Flat Coated Retriever - Allergi og intolerance: Komplet guide

Flat Coated Retriever er ikke en hypoallergen race. Den har en tæt, vandafvisende dobbeltpels med fyldige faner, som fælder moderat året rundt og markant i sæsoner. Pelsen fungerer som en effektiv pollen- og støvfangende “velcro”, særligt efter træning i skov, på eng og ved vand. Kombinationen af tæt pels, hængeører og stor kærlighed til svømning betyder, at racen, statistisk set, er mere udsat for tilbagevendende hud- og øreproblemer ved allergisk disposition. Retrievere er desuden overrepræsenteret for atopisk dermatitis, hvilket gør forebyggelse og tidlig indsats ekstra vigtig hos Flat Coated Retriever. Typiske tegn på miljø- eller fødevareallergi er kløe, rødme og sår, især på poter, mellem tæer, i armhuler, lyske og på bugen, samt tilbagevendende ørebetændelser med brunligt voks og lugt. Mange udvikler såkaldte hot spots i fugtig pels. Ved fødevareallergi ses også mave-tarmtegn som løs afføring, flatulens og periodiske opkast. Det er væsentligt at skelne mellem allergi og intolerance. Allergi er en immunmedieret reaktion, der ofte giver kløe og hudforandringer, mens intolerance typisk giver mave-tarmgener uden immunologisk årsag. Racens glade, menneskesøgende temperament betyder desuden meget kropskontakt i hjemmet, hvilket kan øge eksponeringen for husstøvmider og menneskeallergener, der sætter sig i pelsen. Kort sagt, den elskelige, vandglade og aktive Flat Coated Retriever har pels og livsstil, der forstærker allergiudfordringer, og kræver derfor målrettet pleje, systematik og tålmodighed for at holde hud og ører sunde året rundt.

En struktureret hverdag er nøglen til at holde kløe og inflammation nede. Børst pelsen 3–4 gange ugentligt med en blød børste og en underuldsrager, så døde hår og fældet skæl fjernes, og allergener ikke akkumuleres. Bad med en skånsom, parfumefri hypoallergen shampoo hver 2.–4. uge i sæson, og altid efter længere badeture i sø eller hav. Afslut med en fugtgivende balsam, der beskytter hudbarrieren. Tør hunden grundigt, især bag ørerne, i armhuler og i faner. Rens ørerne 2–3 gange ugentligt i pollensæson med en mild, tørrende og let syreholdig ørerens, og altid efter svømning. Skyl poter i lunkent vand efter gåture, eller lav korte klorhexidin-fodbad ved tydelig rødme og slikken. Etablér loppe- og parasitkontrol hele året, da loppeallergi kan holde kløen ved lige, selv ved god styring af pollen og kost. Indendørs miljøkontrol hjælper: vask hundesenge og tæpper ved 60 °C ugentligt, støvsug med HEPA-filter 2–3 gange om ugen, og brug luftrenser i soveområdet. Aftør pelsen med en let fugtig mikrofiberklud efter tur, så pollen fjernes uden overbadning. Trim forsigtigt fjerene omkring poter og ører for bedre ventilation, men undgå overdreven udtynding af dækhårene, som er en del af hudens forsvar. Planlæg motion på tidspunkter med lav pollenbelastning, typisk tidlig morgen eller efter regn, og undgå nyslåede enge i højsæson. Fører en kløedagbog, og noter sæson, vejr, foder, bad og symptomer. Den systematik hjælper dyrlægen med at skelne mellem atopisk dermatitis, kontaktreaktioner, loppeallergi og fødevareallergi.

