Motionsbehov for Field Spaniel
Field Spanielen er en robust, mellemstor apporterende jagthund fra Storbritannien, og racen er avlet til at arbejde i varieret terræn over længere tid. Med en skulderhøjde omkring 46 cm og en vægt på 18–25 kg er den bygget til udholdenhed snarere end eksplosiv sprint. Temperamentet er sødt, følsomt og livsglad, og netop den følsomhed betyder, at træning og motion bør være positivt forstærkende, rolig og velstruktureret. De fleste Field Spaniels elsker mennesker, næsearbejde og apportering – og mange har en naturlig interesse for vand.
Som familiehund kræver racen daglig aktivering for at trives. Et godt udgangspunkt er op til 60 minutters kvalitetsmotion om dagen, gerne fordelt i to kortere pas, hvor mindst et element indeholder målrettet næse- eller apportarbejde. For Field Spanielen tæller snuse- og søgeopgaver ofte lige så meget som ren distance, fordi mental belastning trætter effektivt og giver racen en opgave, der matcher dens instinkter. Kombinér derfor 20–30 minutter i moderat gangtempo med zoner for fri snusen, 10–15 minutters struktureret apportering eller simple søg i græs/krat, samt 5–10 minutters rolig afspænding og hjemtur i snor.
Racen er ikke oplagt til tæt lejlighedsliv, hvis den ikke kompenseres med daglig, målrettet motion. Et lille hus med adgang til sikre nærområder fungerer fint, forudsat at turene er varierede. Variationen – skovstier, grus, græs, strandkant – giver både pote- og ledstimulering. Vær opmærksom på pelsen, der er glat til bølget og let fanger burrer: planlæg tid til ugentlig, gerne hyppigere, pelspleje efter ture, især i fugtigt vejr.
Tegn på for lidt motion er rastløshed, overdreven gøen og “hvalpefræs” indendørs; tegn på for meget er stivhed efter hvile, modvilje mod at rejse sig og faldende motivation. Find balancen gennem konsistens og små justeringer, og lad altid kvalitet slå kvantitet.
Alderstilpasset motion
Hvalp (2–12 mdr.): Vækstpladerne er åbne, og gentagne, hårde belastninger bør undgås. Brug 5-minutters-reglen som pejlemærke: cirka 5 minutters struktureret motion pr. levealdermåned, 1–2 gange dagligt, ud over fri leg på sikre underlag. Fokusér på korte, gode oplevelser: miljøtræning, snuseture i roligt tempo, simple apportøjeblikke på blødt underlag, samt kontakt- og indkaldsøvelser. Undgå lange cykelture, trapper i mængde, højintense kastelege og glatte gulve, som kan stresse hofter og albuer.
Unge hunde (12–18 mdr.): Øg gradvist mængde og kompleksitet, men hold dig stadig fra ekstreme spring og monotone, lange løb. Introducér længere næsespor (5–10 minutter), begyndende svømning i lunt vejr, let bakkevandring og kontrolleret træk på lang line. Strukturér ugen i 4–5 dage med moderat aktivitet, 1 dag med lidt mere mental intensitet (f.eks. spor), og 1–2 restitutionsdage med korte snuseture.
- Voksne (2–7 år): Planlæg op til 60 minutter om dagen, fordelt i 2 pas, og sørg for balance mellem kondition, styrke og hjernearbejde. Et eksempel:
- Mandag: 30 min. tempo-gang + 10 min. næsesøg.
- Onsdag: 20 min. apportarbejde i varieret terræn + 20 min. rolig gåtur.
- Fredag: 15 min. spor + 25 min. bymiljø-træning i roligt tempo.
- Øvrige dage: 2 x 20–30 min. med snusepauser.
Indlæg 5–10 min. opvarmning (rolig gang, sving i snor, et par kontrollerede bakke-frem/tilbage) og 5–10 min. afjogning for at beskytte muskler og sener.
Seniorer (8+ år): Hold kroppen smidig med hyppigere, kortere ture, blidere underlag og mere næsearbejde. Justér belastningen ved tegn på stivhed. Svømning og blid bakkevandring kan være skånsom træning. Tjek stofskifte og kropsvægt hos dyrlægen årligt; hypothyreose og aldersrelaterede ledproblemer kan kræve justering af plan og ernæring.
Periodisering: Tænk i 2–3 uger med jævn belastning og 1 uge lidt lettere. Det dæmper overbelastning, fastholder motivationen og passer godt til en følsom, arbejdsivrig Field Spaniel.
Indendørs aktiviteter
Dansk vejr kalder på solide indendørs alternativer. For en Field Spaniel, som elsker at bruge næsen og samarbejde, er mentaltræning guld værd – og 15 minutters hjernearbejde kan udtrætte lige så meget som en kort gåtur.
Næsearbejde: Lav “find det”-lege med godbidder i kasser, under kopper eller i et simpelt spor hen over måtter og tæpper. Byg gradvist sværhedsgrad på ved at skjule færre, men mere velduftende godbidder, som kræver udholdenhed og systematik at lokalisere.
Apport og samarbejde: Træn en rolig afleveringsrutine med bløde dummyer. Hold sekvenserne korte, og afslut, mens hunden er på toppen, så motivationen bevares. En følsom Field Spaniel blomstrer, når den forstår opgaven og får tydelig, venlig feedback.
Kropskontrol og styrke: Platformtræning, målretning til target-måtte og kontrollerede stillingsskift (sit-dæk-stå) styrker kerne og bagpart. Brug skridsikre underlag. Balancepuder kan indgå i korte intervaller, men undgå ustabile øvelser ved tegn på ubehag i hofter/ryg.
