Galgo Espanol socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Galgo Español er en spansk vindhund i FCI gruppe 10, oftest med kort eller ruhåret pels i mange farver, og et sind, der er følsomt, venligt og naturligt lidt reserveret over for fremmede. Netop derfor kræver socialisering en planlagt, blid indsats. Tænk i vinduer: Fra 3–5 uger i kuldet lærer hvalpen arts- og kropssprog; 8–12 uger er det bedste flytte- og introduktionsvindue; 12–16 uger konsoliderer oplevelserne; 6–14 måneder følger unghundens ”frygt-perioder”, hvor kendte ting pludselig kan virke skræmmende; omkring 2–3 år færdigmodnes Galgoen mentalt. I disse faser er kvalitet vigtigere end kvantitet. Planlæg 3–5 rolige, positive møder/oplevelser om dagen, med pauser og søvn imellem, så nervesystemet kan falde til ro. Prioritér variation: mennesker i forskellige aldre og beklædning, hunde af roligt og venligt temperament, lyde (by, trafik, støvsuger), underlag (grus, gitterriste, glatte gulve, trapper), miljøer (by, skov, station), transport (bil, tog som passiv tilvænning), håndtering (tænder, poter, ører, sele, dækken) og korte ture til dyrlægen for vægt-check og godbidder. Galgoen har høj byttedrift. Introduktion til mindre dyr sker kontrolleret og bag sikringer: afstand, hegn, mundkurvstræning og rigeligt med belønning for rolig adfærd. Indlær tidligt kontakt- og navneleg, frivilligt ind i sele, gå pænt fra start og et sikkert ”væk”-signal. Hvalpens ledplader er ikke lukkede før 12–14 måneder; sprint og hårde opbremsninger begrænses, men miljøtræning, snuseture i line og korte frie sekvenser i helt sikkert indhegnet område er fint. Respektér, at Galgoen ofte er stille og observerende. Undgå at presse; hold afstand, hvor hunden kan tage godbidder, tilbyde blik-kontakt og selv vælge at nærme sig. Gør socialisering til en vane, ikke en test.

For en følsom vindhund som Galgoen er det ikke nok at ”udsætte” den for verden; oplevelserne skal føles trygge. Brug systematisk counterconditioning: Hver gang hvalpen ser noget nyt på komfortabel afstand, falder der små, lækre godbidder. Når stimuliet forsvinder, stopper godbidderne igen. Sådan lærer Galgoen, at verden forudsiger noget rart. Hold altid under tærskel: Hunden skal kunne spise, blinke, snuse og tilbyde frivillig kontakt. Hvis den stivner, lukker munden eller vil væk, er I for tæt på. Brug ”treat and retreat”: Kast godbidder bag hunden, så den får en pause og kan vælge at nærme sig igen. Byg samarbejde via choice-baseret håndtering: Lær ”hagerest” på håndklæde til pels-, pote- og tandtjek. Beløn, når hunden frivilligt byder hagen til, og pausér ved usikkerhed. Mundkurvstræn tidligt, fordi den er praktisk til dyrlæge, i møder med smådyr og til sportsaktiviteter. Start med at lade hunden stikke næsen i kurven for at slikke godbidder, klik/beløn for korte næsetouch, og byg gradvist varighed før du lukker remmen i få sekunder. Udstyr har betydning: Brug Y-sele med god pasform og let linehåndtering, gerne dobbeltklips i byrum for ekstra sikkerhed; skridsikre måtter i hjemmet forebygger glid, og et lunt dækken hjælper en tyndpelset Galgo i koldt, vådt vejr. Planlæg korte, glade klassebesøg på en rolig hvalpeskole, hvor instruktøren forstår vindhunde og lader hundene interagere kontrolleret. Tænk i mikrodoser: 3–10 minutters positiv eksponering, så en pause. Lav en ”100 blide oplevelser på 100 dage”-liste: elevator, regnslag, paraplyer, cykler, rollatorer, togperroner, børnestemmer, fløjter, boldbaner og dyrlægens vægt – alt sammen parret med leg og godbidder.

