Sommeromsorg for Engelsk Pointer: Sikkerhed i varmen

Den Engelske Pointer er en stor, atletisk stående jagthund med kort, glat pels og en arbejdslyst, der let kan overgå dens egen fornemmelse for varme. Det gør racen fantastisk i marken, men også sårbar om sommeren, hvor engagementet i opgaven kan få den til at ignorere tidlige tegn på overophedning. Pelsens korte struktur giver mindre isolering, hvilket hjælper med varmetab, men store hvidpartier og lys hud på ører, næseryg og bug gør den samtidig mere udsat for solskoldning.

Hunde regulerer primært varme gennem hæsgen, hvor fugt fordamper fra luftvejene, samt gennem vasodilatation i hudens blodkar og en smule svedtendens i trædepuderne. Høj luftfugtighed reducerer effektiviteten af hæsgen, fordi fordampningen hæmmes, og her er den energiske pointer særligt udsat. Muskuløs krop og intens arbejdsstil skaber meget indre varme, og hvis træningen foregår i sol og læ, hvor luftskiftet er lavt, kan kropstemperaturen stige hurtigt.

Normal kropstemperatur ligger omkring 38,0–39,0 °C. Ved 39,5–40,0 °C bør aktiviteten stoppes og afkøling indledes, og ved temperaturer over ca. 40,5 °C er der risiko for hedeslag, hvilket kræver hurtig afkøling og dyrlægehjælp. Tidlige tegn på varmestress omfatter overdreven hæsgen med udspilet tunge, glasagtigt blik, rastløshed, forstærket savlen og nedsat respons på kommandoer. Fremskredne tegn er ataksi, opkast/diarré, blege eller meget røde tandkød, hurtig svag puls og kollaps.

Alder, overvægt og visse sygdomme forværrer risikoen. Har din pointer Addison’s Disease, kan varme og dehydrering udløse en krise, og du bør have en konservativ træningsplan med fokus på hydrering og hyppige pauser. Øjenlidelser som entropion og cherry eye kan desuden irritere mere i støvet sommertil, hvilket indirekte kan påvirke præstation og komfort. Acclimatisering er centralt: Træn op til sommervarme over 10–14 dage, så kredsløb og respiration tilpasser sig, og planlæg altid indsatsen efter temperatur, luftfugtighed, sol og underlag.

Planlægning er din bedste ven om sommeren. Læg de længste ture, løb og feltsøg i de køligste timer – tidlig morgen og sen aften – og brug midt på dagen til rolig aktivering i skygge. Undgå hård træning i direkte sol og høj luftfugtighed, og vær ekstra opmærksom i læ, hvor varmen kan stå stille.

Hydrering skal være proaktiv. Tilbyd små, hyppige slurke hver 10.–15. minut under aktivitet, og øg den samlede væskeindtagelse på varme dage ved at tilsætte vand til foderet eller give isterninger af rent vand som belønning. Undgå store mængder iskoldt vand på én gang, da det kan give maveuro; en smule usaltet kyllingebouillon uden løg/hvidløg kan øge lysten til at drikke. Medbring altid mere vand end du tror, du får brug for, samt en foldbar skål.

Målrettet afkøling virker bedst på områder med god blodgennemstrømning: bryst, bug, lyske, indersiden af lår, armhuler og poter. Skyl eller dup med køligt (ikke iskoldt) vand, og kombiner med let luftcirkulation fra en ventilator eller naturlig brise, så fordampningen hjælper. En våd, tyk håndklædedækken må ikke blive liggende længe, da den kan isolere varmen, når den bliver lunken. Køleveste, der bruger fordampning, kan være effektive under søg, hvis de holdes fugtige og hunden får pauser i skygge. Kølemåtter giver ledende køling ved hvile, men hunden skal altid kunne vælge dem fra.

Brug åndbart seleudstyr, der ikke komprimerer brystkassen unødigt. Potesko kan beskytte mod brændvarme underlag, men de kan også fastholde varme – brug dem selektivt, og kontroller poter ofte. Indøvet pause- og samlingssignal er guld værd for en pointer, der ellers “kører på” i feltet. Overvej et elektronisk termometer i førstehjælpssættet; hvis temperaturen nærmer sig 39,5–40,0 °C, afbrydes aktiviteten og afkøling påbegyndes. Over 40,5 °C, eller ved neurologiske tegn, kontaktes dyrlæge med det samme.

Under transport bør buret stå i gennemtræk, gerne med skyggegardiner, og have adgang til vand. Efterlad aldrig en hund i bilen, heller ikke med vinduer på klem – temperaturen stiger livsfarligt hurtigt.

Sommeren rummer særlige risici for en aktiv Engelsk Pointer, der elsker fart, søg og lange stræk i marken.

Underlag og poter: Asfalt, fliser og sand kan blive brændvarme. Brug 5-sekunders-reglen: Kan du ikke holde håndryggen mod underlaget i fem sekunder, er det for varmt for poter. Vælg græs, skovstier eller jordveje, og hold øje med små rifter fra skarpe sten og skaller. Skyl sand og salt af efter strandturen, og tør poter grundigt.

Vand og alger: Mange pointers nyder vand, men ikke alle er naturtalenter til svømning. Introducer roligt og positivt, brug gerne redningsvest i dybere vand, og undgå stejle udstigninger. Cyanobakterier (blågrønalger) kan være giftige; undgå vand, der er grønt, lugter fælt eller har skumdannelse. Skyl hunden efter badning, og søg dyrlæge ved opkast, diarré, sløvhed eller kramper.

