Engelsk Setter's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

En Engelsk Setter-hvalp vokser hurtigt, men må ikke vokse for hurtigt. Som stor race (20–30 kg voksenvægt) har den brug for et kontrolleret energi- og mineralindtag for at beskytte knogler og led. Vælg et komplet, FEDIAF/AAFCO-godkendt “large breed puppy”-foder med ca. 26–28 % protein, 14–18 % fedt og et kalcium/fosfor-forhold omkring 1,2:1 (kalcium typisk 1,0–1,5 % i tørstof). Undgå kalciumtilskud, medmindre dyrlægen udtrykkeligt anbefaler det, da for højt mineralindtag øger risikoen for hofte- og albueledsdysplasi. Til hjernens og synets udvikling bør foderet indeholde DHA fra fiskeolie.
Hvalpe fodres typisk 3–4 gange dagligt til 5–6 måneders alder, derefter 2–3 gange. Fri adgang til foder frarådes, da det kan give for hurtig vægtøgning. Hold godbidder under 10 % af det daglige kalorieindtag, og tænk dem ind i den samlede mængde; brug bittesmå træningsgodbidder eller foderpiller som belønning. Vej hvalpen ugentligt, og sigt mod en slank kropskondition (BCS 4–5/9), hvor ribben kan mærkes let gennem pelsen uden synlige fedtpuder.
Energibehovet ændrer sig under væksten. Som eksempel har en aktiv 10 kg hvalp på 5 måneder en hvileenergi (RER) omkring 390 kcal/dag og et vækstbehov på cirka 2,5–3 × RER, altså 1.000–1.200 kcal/dag. Fodrer du med et hvalpefoder på 3.800 kcal/kg, svarer 1.050 kcal til ca. 275 g dagligt fordelt på 3–4 måltider. Justér med 5–10 % ad gangen ud fra vægtkurve, afføringens kvalitet og aktivitetsniveau. Giv altid frisk vand, og lad hvalpen hvile før og efter måltider for at skåne maven.

Som voksen er Engelsk Setter en venlig, glad og meget aktiv stående jagthund, der ofte har behov for over 2 timers motion dagligt. Kaloriebehovet svinger betydeligt mellem sofahygge og sæson med jagt eller markprøver. Som tommelfingerregel ligger mange neutraliserede voksne på 1.100–1.400 kcal/dag ved 22–26 kg, mens særligt aktive individer kan kræve 1.600–2.000+ kcal/dag i jagtperioder. Brug kropskonditionsscore (BCS) månedligt, og justér foderet i små trin.
Makronæringsmæssigt trives racen på 22–26 % protein og 12–16 % fedt til hverdagsbrug; under intensivt arbejde kan 28–30 % protein og 18–20 % fedt give bedre udholdenhed og hurtigere restitution. Kvalitetsprotein fra kylling, kalkun, laks eller lam understøtter muskelmassen, mens fedt leverer energitæt brændstof til længerevarende aktivitet. Opløselige fibre og letfordøjelige kulhydrater hjælper med stabil energi uden at belaste maven.
Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) fra fisk understøtter hud, pels og led. En praktisk målretning for voksne med aktivt brug for ledstøtte er cirka 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, tilpasset i samråd med dyrlægen. Tilsæt eventuelt et dokumenteret ledtilskud (glukosamin/kondroitin) ved tidlige tegn på stivhed.
Fodr 2 daglige måltider og undgå store måltider tæt på hård træning. For at mindske risiko for maveuro og oppustethed, bør hunden have ro 60–90 minutter før og efter fodring. Vandskålen skal altid være fyldt, og let opblødt tørfoder kan forbedre hydrering og nedsætte spisefarten. Eksempel: En 25 kg voksen med behov på 1.300 kcal/dag, fodret med foder på 3.700 kcal/kg, skal cirka have 350 g dagligt fordelt på to måltider.

En Engelsk Setter betragtes ofte som senior fra ca. 7–8 år, selv om mange bevarer deres arbejdslyst længe. Målet er at bevare muskelmasse, ledbevægelighed og en stabil vægt. Seniorfoder er ikke nødvendigvis lavt i protein; vælg hellere et foder med højkvalitetsprotein på 24–28 % og moderat fedt (10–14 %), som er letfordøjeligt og rig på omega-3. Energiindtaget kan som udgangspunkt sænkes 10–20 % i forhold til voksenniveau, afhængigt af aktivitet og kropskondition.
Ledstøtte er centralt. Mange ældre Settere har gavn af glukosamin (15–30 mg/kg kropsvægt/dag) og kondroitin (ca. 12 mg/kg/dag), evt. suppleret med grønlæbet musling eller UC-II-kollagen. Omega-3 (70–100 mg EPA+DHA/kg/dag) kan dæmpe inflammation i led og hud; start lavt og øg gradvist efter tolerabilitet. L-carnitin kan hjælpe fedtomsætningen og bevare muskeltonus i kaloriereducerede planer.
Fiber (fx roefiber) i moderat mængde kan give mæthed og stabil afføring. Prioritér tandpleje gennem tyggeben, tandbørstning eller dentalfoder, da tandsten og parodontitis er hyppige hos ældre hunde. Sikr god hydrering; ældre hunde drikker ofte mindre, og lidt lunkent vand eller en sjat natriumfattig bouillon kan øge lysten til at drikke.
Overvåg stofskiftet. Racen kan være disponerert for hypothyreose, som giver træthed, vægtstigning og pelsproblemer. En blodprøve kan afklare status, og kosten skal i givet fald målrettes den nedsatte forbrænding. Begræns ikke protein uden dokumenteret nyresygdom; ved nyrepåvirkning følges dyrlægens diætanbefaling. Et årligt senior-sundhedstjek med vægt, BCS, blod- og urinprøver er en god investering.

