Hvalpevejledning: Valg af Engelsk Foxhound hvalp

At vælge den rette opdrætter er, for en Engelsk Foxhound, halvdelen af nøglen til en sund og harmonisk familiehund. Start med at lede efter en opdrætter, der er tilknyttet Dansk Kennel Klub (DKK) eller en anden FCI-anerkendt klub, og som kan dokumentere stamtavle, sundhedstests og et gennemtænkt socialiseringsprogram. Foxhounds er traditionelt pakkegående jagthunde, hvorfor du skal spørge, hvordan hvalpene opvokser: i hjemmet, i løbegårde eller i et jagtkennelmiljø. Jo mere hjemmemiljø og hverdagslyde de møder tidligt, desto nemmere bliver overgang til et familieliv i byen eller forstaden.
Bed om at møde tæven, og hvis muligt, se billeder/video af faderen. Vurder, om forældredyrene fremstår venlige, omgængelige og stabile. En seriøs opdrætter er transparent om temperament, energiniveau og racens tendens til at “tale” (baye). De deler åbent både styrker og udfordringer, tilbyder skriftlig købskontrakt, sundhedsgaranti, og de presser dig ikke til et hurtigt ja.
Sundhedsmæssigt bør opdrætteren kunne fremvise hofteresultater (HD) for begge forældre, og gerne aktuel status på nyrefunktion (fx SDMA/kreatinin samt urinundersøgelse). Da idiopatisk epilepsi kan forekomme i racen, bør opdrætteren kende til anfaldshistorik i linjen. Spørg også, hvilke vaccinations- og ormekursplaner der følges, og hvornår hvalpene chipmærkes.
Fordi Engelsk Foxhound ofte avles til jagt og performance, er det relevant at høre, hvordan opdrætteren arbejder med tidlig indkaldstræning, snuselege og ro-træning. Et godt tegn er opdrættere, der tilbyder livslang rådgivning, prioriterer match af hvalp til familie, og som har en tydelig socialiseringsplan fra 3–12 uger. Overvej desuden seriøse omplacerings- eller redningsorganisationer, hvis du ønsker at give en voksen foxhound en ny chance.
Racen er stor (ca. 25–27" ved skulderen, 25–35 kg), med kort, tæt dobbeltpels i klassiske “hound”-farver, og er relativt sjælden som familiehund i Danmark. Det stiller ekstra krav til, at du finder en opdrætter, der forstår både jagtinstinkt og familieliv.

Når du besøger kuldet, så kom i god tid og observer hvalpene i ro og aktivitet. Den ideelle Engelsk Foxhound hvalp til familiebrug virker nysgerrig, social og kontaktsøgende, men ikke konstant på farten. Vælg gerne en, der skiftevis undersøger omgivelserne og “tjekker ind” hos mennesker. Undgå den mest stressede eller mest distancerede hvalp, medmindre du har stor erfaring.
Tjek kropsbygning: en lige, fast ryg, god benstilling og runde, faste poter, der peger fremad. Forbenene bør være lige, og hvalpen skal bevæge sig let, uden at halte eller “vippe”. Bidet skal som udgangspunkt være saksebid, og øjne og ører skal være rene og uden lugt. Mavens hud skal være uden udslæt, og pelsen tæt og glansfuld. Hos hanhvalpe mærkes, om testiklerne er på vej ned; hos tæver tjekkes, at kønsåbningen ser normal ud.
Foxhounds er næsedrevne. Læg et par godbidder i græsset, og se, om hvalpen bruger næsen roligt og målrettet. En god familiefoxhound bliver ofte belønningsdygtig på både mad og leg; test gerne hvalpens interesse for bløde træklege og en let apport. Observer lydfølsomhed ved at tabe en ske på gulvet: den ideelle reaktion er et kort forskrækkelsesrespons, hvorefter hvalpen nysgerrigt undersøger lyden.
Vocalisering er en del af racen, men bør være situationsbestemt. Vælg en hvalp, der ikke hyler konstant ved små skift. Prøv kort adskillelse: Kan hvalpen finde ro i en valpegård eller transportkasse med en tyggeting? En balance mellem selvstændighed og tryghed er optimal.
Spørg opdrætteren, hvordan hvalpene har reageret på bilkørsel, nye rum og gæster, og hvordan de fodres. En stabil appetit og regelmæssig mave er gode tegn. Husk, at temperament former sig over tid; tidlig, venlig træning og socialisering er afgørende for den voksne hunds adfærd.

