Hypoallergeniske egenskaber
Galgo Español er ikke en hypoallergen race. Som alle hunde producerer den proteinerne Can f1–f6 i spyt, hudskæl og urin, som er de egentlige allergener hos mennesker. Galgoen fælder relativt moderat, men de korte, fine hår kan fordele sig vidt i hjemmet og irritere følsomme luftveje. Racen findes i både korthåret og ruhåret variant; den korthårede er let at holde ren og tør, mens den ruhårede kan tilbageholde mere støv og pollen i pelsen, hvilket kan påvirke allergikere i hjemmet. Til gengæld savler Galgoen sjældent, og den lugter typisk minimalt, hvilket kan opleves som en fordel ved humane allergier.
Galgoens tynde hud og lave kropsfedt betyder, at pelsen ikke fungerer som et kraftigt filter. Derfor bør du fokusere på miljøkontrol, hvis et familiemedlem har allergi. Brug en hound glove eller gummistrigle 2–3 gange ugentligt, bad hver 4.–6. uge med en mild, parfumefri hundeshampoo, og støvsug med HEPA-filter mindst to gange om ugen. Vask hundens tæpper ved 60 °C, og luft ud med gennemtræk dagligt. Overvej en luftrenser med HEPA13/14 i de rum, hvor hunden ligger mest.
For Galgoen selv er pelsen let at vedligeholde, men huden er sart. Undgå hårde børster, stærkt parfumerede produkter og hyppige, udtørrende bade. Efter løbeture i naturen kan en hurtig aftørring med fugtig mikrofiberklud fjerne pollen og jord, så både hund og omgivelser belastes mindre. Samlet set er Galgo Español ikke et oplagt valg til alvorlige hundeallergikere, men med disciplineret pels- og hjemmerutine kan mange med let til moderat allergi leve fint med racen.
Allergi management
Allergi hos Galgo Español viser sig hyppigst som kløe, rødme, slikken af poter, gentagne øreproblemer, skæl eller tilbagevendende hudinfektioner. Selvom racen generelt er sund, ser man – som hos andre hunde – både loppeallergi, atopi (miljøallergi) og foderrelaterede overfølsomheder. Nøglen er systematik: udeluk parasitter, minimer allergeneksponering, og arbejd trinvis med kost og medicin i samråd med dyrlægen.
Start med streng parasitkontrol året rundt. Isoxazoliner (f.eks. fluralaner eller afoxolaner) er sikre og effektive til slanke mynder, og de forebygger både loppe- og mideproblemer, som ofte er underliggende triggers. Dernæst implementeres hudpleje: korte, lunkne bade med blødgørende, parfumefri shampoo/conditioner, poteskyld efter ture i pollen-sæson, og hurtig tørring for at beskytte den tynde hud. Træn hunden roligt i at acceptere poterens og aftørring, da Galgoen er følsom og reagerer bedst på blid, forudsigelig håndtering.
Tilpas motion og ruter efter sæson. Galgoen har brug for daglig motion og mentalt arbejde, men undgå højt pollen-niveau midt på dagen i forår/sommer; vælg tidlig morgen eller aften, og brug åbne arealer med kortklippet græs frem for høje grøfter. Indendørs bør hunden have et trykaflastende liggeunderlag, da tynd hud og lav polstring øger risikoen for tryksår, som ofte kompliceres af kløe og sekundære infektioner. Hold negle korte for at begrænse hudskader ved kløe.
Endelig er det vigtigt at logge symptomer. Notér kløeskala dagligt (0–10), miljøforhold, foder, godbidder og behandling. Det giver dyrlægen et solidt grundlag for at justere planen, vælge diagnostik og evaluere effekten af tiltag.
Kostvejledning ved allergi
Foderallergi og -intolerance kan ikke adskilles klinisk fra miljøallergi, men en korrekt elimineringsdiæt er guld værd, når man vil finde ud af, om kosten spiller ind. I samarbejde med dyrlægen vælges enten et komplet hydrolyseret diætfoder eller et velvalgt, enkelt-proteinfoder med en ægte ny proteinkilde (f.eks. hest, hjort eller kanin) og enkel kulhydrat (f.eks. sød kartoffel). Diæten gives eksklusivt i 8–10 uger: ingen andre godbidder, tyggeben, smagsatte mediciner, bordrester eller tandpasta med kyllingesmag.
Når kløe og mave-tarm-symptomer er roligere, udføres en kontrolleret provokation: genintroducér den tidligere proteinkilde i 7–14 dage. Kommer symptomerne igen, har du en sandsynlig foderallergi; gør de ikke, bør fokus rettes mod miljøallergi. For Galgoens sarte hud giver tilskud af omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) ofte mening; mål efter ca. 75–100 mg pr. kg kropsvægt pr. dag i samlet EPA+DHA, og vælg et renset, veterinært produkt.
