Engelsk Springer Spaniel hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Den engelske Springer Spaniel er en aktiv, venlig og samarbejdsvillig jagthund fra Storbritannien, og med 51 cm i skulderhøjde og 22–24 kg er den en robust, arbejdsivrig ledsager. For at holde den sund, planlægger du strukturerede dyrlægebesøg gennem hele livet. Som hvalp anbefales sundhedstjek ved ca. 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, bid, hjerte, mave-tarm og adfærd vurderes, og hvor du får vejledning i fodring, socialisering og ledskånende motion. Ved 6–7 måneder giver et unghundeeFtersyn mulighed for at vurdere tandfældning, kropskondition og tidlige tegn på hofte- eller øjenproblemer. Som voksen ses de fleste Springere med fordel årligt til et fuldt helbredstjek med vægtkontrol, tandstatus, øreundersøgelse, hud og pels, bevægeapparat samt hjerte og lunger. Dyrlægen kan foreslå basisblodprøver og urinanalyse hvert eller hvert andet år som screening. Når hunden bliver senior (typisk fra 7–8 år), øges hyppigheden til hver 6.–12. måned, fordi aldringsforandringer kan udvikle sig hurtigt, og tidlig indsats gør en stor forskel. Racen har kendte dispositioner, som det er klogt at adressere proaktivt: hofteledsdysplasi (HD), hvor vægtkontrol, korrekt motion og opfølgende ortopædiske vurderinger er centrale; øjensygdomme som entropion, retinal dysplasi og Progressiv Retinal Atrofi (PRA), hvor årlige øjenundersøgelser hos øjendyrlæge anbefales; samt ørebetændelser, fordi de hængende ører skaber et varmt, fugtigt miljø. En DNA-test for phosphofructokinase-mangel (PFK deficiency) findes for racen; kender du ikke din hunds status, kan dyrlægen rådgive om testning, især hvis der ses træningsintolerance, mørk urin efter anstrengelse eller uforklarlig blodmangel. Forarbejdet til selve besøget er også vigtigt, fordi Springeren er sensitiv og energisk: træn håndtering af ører, poter og mund med godbidder, og væn hunden til transportkasse og dyrlægens miljø i korte, positive besøg. Med god forberedelse, en plan for livsfasebaserede kontroller og målrettede screenings holder du din Springer i topform i hele dens 10–14 år lange levetid.

Et solidt vaccinationsprogram beskytter din Engelsk Springer Spaniel mod alvorlige sygdomme, og fordi racen ofte deltager i træning, jagt, prøver og hundesport, øges eksponeringen for smitte, hvorfor et opdateret program er ekstra vigtigt. Kernevacciner omfatter hundesyge (CDV), parvovirus (CPV) og smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-2). Hvalpe får typisk vacciner ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af boostervaccine ved cirka 12 måneder. Hos voksne gives kernevacciner som regel hver 3. år, mens dyrlægen kan tilbyde antistoftest (titer) som alternativ i udvalgte tilfælde. Leptospirose anbefales ofte årligt i Danmark, især for Springere, som færdes i naturen, drikker af pytter eller arbejder i vådt terræn. Til socialt aktive hunde anbefales også kennelhoste (Bordetella og/eller parainfluenza) med årlig revaccination, eller hyppigere afhængigt af smittetryk og valg af vaccineform (intranasal/oral/injektion). Rabies er påkrævet ved rejse til udlandet; planlæg i god tid, da gyldigheden kræver korrekt interval og dokumentation i pas. Afhængigt af regional risiko og livsstil kan dyrlægen drøfte Borrelia-vaccination; dog vægter man i Danmark oftest effektiv flåtbeskyttelse højere end vaccination. Rejser du sydpå, kan særlige vaccinationer eller profylakse mod rejserelaterede sygdomme komme på tale. Hos jagt- og sportshunde tilpasses programmet til sæson og stævnekalender, så immuniteten er optimal, når aktivitetsniveauet og kontakten til andre hunde er højest. Ved hvert vaccinemøde laver dyrlægen samtidig et mini-sundhedstjek, hvilket er en god måde løbende at fange små ændringer i vægt, tænder eller ører, før de udvikler sig.

