Gammel Dansk Hønsehund som arbejdshund

Gammel Dansk Hønsehund er Danmarks egen stående jagthund, udviklet i 1700-tallets Jylland, hvor praktiske bønder og jægere havde brug for en rolig, driftssikker og udholdende hund til mark og eng. Ifølge racens tradition samlede Morten Bak lokale landhunde og tilførte blod fra datidens kontinentale jagthunde, herunder spanske pointer-typer, og formede over flere generationer en hund, der søgte moderat tæt på føreren, stod fast for fugl, og både kunne markere, apportere og spore anskudt vildt. I modsætning til hurtigere, mere vidtsøgende engelske pointere blev racen værdsat for sin metodiske næseføring og sin jordbundne arbejdsmåde, som passede til småskalajagt og varierende dansk terræn.
Racen er stor og robust (hanner ca. 54–60 cm, tæver 50–56 cm; typisk 26–35 kg), med kort, tæt pels, som er let at holde, og en klassisk farvetegning i hvid med brune plader og pletter. Levetiden ligger typisk omkring 12–14 år. Gammel Dansk Hønsehund er ikke hypoallergen. Det, der historisk gjorde den uvurderlig, var kombinationen af en særdeles fin næse, mental ro, samarbejdsvilje og evnen til at arbejde længe uden at “koge over”. Hundene skulle kunne søge systematisk i lav veksel, fryse i et stabilt stand for agerhøns og fasan, holde ro for opfløj og skud, og efterfølgende apportere sikkert til hånd. Samtidig var de nyttige som sporhunde, når en hare eller fugl var anskudt, og de skulle kunne præstere i kulde, vind og gennem krat.
Racen var tæt på at forsvinde i begyndelsen af 1900-tallet, men engagerede avlere genopbyggede bestanden. I dag anerkendes den i FCI gruppe 7 (stående jagthunde), og den bærer fortsat sin oprindelige arbejdsprofil: en rolig, trofast markkammerat, der prioriterer næse, kontakt og fornuft over spektakulær fart.

I dag er Gammel Dansk Hønsehund først og fremmest en alsidig jagt- og arbejdshund i hænderne på jægere, der ønsker en kontrolleret, effektiv og stabil partner. Den trives i markjagt på fasan og agerhøne, i skov på skovsneppe, og den kan løse apporteringsopgaver på både land og i vand, når andejagten kalder. Takket være dens naturlige sporvilje bruges racen desuden som schweisshund til eftersøgning af klovbærende vildt, hvor dens rolige tempo og koncentration er en klar fordel på lange, komplekse spor.
Det metodiske søg og den solide næse gør racen egnet til moderne næsearbejde ud over jagten, eksempelvis DKK Nose Work, mantrailing på hobbyplan eller praktisk eftersøgning i regi af lokale vildtplejelaug. Den kan også begå sig i rally og lydighed, hvor dens biddelighed og rolige væsen skinner igennem, om end den sjældent konkurrerer på topniveau i discipliner, der belønner høj intensitet og eksplosivitet.
Som arbejdshund i hverdagen kræver den struktureret motion og målrettede opgaver. En voksen hund har typisk behov for 1,5–2 timers daglig aktivitet fordelt på fysisk motion og mentalt arbejde, hvis den ikke jager. Racen er komfortabel i vand, men den er ikke en udpræget vandapportør på linje med retrievere og bør tilvænnes gradvist. Dens væsen er venligt, roligt og stabilt, hvilket gør den relativt let at håndtere i bynære omgivelser, forudsat at næsen får lov at arbejde kontrolleret, og at man træner en pålidelig indkald og ro på post.
Kort sagt: Gammel Dansk Hønsehund er stadig, hvad den altid har været – en praktisk, samarbejdende og alsidig jagthund, som med den rette ledelse løser moderne arbejdsopgaver med beskedent drama og høj pålidelighed.

