Engelsk Springer Spaniel - Hjernegymnastik for din hund

Den engelske Springer Spaniel er udviklet som apporterende jagthund i Storbritannien, og racen er kendt for at være kvik, samarbejdsvillig og utrætteligt nysgerrig. Den kombination gør Springer’en eminent til hjernegymnastik, fordi den både kan og vil lære, og fordi den trives med opgaver, der kræver koncentration. Som familiekammerat er den venlig, legesyg og lydig, men den har også et arbejdsdrive, der, hvis det ikke får et afløb, nemt kan blive til rastløshed, gøen eller selvopfundne “projekter”.

En Springer lærer hurtigt, når kriterierne er tydelige, og når belønningen giver mening. Brug gerne en blanding af mad, leg og adgang til at snuse som forstærkning, for du udnytter dermed jagthundens naturlige motivation. Hold træningspas korte og varierede på 3–6 minutter, for at du undgår mental træthed og bevarer intensiteten. Skift mellem stående, liggende og bevægelsesøvelser, og bland enkle succeser ind mellem sværere opgaver, så hunden oplever momentum.

Racens medfødte næsearbejde er en gave i læringssammenhæng, men husk, at impulsstyring er lige så vigtig. Indlær derfor tidligt ro på måtte, selvkontrol ved dør og en sikker “forlad det”-kommando. Det dæmper arousal og forebygger, at hunden brænder sammen mentalt i spændende miljøer. Arbejd gerne med shaping, hvor du klikker eller markerer små trin mod adfærdsmålet. Springer’en er ofte kreativ og vil tilbyde adfærd, hvis den oplever, at det kan betale sig.

Tænk samtidig på sundheden: Ved hofteledsdysplasi eller generel ledømhed, vælg lavt belastende øvelser uden hop og hårde retningsskift. Ved synsudfordringer som PRA, støt med tydelige lyd- og duftsignaler. Og fordi hængeører kan give øreproblemer, er det klogt at indarbejde frivillig håndtering, så rens og tørring af ører bliver stressfri.

Puslespil er en enkel måde at kanalisere Springer’ens problemlyst på, og du kan fint starte i stuen. Begynd med snusemåtte og enkle aktivitetsbræt, hvor hunden skal løfte klapper eller trække kegler op. Når teknikken sidder, øger du sværhedsgraden med flere trin, skjulte rum eller tidstagning. Rotér legetøjet ugentligt, for at du undgår habituering, og kombiner gerne med spredtfodring i græs, så du får længerevarende næsearbejde uden høj fysisk belastning.

Lav også hjemmelavede puslespil: Muffinbakke med godbidder under tennisbolde, papkasser med indvendige “døre” af kartonstrimler eller et håndklæde rullet om godbidder, der skal snuses fri. Sørg for tilsyn, så hunden ikke sluger dele, og tilpas sværhedsgraden, så frustrationen ikke tipper over. En god tommelfingerregel er, at 70–80 % af forsøgene skal lykkes, for at du bevarer motivationen.

Da mange Springere har stor appetit, er puslespil også et værktøj mod overvægt, som kan forværre hofteproblemer. Brug 50–75 % af dagens foder som “puslespilsbetaling”, og vælg magre, hudvenlige godbidder, hvis din hund har tendens til hudlidelser. Har din hund følsom mave, test én ny snack ad gangen, så du kan spore eventuelle reaktioner. Træn “byt”-signalet (bytte godbid for objekt), så du forebygger ressourceforsvar, og så du trygt kan afslutte en opgave.

For racens jagtinstinkt er det effektivt at lade nogle puslespil afsluttes med en kontrolleret apportleg som jackpot. Det forlænger kæden fra at “tænke sig til” noget til at få lov at hente noget, hvilket taler direkte ind i Springer’ens natur. Hold dog kast lave og korte, især på glatte gulve eller hårdt underlag, for at skåne led og poter.

Duftarbejde er Springer’ens hjemmebane. Det er lavt belastende, mentalt dybt tilfredsstillende og kan tilpasses alt fra hvalp til senior. Start simpelt med godbidssøg i et rum: Vis en håndfuld små godbidder, bed hunden om at “vente”, læg dem ud, frigiv med “søg”, og lad hunden arbejde. Når det er let, gemmer du i små beholdere, under låg med luftgennemgang eller i sprækker i møbler (uden at skabe skader), så hunden skal bruge næsen aktivt.

