Senioromsorg for Galgo Espanol: Ældre hunds behov

Alderdomstegn

For en Galgo Espanol starter seniortiden typisk omkring 7–8-årsalderen, selv om mange holder sig slanke og atletiske langt op i årene. De første alderdomstegn kan være subtile, og Galgoen er ofte stoisk, hvorfor smerte og ubehag let kan overses. Hold øje med, at din hund bruger længere tid på at rejse sig, tøver med at hoppe ind i bilen, eller vælger kortere ruter på gåturen. Stivhed efter hvile, ændret gang, svajende ryg eller nedsat lyst til at accelerere i korte spurter, er klassiske tegn på begyndende slidgigt.
Galgos meget slanke kropsbygning og tynde hud betyder, at vægttab, muskelatrofi og små skader hurtigt bliver synlige. Du kan se trykpunkter ved albuer og hofter, hvor liggesår eller hårde ligtorne kan udvikle sig, hvis sengen ikke er blød nok. Tør hud og mat pels forekommer hos seniorer, og lange, hurtigere voksende kløer ses hyppigt, fordi aktivitetsniveauet falder. Mange Galgos er kuldefølsomme, og ældre individer kan ryste eller søge varme mere udtalt end før.
Aldersrelaterede sanseforandringer, som nedsat syn og hørelse, kommer snigende. Din hund kan virke mere usikker i mørke, eller den reagerer ikke på velkendte lyde. Kognitiv dysfunktion kan vise sig som rastløshed om natten, forvirring i kendte omgivelser, øget angst eller ændret social adfærd. Vær også opmærksom på ændret appetit, vægtudsving, øget drikkelyst og urinering, dårlig ånde, samt ændringer i afføringsmønster, da det kan være tegn på tandproblemer, stofskifteforstyrrelser eller organpåvirkning.
Lav en enkel ugentlig checkliste, hvor du noterer energi, appetit, søvn, afføring, drikkelyst, smerteadfærd og humør. Små ændringer, der gentager sig, er vigtige at få vurderet, så du kan hjælpe din Galgo, før problemerne sætter sig fast.

Ernæringstilpasning

Når en Galgo bliver senior, er målet at bevare muskelmasse, ledkomfort og et stabilt energiniveau, uden at hunden bliver for mager eller tager på. På trods af lavere aktivitetsniveau falder proteinbehovet ikke nødvendigvis, og mange seniorer trives på et foder med højkvalitets, letfordøjeligt protein. Sigte efter et kropskonditionsscore på 4–5/9, og vej månedligt, så du fanger små ændringer i tide.
Vælg et fuldfoder til seniorer eller et voksenfoder med dokumenteret ledstøtte, som indeholder omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA. En samlet daglig mængde på cirka 75–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt er ofte brugt ved slidgigt; arbejd altid sammen med din dyrlæge om dosis, især hvis din hund får medicin. Glucosamin, chondroitin eller grønlæbet musling kan være et nyttigt supplement, når det bruges konsekvent.
Del gerne den daglige ration i to-tre mindre måltider, så blodsukker og energiniveau holdes stabile, og for at mindske risikoen for oppustethed hos den dybbrustede Galgo. Brug skåle, der passer i højden, så nakke og skuldre belastes minimalt, men løft ikke skålene ekstra højt, medmindre dyrlægen anbefaler det, da hævede skåle i nogle tilfælde kan øge risikoen for mavedrejning.
Fiber fra grøntsager eller målrettede fibre i foderet kan hjælpe en ældre mave-tarm, og et veldokumenteret probiotikum kan stabilisere en sart mave. Sørg for rigeligt frisk vand, og vær opmærksom på saltindholdet, hvis din hund har hjerte- eller nyreudfordringer. Ved mistanke om nyrepåvirkning, er foderskift til et veterinært nyrefoder med reduceret fosfor og tilpasset protein noget, du skal planlægge i samråd med dyrlægen. Overgange til nyt foder bør ske gradvist over 7–10 dage for at undgå maveuro.

