Sommeromsorg for Gammel Dansk Hønsehund: Sikkerhed i varmen

Gammel Dansk Hønsehund er en stor, atletisk stående fuglehund, skabt til lange dage i marken. Om sommeren arbejder dens krop hårdt for at holde en stabil kernetemperatur, og det sker primært via gisp (fordampningskøling) og varmeafgivelse gennem ører og poter. Pelsen er kort og tæt, hvilket giver god bevægelighed og hurtig tørring, men den giver kun begrænset isolering mod kraftig sol. Den typiske hvide bundfarve kan reflektere noget varme, men de brune felter kan blive meget varme i direkte sol, hvorfor skygge er vigtig.

Denne race har udpræget jagtlyst og kan “køre på næsen”, selv i hede. Det betyder, at den ikke altid regulerer sit aktivitetsniveau selv. Ejerens vigtigste opgave er derfor at styre intensitet og varighed af træning. Husk, at høj luftfugtighed forringer fordampningskølingen, så 22–24 °C med høj luftfugtighed kan være lige så belastende som 28–30 °C i tør luft.

Lær racens tidlige tegn på varmestress at kende: rastløshed, tiltagende gisp med bred, flad tunge, glasagtige øjne, nedsat respons, klodset bevægelse og mørkerøde tandkød. Avancerede tegn inkluderer opkast, diarré, svaghed og kollaps. En normal temperatur ligger cirka mellem 38,0 og 39,2 °C; over 40,0 °C er en akut faresituation.

Hydrering er afgørende. Som tommelfingerregel drikker en voksen Gammel Dansk Hønsehund 50–100 ml vand pr. kg kropsvægt pr. døgn i hvile. I varme og under aktivitet kan behovet fordobles. For en 30 kg hund svarer det til 1,5–3 liter i basis og op til 3–5 liter i varme perioder, fordelt over dagen. Brug helst flere små drikkepauser, ikke store mængder på én gang. Kombinér med pauser i skygge og let luftcirkulation, så hunden kan komme ned i gear mellem arbejdsintervallerne.

Planlægning slår heroisme. Læg de fysiske aktiviteter i de køligste timer, typisk før kl. 9 og efter kl. 20, og hold midt på dagen til næsearbejde, ro-træning og lette søgelege i skygge. Vælg ruter med naturlig skygge og adgang til vand, men vær kritisk med badespots (se sikkerhed).

Køling virker bedst, når den hjælper kroppens egen fordampning. Brug en kølemåtte eller et fugtigt, køligt (ikke iskoldt) håndklæde at ligge på. Dæk ikke hunden til, da det kan fange varme. Køleveste kan være glimrende under bytur eller let træning; væd vesten i koldt vand, vrid den op, og lad luft cirkulere. En lille, batteridrevet ventilator i buret eller bilen (når I er sammen) giver ekstra komfort.

Ved tegn på overophedning: flyt straks i skygge, tilbyd små slurke vand, og start aktiv nedkøling med køligt vand på områder med tynd pels og god blodgennemstrømning – lysken, armhuler, indersiden af baglår og bug. Brug en sprøjteflaske eller hæld let over. Undgå isbad, da for koldt vand kan give perifer karkontraktion og bremse varmeafgivelsen. Mål temperaturen, hvis muligt, og stop aktiv nedkøling, når den når cirka 39,0–39,5 °C for at undgå underafkøling. Søg dyrlæge ved mistanke om hedeslag.

Husk poterne. Asfalt og sand kan blive brændende. Test underlaget ved at holde hånden på overfladen i 7 sekunder; er det for varmt for din hånd, er det for varmt for hundens poter. Skyl og tør poterne efter ture, og brug potesalve ved slitage. Undgå snude-kurv, der begrænser gisp, medmindre den er åben og godkendt til løb.

Den vigtigste regel først: Lad aldrig din hund være alene i bilen, ikke engang med vinduet på klem. Temperaturen kan stige til livsfarlige niveauer på få minutter. Planlæg ærinder, så hunden ikke skal vente i bilen, eller rejs to personer, så én bliver hos hunden med cross-ventilation og aktiv køling.

Vand og badning kræver omtanke. Undgå søer med mistanke om blågrønne alger (cyanobakterier): vandet kan se ærtesuppegrønt ud eller danne skummende belægninger. Skyl altid pelsen efter saltvand, og tilbyd ferskvand, så hunden ikke drikker havvand. Hold bade kortvarige og leg roligt; vandforgiftning kan opstå ved at sluge store mængder vand i gentagne apporter. Tør ørerne skånsomt efter bad for at forebygge ørebetændelse.

