Hvalpeopdragelse af Engelsk Setter: Fra dag ét til voksen

Velkommen hjem markerer starten på et stærkt bånd til din engelske setter – en venlig, blid og glad stående jagthund med masser af energi. Forbered hjemmet, så hvalpen trygt kan lande: en rolig soveplads (gerne i transportkasse), sikre børne- eller hundegitre, non-slip måtter på glatte gulve og få, robuste tyggelegetøj. Sæt rutiner fra dag ét: korte legestunder, hyppige lure og regelmæssige ture ud at tisse efter søvn, leg og måltider.

Som stor race vokser den engelske setter hurtigt. Vælg et kvalitets hvalpefoder til store racer, og hold kropsvægten slank, så led belastes mindst muligt. Undgå mange trapper og vilde hop, især på hårde underlag, og hold leg med ældre hunde kontrolleret. Korte, blide gåture og masser af mental stimulering er rigeligt i starten. Racen elsker vand, men vent med længere svømmeture, til hvalpen er tryg og har fuldt vaccinationsprogram; begynd med lave, sikre kanter og korte, positive introduktioner.

Racen er menneskekær og relativt blød i temperament. Brug derfor konsekvent, venlig træning med små godbidder og rolig ros; undgå hårde irettesættelser. Introducér tidligt til berøring: tjek ører, poter, hale og mund dagligt, børst den silkebløde pels let 2-3 gange om ugen, og lær hvalpen at stå stille på et skridsikkert underlag. Sæt alene-hjemme-træning i system med mikrotrin: korte sekvenser, hvor du går ud af rummet, før du vender tilbage, før hvalpen når at pibe.

Vær lydopmærksom: engelske settere kan arve døvhed. Spørg opdrætteren til BAER-test, eller tal med dyrlægen, hvis du er i tvivl; træn gerne både med ord og simple håndtegn fra start. Et fast døgnflow – fodring 3 gange dagligt, legevinduer og ro – giver en afbalanceret, tryg hvalp.

En engelske setter lærer bedst i korte, sjove sessioner på 3-5 minutter, flere gange om dagen. Brug små, velsmagende godbidder, en klikker eller et konsekvent markeringsord (“dygtig”), og hold sværhedsgraden lav, før du gradvist øger forstyrrelser. Racen er opmærksom, men kan distraheres af dufte og fugle; træn derfor indendørs eller i indhegnet område i begyndelsen.

Start med navnerespons: sig hvalpens navn, vent mikrosekundet, til øjnene møder dine, klik/ros og beløn. Byg videre med “sit”, “dæk”, “bliv” og “slip”. Indkald er livsvigtigt for en jagtracet hund: vælg et unikt signal (fx en fløjtetone), betal generøst ved succes og brug lang line udendørs, indtil indkaldet er bombesikkert. Træn indkald på stigende afstand og i kontrolleret tilstedeværelse af fugledufte, men aldrig ved at straffe en langsom tilbagekomst – gør det altid værd at komme.

Lineføring lærer du med korte, belønnede sekvenser: når linen strammes, stopper du, og når hvalpen frivilligt skaber slæk, går I videre. Indfør “vente”-ritualer ved døre, foder- og bilind- og udstigning, så impulskontrol bliver en vane. Lær et ro-signal (“på tæppe”/“plads”), hvor hvalpen lægger sig og slapper af på en måtte; det er guld værd i hjemmet og på café.

Fordi racen kan være blød, vælg tydelig, venlig feedback og undgå pres. Brug gerne håndtegn parallelt med verbale signaler – det gavner alle hunde og er særlig nyttigt, hvis hørelsen viser sig at være reduceret. Integrér næsearbejde og apportlege i træningen, så instinkterne får konstruktive afløb.

Hustrening lykkes hurtigst med forebyggelse og faste rutiner. Tag hvalpen ud: efter søvn, efter leg, efter måltider og cirka hver 30.-60. minut, så længe blæren er lille. Vælg et fast toiletområde, gå stille derhen på line, og brug et cue som “tisse”. Når hvalpen begynder, roser du lavmælt, og beløn straks, når den er færdig. Om natten kan én til to korte ture være nødvendige de første uger.

En transportkasse kan hjælpe, fordi de færreste hunde ønsker at besørge, hvor de sover. Kassen skal være netop så stor, at hvalpen kan stå, vende og ligge, og den skal gradvist associeres med ro og tryghed, ikke isolation. Brug hvalpesikring indendørs: luk døre, brug gitre, og fjern tæpper i “risikozoner”. Uheld sker; rengør med enzymatisk middel, så duftspor ikke inviterer til gentagelse, og undgå skældud – fang i stedet den næste succes udendørs.