Parasitter: Flåter, lopper og stikmyg er mest aktive nu. Anvend forebyggelse anbefalet af dyrlægen, og tjek huden dagligt – især ører, nakke, armhuler, lyske og mellem tæerne. Fjern flåter med tægetang, og hold øje med feber, halthed eller træthed (kan tyde på borrelia/anaplasma). Rejser du sydpå, tal da med dyrlægen om beskyttelse mod hjerteorm og sandfluer (leishmaniosis).

Græsaks: De tørre frøstande kan vandre ind i ører, næsebor og poter. Tegn er hovedrysten, nyseture, haltheder eller slikken på en lokaliseret pote. Søg dyrlæge ved mistanke.

Sol og hud: Lys hud på ører, næse og bug kan brænde. Brug hundesikker solcreme på udsatte områder, og tilbyd altid skygge. Overvåg huden for knopper og cyster, som kan irritere mere i varme, og vær opmærksom på demodectic mange, der kan blusse ved stress eller nedsat immunforsvar.

Træning og transport: Undgå at lade en pointer løbe ved cykel i varme og i middagsolen; det øger risikoen for hedeslag og poteskader. Efterlad aldrig hunden i bilen. Sørg for ventilation, skygge og vand på hele turen.

Øjne og næse: Støv, pollen og frø kan irritere, især hvis hunden har tendens til entropion eller cherry eye. Skyl forsigtigt med sterilt saltvand ved irritation, og søg dyrlæge ved vedvarende rødme, tåreflåd eller smerte. Har din hund Addison’s Disease, så planlæg ekstra forsigtigt: undgå langvarig anstrengelse i varme, og hold et vågent øje med energiniveau, appetit og mave-tarm.

Den korte, glatte pels er let at vedligeholde, men kræver stadig en sommerstrategi. Ugentlig børstning med gummistrigle eller nubret handske fjerner løse hår, stimulerer hudens naturlige olier og forbedrer luftgennemstrømningen ned til huden. Det mindsker også mængden af hår, der fastholder varme og snavs efter ture i mark og buskads.

Bad efter behov – ofte hver 4.–6. uge eller når hunden har badet i saltvand/klor – med en mild hundeshampoo med hudvenlig pH. For hyppige bade kan udtørre huden og forringe barrierefunktionen, så skyl grundigt og supplementér med balsamspray, hvis huden virker tør. Skyl altid salt og klor af efter svømning, og tør ører forsigtigt for at forebygge irritation og infektion.

Solbeskyttelse er relevant for pointers med lyse partier: Påfør hundesikker, zinkoxid-fri solcreme (SPF 30+) på næseryg, ører og tyndpelset bug før ophold i stærk sol, og overvej en let UV-t-shirt ved længerevarende ophold uden skygge. Tjek huden jævnligt for knuder og små cyster; noter størrelse og forandringer, og få dem vurderet, hvis de vokser, bliver røde eller generer hunden.

Hold øje med tegn på demodectic mange (skællende, tynde pletter, evt. kløe), og søg dyrlæge ved mistanke. Trim hårene mellem trædepuderne let for bedre greb og ventilation, hold neglene korte, og brug potevoks efter behov for at beskytte mod ru underlag. En pointer fælder moderat året rundt; en fast, skånsom plejerutine hjælper hud og pels til at fungere optimalt i varmen.

Den Engelske Pointer trives med målrettet aktivitet, også om sommeren, når du planlægger klogt. Læg højintensiv træning i de kølige timer, og vælg resten af dagen aktiviteter, der stimulerer næse og hjerne mere end puls.

Forslag til tidlige/late aktiviteter: Feltsøg i højt græs med korte, kvalitetssikrede passager og pauser i skygge; markarbejde med fokus på ro i opfløj og kontrollerede stande; sporarbejde på skovbund, hvor temperaturen ofte er lavere; apportering fra lavt, roligt vand med sikker ind- og udstigning. Brug dummy i stedet for hårde kastelegetøj på hårdt underlag for at skåne led.

Midt på dagen kan du lave indendørs nosework, foderpuslespil, targettræning og ro-træning på tæppe. Den mentalt hurtigtkørende pointer har gavn af øvelser i impulskontrol og langsom problemløsning, der trætter uden at overophede. Agility light i skygge – lave spring, tunneler og balancer – kan være fin variation, hvis underlaget er køligt og ikke glat.

Skal I på ferie, så planlæg ruter med naturlig skygge, adgang til vand og hvilepunkter. Medbring transportabel skygge (parasol/telt), kølemåtte, rigeligt vand og et førstehjælpssæt inkl. termometer og tægetang. Respekter lokale regler: På mange danske strande er der snorpligt 1. april til 30. september, og i skove skal hunden som udgangspunkt være i snor, medmindre I besøger en hundeskov. Overvej GPS-halsbånd ved lovlig fri løb i ukendt terræn.

Rejser I til varmere klimaer, så træn mindre, rejs i de kølige timer, og tal med dyrlægen om forebyggelse mod hjerteorm og sandfluer. Socialisering kan foregå i skyggefulde omgivelser – en caféterrasse i skygge med kølemåtte og vand er glimrende miljøtræning. Husk, at kvalitet og sikkerhed trumfer kvantitet: En velplanlagt halv time i kølig luft er bedre end to varme, udmattende timer.