Engelsk Springer Spaniel - Allergi og intolerance: Komplet guide

Engelsk Springer Spaniel er ikke hypoallergen. Racen har en tæt, dobbelt pels med markante faner på ører, bryst, ben og hale, som fælder moderat året rundt og ofte mere i sæsonskifte. Det betyder, at hunden afgiver både hår og skæl (dander), som er de primære kilder til menneskeallergener – sammen med allergener i spyt og talg. Hvis der er mennesker med hundeallergi i hjemmet, er en Springer derfor sjældent et godt valg, også selv om regelmæssig pelspleje kan reducere mængden af allergener i miljøet.

Når vi taler om allergi og intolerance hos selve Springer Spanielen, ses især atopi (miljøbetinget allergi) og foderrelaterede overfølsomheder. Sporting-racer med hængende ører og rig behåring omkring øregang og poter har en øget risiko for sekundære problemer, fordi fugt og varme let fanges i ørerne og mellem tæerne. Det passer desværre på Springer. Resultatet kan være kronisk kløe, tilbagevendende hudbetændelser (pyodermi), Malassezia-dermatitis og hyppige øreinfektioner.

Atopi debuterer typisk i 6–36 måneders alderen. Ejere bemærker kløe i poter, armhuler, lyske, bug og ører, ofte sæsonbetonet ved polleneksponering, men for mange bliver symptomerne helårs, når støvmider og skimmelsvampe også spiller ind. Foderallergi kan give lignende tegn og bør mistænkes, hvis kløen er vedvarende året rundt, eller hvis der er mave-tarm-symptomer som blød afføring, hyppig afføring, flatulens eller tilbagevendende analirs.

Springerens aktivitetsniveau – ofte mere end 2 timers daglig motion – betyder, at den møder masser af græs, vand, skovbund og støv. Det er fremragende for trivsel, men øger eksponeringen for miljøallergener. Med den rette forebyggelse, systematisk udredning og målrettet behandling kan langt de fleste Springere med allergi dog leve et meget aktivt, komfortabelt liv.

Effektiv daglig styring reducerer kløe, forlænger symptomfrie perioder og mindsker behovet for medicin. Med en Engelsk Springer Spaniel handler det især om fugtstyring, hygiejne og konsekvent pelspleje – uden at overpleje.

Pels og hud: Et ugentligt til hver 2. uge bad i en skånsom medicinsk shampoo kan være gamechanger ved atopi. Vælg efter dyrlægens anvisning: klorhexidin + miconazol ved sekundær svampe-/bakterieovervækst, eller en fugtgivende, kløestillende shampoo med havre/ceramider til vedligehold. Skyl grundigt, og brug evt. en leave‑on balsam, der beskytter hudbarrieren. Undgå hyppige, udtørrende bade.

Ører: Hængende ører og rig behåring disponerer til otitis. Rens 1–2 gange om ugen med en mild, acidificerende ørerens, oftere i våde perioder eller efter svømmeture. Tør ørerne grundigt efter bad og regn. Træning i rolig ørerutine er vigtig, så hunden accepterer håndteringen.

Poter: Skyl og tør poter og bug efter ture i græs og skov, især i pollensæson. Antiseptiske poterens/paw soaks (fortyndet klorhexidin) 2–3 gange om ugen kan holde svampe og bakterier nede. Klip faner mellem trædepuder, så fugt ikke bliver fanget.

Parasitter: Konsekvent loppe-/flåtprofylakse året rundt er ufravigelig. Selv få loppebid kan udløse markant kløe hos allergikere (flea allergy dermatitis).

Coat management: Hold en fast grooming-cyklus hver 2.–3. måned med professionel trim af faner på ører, bryst og poter. Hjemme børstes 3–4 gange ugentligt for at fjerne løse hår og pollen.

Adfærd og miljø: Springere er intelligente og arbejdsivrige; mental aktivering (nosework, apport, spor) mindsker stressrelateret slikken/gnaven. Brug bomuldstæpper og vaskbart udstyr, og indfør faste rutiner for rengøring, så allergenbelastningen holdes lav uden at kompromittere hundens behov for aktivitet.

Foderrelateret allergi/intolerance kan ikke udelukkes på blodprøver; guldstandarden er en struktureret eliminationsdiæt. For en Engelsk Springer Spaniel er fremgangsmåden som følger:

Eliminationsdiæt: Vælg enten et fuldfoder med hydrolyseret protein (dyrlægefoder) eller et velvalgt novel protein/stivelseskilde, som hunden ikke tidligere har fået (fx and + kartoffel eller hest + pastinak). Følg diæten strikt i 8–12 uger – ingen godbidder, tyggeben, smagsatte mediciner eller madrester. Brug godbidder baseret på samme proteinkilde eller ovnbagt af selve diætfoderet. Når kløen er reduceret i stabil grad, udføres kontrolleret provokation (genindførsel af tidligere protein) for at bekræfte diagnosen.

Langtidsfodring: Ved dokumenteret fødevareallergi fortsættes med det tolererede foder livslangt. Variér tekstur og berigelse gennem aktivitetsfoderlegetøj, ikke gennem ingrediensskift. Vælg fuldfoder med veldokumenteret kvalitet og klar deklaration; undgå diffuse “animalske biprodukter” som eneste proteinkilde.