Vil du et niveau op, kan du parre en specifik duft (for eksempel te eller krydderi) med belønning: Lad hunden snuse til duften, markér med klik/“dygtig”, og betal. Placer derefter duften i en af flere beholdere, og beløn kun markering ved den korrekte. Efterhånden introducerer du søgeområder i have, carport eller skovkant. Arbejd i zigzag-mønstre, så du systematiserer søget, og brug en langline for sikkerhed, hvis I er i åbent terræn. Husk pauser, for næsearbejde kan trække store mentale veksler.

Springere har ofte stor vandglæde, og du kan med fordel lægge spor langs grøfter eller vådt græs, hvor fært hænger godt. Tør dog ørerne grundigt bagefter, for at du forebygger øreinfektioner. I varmt vejr flytter du søg indendørs eller til skygge, for at du undgår overophedning. Har din hund nedsat syn (PRA/retinal dysplasi) eller entropion, er duftarbejde særligt velegnet, fordi opgaven løses med næsen, og fordi du kan støtte med tydelige verbale signaler.

Afslut hvert søg med en rolig debrief: Et par minutters “på måtte”-tid eller tyggeaktivitet, så nervesystemet falder til ro. Det øger læring og mindsker risikoen for overstimulering hos en hund, der i forvejen har et højt arousalniveau.

Ud over puslespil og næsearbejde bør din Springer få regelmæssig kognitiv træning i selvkontrol og fleksibilitet. “It’s Your Choice” (hunden lærer, at tilbageholdenhed åbner for belønning) er en klassiker: Hold en godbid i åben hånd, luk roligt hånden ved forsøg, og åbn igen, når hunden vælger at lade være. Sæt signal på, og flyt øvelsen til gulvet og sidenhen til hverdagsfristelser som madskålen eller døren ud.

Shaping af nye færdigheder giver hjernen modstand. Prøv “101 ting med en kasse”: Beløn ethvert nyt forslag hunden giver i relation til kassen (snuse, pote på, gå i), og form derefter mod en adfærd, du kan bruge, for eksempel “i kasse” som kropskontroløvelse. Targettræning med næse eller pote på en skålomvender, et låg eller en post-it udvikler præcision og kropsbevidsthed uden spring. Lav små kæder som “target – sit – kig – fri”, så arbejdshukommelsen kommer i spil.

Tilpas intensitet til helbredet. Har hunden hofteproblemer, undgå eksplosive vendinger og gentagne sit-stå-hop. Ved formodet PFK-mangel (sjælden, men racerelevant), hold sessionerne iltkrævende men ikke anaerobt tunge: korte kognitive blokke med rolige pauser frem for vilde træklege. Ved øjenproblemer, giv klare verbale markører og konsistente start- og slutrutiner, så hunden kan forudsige forløbet. Skulle din Springer let blive frustreret, sænk kriterierne, øg belønningsfrekvensen, og brug “genstarts”-signaler som et dybt åndedræt og et enkelt, garanteret succes-kald til target.

Kreativitet holder motivationen høj hos en racetypisk Springer, som har brug for mere end to timers daglig motion og gerne bor i et lille hus med adgang til udearealer. Integrér hjernegymnastik i hverdagen: Lav en “skattejagt” på morgenturen, hvor du dropper små godbidder i græskanter, som hunden får lov at søge, når den går pænt i snor. Brug byens miljø som naturlig parkour: Gå rundt om pæle, forpoter op på kantsten, bak 2–3 skridt, eller lav et kontrolleret kryds under en bænk. Hold alt lavt og stabilt, så du skåner led.

Mange Springere elsker vand, og apport i lavt vand er fremragende, skånsom træning, der også mætter hjernen. Pak ører efterfølgende med blødt papirhåndklæde for at absorbere fugt, og lær hunden et frivilligt “hage-støt”-signal på skammel, så øretjek og negleklip bliver en leg. Træn indendørs ro på regnvejrsdage: Matwork, tyggelegetøj med fyld, og en rolig “bliv” i et andet rum, mens du går mellem opgaver i hjemmet, lærer hunden at koble af trods aktivitet omkring den.

Udnyt racens apportlyst kreativt: Lad hunden hente tøjklemmer til vasketøjet, bære post i entredøren eller finde den ene specifikke bold ud af tre efter duft. Byg små arbejdssæt med tre niveauer: let opvarmning (target), hovedopgave (søg eller trick), og cooldown (næsnud på hånd, ro). Planlæg ugens mentale træning som du ville planlægge motion: 4–6 korte pas de fleste dage, og en længere, langsom søgetur i weekenden. Skriv ned, hvad der var svært, og hvad der var en succes, så du kan justere sværhedsgrad og undgå plateauer.