Engelsk Pointer hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Som stor, atletisk stående jagthund har Engelsk Pointer gavn af en fast, forudsigelig kontakt til dyrlægen gennem hele livet. I hvalpealderen planlægges besøg typisk ved 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, bid, tænder, hjerte/lunger, hud og adfærd vurderes, og hvor du får skræddersyet råd om fodring af stor race for at sikre kontrolleret vækst. En unghundetjek ved 6–12 måneder er nyttig til at drøfte kønsmodning, træning, jagt- og aktivitetsplaner samt belastning af led og sener.
Ved årlige sundhedstjek gennemgås vægt og kropsscore (ideelt 4–5/9 for Pointer), tænder, ører, hud/pels, hjerte og lunger, bevægeapparat, neurologi samt mave-tarm. Dyrlægen mærker typisk lymfeknuder og palpere bughulen, og kan vurdere poter og negle, som ofte slides ujævnt hos aktive markhunde. Som aktiv jagthund eller agilityhund giver det mening med et for-sæson-tjek, hvor kondition, poter, muskulatur og eventuelle småskader vurderes, før belastningen øges.
Racemæssigt er øjnene et fokuspunkt: Pointere kan være disponerede for Progressive Retinal Atrophy (PRA), entropion og cherry eye. En årlig øjenundersøgelse (fx ECVO) anbefales, især hvis hunden skal bruges i avl, eller hvis du bemærker nattevanskeligheder, tåreflåd eller rødt bindehinde. Ved uforklaret træthed, vægttab, tilbagevendende maveproblemer eller svimmelhed bør Addisons sygdom udelukkes med passende blodprøver. Ses halthed, især i vækstperioden, kan dyrlægen vurdere for chondrodysplasi eller smerte i vækstzoner og planlægge billeddiagnostik.
Fra 7–8 års alderen, hvor mange pointere går ind i en mere moden fase, er halvårlige kontroller kloge. Her kan basisblodprøver (hæmatologi, biokemi), skjoldbruskkirtel ved behov og urinanalyse fange forandringer tidligt. En struktureret plan, hvor kliniske fund følges over tid, hjælper din Engelsk Pointer til et langt, sundt og aktivt liv.

Et gennemtænkt vaccinationsprogram beskytter din Engelsk Pointer mod alvorlige sygdomme, som trives i miljøer med mange hunde, vand, vildt og skiftende terræn. Kernevaccinen DHP (hundesyge, smitsom leverbetændelse/adenovirus og parvovirus) gives typisk som serie ved ca. 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster omkring 12 måneders alderen. Derefter revaccineres DHP som hovedregel hvert tredje år, afhængigt af præparat og dyrlægens vurdering.
Leptospirose er udbredt i fugtige områder og omkring gnavere og vandløb, som jagthunde ofte opsøger. L4-vaccinen gives typisk fra 8 ugers alderen i 2 doser med 3–4 ugers mellemrum og derefter årligt. For pointere, der arbejder i sumpede terræner eller drikker af pytter, er leptospirose-beskyttelse stærkt anbefalet.
Kennelhoste (Bordetella +/- parainfluenza) kan sprede sig hurtigt ved træning, hundepension, prøver og jagtarrangementer. Intranasale, orale eller injicerbare vacciner kan anvendes, ofte med årlig revaccination, og for nogle produkter hver 6–12 måned afhængigt af smitterisiko. Planlæg vaccination mindst 1–2 uger før forventet udsættelse for mange hunde.
Rabiesvaccination er påkrævet ved rejse og visse aktiviteter i udlandet. Den kan gives fra 12 uger; efter primær vaccination gælder 21 dages karens før rejse. Revaccinationsintervallet afhænger af præparatet (ofte 1–3 år).
Vaccine mod Borrelia tilbydes enkelte steder, men rutinemæssigt fokus i Danmark er effektiv flåtforebyggelse frem for vaccination. Flere vacciner kan ofte gives samme dag, men det er dyrlægen, der tilpasser planen til din hunds alder, helbred og aktivitetsmønster. Sammen med stikkene giver konsultationen en god anledning til at måle vægt, evaluere adfærd og justere foder og træning.