Hold øje med signaler: snusen, cirklen, pludselig uro. Notér tider i de første uger for at spotte mønstre. Vand tilbydes frit i dagtimerne, men undgå store slurke lige før sengetid. Hvis hvalpen tisser hyppigt i små mængder, virker smertepåvirket eller lækker urin i søvne, kontakt dyrlægen for at udelukke infektion eller anatomiske forhold.

Racen tåler vejr og elsker udeliv, men den silkebløde pels suger vand og burrer. Hav et fast “ud og hjem”-ritual med håndklæde, poteaftørring og kort børstning efter ture; det gør ude-tisseture lettere i al slags vejr, og det beskytter hjemmets gulve.

Det kritiske socialiseringsvindue (ca. 3-16 uger) præger hvalpens verdensbillede. Lav en plan for daglige, positive møder med mennesker (alle aldre og typer), rolige, vaccinerede hunde, katte, forskellige miljøer, lyde, underlag og transport. Hold sessionerne korte, kontrollerede og belønningsrige, så nysgerrighed belønnes, og usikkerhed mødes med afstand og ro – ikke pres.

Som stående jagthund trigges den engelske setter af fugle og dufte. Introducér tidligt til kontrollerede landlige miljøer med lang line, og træn frivillig kontakt, indkald og “forbud” mod at jage katten, før instinkterne løber af med hvalpen. Brug byvandringer med afstand til duer som træningsmuligheder: kontakt-belønning hver gang hvalpen vælger dig frem for fuglen.

Træn skud- og lydtilvænning gradvist: start med meget lave lydoptagelser af torden, skud og fyrværkeri, mens I laver rolige næselege, og skru mikroskopisk op over uger; stop altid under tolerancegrænsen. Gør dyrlægebesøg til en fest med godbidder og håndteringsøvelser på klinikkens vægt og bord – mange korte “smut forbi”, før det egentlige stik, betaler sig.

Øv høflig hilsen: fire poter i gulvet giver opmærksomhed, mens hoppeture giver nul respons. Lær også alene-hjemme i små skridt, så den menneskekære race ikke udvikler separationsuro. Hvalpeskole med små hold og blid metode er stærkt anbefalet. Har du mistanke om nedsat hørelse, indarbejd tydelige håndsignaler og visuelle markører tidligt; det øger hundens selvtillid i sociale situationer.

Unghundealderen (ca. 6-18 måneder) kan følelsesmæssigt være som en anden hvalpefase: mere energi, kortere lunte og selektiv hørelse. Fortsæt med korte, hyppige træningspas, og hold reglerne uændrede – konsistens giver tryghed. Som voksen har den engelske setter brug for mere end 2 timers daglig aktivitet, men opbyg gradvist, og undgå gentagne, hårde belastninger, til hofter og albuer er modne (typisk 12-18 måneder). Prioritér varieret, ledvenlig motion: snusevandringer, apportering på blødt underlag, kontrolleret svømning og næsearbejde.

Giv hjernen arbejde: skjulte godbidder, spor, markering/“ro på post”, simple feltøvelser og apportkæder, der taps af jagtinstinktet. Overvej klubtræning for stående hunde, hvor du kan lære sikker indkald, ro i opfløj og samarbejde i terræn. En GPS-tracker kan være en god investering i friløbsområder, men pålideligt indkald og lovlig, sikker træning kommer først.

Hold pelsen i top: ugentlig – gerne oftere – børstning, især faner på ører, bryst, hale og bukser, forebygger filter. Trim overskydende potehår for fodfæste, og tør ører efter våde ture. Tjek kroppens “hotspots” efter burrer og flåter efter markvandringer. Ernæringsmæssigt skifter du fra 3 til 2 måltider omkring 6 måneder, og du justerer mængden efter huld, ikke bare posens tabel. Hold vægten slank; det beskytter led og forebygger hypothyreose-relateret overvægt.

Vær sundhedsproaktiv: tal med dyrlægen om røntgenscreening for hofte- og albueledsdysplasi, hvis hunden skal dyrke krævende sport. Hold øje med tegn på hypothyreose (sløvhed, pelsforringelse, vægtøgning) og hørekontrol ved mistanke om døvhed. Regelmæssige tandsyn og negleklip hører til basisplejen. Med kærlig, konsekvent træning og rige muligheder for at bruge næse og hjerne, udvikler den engelske setter sig til en harmonisk, samarbejdsvillig voksenhund.