Inden køb bør du gennemgå hvalpens sundhedspapirer: dyrlægeattest, chipregistrering, vaccinationsbog (typisk første basisvaccination ved ca. 8 uger) og dokumentation for ormekur. Forældredyrenes sundhedsdata er centrale: HD-resultater (helst A eller B), samt en vurdering af nyrefunktion i linjen (fx SDMA, kreatinin og urin protein/kreatinin-ratio). Spørg, om der har været tilfælde af epilepsi, og i givet fald, hvordan disse er håndteret. Øjenlysning og generel helbredsstatus kan være relevante supplerende oplysninger.
Som stor race vokser foxhounden hurtigt. Fodr med et velbalanceret hvalpefoder til store racer, så calcium/fosfor-forholdet er korrekt, og hold huld score (BCS) slankt. Overvægt øger risikoen for hofteledsdysplasi og belastningsskader. Følg tommelfingerreglen for kontrolleret motion: ca. 5 minutters struktureret aktivitet pr. måned af hvalpens alder, to gange dagligt, og giv rige muligheder for rolig snusning. Undgå langvarige trapper, voldsomme hop og hårdt underlag i vækstperioden.
Hold øje med mave/tarmlidelser og risiko for oppustning (GDV), som kan ramme dybbrystede racer. Brug evt. slowfeeder, del måltider op, og undgå kraftig motion lige før/efter fodring. Drøft forebyggende gastropexi med dyrlægen i forbindelse med en senere neutralisering, hvis familien ønsker det.
Epilepsi ses typisk fra 6 måneder til 5 år. Lær tegnene at kende, og før journal, hvis hvalpen skulle få anfald. Foxhounds kan få øreproblemer, hvis ørerne ofte er fugtige; tør øreflapper efter regn og bad, og brug skånsom ørerens efter aftale med dyrlægen. Tjek poter og negle jævnligt, da racen går meget.
Afslut med at sikre forsikringer: lovpligtig hundeansvar og en udvidet sygeforsikring, der gerne dækker større ortopædiske indgreb og medicin ved kroniske lidelser. Aftal et førstegangsbesøg hos egen dyrlæge 48–72 timer efter hjemkomst, så I får en fælles sundhedsplan.

En enkel temperamentstest hjælper dig med at matche hvalpens profil til din hverdag. Foxhounds er blide, kærlige og omgængelige, men også selvstændige og næsedrevne. Test i korte, legende sekvenser, og hold pauser.
Social tiltrækning: Sæt dig på gulvet, kald roligt på hvalpen, og se, om den kommer med løs hale og kortvarig øjenkontakt. Ideelt skifter hvalpen mellem at opsøge dig og udforske rummet.
Håndtering: Løft forsigtigt ører, se tænder, mærk poter og hale. En god familieprofil accepterer blid håndtering med minimal modstand og genfinder ro hurtigt. Beløn rigt undervejs.
Lyd og miljø: Tab en sked eller rul en tom papkasse. Hvalpen må gerne forskrækkes et øjeblik, men skal nysgerrigt undersøge og kunne spise en godbid kort efter. Træn herefter gradvist “lydglad” adfærd i hjemmet.
Jagt-/byttedrift: Træk forsigtigt i en blød legetøjsfugl på gulvet. Ideelt følger hvalpen legetøjet, men kan også give slip og søge tilbage til dig. Foxhounds har naturlig drift; du vil se interesse, men uden at hvalpen låser fuldstændigt fast.
Næsearbejde og problemløsning: Gem et par godbidder under en klud. En god kandidat bruger næsen og holder fokus i passende tid, uden at give op for hurtigt eller blive frustreret.
Selvstændighed og ro: Prøv 2–3 minutters alenetid i en valpegård med en tyggeting. En racetypisk hvalp kan knirke lidt, men falder delvist til ro med støtte fra ro-træning.
Husk, at temperament formes. For en Engelsk Foxhound er tidlig belønningsbaseret indkald, lineføring på langline, næselege, indendørs ro-træning og kontrolleret socialisering med nye mennesker, hunde og miljøer afgørende. Undgå friløb uden indhegning, indtil indkaldet er pålideligt i lav-forstyrrelsesmiljøer.

Gør processen struktureret, så du træffer et roligt valg. 1) Research: Læs om racen, og tal med ejere, opdrættere og evt. redningsnetværk. Forstå racens behov: 2 timers daglig motion, rig snusetid, sikker indhegning og mental stimulering. 2) Kontakt og venteliste: Seriøse opdrættere arbejder ofte med ventelister og vil interviewe dig. Del jeres hverdag, aktivitetsniveau og boligforhold ærligt. 3) Besøg: Mød mor, se opvækstmiljøet, og gennemgå sundhedspapirer, kontrakt og socialiseringsplan. 4) Reservation: Vælg hvalp i samråd med opdrætter, når hvalpen er adfærds- og sundhedsvurderet. 5) Forbered hjemmet: Indhegnet have (gerne 1,5–1,8 m og solidt hegn), børnesikring af hus og have, lukkede skraldespande og en sikker biltransportkasse. 6) Udstyr: Y-sele, 10–15 m langline, fast halsbånd med ID, fløjte til indkald, tyggeben, aktiveringslegetøj, godbidstaske, hundeseng og evt. GPS-tracker. 7) Hjemkomst: Planlæg rolig uge med korte træningspas (navn, indkald på kort afstand, bytteleg, ro-træning), sikre toiletpauser og gradvis alenetid. 8) Dyrlæge: Book sundhedstjek 48–72 timer efter ankomst. 9) Træning og socialisering: Tilmeld hvalpehold, og følg en socialiseringsplan fra 8–16 uger med fokus på rolige møder, bymiljø, landliv, forskellige underlag og lyde. 10) Opfølgning: Hold kontakt med opdrætter, og få sparring om foder, pelspleje (lavt vedligehold), ørerens og negleklip.
Racen er ikke hypoallergen, og pelsplejen er enkel: ugentlig gennembørstning og aftørring efter ture. Foxhounden trives i hus med have, men kan tilpasse sig byliv, hvis næsearbejde, motion og ro-træning prioriteres. Undgå tidligt friløb; brug langline konsekvent i 6–9 måneder. Planlæg gradvis øgning af motion, til skelettet er modent omkring 12–18 måneder. Med den rette start bliver den blide, kærlige og omgængelige Engelsk Foxhound en loyal familiepartner i 10–13 år.