Nøglen til en velbalanceret arbejdende Gammel Dansk Hønsehund er en plan, der prioriterer næsearbejde, ro og kontakt før fart. Byg fundamentet tidligt: socialisering, tryghed i nye miljøer, kontaktøvelser, indkald på fløjte og en sikker “bliv”-adfærd. Brug korte, velplanlagte sessioner (3–6 minutter), så hunden altid slutter med succes og ro i kroppen.
Søg og stand: Lær hunden et overskueligt søgsmønster i lav vegetation med let medvind, så du kan læse hundens næse. Beløn drejninger mod vinden og kontakt til fører. Overfør gradvist til naturlig fært fra tamfugle eller dummy med fjerduft. Når hunden spontant “fryser” i stand, forstærk roen ved at gå roligt op på siden, vente et øjeblik og så trække væk igen. Målet er ro før, under og efter fugl.
Ro for opfløj, skud og fald: Byg roen separat, før du blander jagtens højdepunkter ind. Træn “sit/lig” på afstand med stopfløjte, og beløn med rolig tilgang. Introducér skud gradvist på afstand, når hunden arbejder med en opgave, og øg intensiteten langsomt.
Apportering og dirigering: Træn grib, hold og aflevér-til-hånd i roligt tempo. Indfør herefter land- og vandapporter med skjulte nedlæggelser. Brug liner og placeboards til at strukturere afsendelser. Lær simple højre/venstre-signal og fremsendelser på korte afstande, før du øger sværhedsgraden.
Schweiss og spor: Start med 100–200 m spor med klov og få ml blod, ét–to knæk, og en liggetid på 2–3 timer. Øg gradvist længde, kompleksitet og liggetid (op til 20 timer). Brug sele og sporline, hold lav stemmeføring, og lad hunden bære tempoet.
Kondition og fysik: Racen er tungere bygget end mange andre stående hunde og har gavn af målrettet styrke og udholdenhed. Indfør intervaller i trav på blødt underlag, bakke-arbejde, balanceøvelser på puder og svømning i lunkent vand. Klip kløer kort, pas på trædepuderne, og vær varsom med varme.
Ugeplan, eksempel:
– Mandag: 30 min marchtræning + 2 x 200 m spor.
– Tirsdag: Søg i lav vegetation 15 min + ro-træning 2 x 3 min.
– Onsdag: Apport på land (3 enkeltmarkeringer) + stopfløjte.
– Torsdag: Hviledag med snusemåltid og balanceøvelser.
– Fredag: Vandtilvænning 10–15 min + kort dirigering.
– Lørdag: Kombipass med stand, ro og enkelt skud på afstand.
– Søndag: Længere skovtur 60–90 min i line med kontrollerede fri-søg.

Dansk Kennel Klub og specialklubber for stående jagthunde udbyder prøver, som dokumenterer hundens arbejdsevner og giver en klar træningsretning. Gammel Dansk Hønsehund kan starte på markprøver (forår og efterår), hvor søgsmønster, næse, stand, ro for fugl og samarbejde vurderes i åben klasse og vinderklasse. Der findes også internationale FCI field trials, hvor toppræstationer kan udløse CACIT.
Apporteringsprøven for stående jagthunde tester bl.a. søg, markeringer, dirigering og vandapport, samt skudfasthed og ro. Den er et godt pejlemærke for en alsidig jagthund, der skal fungere på praktisk jagt.
Schweissprøverne (typisk 400 m og 1000 m, med liggetider på 3 eller 20 timer) dokumenterer sporarbejdets kvalitet. Forberedelserne bør omfatte varierende underlag, forældende spor, knæk, tilbagegange og blodmængder, så hunden lærer at holde linjen uden at overdrive tempoet.
Derudover kan racen konkurrere i DKK Nose Work (spor og kegler), rally lydighed og klassisk lydighed, hvor titler og point kan indhentes på tværs af klasser. Selvom racen næppe dominerer sportsgrene, der kræver eksplosiv drive, kan den opnå høje, stabile resultater med ro, struktur og næsearbejde som kerne.
Praktiske skridt: Læs de gældende prøveprogrammer i god tid, træn i prøvelignende miljøer (vind, terræn, forstyrrelser), og lær din hunds tempo og fejlstrategier at kende. Sørg for lovpligtige hundetegn og vaccinationer, og medbring altid vand, skygge og førstehjælpskit til poter og hale. Ønsker du at avle på en arbejdshund, er sundhedsundersøgelser som HD/AD-røntgen, øjenlysning og en dokumenteret arbejdsprøvehistorik ansvarlig praksis, fordi avl på funktion og sundhed, i kombination, bevarer racens styrker.

Som familiehund er Gammel Dansk Hønsehund rolig, venlig og knytter sig stærkt til sin flok. Dens temperament gør den ofte børnevenlig, men dens størrelse og hale i niveau med bordkanten kræver opsyn med små børn. Det afgørende skel mellem en god familiehund og en frustreret hund i denne race er mængden og kvaliteten af arbejdslignende aktiviteter. En daglig tur rundt om kvarteret er sjældent nok; den har brug for målrettet næsearbejde og struktureret træning for at være stille og afslappet i hjemmet.
Bor du i lejlighed, kan racen stadig trives, hvis du kompenserer med planlagte træningspas, friløbstid i sikre omgivelser og ro-træning, så den lærer at slukke. Et hus med have gør hverdagen nemmere, men haven er ikke en erstatning for arbejde med næse og hjerne. Racen er komfortabel i vand og arbejder gerne i koldt, dansk klima, men den har brug for gradvis tilvænning til både vand og varme.
Pelsplejen er enkel: ugentlig børstning og aftørring efter jagt holder pelsen sund. Hængeører kræver jævnlig inspektion og tørring for at forebygge ørebetændelse. Fodring bør ske i to måltider dagligt, og undgå hård aktivitet én time før og efter fodring, fordi dyb brystkasse kan øge risikoen for oppustethed og, i sjældne tilfælde, mavedrejning. Hold vægten slank; en tung, utrænet hund belastes unødigt i hofter og albuer.
Som arbejdshund i familien er den allerbedst, når dens naturlige styrker får retning: næsen, roen og samarbejdet. Giv den faste rutiner, klare regler og regelmæssige opgaver, og du får en pålidelig, mild og særdeles tilfreds makker – i jagtsæsonen såvel som uden for.