Som stor, dybbrystet race har Engelsk Setter særlige hensyn. Led: Vægtkontrol er den vigtigste ernæringsmæssige faktor mod hofte- og albueledsdysplasi. Hold BCS på 4–5/9, og undgå hurtig vækst som hvalp. Omega-3, glukosamin og kondroitin kan lindre symptomer ved begyndende slidgigt, mens vitamin D- eller kalciumtilskud kun bør gives efter veterinær vurdering.
Mave/tarme og oppustethed (GDV): Del den daglige ration i 2–3 måltider, brug evt. slow-feeder og undgå at servere ét stort måltid. Sørg for ro 60–90 minutter før/efter fodring. Undgå forhøjede skåle, medmindre dyrlægen råder til det, da de kan øge GDV-risikoen hos visse hunde. Lad ikke hunden bælle store mængder vand umiddelbart før/efter foder, og skift foder gradvist over 7–10 dage.
Allergier og hud/pels: Nogle individer kan reagere på bestemte proteiner (ofte kylling eller okse). Tegn er kløe, øreroser og tilbagevendende ørebetændelser. En 6–8 ugers eliminationsdiæt med novel protein eller hydrolyseret foder er guldstandard. Til hud og pels hjælper et veldokumenteret fiskebaseret omega-3-tilskud samt biotin og zink i balancerede mængder.
“Grain-free” og hjertesundhed: Vælg fuldfoder fra producenter, der foretager fodersikkerhed og næringsafprøvninger. Hvis du foretrækker kornfrie produkter, bør andelen af bælgfrugter ikke dominere proteinfraktionen. Overvej produkter med dokumentation, og drøft evt. taurinstatus med dyrlægen ved bekymring.
Hydrering ved høj aktivitet: På varme eller aktive dage kan let opblødt foder og hyppige vandskåle forebygge dehydrering. Elektrolytter er sjældent nødvendige hos raske hunde, og bør kun anvendes efter faglig rådgivning. Ved mavefølsomhed kan probiotika understøtte en stabil tarmflora.

Planlægning og præcision er nøglen. Brug en køkkenvægt, og beregn ud fra foderets energitæthed (kcal/kg) og hundens dagsbehov. Justér 5–10 % ad gangen efter BCS, aktivitetsniveau og årstid.
Eksempler: 1) Hvalp, 10 kg/5 mdr, aktiv: 1.050 kcal/dag. Ved 3.800 kcal/kg gives ca. 275 g/dag fordelt på 3–4 måltider, hvoraf 10–20 % kan indgå som træningsbelønning. 2) Voksen, 25 kg, moderat aktiv: 1.300 kcal/dag. Ved 3.700 kcal/kg gives ca. 350 g/dag i 2 måltider. 3) Senior, 22 kg, lavere aktivitet: 950–1.050 kcal/dag. Ved 3.600 kcal/kg svarer 1.000 kcal til ca. 280 g/dag.
Sådan lægger du en plan: – Fastlæg mål-BCS (4–5/9). – Start med producentens anbefaling, omregn til gram, og notér vægt/afføringskvalitet ugentligt. – Fordel rationen på 2–3 måltider. – Afsæt 5–10 % af dagens foder til træning, og træk det fra skålen. – Indfør hvile før/efter måltider for at beskytte maven. – Under jagtsæson, øg energien 10–25 % og vælg et mere energitæt foder med højere fedtindhold.
Skift mellem fodertyper over 7–10 dage (25/75 → 50/50 → 75/25 → 100 %), for at minimere maveuro. Tørfoder opbevares lufttæt, mørkt og køligt, og posen lukkes efter hver brug. Vådfoder kan øge palatabilitet og hydrering, men vær opmærksom på energitætheden. Hjemmelavet og rå fodring kræver nøje opskrift med korrekt kalcium/fosfor og mikronæringsbalance; inddrag en veterinær ernæringsfaglig rådgiver. Variation kan være fint; roter evt. mellem 2–3 komplette produkter fra pålidelige producenter, hvis afføring og hud/pels forbliver stabile.