Problemløsning: Pusleskåle, snusemåtter og hjemmelavede flaske-/æskeudfordringer forlænger spisetid og stimulerer hjernen. Skift mellem to-tre forskellige typer for at undgå rutine.
Kontakt og lydighed: 3–5 minutters mikrosessioner med indkald, fodposition, gå pænt og “bliv” giver flot afsmitning på udendørs ture. Afslut hver session med rotræning – et tyggeben på tæppe, eller et “gå til plads”-signal.
Leg og relation: Trækleg med klare regler (start/stop på signal) og gemmeleg med familien styrker samarbejdet. Hold intensiteten moderat og pauserne hyppige.
Restitution og velvære: Afslut aktive dage med blid massage og en kort gennemgang af poter, ører og pels. Field Spaniels har hængeører, som kan blive fugtige; tør øregange forsigtigt udefra, og brug kun ørerens efter aftale med dyrlægen, især hvis hunden ofte svømmer.
Udendørs eventyr
Racens rødder som apporterende jagthund gør udendørslivet til dens hjemmebane. Prioritér variation, næsebrug og kontrolleret frihed. En god sele med Y-front, en 5–10 meters langline og et pålideligt indkald er fundamentet for sikre eventyr.
Skov og eng: Træn “quartering” – at søge i zigzag foran føreren – i lavt græs eller skovbund. Indlæg korte søg efter dummy eller bold, og beløn med rolig apport og afleveringsritual. Hold kasterne lave og undgå stejle nedslag for at skåne skuldre og hofter.
Spor og mantrailing: 5–15 minutters foder- eller godbidsspor på græs er perfekt mentalmotion. Øg liggetid og længde gradvist. For en følsom Field Spaniel er sporarbejde ofte den mest tilfredsstillende aktivitet – den arbejder selvstændigt, men i tæt samarbejde med dig.
Vandarbejde: Mange Field Spaniels er glade for vand. Introducér rolige ind- og udgange, korte svømmeture og lange pauser på land. Hav et håndklæde med til at tørre ører og pels, når I er færdige. Undgå koldt vand ved lav temperatur og vand med blågrønne alger.
Byture: Miljøtræning i by er nyttig – gå i roligt tempo gennem parker, over passager med riste og trapper, og træn ro ved caféstolpen. Beløn kontakt og rolig adfærd.
Let træksport: Kort canicross i skridt/jog på blødt underlag kan passe voksne, sunde hunde. Undgå cykling og hårdt træk for unge og seniorer, og stop ved tegn på overophedning eller træthed.
Strukturér ugen: To dage med fokus på næsearbejde (spor eller søg), to dage med moderat kondition (tempo-gang/bakkevandring), en dag med vandarbejde eller teknik, og 1–2 restitutionsdage med korte, rige snuseture. Hold de samlede daglige mængder inden for op til 60 minutter, og lad kvalitetsindholdet gøre forskellen.
Udstyr og pleje: Refleksvest i mørke, potesalve i frost/salt, og skylning af poter efter strand og grus forlænger poternes holdbarhed. Børst pelsen for burrer efter eng/krat, så huden ikke irriteres.
Motionssikkerhed
Sikker motion begynder med forberedelse. Varm op 5–10 minutter med rolig gang og lette øvelser, og afslut tilsvarende med afjogning og stræk i bevægelse. Tilpas terræn, tempo og varighed til vejr, underlag og hundens dagsform.
Led og skelet: Field Spaniels kan være disponerede for hoftedysplasi. Undgå gentagne højdespring, hårde opbremsninger og glatte gulve – især hos hvalpe og unge. Vælg bløde underlag (græs, skovbund) frem for asfalt til de fleste aktiviteter. Hold kropsvægten slank; ekstra kilo belaster hofter og knæ og forværrer slid.
Øjne: Ved progressiv retinal atrofi eller begyndende grå stær kan skumring og ujævnt terræn være udfordrende. Træn i dagslys, brug kortere sekvenser og hold hunden i line i komplekst terræn for at undgå snubleuheld.
Ører og vand: Hængeører øger risikoen for ørebetændelse. Efter svømning, tør ydre ørekanal og øreflap grundigt, og tal med dyrlægen om forebyggende ørerens, hvis hunden svømmer ofte. Stop aktiviteter ved hovedristen, kløe eller lugt fra ørerne, og få dem tjekket tidligt.
Hud og allergi: Græs, pollen og fugt kan irritere huden. Skyl poter og bug under bruser efter ture i højt græs, og tør pelsen. Brug sele i stedet for halsbånd ved tendens til hudirritation på halsen.
Stofskifte og energi: Hypothyreose kan give træthed og vægtøgning. Søg dyrlæge ved uforklarlig lav energi, skællet pels eller kuldskærhed, og justér motionsmængden skånsomt, indtil stofskiftet er stabilt.
Neurologi: Ved epilepsi, undgå overophedning, overdrevent stress og flimrende lys, som hos nogle kan trigge anfald. Hold aktiviteter forudsigelige, og hav rolig nedtrapning efter leg.
Varmestyring: Field Spaniels arbejder villigt, også når de er varme. Hold 2–3 korte vandpauser per 30 minutter i lunt vejr, søg skygge, og undgå asfalt på varme dage. Tegn på overophedning er kraftig gispen, glasblanke øjne og ukoordinerede bevægelser – stop øjeblikkeligt og køl skånsomt ned.
Tjek og opfølgning: Gør ugentlig kropsscoring (4–5/9 er målet), noter energi og restitution i en simpel log, og planlæg årlige sundhedstjek med fokus på hofter, øjne og skjoldbruskkirtel. Med rolig progression, skarpt øje for signaler og konsekvent pleje, bliver jeres motionsrutine både sikker og bæredygtig.