Engelsk Springer Spaniel og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Engelsk Springer Spaniel er en alsidig, apporterende jagthund fra Storbritannien, avlet til at støde vildt op og bringe det tilbage. Det ses tydeligt i dens måde at bevæge sig på: den arbejder i galop med næsen i jorden, vender på en femøre, og den holder fokus over lang tid. Denne kombination betyder, at racen ikke blot har et højt energiniveau, men også et udpræget behov for mental aktivering, samarbejde og næsearbejde. Som tommelfingerregel har en voksen Springer brug for 2–3 timers daglig motion fordelt på flere pas, hvoraf mindst ét bør være struktureret arbejde, der engagerer både krop og hjerne.

En god dagsstruktur kan være: morgen – 45–60 minutters gåtur i rask tempo med snusesekvenser og korte lydighedslege; eftermiddag – 20–30 minutters næsearbejde eller apportering; aften – 30–45 minutters rolig tur med fokus på løs line, kontakt og smidighedsøvelser. Variér intensiteten i løbet af ugen: 2–3 dage med højere puls (apportering, spor, canicross), 2–3 moderat aktive dage, samt mindst 1 restitutionsdag med lavintensitet og mental stimulering. Mange Springere trives i aktiviteter som agility, rally, spor og jagttræning, men vær opmærksom på at introducere disciplinerne gradvist, så led og sener kan følge med.

Manglende motion og aktivering ses ofte som piben, destruktiv adfærd, hyperaktivitet inde og ringe impulskontrol. Omvendt giver en gennemtænkt motionsrutine en hund, der er rolig i hjemmet, lydhør på tur og i god form. Racen vejer typisk 22–24 kg og har en middel-lang, dobbelt pels, der beskytter i terræn, men som kræver pleje ved vådt vejr. Den er ikke skabt til passivt lejlighedsliv; den kan trives i et mindre hjem, hvis du konsekvent leverer rigelig, kvalitativ motion og daglige opgaver, der matcher dens jagtinstinkter.

Hvalp (8 uger – ca. 6 måneder): Fokusér på korte, positive oplevelser og kontrollerede miljøer. Brug 5-minuttersreglen: cirka 5 minutter struktureret gåtur pr. måned alder, 2–3 gange dagligt, suppleret med fri leg på blødt underlag, miljøtræning og masser af snuselege. Undgå lange trappeforløb, glatte gulve, hårde spring og gentagne højintensitetslege, da vækstzoner i knoglerne er sårbare.

Unghund (6–18/24 måneder): Byg gradvist udholdenhed og styrke. Introducér let bakkevandring, længere tur på varieret underlag og korte intervaller af apportering på blødt terræn. Agility-spring, cykling ved siden af og tunge træk bør vente, til skelettet er modent (ofte først omkring 15–18 måneder for denne størrelse). Prioritér impulskontrol, ro på signal og stabilt samarbejde, så energien kanaliseres konstruktivt. Hold stadig pauser, og observer for ømhed efter belastning.

Voksen (ca. 2–6 år): Nu tåler de fleste Springere fuld belastning, hvis de er bygget rigtigt op. Planlæg 2–3 timer dagligt, varier mellem pulsarbejde, næsearbejde og præcision (lydighed/handling). Indfør ugens "lange tur" på 90–120 minutter i naturen, suppleret med 2–3 kortere, målrettede pas. Løb, spor, marktræning og svømning kan kombineres for alsidig fitness.

Senior (7+ år): Reducér højintensitet og gentagne spring, men bevar daglig aktivitet. Mange seniorer blomstrer med 90–120 minutters lav til moderat aktivitet fordelt over dagen, suppleret med styrke og balance (små bakker, cavaletti i lav højde, core-øvelser) samt rigt næsearbejde. Overvej varme dækkener i koldt vejr, blødt underlag og hyppigere, kortere ture. Tal med dyrlægen om tilskud til led og årlig sundhedskontrol for at justere programmet efter behov.

På dage med dårligt vejr, restitution eller travl kalender kan du stadig tilfredsstille en Springer Spaniels aktivitetsbehov inde. Tænk i næse, hoved og samarbejde. Lav 2–3 moduler á 10–15 minutter med pauser imellem, så hunden forbliver skarp og motiveret.

• - Næsearbejde: Snusemåtte med varierende sværhedsgrad; "find det"-lege med godbidder eller en lille dummy skjult i et andet rum; duftdiskrimination, hvor hunden lærer at markere én bestemt duft. Start simpelt, øg gradvist sværheden, og beløn klart markeret adfærd.
• Apportering og afleveringer: Træn rolige optag, hurtig retur og pæn aflevering i hånd. Brug bløde dummyer, korte afstande og håndsignaler for præcision. Skab sikkerhed og kontrol, før du øger tempo eller forstyrrelser.
• Klikker- og tricktræning: Targets (pote på platform), positioner (sit, dæk, stå), kropskontrol (bakke op på en pude, gå med bagpartskontrol rundt om en genstand). Små kæder af adfærd stimulerer samarbejde og koncentration.
• Balance og core: Stabilitetspude, sammenrullede tæpper eller en lav skammel til at løfte for- og bagpart skiftevis. Fokusér på langsomme bevægelser og korrekt teknik for ledvenlig styrkelse.
• Mini-forhindringsbane: Slalom mellem stole, gå under borde, cavaletti af bøger og koste. Hold spring meget lave, især for unge og seniorer. Indbyg ro-signaler og beløn for kontrolleret tempo.