Typiske Galgo-udfordringer er skyhed over for fremmede, lydfølsomhed og stærk byttedrift. Arbejd forebyggende og teknisk. Ved jagttrigger (kat, fugl, lille hund) bruger du afstand og langline (10–15 m) i solid sele. Indlær LAT-legen (”Look At That”): Når hunden ser triggeren, marker roligt ”dygtig” og giv godbid – før spændingen stiger. Øg gradvist sværhedsgrad ved at gøre afstanden lidt mindre, kun hvis hunden er blød i kroppen og kan spise. Byg et nødstop: En skarp fløjte betyder jackpot-belønning; træn det dagligt uden forstyrrelser, før du bruger det i miljø. Tilbyd ”omvendt jagtleg” i kontrolleret form, fx med flirtpole i blødt underlag, hvor hunden må jage legetøjet på dit cue og derefter bytte for ro/stop – fem korte gentagelser er nok. Ved skyhed gælder de samme principper: treat and retreat, sideværts-tilnærmelse frem for direkte front, og korte, kontrollerede møder med høflige mennesker. Brug visuelle barrierer, halvcirkler omkring travle steder og lær ”U-vending” på signal for at forlade en svær situation. Lydfølsomhed kan afhjælpes med gradvis lydtræning: Start ved meget lav styrke med optagelser af fyrværkeri/torden (så lavt, at hunden ignorerer lyden), og par med tyggeben eller strø-godbidder. Øg så forsigtigt, at hunden fortsat virker uanfægtet. Rednings-Galgoer fra Spanien kan have bagage: Giv 3-3-3-reglen (ca. 3 dage til at lande, 3 uger til at lære rutiner, 3 måneder til at falde rigtigt til), og fokusér først på søvn, forudsigelighed, rolig snusen og tryghed. Muzzle-træn fra dag ét, så I trygt kan passere smådyr. Efter svære dage planlægges 24–72 timers ”dekompressionsdage”: snuseture, beroligende slikke-aktiviteter og ingen store krav. Dokumentér fremskridt med en logbog, så du ser mønstre og kan justere belastning, før problemer eskalerer.

Socialisering stopper ikke efter hvalpefasen; den vedligeholdes hele livet. Lav en månedlig rotationsplan: én ny gå-rute, ét nyt underlag, én rolig butiks- eller banegårdstur, én venlig hundeven, én transportøvelse (bil ind/ud, kort køretur med godbidder), og én håndteringssession hos dyrlægen bare for kiks og kæl. Byg et stærkt tilbagekald med fløjte og et ”kom-og-få-fest”-ritual. Fri løb er guld for en Galgo, men kun i fuldt indhegnede områder med høj hegnshøjde; alternativt på sikker langline. Træn næsearbejde og spor/nose work for mentalt overskud og øget selvtillid hos den følsomme vindhund. Varier underlag og miljøer gennem året: vinter med dækken og skridsikre ruter; sommer med varmepauser og potepleje (asfalt-test med håndryg); efterår med mørketræning og refleksvest. Indfør faste body checks én gang om ugen: gennemgå poter og trædepuder for rifter, haletip for sår (”happy tail” er ikke ualmindeligt), hud for små skrammer (Galgoens hud er tynd), tænder for tandsten og tandkød, samt vægt og huld (slank, men ikke undervægtig). Besøg dyrlægen forebyggende for vægt og håndtering, så klinikken ikke kun forbindes med ubehag. I unghundeperioden (6–18 måneder) kan der komme tilbagefald; skru ned for sværhedsgrad, øg afstanden, og hold fast i rutinen. Hos voksne og seniorer nedtones intensiteten, men diversiteten bevares: kortere, hyppigere ture, flere snusepauser, varme lag og blid muskelstyrke på bløde bakker. Galgoen trives i stille hjem; sørg for mental aktivering gennem problemløsningslege, men undgå overstimulering. En fast dagsrytme med søvn, snuse, rolig træning og trygge møder er den bedste vedligeholdelse af god socialisering.

Forebyg ved at designe miljøet rigtigt. Galgoen kan springe højt; havehegn på 180 cm og dobbelte låse er klogt. Brug sikkerhed ved lineføring: Y-sele med dobbelt fastgørelse (bryst- og rygpunkt), evt. sikkerhedsløkke til halsbånd, så hunden ikke kan bakke ud. I trafik og i områder med smådyr er mundkurv og langline en ro-skabende forsikring. Undgå hundeskove med meget små hunde på friløb; vælg i stedet velindhegnede områder og sighthound-træf med ejere, der forstår racens byttedrift. I hjem med kat eller kanin: hold fysisk adskillelse i starten, træn ro ved hegn/kompostgitter, brug duftudveksling og beløn for rolig adfærd på afstand; nogle Galgoer kan lære stabil sameksistens, men management kan være livslang. Byg alene-hjemme gradvist med kamera, og giv ro-aktivering (slikkemåtter, tyg) frem for ophidsende kastelege. Planlæg fodring i forhold til aktivitet for at reducere risiko for mavekneb og oppustethed: ingen store måltider 1–2 timer før/efter sprint, og brug gerne slowfeeder til ”slugere”. Galgoens tynde pels og hud kræver dækken i kulde og bløde liggepladser for at forebygge liggesår. Ved løb på ru underlag inspiceres trædepuder efterfølgende og smør evt. med potevoks. Rejsesikkerhed: fastspændt bilsele godkendt til hund eller robust transportboks; træn ind/ud roligt, og beløn inde i bilen. Sørg for ID-mærkning, opdateret registrering og gerne GPS-halsbånd på nye eller nytilkomne Galgoer, som kan blive forskrækkede og løbe langt. Opbyg et tillidsfuldt forhold til dyrlæge, der kender vindhundes særlige forhold ved anæstesi og medicinering. Konsistent, venlig træning med klare rammer, kombineret med klog management, er den bedste forsikring mod de klassiske fejltagelser, som udløser jagt, flugt eller social usikkerhed.