som drivende jagthund kan dreveren være vokal, især når den bliver opstemt. Det er derfor en fordel at træne ro på signal og belønne stille adfærd, så hverdagen ikke bliver for larmende – især i lejlighed eller i tætbebyggede områder. Racen er ikke mistroisk, men den kan være lidt reserveret over for fremmede, indtil den har fået tid til at vurdere situationen. Tidlig, venlig socialisering med gæster, bymiljø, biler og forskellige underlag er vigtig for at fastholde racens stabile sind.

I hjem med katte eller små kæledyr bør man være opmærksom på jagtinstinktet. En drever, der opdrages med husets kat fra hvalp, kan sagtens fungere, men sikre, kontrollerede introduktioner og management (børneporte, liner indendørs i starten) er klogt. Udendørs bør katten altid kunne trække sig til et sikkert område.

Klar struktur hjælper dreveren til at slappe af: faste luftetider, forudsigelige måltider, en tryg soveplads og daglig træning i korte, sjove pas. Tænk i samarbejde, ikke konfrontation. Racen reagerer bedst på belønningsbaseret, konsekvent træning, hvor man undgår hårde metoder. Med den tilgang får man en rolig, arbejdsom familiehund, der elsker at være med – på gåturen, i skoven, på weekendturen og i sofaen efterfølgende.

Dreverens størrelse og rolige sind kan gøre den til en glimrende makker for børn, når samspillet rammesættes klogt. Racen er robust nok til at færdes i et aktivt hjem, men den sætter pris på respektfuld omgang og tydelige pauser. Nøgleordene er tilsyn, læring og zoner.

Lær børnene, at de ikke må trække i ører eller hale, og at hunden skal have lov at gå væk. Indfør en ro-zone – f.eks. kurven – hvor hunden ikke forstyrres. Til gengæld kan børn og drever have stor glæde af fælles aktiviteter: simple søgelege med godbidder, sporlege i haven, at gemme sig og lade hunden finde dem, eller at lære énkle tricks, der styrker samarbejdet.

På gåture er det en god idé, at en voksen holder linen, mens barnet kan hjælpe med at belønne kontakt og pæn gang. Fordi dreveren er næsefikseret, kan den blive “døv” på spor; derfor er det klogt at træne sikker indkald med lang line, før man giver frihed. Indkald, bytteleg og kontaktøvelser er kernefærdigheder i familier med børn.

Når I vælger hvalp, så kig efter en nysgerrig, men ikke overgearet hvalp, der kan koble fra igen efter leg. Spørg opdrætteren, hvordan kuldet har været håndteret, og om hvalpene er vant til børnestemmer, hjemmets lyde og korte pauser i bur eller hvalpegård. Med den rette start, og med voksne der guider børnene, bliver dreveren en stabil og hengiven børneven.

For at en drever kan trives, skal dens daglige behov tænkes ind i familiens rytme. Planlæg cirka en times samlet motion om dagen fordelt på flere ture, og kombiner med 10–15 minutters næsearbejde. Kvalitet slår kvantitet: en intensiv sporleg trætter mere end en monoton gåtur.

Forslag til aktiviteter: sporsøg i skov eller på mark (brug line og sporsele), søgelege i hjemmet, let rallylydighed, skovture i varierende terræn og mulighed for fri galop på indhegnede arealer. Vand kan mange drevere lide, men racen er ikke en udpræget vandhund; introducér vand gradvist og sikkert.

Den korte, dobbelte pels giver vis vis vejrtolerance, men husk dækken i våd, kold blæst efter længere pauser, særligt hvis hunden står stille. Tør pelsen godt efter regn, og hold øje med ørerne – fugt og snavs kan udløse irritation. Da racen har lang ryg i forhold til benlængde, er det klogt at minimere gentagne hop ned fra sofa og bil. Brug gerne rampe eller trin, og vær opmærksom på mange, stejle trapper.

Bor I i byen, så prioriter tidlig miljøtræning og ro på signal. Overvej lydtræning (optagelser af trafik, fyrværkeri) i lav styrke, så hunden bliver tryg. Har I uregelmæssige arbejdstider, kan en hundelufter, dagpleje eller hjælp fra familie være den afgørende forskel, der holder dreveren tilfreds og velstimuleret.

Transport, ferier og gæster kræver også plan: træn bur eller transportkasse positivt, så hunden har et mobilt helle, når I er på farten.

Inden I beslutter jer, så afstem forventninger og lav et realistisk budget. Dreveren lever ofte længe, omkring 15 år, og udgifter til kvalitetsfoder, forsikring, forebyggende dyrlægekontrol og udstyr løber op. Racen er relativt sjælden i Danmark, så der kan være ventetid hos seriøse opdrættere.

Sundhed: Som kortbenet, langrygget race er dreveren disponeret for rygsmerter og diskusprolaps. Hængende ører øger risikoen for ørebetændelser, og øjenlågsfejlen entropion forekommer. Derudover har racen anlæg for overvægt, hvis fodringen ikke styres. Vælg en opdrætter, der kan dokumentere sundhedsstatus på forældredyrene, herunder øjenundersøgelser, samt har fokus på korrekt kropsbygning og bevægelse. Spørg konkret til forekomst af rygproblemer og øjensygdomme i linjerne.

Temperament og brug: Afklar om hvalpen stammer fra stærkt jagtorienterede linjer, eller om opdrætteren avler mod familievenligt sind. Begge dele kan være foreneligt, men jagtlyst kræver mere management og næsearbejde i hverdagen. Mød mindst mor, gerne begge forældre, og vurder deres sind: rolige hilsner, nysgerrighed uden overdrive, og evne til at falde til ro igen.

Adoption kan være et godt alternativ. Voksne hunde fra omplacering har kendt sind og behov, hvilket gør matchningen lettere for mange familier. Uanset vej, så få en skriftlig købsaftale med sundhedsgaranti og ret til rådgivning efter overtagelse.

Forbered hjemmet: sikre hegn, skridsikre underlag, rampe til bil, gode tyggeben og foderplan med portionskontrol. Tegn en sygeforsikring, der dækker ryg- og øjenkirurgi. Og husk, at hvalpeperioden kræver tid dagligt til socialisering og træning – det er den investering, der skaber den stabile familiehund, I ønsker.