Probiotika med dokumentation til hund, f.eks. Enterococcus faecium NCIMB 10415, kan stabilisere tarmen under diætforløb. Overvej desuden et enkelt, balanceret hjemmelavet diætforløb, hvis hunden afviser tørkost – men kun efter opskrift udarbejdet af dyrlæge eller veterinær ernæringsekspert, så mikronæringsstoffer er dækket. Skift foder gradvist over 7–10 dage uden for elimineringsperioder, da Galgoen, med sin slanke mave-tarmprofil, kan reagere på bratte skift.
Vær opmærksom på kontaktallergi fra plastikskåle; brug rustfrit stål eller keramik, og rengør skåle dagligt. Registrér altid batch og ingrediensliste på det foder, der virker, så du kan undgå utilsigtede skift i råvarer ved næste køb.
Miljøfaktorer
Miljøkontrol er fundamentet ved atopi. I hjemmet bør du målrette indsatsen mod støvmider, pollen og skimmelsvampe. Hold en stabil luftfugtighed på 40–50 %, brug HEPA-luftrenser i sove- og opholdsrum, og støvsug polstrede møbler samt hundens soveplads to gange ugentligt. Vask tæpper og betræk ved 60 °C hver uge, skift til vaskemiddel uden parfume og farvestoffer, og undgå duftlys eller aerosoler, der kan irritere både mennesker og hund.
Efter gåture i højsæson for pollen hjælper en hurtig bruseafskylning af poter, bug og ben. Galgoens korte pels tørrer hurtigt, men pas på nedkøling, især i køligt vejr. Brug dækkende, åndbare dækkener i fugtigt eller koldt klima for at beskytte hudbarrieren. Udendørs er kortklippet græs og faste stier bedre end højt ukrudt. I bilen reducerer et vaskbart tæppe og regelmæssig udluftning ophobning af allergener.
Parasitter er stærke triggers for allergi. Fuld loppe- og flåtkontrol året rundt er nødvendig, også for indeboende hunde. Ved rejser til Sydeuropa skal du tænke på sandfluer og leishmaniose; brug godkendte repellenter, net og undgå udendørs ophold i skumring/nat, hvor sandfluer er mest aktive. Skyl salt og sand af efter strandture, da salt udtørrer huden og kan forværre kløe.
Kontaktallergener forekommer også. Vælg seler og senge i syntetiske, glatte materialer frem for uld eller latex, hvis du ser lokal rødme dér, hvor udstyret ligger. Undgå tæpper med gummibagside, der smuldrer, og vask nyt udstyr før brug. Træningsmæssigt responderer Galgoen bedst på stille, konsekvente rutiner; undgå strafbaserede metoder, da stress kan forværre kløe via selvslikning.
Medicinsk behandling
Diagnose og behandling af allergi hos Galgo Español bør ske efter en struktureret plan. Start med dyrlægelig undersøgelse: hudskrab/cytologi for at udelukke skabemider og gær/bakterier, otoskopi ved øreproblemer, og gennemgang af parasitkontrol. Ved mistanke om foderallergi udføres elimineringsdiæt. Mistanke om atopi kan bekræftes indirekte via respons på behandling og understøttes af allergitests (serum IgE eller intradermal test) med henblik på allergenspecifik immunterapi.
Symptomatisk behandling omfatter antihistaminer (f.eks. cetirizin), som kan dæmpe mild kløe, men virker bedst i kombination med hudpleje. Oclacitinib (Apoquel) og monoklonale antistoffer mod IL-31 (lokivetmab/Cytopoint) er moderne, målrettede løsninger med hurtig kløereduktion, mens ciklosporin er velegnet til vedligehold hos mange atopikere. Korte steroidkure kan være nødvendige ved akutte opblussen, men bør bruges med omtanke. Topisk behandling med antiseptiske shampoer (chlorhexidin, evt. med miconazol) og medicinske ørerensere reducerer sekundære infektioner, som ofte opretholder kløe.
Allergenspecifik immunterapi (ASIT) er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb. Efter test fremstilles et individuelt serum, som gives som injektioner eller sublingualt, typisk med effekt efter 3–6 måneder og maksimal effekt efter 9–12 måneder. ASIT er ofte velegnet til unge Galgoer, da racen har lang levetid.
Særligt for mynder: ved sedation til intradermal test bør man vælge lægemidler, der tager hensyn til lavt kropsfedt; propofol og isofluran er standard, mens ældre barbiturater undgås. Monitorér vægt, hudstatus og blodprøver ved længerevarende behandling, og aftal faste opfølgningsbesøg for at finjustere planen.