Omega‑3 og hudbarriere: Tilsæt EPA/DHA i en samlet dosis ca. 100–220 mg/kg kropsvægt dagligt (kombineret), efter aftale med dyrlægen. Det kan dæmpe kløe og inflammation. Fodertyper med hudbarriere‑støttende næringsstoffer (ceramider, B‑vitaminer, zink) er relevante for atopiske hunde.

Mave‑tarm og mikrobiom: Probiotika med dokumenterede stammer til hund kan understøtte en stabil mave‑tarmfunktion ved foderoverfølsomhed. En moderat mængde opløselige fibre kan forbedre afføringskonsistens.

Opbevaring og foderhygiejne: Opbevar tørfoder i lufttæt beholder, i originalposen, køligt og tørt. Overvej at fryse dele af posen i mindre portioner for at begrænse lagermider, som kan trigge allergiske hunde. Vandskåle og foderautomater rengøres dagligt, så biofilm ikke bidrager til hud-/øreproblemer.

Miljøallergener inkluderer pollen (græs, birk, bynke), husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe og kontaktirritanter. Springerens høje aktivitetsniveau og typiske brug i naturen øger eksponeringen, men med få, konsistente vaner kan belastningen sænkes betydeligt.

Inde: Støvsug med HEPA‑filter minimum 2–3 gange ugentligt i opholdsrum. Vask hundens sengetøj og tæpper ved 60 °C ugentligt. Hold luftfugtighed omkring 40–50 %; for høj fugt fremmer husstøvmider og skimmel. Begræns duft- og rengøringsmidler med stærke opløsningsmidler; skyl gulve godt efter rengøring, og lad dem tørre før hunden færdes.

Ude: Planlæg motion uden for de værste pollentidspunkter (tidlig morgen/aften efter regn), når sæsonen er høj. Skyl poter, bug og lyske med lunkent vand efter ture i højt græs eller skovbund, og tør grundigt – især i faner og mellem trædepuder. Undgå netop klippede græsarealer, hvor pollen/aerosoler er ekstra høje. I vinterhalvåret kan vejsalt give kontaktirritation; brug poterens og beskyttende potevoks.

Ører og vand: Mange Springere elsker vand, hvilket er fint for konditionen, men øger risikoen for fugtige ører. Aftal en fast “efter vand”-rutine: skyl med rent vand, tør ører og faner, og anvend ørerens efter behov.

Kontaktallergi: Plastskåle, gummilegetøj med blødgørere, bestemte shampooer eller vaskemidler kan i sjældne tilfælde give kontaktdermatitis. Skift til rustfri stålskåle, hypoallergene vaskemidler uden parfume og veldokumenterede hundeshampooer, hvis kontaktallergi mistænkes.

Hjem og træning: Et mindre hus kan fungere glimrende, hvis der er struktur i rengøring, daglig aktivering og faste hvilezoner med vaskbart underlag. Træn hunden i at acceptere poter/ørepleje fra hvalpestadiet; det reducerer stress og forbedrer compliance livet igennem.

Diagnose og behandling bør ledes af dyrlæge, gerne med dermatologisk interesse. Start med systematik: anamnese, grundig hud-/ørerundersøgelse og cytologi for at identificere sekundære infektioner (bakterier/Malassezia). Udeluk parasitter (lopper, skab) med kamning og hudskrab; behandl profylaktisk ved tvivl. Ved mistanke om atopi kan man efter stabilisering med infektionsterapi overveje allergitest (intradermal test eller serum IgE) med henblik på allergenspecifik immunterapi (ASIT).

Antipruritiske midler: Oclacitinib (Apoquel) virker hurtigt på kløe og er velegnet til mange Springere; lokivetmab (Cytopoint) er en monoklonal antistofinjektion, der ofte dæmper kløe i 4–8 uger og har høj sikkerhedsprofil. Kortikosteroider kan anvendes i korte, kontrollerede forløb ved svære opblussen. Antihistaminer kan hjælpe enkelte, især i kombination med fedtsyrer, men effekten er ofte moderat.

Topikale tiltag: Steroidholdige øredråber/øregeler kombineret med antibiotika/antifungaler er standard ved otitis externa. Til fokale hudlæsioner kan tacrolimus eller milde steroidcremer bruges sparsomt. Medicinske shampooer og leave‑on produkter indgår i langtidsplanen for hudbarriere.

Immunterapi: ASIT (injektioner eller sublinguale dråber) er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb. 60–70 % oplever klart reduceret kløe og medicinbehov over 6–12 måneder. Tålmodighed og compliance er afgørende.

Opfølgning og helhed: Hud- og øreproblemer går ofte hånd i hånd hos Springer. Planlæg faste kontrolbesøg, justér plejeplanen efter sæson, og prioriter vægtkontrol og ledpleje – smerter fra fx hofteledsdysplasi kan øge slikken/gnaven. Avl: Hunde med udtalt atopi eller fødevareallergi bør ikke indgå i avl. Med en gennemsnitlig levetid på 10–14 år kan en tidlig, proaktiv strategi sikre høj livskvalitet gennem hele livet.