Gammel Dansk Hønsehund vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Gammel Dansk Hønsehund er en robust, stor stående jagthund med kort, tæt pels uden egentlig underuld. Det giver en vis modstandsdygtighed mod vind og let kulde, men ikke den samme kuldetolerance som nordlige slædehunde. Aktivt bevæger den sig fint i temperaturer ned til omkring -5 °C, hvis vejret er tørt og stille, mens stillestående perioder, våd sne og blæst hurtigt kan køle den ned. Nogle retningslinjer er nyttige: Ved 0 °C og vådt føre, brug dækken under pauser; ved -5 til -10 °C, hold turene korte og fokuserede; under -10 °C, begræns udetiden til 15–20 minutter ad gangen, især for unghunde, seniorer og slankbyggede individer.

Hold øje med tegn på kuldestress, som hunden ikke selv korrigerer for: skælven, stiv eller anspændt gang, løftede poter, sammenkrøbet kropsholdning, piben, langsom reaktion, blegt eller blåligt væv på poter og øreflipper. Frostskader rammer typisk ører, hale og trædepuder og kan vise sig som kolde, hårde områder, der senere bliver røde og ømme. Hvis hunden bliver for kold, skal den varmes gradvist op i læ og tørres helt, før et let dækken lægges på; undgå meget varmt vand, som kan skade vævet. Vindafkøling, høj luftfugtighed og våd pels forstærker kulden betydeligt, hvorfor tørhed og læ er lige så vigtige som temperaturen i sig selv.

Racen arbejder gerne med næsen, hvilket øger luftskiftet og energiforbruget. I koldt vejr kan en aktiv voksen få brug for 5–15 % mere foder, men vægten skal stadig overvåges, så overvægt ikke sniger sig ind. Acclimatisér gradvist over 10–14 dage, så poter, muskler og kredsløb tilvænnes. Hvalpe, tynde hunde og ældre med begyndende stivhed køler hurtigere, og de bør have kortere, hyppigere ture med mere indendørs aktivering mellem turene.

Den korte pels beskytter begrænset mod gennemtrængende kulde og regn, så et velsiddende dækken er et reelt komfort- og sundhedsplus for Gammel Dansk Hønsehund. Vælg et softshell- eller regndækken til våde dage og et foret vinterdækken til frost. Pasform er afgørende på en dybbrystet race: mål ryglængde fra nakkeknude til haleansats, brystomfang det bredeste sted og halsomkreds. Dækkenet bør dække bryst og mave godt, uden at hæmme skulderfriheden; Y-formet front giver naturlig forbenstrin. Benstropper kan hjælpe i blæst, men må ikke gnave.

Poterne behøver ekstra tanke. Vinterstøvler med skridsikre såler beskytter mod salt, skarpe isskorpers ridser og frostbid. Start tilvænning indendørs i korte intervaller og brug to velcroremme pr. støvle for at mindske vrid. Alternativt eller supplerende kan du bruge potevoks før turen som barriere mod salt og efter turen for at fastholde fugt. Refleksvest, reflekssnore og en lille LED-lampe i halsbåndet øger synligheden i tusmørke, hvilket er vigtigt for en jagthundetype, som gerne arbejder med næsen og kan komme et par meter væk i mørket.

Vælg en ergonomisk Y-sele med god trykfordeling; den beskytter halsen, når hunden pludselig standser på glat underlag. Et håndklæde i mikrofiber eller en tørredragt i bilen og ved hoveddøren gør det hurtigt at få pelsen tør og varm. Overvej skridsikre dækkesokker til indendørs brug på glatte gulve efter turen. Husk giftforebyggelse: Opbevar frostvæske utilgængeligt; selv små mængder er livsfarlige. Skyl og tør udstyret jævnligt for at undgå hudirritation fra indtørret salt og snavs.

Gammel Dansk Hønsehund er avlet til rolig, målrettet søg og sikker stand, ikke til hovedløs sprint. Vinteren kræver derfor planlagt, skånsom aktivitet, som tilfredsstiller næse og hjerne, uden at udsætte led og sener for glatte underlag. Start altid med 5–10 minutters opvarmning i snor: skridt, let trav, slalom omkring træer og cirkler i roligt tempo. Tilføj 4–6 korte, kontrollerede apporter på blød sne eller græs uden is, og lav søgeopgaver, hvor godbidder eller en dummy gemmes i lækroge, så vinden ikke køler. Afslut med 3–5 minutters afjog og passiv tørring i læ.