Som en dobbeltpelset, middelhåret apportør med høj aktivitetsprofil kræver Engelsk Springer Spaniel en plan for både parasitkontrol, pels- og ørepleje, tænder og led. Flåter og lopper forebygges med receptpligtige midler i sæsonen eller året rundt efter behov; flåttjek efter hver skovtur er en god vane, fordi hurtig fjernelse mindsker risiko for smitte. I Danmark er fransk hjerte- og lungeorm (Angiostrongylus/Oslerus) relevante; i risikoområder kan dyrlægen anbefale strategisk ormekontrol eller regelmæssige afføringsprøver. Ræveskab kan optræde sporadisk; undgå kontakt med vilde dyr, og følg lokal rådgivning. Ørerne er et fokuspunkt hos Springeren: se og lugt efter rødme, brunlig voks, kløe eller hovedrysten. Rens kun efter vejledning, med en skånsom, veterinært godkendt ørerens, og undgå at overrense, da det kan forstyrre ørets miljø. Pelspleje hver 2.–3. måned, som racen normalt kræver, kombineret med ugentlig børstning, forebygger filter og hudirritation, især bag ørerne, på faner og bukser. Trimning af poter og faner holder mudder og fugt nede og reducerer risiko for hot spots. Bad efter mudrede ture er fint, men brug mild hundeshampoo og tør ørerne godt. Tandpleje er en af de mest effektive livsforlængende indsatser: daglig eller hyppig tandbørstning, tyggeprodukter med dokumenteret effekt og årlige tandtjek reducerer tandsten, gingivitis og dårlig ånde. Hold din Springer slank; en kropskondition på 4–5/9 beskytter led og mindsker risiko ved HD. Motionere skal den mere end 2 timer om dagen, men som hvalp og unghund skaleres belastningen, så lange, hårde ture på hårdt underlag undgås, fordi vækstlinjerne er sårbare. Et foder af høj kvalitet med passende protein- og fedtindhold understøtter den arbejdsivrige hund; ved hudproblemer kan dyrlægen foreslå eliminationsdiæt for at udelukke foderbetingede reaktioner. Omega-3-fedtsyrer kan støtte hud og led; til ældre eller hårdtarbejdende Springere kan evidensbaserede tilskud (fx grønlæbet musling, glucosamin-kondroitin) overvejes i samråd med dyrlægen.

Selv den bedst planlagte forebyggelse kan ikke fjerne alle akutte situationer. Kend faresignalerne, så din Engelsk Springer Spaniel hurtigt får hjælp. Ørebetændelse kan debutere akut med kraftig hovedrysten, smerte og skæv hovedholdning; søg dyrlæge, fordi trommehinden kan være påvirket, og forkert behandling forværrer tilstanden. Øjenskader ses hos jagt- og sporarbejdende Springere, der løber gennem krat; tegn er sammenknebne øjne, tåreflåd og rødme – akut vurdering forebygger varige skader. Varmestress optræder ved intens aktivitet i varmt vejr; symptomer er kraftig hæsen, rastløshed, opkast og kollaps. Køl skånsomt med lunkent vand og søg straks dyrlæge. Vandintoksikation kan ses hos vandglade hunde, der henter dummy igen og igen; symptomer er oppustet mave, sløvhed, desorientering og opkast – stop aktiviteten og kør til dyrlæge. Mave-tarm-problemer efter indtag af søvand, damvand eller affald er hyppige; blågrønalger i varme perioder er en akutforgiftning – undgå kendte problemområder, og kontakt dyrlæge ved pludselig opkast/diarré, rystelser eller kramper. Angiostrongylus-infektion kan give hoste, nedsat udholdenhed og blødningstendens; akut forværring kræver hurtig udredning. Ved pludselig bleghed, mørk urin eller kollaps hos en Springer med ukendt PFK-status, søges akut hjælp. Endelig bør enhver hurtig opsvulmning af maven, ineffektive opkastninger, voldsom smerte, slinger og kramper betragtes som akut. Ring altid forud til klinikken, så de kan forberede ilt, triage og diagnostik (fx blodprøver, røntgen/ultralyd) med det samme.

Løbende overvågning i hjemmet gør dig i stand til at fange små ændringer tidligt. Notér ugentlig vægt eller mål brysttalje, vurder kropskondition og muskelmasse, og hold regnskab over appetit, vandindtag, afføringskonsistens og aktivitetsniveau. En hvilerespiration under 30 pr. minut og en hvilepuls på ca. 60–120 bpm (afhængigt af stress og kondition) er typiske referencepunkter; lær din hunds normalværdier, så afvigelser opdages. Tjek ørerne ugentligt for lugt, rødme og voks, gennemgå pelsen for flåter og hudforandringer, og kig i munden efter rødme langs tandkødet. Hold øje med øjne og syn: snublen i dæmpet lys eller usikkerhed på trapper kan være tidlige tegn på PRA; ved entropion ses ofte lysskyhed og tåreflåd. Ved tegn på stivhed efter hvile, nedsat lyst til at hoppe ind i bilen eller ændret gangmønster, bestil ortopædisk vurdering for HD eller sekundære slidforandringer. For at reducere stress ved dyrlægen arbejder du med positiv håndtering: berøring af ører, mund og poter forstærkes med godbidder; træn næsedut til target, frivillige stillinger til undersøgelse og kortvarige besøg i klinikken uden behandling. Muzzle-træning er en god sikkerhedsadfærd, der gør akutte situationer mindre stressende. En forsikring og en nødplan (hvilken klinik, åbningstider, transport) sparer kostbar tid. For seniorer anbefales halvårlige kontroller med blodtryk, blod- og urinprøver, øjenkontrol og tandstatus, fordi tidlig opsporing af nyre-, lever- eller hormonelle forandringer muliggør skånsom, effektiv behandling. Med systematik og små daglige rutiner holder du din Springer sund, tryg og klar til næste eventyr i skov, på mark og ved vand.