Sundhedsovervågning

To årlige seniortjek hos dyrlægen er en fornuftig tommelfingerregel for en ældre Galgo, fordi tidlig opsporing forlænger gode år. Et grundigt tjek bør omfatte klinisk undersøgelse af led, ryg og muskler, tand- og mundhulescreening, blodtryk, blodprøver (hæmatologi, biokemi inklusive SDMA) og urinanalyse med protein/kreatinin-ratio. Røntgen af led og ryg kan være nyttige ved stivhed eller smerter, og et EKG eller ekkokardiografi kan være relevant ved mislyde eller uregelmæssig puls.
Sighthounds, herunder Galgos, kan have lavere total T4 end andre racer, hvorfor stofskifteprøver skal tolkes med omtanke. Mistanke om hypothyreose bør bekræftes med udvidet profil og kliniske fund, så man undgår overbehandling. Hvis din Galgo er importeret eller tidligere har boet i Middelhavsområdet, er screening for leishmaniasis og flåt-/myggebårne sygdomme oplagt ved uforklarede symptomer.
Hjemme kan du føre log over appetit, drikkelyst, afføring, aktivitet, søvn og smerteadfærd. Lær at måle din hunds hvilerespirationsfrekvens, som hos en rask hund i dyb søvn typisk ligger under 30 vejrtrækninger pr. minut. Stiger tallet over tid, kan det være et tidligt tegn på hjertelidelse eller smerte. Tjek kløer hver uge, hold øje med liggesår på albuer og hofter, og gennemgå huden for sår og knuder, da den tynde sighthound-hud let får skrammer.
Drøft altid anæstesiplaner med din dyrlæge, før tandrens eller andre indgreb. Sighthounds har lav fedtprocent og særlige farmakokinetiske forhold; moderne protokoller og god temperaturstyring gør procedurerne sikre, når der planlægges korrekt. Et tæt samarbejde med en fysioterapeut kan desuden hjælpe med at monitorere bevægelighed og smerte niveau.

Komfort forbedringer

Miljøet er nøglen til en glad senior-Galgo. Invester i en ortopædisk seng med solid memoryfoam og god støtte til skuldre og hofter, samt et vaskbart betræk. Placér sengen væk fra træk, og hav gerne et par hvilepladser i hjemmet, så hunden kan vælge den temperatur og støtte, den behøver. Læg skridsikre tæpper ud, hvor gulve er glatte, og brug ramper ved sofa og bil, så spring og hårde landinger undgås.
Galgos er kuldefølsomme, og ældre individer har endnu sværere ved at termoregulere. Brug en foret jakke i køligt vejr, en regnfrakke i vådt føre, og overvej potesokker på vinterunderlag. Hold gåturene hyppige og kortere, og vælg bløde, plane underlag. Et godt Y-sele aflaster nakken, og et bredt, polstret halsbånd skåner den lange, fine hals.
Berigelse skal være blid og meningsfuld: snuseture, søgelege i græsset, enkle pusleskåle og træning i små bidder, som styrker selvtillid og samarbejde. Let massage, varmeomslag før turen og regelmæssig, skånsom stræk og styrketræning kan dæmpe stivhed. Hydroterapi i opvarmet bassin er en mulighed for mange, men respekter, at nogle Galgos ikke bryder sig om vand – komfort og vandtemperatur er afgørende.
Grooming er fortsat vigtig, selv om pelsen er let: hold kløerne korte, brug en blød børste, og smør tør hud efter behov. Beskyt halespidsen mod slag i snævre rum, hvor den kan komme i klemme. Hold adgang til frisk vand på flere stationer, sørg for natlys i mørke gange, og giv hunden et roligt fristed, hvor den kan sove uforstyrret.

Livskvalitetsvurdering

En struktureret vurdering hjælper dig med at træffe trygge beslutninger for din ældre Galgo. Brug gerne en enkel 0–10-skala for områderne Smerte (Hurt), Appetit (Hunger), Væskebalance (Hydration), Hygiejne (Hygiene), Glæde/engagement (Happiness), Mobilitet (Mobility) og Dage med overvægt af gode oplevelser (More good days than bad). Notér ugentligt, og del skemaet med dyrlægen, så I kan justere indsatsen i tide.
Smertebehandling er central ved slidgigt: dyrlægen kan anbefale NSAID, gabapentin, amantadin eller målrettede injektionsbehandlinger, og fysioterapi kan understøtte effekten. Giv aldrig humanmedicin, da det kan være farligt for hunde. Ved inkontinens, kognitive ændringer eller søvnforstyrrelser, findes der medicin, ernæringsstrategier og adfærdsråd, som kan forbedre funktion og nattesøvn.
Tal åbent i familien om mål for livskvalitet: Hvad elsker din Galgo? Hvor mange smertefrie, nysgerrige timer har den dagligt? Kan den spise, hvile og bevæge sig uden overdreven støtte? Når nedturen overstiger opturen, er det tid til at drøfte palliativ plan eller værdig aflivning med dyrlægen. At planlægge i god tid, inklusive smerteprotokoller, sedation ved transport og muligheden for hjemmeaflivning, mindsker stress for hund og familie.
Indtil da kan du skabe flere gode stunder med rutiner, beskyttede møder med kendte hundevenner, blid næsearbejde og korte udflugter i velkendt terræn. En "bucket list" for en Galgo kan være en solrig lur på et varmt tæppe, en rolig snusetur ved stranden, eller et tyndskåret, lækkert tyggeben, som også er skånsomt for tænderne. Små, velvalgte glæder gør en stor forskel, når dagene tælles i kvalitet og ikke kun i kvantitet.