Tjek for flåter efter hver tur i højt græs og skov. Overvej en forebyggende løsning (tablet, spot-on eller halsbånd) efter aftale med dyrlæge. Flåter kan bære Borrelia, og TBE findes i visse danske områder. Undgå krat med græsaks; de kan trænge ind i øjne, ører og mellem tæer. Vær også opmærksom på hugorme i hedeområder; ved mistanke om bid: hold hunden i ro, bær den til bilen, og kør direkte til dyrlæge.

På stranden gælder i Danmark som hovedregel snorpligt fra 1. april til 30. september. Respekter lokale skilte, vildtlevende fugle og varmt sand. Ved grill og picnic: hold afstand til grillrester, majs- og benaffald, og undgå fedtrigt madaffald, der kan udløse mave-tarm-problemer. Hav et sommer-førstehjælpskit med saltvandsampuller til øjne, pincet til flåter/græsaks, elastikbind, køleklud og dyrlægens nummer.

Racen har kort, tæt pels, som er let at vedligeholde, men den fortjener alligevel fast sommerpleje. Børst 1–2 gange om ugen med en gummistrigle eller blød børste for at fjerne løse hår og sand, og for at stimulere hudens naturlige olier. Bad kun efter behov, og brug en mild hundeshampoo; for hyppige bade kan udtørre huden og øge risikoen for irritation og hotspots.

Solbeskyttelse er relevant for lyse områder med tynd pels, for eksempel bugen, næseryggen og eventuelle lyserøde ørekanter. Brug en hundesikker solcreme uden zinkoxid og PABA, og påfør 20 minutter før ophold i stærk sol. Alternativt: fysisk skygge, T-shirt/tynd dækkende trøje i pauser, eller hold jer i læ under træer og solsejl.

Ørerne kræver særlig opmærksomhed efter svømmeture. Tør forsigtigt med vatrondeller i det synlige område, og brug evt. en skånsom ørerens efter aftale med dyrlægen, hvis hunden bader ofte. Hold øje med rødme, kløe eller rysten på hovedet. Tjek jævnligt huden mellem tæerne og i armhuler og lyske for rødme, især hvis hunden går med sele; fugt og friktion kan give hotspots.

Poterne slides mere om sommeren. Klip kløer jævnligt, og hold øje med revner i trædepuderne. En let potesalve kan hjælpe, men undgå at gøre poterne glatte før aktivitet. Et tilskud af omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) kan støtte hud og pels, men drøft dosering med dyrlægen.

Undgå at barbere pelsen i bund; den korte pels beskytter mod sol og mindre rifter. En velplejet, kort naturpels regulerer faktisk varmen bedre end en nedbarberet hudflade.

Gammel Dansk Hønsehund trives med opgaver, der aktiverer næse og hjerne. Om sommeren flytter vi fokus fra tempo til teknik. Planlæg korte, men meningsfulde sessioner i skygge: markeringer med dummy i let terræn, linjeføringer og ro ved fod. Nosework og spor kan lægges i morgengry eller skumring, hvor du udnytter køligere temperaturer og en mere stabil fært.

Vandarbejde kan være en skøn variation, hvis sikkerheden er i orden. Brug line de første gange ved sø og å; tjek for strøm, skarpe kanter og alger, og vælg lavt, sikkert indløb. En svømmevest til hunde giver opdrift og håndtag, hvis I skal op i kajak eller på SUP. Hold intervallerne korte (1–3 minutter) med pauser på land mellem hver runde, så du undgår overtræthed og vandslugning. Skyl og tør efterfølgende.

På varme dage er mentaltræning guld værd. Læg foder i spredte søg i græsset, brug frosne fyldte aktivitetslegetøj i skygge, og træn targets, næsedot og diskrimination. Hold en logbog over temperatur, luftfugtighed og hundens respons; skaler belastningen ned ved 20–22 °C og høj luftfugtighed, og undgå højintensiv træning fra cirka 25–28 °C og opefter.

Rejser I i bil, så sørg for god ventilation, lystæppe over buret (ikke lukket), kølemåtte og hyppige vandpauser. Planlæg ruter med skyggefulde stop og korte stræk. Brug sele/bur for sikkerhed, og hav altid en back-up-plan, hvis steder ikke er hundevenlige. Respekter lokale snorregler, især ved strand og naturreservater, og hold særligt øje med jordhvepse og tidsler i åbne marker. Med omtanke, struktur og pauser kan racens rolige, fokuserede temperament få de bedste sider frem – også i høj sommer.