Indendørs kan to til tre træningspas á 8–12 minutter holde sindet mæt: target-træning til en platform, grundlæggende lydighed, næsearbejde med teposer eller krydderier i perforerede beholdere og problemløsningslege, som aktiverer uden at stresse. Et hunde-løbebånd kan bruges til jævn trav i 10–20 minutter, men introducér det gradvist med belønning og uden træk. Undgå cykling og hårde retningsskift på glat underlag, som kan belaste korsbånd og tæer. Vandarbejde i søer frarådes, når vandet er under 8–10 °C, da den korte pels ikke varmer nok i koldt vand.

Fodringsstrategi er vigtig hos en stor, dybbrystet race. Undgå store måltider 60–90 minutter før og efter intens motion for at reducere risikoen for mavedrejning. Del i stedet dagens ration i to til tre mindre måltider, og tilbyd lunkent drikkevand før turen. Planlæg hviledage eller lette dage, når underlaget er spejlglat, og skift fokus til mental stimulering og stille næsearbejde indendørs.

Trædepuderne er første kontakt med vinteren. Hold neglene korte, så poterne ruller korrekt over underlaget; for lange negle øger risiko for vrid og bristede kløer på is. Klip forsigtigt den lange pels mellem trædepuderne, så der ikke dannes smertefulde sne- og isklumper. Påfør potevoks 15–20 minutter før turen, så voksen når at hærde som en beskyttende film, og gentag et tyndt lag efter turen for at forsegle fugt. Ved ture på stærkt saltede veje, giv støvler prioritet.

Efter hver tur skylles poter, mave og evt. hængeører i lunkent vand for at fjerne salt og kemikalier, og huden tørres grundigt, især mellem tæerne. Tjek for små rifter, revner og rødme; små overfladiske revner kan støttes med en pote-balsam med bivoks og panthenol. Ved tydelig ømhed, halthet, hævelse eller vedvarende slikken, bør dyrlægen kontaktes, da bakterier let får fat i vinterrevner. Lær støvlebrug med positiv tilvænning: Lad hunden snuse, beløn for at stikke poten i, luk i få sekunder, og øg gradvist tiden over 5–7 dage. Vælg modeller, som lukker over karpalleddet med dobbelt velcro, så de ikke ryger af i dyb sne.

På glatte fortove kan skridsikre gummisåler give greb og forebygge forstuvninger. Hav et lille førstehjælpskit i entréen: sterilt saltvand, gaze, elastisk båndage, en ren potesok og en klotang. Husk, at også albuer og haser kan blive tørre; en tynd barrierecreme på udsatte, hårløse områder kan forhindre irritation fra sne og slud, når hunden lægger sig ned i pauser.

Når temperaturen falder, bliver hjemmet hundens restitutionsrum. En kortpelset, stor og dybbrystet hund mister relativt hurtigt varme i hvile, og den trives bedst med en lun, men tør soveplads. Placér sengen i trækfrit område, helst hævet fra kolde gulve, og vælg en ortopædisk madras, som aflaster hofter og albuer. Et let, åndbart dækken kan bruges i hvile, hvis huset er køligt. Hold stuetemperaturen omkring 18–21 °C og luftfugtigheden på 40–50 %, så hud og luftveje ikke udtørrer; en luftfugter med hygrometer gør det let at styre. Læg skridsikre løbere på glatte gulve, så hunden får stabilitet, når den rejser sig.

Tør altid pels og ører helt efter våde ture; hængeører kan ellers danne grobund for øregangsbetændelse. Børst 1–2 gange ugentligt med en gummistrigle for at fjerne løse hår og stimulere hudens talgproduktion. Et tilskud af fiskeolie kan understøtte hud og pote-elasticitet i den tørre sæson, men dosering bør afklares med dyrlægen. Planlæg daglige indendørs aktiviteter: slikkemåtter, frys-selv foderpuzzle, næsespor gennem huset og rolige apportøvelser i gangarealer. Korte, fokuserede træningspas trætter mentalt, uden at overophede eller belaste led.

Sikkerhed hører med: Afskærm brændeovn og pejs, undgå varmekabler uden opsyn, og brug CO- og røgalarmer. Vand tilbydes lunkent for at fremme indtag. Hold faste rutiner for hvile efter kuldeture, så muskler kan varme op og restituere. Og husk vægtkontrol: Mindsk rationerne en anelse på inaktive dage, men øg dem moderat i perioder med øget energiforbrug. Seniorer kan have gavn af trinsikring, ramper til sofa og bil samt blide udstræk efter tur, hvilket sammen med varme underlag mindsker stivhed i koldt vejr.