Hos Flat Coated Retriever bør fødevareallergi eller –intolerance mistænkes ved vedvarende kløe, ørebetændelser eller mave-tarmgener, der ikke følger et klart sæsonmønster. Guldstandarden for diagnosticering er en streng elimineringsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden udelukkende får én fuldfoderkilde: enten et dyrlægeanbefalet, komplet hydrolyseret foder, eller et velvalgt novel protein, som hunden ikke tidligere har fået (for eksempel hjort, hest eller kanin). Ingen andre snacks, tyggeben, tandpasta med kyllingesmag eller bordrester må gives. Belønninger laves af samme foder, eventuelt opblødt og bagt sprødt. Ved tydelig bedring gennemføres en kontrolleret provokation med det gamle foder i 7–14 dage, for at bekræfte diagnosen. Hvis symptomerne vender tilbage, fastlægges en langsigtet kost, der undgår udløsende proteiner. Fiskebaserede eller hydrolyserede fodertyper kan være gode, da de også leverer omega-3-fedtsyrer. For hud og ører anbefales EPA+DHA på cirka 100–150 mg pr. kg kropsvægt dagligt, i samråd med dyrlægen. Probiotika og præbiotika kan stabilisere tarmbarrieren hos hunde med følsom mave. Vælg mærker, der opfylder WSAVA’s fodringsretningslinjer, og vær varsom med kornfrie boutique-diæter, da de ikke nødvendigvis er gavnlige ved allergi og kan være ernæringsmæssigt ubalancerede. Rå fodring frarådes ved allergihunde med øre- og hudinfektioner, da hygiejnerisikoen er høj. For at mindske risikoen for mavedrejning, som racen er disponeret for, fodres 2–3 måltider dagligt, undgå stor vandindtagelse lige før og efter fodring, brug eventuelt slow feeder, og undgå hård aktivitet en time før og efter måltider.

I Danmark dominerer sæsonbetingede pollen fra birk, græs og bynke, mens helårsfaktorer som husstøvmider og skimmelsvampe kan give vedvarende kløe. Flat Coated Retrievers tætte pels og aktive liv udendørs øger den daglige allergenbelastning. Minimér støv og mider indendørs med glatte gulve, regelmæssig støvsugning med HEPA-filter og vask af hundens tekstiler ved 60 °C. Brug tætte, vaskbare betræk på hundeseng og sofa, og undgå kraftigt parfumerede rengøringsmidler, der kan irritere huden. Rustfri stålskåle er at foretrække frem for plast, som kan binde bakterier og afgive irritanter. Efter badning i klor- eller saltvand skal pelsen skylles i rent vand, og huden beskyttes med mild shampoo og balsam ved behov. Kontaktreaktioner kan forværres af højt ukrudt, friskklippet græs og fugtige markskel; hold græsset kort i haven, og overvej poterens og aftørring, når I kommer hjem. Aftal træning på tidspunkter med lav pollen, og undgå at lade hunden rulle i halm og hø. Brug transportbur med vaskbart underlag, og rengør bilen jævnligt, da den ofte er en overset allergen-kilde. Endelig kan et tørt, veldoseret indeklima med god ventilation og eventuelt affugter i fugtige rum mindske vækst af skimmelsvamp, som ellers kan udløse kløe og tilbagevendende øreproblemer hos denne vandglade race.

En grundig udredning starter med at udelukke parasitter (lopper, skab), efterfulgt af hud- og ørecytologi for at identificere bakterier og Malassezia. Dyrkning kan være nødvendig ved dybe eller tilbagevendende infektioner. Når sekundære infektioner er behandlet, vurderes kløeniveauet og mønstret, og der tages stilling til allergitest (serum IgE eller intradermal test) med henblik på allergenspecifik immunterapi. Ved atopisk dermatitis er moderne kløedæmpende lægemidler centrale: oclacitinib og lokivetmab virker hurtigt og målrettet, mens cyklosporin kan være effektivt til vedligehold. Kortikosteroider reserveres til korte, akutte forløb, da bivirkningerne ved langtidsbrug er betydelige. Antihistaminer kan have beskeden effekt alene, men kan indgå som steroidbesparende supplement. Fladens cancerprædisposition (bl.a. histiocytær sarkom, lymfom og hemangiosarkom) gør, at valg af immunsupprimerende behandling bør drøftes nøje med dyrlægen, især ved tidligere eller aktuelle tumorer. Ørebehandling kombinerer ofte antimikrobielle midler og antiinflammatoriske dråber, efterfulgt af vedligeholdende ørerens. Topikale antibakterielle og svampedræbende shampooer (for eksempel klorhexidin/miconazol) samt barriereopbyggende hudsprays kan reducere behovet for systemisk medicin. Allergenspecifik immunterapi er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb; 60–70 % får markant bedring, men kræver 6–12 måneder for fuld effekt. Langtidsopfølgning med kontrol af hud, ører, vægt og blodprøver ved længerevarende medicin er vigtig. En individuel plan, der kombinerer hudbarrierepleje, miljøkontrol, korrekt foder og målrettet farmakoterapi, giver de bedste resultater for den aktive, vandglade Flat Coated Retriever.