Afslut altid med en nedvarmning og rolig tyggeaktivitet, for eksempel en fyldt slikkemåtte eller en tyggepind, så hunden lander mentalt. Korte, fokuserede pas kan dække en stor del af racens behov for meningsfuldt arbejde, når de planlægges konsekvent.

Springeren er som skabt til varieret terræn og opgaver, hvor næse og samarbejde er i centrum. Planlæg ugens udendørs pas, så de favner både udholdenhed, teknik og kontrol.

• - Spor og søg: Læg lineære spor i skov eller på eng med 2–4 vinkler og en belønning i enden. Varier længde, liggetid og underlag. Brug line, så hunden lærer at arbejde roligt og målrettet.
• Apportering og marktræning: Kast korte dummyer i let kuperet terræn, træn ro i opflugt (steady), dirigeringssignaler og sikre afleveringer. Hold pas korte og præcise for at undgå overophedning og fejlindlæring.
• Vandaktiviteter: Mange Springere elsker at svømme. Vælg rolige, sikre indgange, undgå stærk strøm og koldt vand ved høj puls. Svømning er ledskånende og fantastisk til kondition – tør ørerne efterfølgende for at forebygge infektioner.
• Løb og cykling: Kan være glimrende for voksne, fuldt udvoksede hunde. Start med korte, langsomme intervaller, brug godt seleudstyr, og hold dig til kølige tidspunkter på dagen. Undgå asfalt ved høj intensitet – vælg skovstier.
• Agility og rally: Tekniktræn lavt og kontrolleret, øg gradvist højden og tempoet. Prioritér sikkerhed på underlag og korrekt opvarmning.
• Hverdagsgåtur med kvalitet: Lær løs line, kontakt under forstyrrelser og indkald. Indlæg 2–3 "snusezoner", hvor hunden får lov at undersøge grundigt. Denne mentale tilfredsstillelse dæmper stress og forbedrer lydigheden.

Brug sele frem for halsbånd ved træk, og bær altid vand, høm-høm-poser og førstehjælpskit på længere ture. Et GPS-halsbånd eller AirTag-lignende løsning kan være en ekstra tryghed, især i åbne områder.

Sikkerhed og sundhed er forudsætningen for en bæredygtig motionsrutine. Start hver tur med 5–10 minutters opvarmning: rolig gang, let mobilitet (cirkler, sidebevægelser) og 2–3 korte fokussignaler. Afslut med 5 minutter i snor og blid stræk/søgeøvelser, så pulsen falder gradvist.

Led og muskler: Engelsk Springer Spaniel kan være disponeret for hoftedysplasi. Hold idealvægt, byg belastning gradvist op, undgå hyppige, hårde spring på asfalt og træn på varierede, bløde underlag. Ved halthed over 24–48 timer, eller tilbagevendende stivhed, bør dyrlæge kontaktes. Seniorer kan have gavn af fysioterapi eller hydroterapi.

Øjne og ører: Racen har rapporterede øjenlidelser som progressiv retinal atrofi og retinal dysplasi. Vær opmærksom i tusmørke, brug lys og refleksudstyr, og undgå høj fart i uoverskueligt terræn. Lange, hængende ører giver risiko for infektioner – tør ørerne efter svømning og regn, og hold øregange rene i samråd med dyrlægen.

Hud og pels: Vådt terræn og svømning kan give hudirritation og hotspots. Skyl salt og mudder af, tør grundigt, og børst pelsen for at forebygge filtre, især i faner og fjer.

Varme og kulde: Træn i de kølige timer, giv pauser og skygge om sommeren, og medbring vand. Test asfalt med håndryggen; er den for varm til dig, er den for varm til poterne. Om vinteren kan potesalve eller sko beskytte mod is og salt.

Energiomsætning: En sjælden, men relevant arvelig tilstand i racen er PFK-mangel, som kan give nedsat træningstolerance og problemer under hård belastning. Kender du ikke status i linjen, så øg intensiteten ekstra gradvist, undgå træning i ekstrem varme, og tal med dyrlægen om eventuel testning.

Planlæg restitusion: Én ugentlig lavintens dagsplan, søvn i rolige omgivelser og let massage kan forebygge mikro-skader. Hold en logbog over træning, adfærd og afføring – små ændringer kan være første tegn på overbelastning.