Forebyggelse er nøglen til, at en arbejdsglad Engelsk Pointer kan præstere sikkert i marken og slappe af hjemme. Parasitter er første fokus: flåter, lopper og mider kan forebygges med tabletter eller spot-on midler, som typisk gives månedligt eller hver 12. uge, afhængigt af produkt. Tal med dyrlægen om løsninger med dokumenteret effekt mod flåter, da flåtbårne bakterier som Borrelia og Anaplasma forekommer i Danmark. Tjek hunden efter hver tur, især ører, armhuler, lyske og mellem tæerne, hvor flåter og græsaks gemmer sig.
Ormebehandling tilpasses livsstil. Voksne hunde behandles bedst efter behov baseret på fækalundersøgelser 2–4 gange årligt. Jagt- og ådselsinteresserede hunde kan kræve hyppigere kontrol. Ved rejse sydpå kan der være behov for beskyttelse mod hjertelorm og sandfluer – planlæg profylakse før afrejse.
Tænder og mundhygiejne er afgørende for præstation og trivsel. Børst tænder 3–4 gange ugentligt med hundetandpasta, suppleret med tyggeprodukter med dokumenteret effekt. Årlige tandtjek fanger tandsten, gingivitis og frakturer.
Hud og ører kræver jævnlig opmærksomhed, selv om pelsen er kort og glat. Pointers tynde hud og hængende ører gør dem modtagelige for rifter, hotspots og øregangsirritation. Luft ørerne efter våde ture, og rens skånsomt efter dyrlægens anvisning, hvis der er tendens til voks/irritation.
Poter og negle er ”værktøjet” i marken. Klip negle hver 3.–4. uge, fil skarpe kanter, og brug potevoks eller støvler på ru underlag.
Foder og krop: Brug fuldfoder til stor race, som støtter kontrolleret vækst hos hvalpe og stabil muskelmasse hos voksne. Hold kropsscore på 4–5/9; en pointer må gerne være atletisk, men ikke mager. Undgå voldsomme hop og langvarige glatte underlag til 12–15 måneder, mens vækstzoner modnes.

Selv veltrænede Engelsk Pointere kan få akut brug for dyrlægehjælp. Kend faresignalerne, så du kan handle hurtigt. Oppustethed/mavedrejning (GDV) ses hos dybe, store brystkasser og er livstruende: tegn er rastløshed, udspilet hård bug, savlen, snorkende vejrtrækning, ufrugtbare opkastforsøg og hurtigt kollaps. Ring straks til dyrlægen, kør akut, og giv ikke mad eller vand. Forebyg med 2–3 små måltider dagligt, ro 60 minutter før/efter fodring, langsomskål og undgå voldsom vand- og foderindtagelse efter hård aktivitet.
Hedeslag kan ramme den arbejdsivrige pointer ved varmt vejr: kraftig gisp, sløvhed, vaklen, mørkerød tunge og meget varm krop er alarmsignaler. Flyt til skygge, køl kroppen gradvist med lunkent vand og blæst, og kontakt dyrlægen.
Øjen-nød: Cherry eye (rød, rund udposning i øjenkrogen), entropion (indrullede øjenlåg med smerte og tåreflåd) samt akutte hornhindesår kræver hurtig vurdering for at beskytte synet.
Sår og fremmedlegemer er almindelige i marken: blødninger, halte, hævede poter, nysen/ensidig flåd fra næsen eller hovedrysten kan skyldes græsaks. Lad dyrlægen fjerne dem – forsøg ikke selv dybt i øre eller næse.
Addisons krise viser sig ved pludselig svaghed, opkast/diarré, lav puls, kollaps – akut behandling er livsvigtig.
Forgiftning er en klassiker: rottegift, ibuprofen, druer/rosiner og xylitol er farlige. Ring før du gør noget, og medbring emballagen.
Andre røde flag: kramper, vedvarende opkast/diarré, vejrtrækningsbesvær, store sår, høj feber (>39,5 °C) eller voldsom smerte. Notér tidspunkt, symptomer og hvad der udløste episoden; det hjælper dyrlægen med hurtig, målrettet behandling.

Daglig, rolig observation derhjemme gør den største forskel for din Engelsk Pointer. Kend normale værdier: temperatur 38,0–39,0 °C, hvilepuls 60–100 slag/minut (ofte lavere hos veltrænede individer), og respirationsfrekvens 10–30 vejrtrækninger/minut i hvile. Lær at måle disse, når hunden er helt afslappet.
Hold øje med appetit, drikkelyst, afføring (konsistens, slim/blod), urinmængde og -frekvens, aktivitetsniveau og restitution efter hårde ture. Gennemgå hud, ører, øjne og poter efter hver marktur; føl efter små knuder eller cyster i huden, da hudcyster kan forekomme. Registrér vægt og kropsscore månedligt, og tag eventuelt fotos fra siden og ovenfra for at følge linjer.
Øjne: Vær opmærksom på nattevanskeligheder, usikkerhed på trapper i dæmpet lys eller ændret refleks i nethinden på fotos; det kan være tidlige tegn på PRA. Tåreflåd, misfarvning i pelsen ved øjnene og at hunden gnider øjne kan pege på entropion eller irritation. Søg dyrlæge tidligt; øjne ændrer sig hurtigt.
Hud og immunforsvar: Pletvist hårtab eller skælende, rød hud kan skyldes demodicose (demodex). Tidlig diagnostik med hudskrab er vigtig. Mave-tarm-episoder, træthed og vægttab, som kommer og går, bør føre til en snak om Addisons sygdom og målrettede tests.
Planlæg årlig øjenundersøgelse, også for ikke-avlshunde, og drøft tilgængelige DNA-tests i linjer, hvor PRA er dokumenteret. Overvej basisblodprøver hvert 1.–2. år fra midt-alderen som reference.
Praktisk gør det en forskel at have en delt journal (app/noter) med vaccinationer, lægemidler, skader, hvilepuls og vægt. Træn håndtering i ro og mag – mundkurv-træning kan være guld værd, hvis hunden en dag er smertepåvirket og skal hjælpes skånsomt hos dyrlægen.