Hvalpeopdragelse af Gravhund: Fra dag ét til voksen

Velkommen hjem er starten på et helt liv med en Gravhund, og de første dage sætter tonen. Forbered et roligt, sikkert område med en hvalpegård eller et bur, hvor hvalpen kan sove og lande, når verden bliver stor. Gravhunde er langryggede og sårbare over for spring, så sæt babygitre ved trapper, brug ramper til sofa og seng, og lær tidligt, at hoppes ikke er tilladt. Bær altid hvalpen med en hånd under brystet og den anden, der støtter bagparten. Aftal et sundhedstjek hos dyrlægen inden for 48–72 timer, få lagt plan for vaccination, ormebehandling og drøft rygsundhed (Intervertebral Disc Disease, IVDD), som racen er disponeret for.
Skab en forudsigelig døgnrytme: korte legetider, hyppige lure og toiletbesøg ude efter søvn, leg og måltider. Vælg et fast toilethjørne i haven, sig et cue-ord (f.eks. “tis-tis”), og beløn generøst, når det lykkes. Nætterne bliver lettere med et bur tæt på sengen de første uger, så hvalpen føler sig tryg. Gravhunde er selvstændige og nysgerrige, så sørg for et solidt hegn og fjern små fristelser på gulvet. Introducér sele og let line indendørs, og hav ID-mærkning i orden.
Gør kropshåndtering til en leg fra dag ét: kig ører, åbn munden kort, rør poter og hale, og giv en godbid, når hvalpen er rolig. Pelstype afgør pleje: glathåret kræver let børstning, langhåret jævnlig gennemredning, og ruhåret desuden trimning senere. Hold kløerne korte, og begynd tandbørstning med hundetandpasta tidligt. Hold maden enkel, følg opdrætterens fodringsplan, og undgå overfodring – overvægt øger risikoen for rygproblemer. Motionen bør være kort og nænsom, højst få minutter pr. leveuge ad gangen, og med plads til at snuse. Sådan skaber du tryghed, relation og gode vaner, der holder.

Gravhunden er kvik, spidsfindig og selvsikker. Træningen lykkes bedst med korte, sjove sessioner på 3–5 minutter, høj belønningsfrekvens og klar timing. Brug gerne klikker eller et fast markeringsord (“dygtig!”). Start med navn-respons og “Se på mig”, så du kan få opmærksomhed, selv når næsen fanger en spændende fært. Indlær “Sit”, “Dæk” og “Bliv” på rolige steder uden forstyrrelser, og beløn første lille succes – gravhunde lærer gerne, når gevinsten er tydelig.
Indkald er livsvigtigt, fordi racen er næsefast og vil forfølge et spor. Brug fløjte eller et unikt kald, træn på langline, og beløn med jackpot, når hvalpen kommer første gang. Træn “Slip”/“Føj” og “Lad være”, så du kan styre jagt- og tyggetrang på gåture. Indfør en målmatte (“Plads”) for ro: send hvalpen på måtten, beløn liggeadfærd, og brug den ved gæstebesøg eller ved dørklokke. Snusearbejde er fremragende til Gravhunde: simple godbidsøg, fødekasser eller “Find legetøjet”-lege tilfredsstiller instinkt og trætter mentalt, uden belastning af ryggen.
Gåture klares bedst i Y-sele for at skåne nakke og ryg. Øv løs line ved at belønne, når linen hænger, og skift retning, før trækket opstår. Lydtræning mod gøen: lær “Stille” ved først at markere et sekunds pause i gøen, beløn stille adfærd, og giv herefter en opgave, hvalpen kan lykkes med (f.eks. target på hånd). Undgå hop og høj belastning i øvelser; brug i stedet shaping og små handlinger. Med tålmodighed og humor får du en samarbejdsvillig lille jæger, der elsker at lære.

Hustrening er et spørgsmål om timing, rutine og management. Gravhunden har lille blære og stor vilje, så planlæg faste ture ud: straks efter søvn, leg og måltider, samt hver 30.–60. minut i starten. Bær hvalpen ud til et fast sted, sig dit toilet-cue, og beløn med noget ekstra lækkert sekunder efter, at tisset er færdigt. Hold indendørs frihed begrænset med hvalpegård, børnehegn og line, så uheld forebygges. Nattetisseri minimeres ved at samle vandindtag i dagtimerne (uden at tørste), en sidste tur sent og evt. én kort nattepause de første uger.
Uheld sker, men skæld aldrig ud; rens med enzymatisk rens, så du fjerner lugtsporet. Lær hvalpen at give signal: hæng en klokke ved døren, og beløn, når den puffes før tur. Brug bur eller en sikker soveplads til at støtte renlighed, men kun med gradvis tilvænning – buret skal være trygt, ikke straf. Gravhunde kan være stædige i regn og kulde; en god pasform i regndækken kan gøre underværker.
Hold øje med sundhedstegn: hyppig, smertefuld urinering eller blod i urinen kræver dyrlæge. Fodr 3–4 små måltider om dagen i starten for stabilt blodsukker; racen er disponeret for metaboliske tilstande som diabetes i voksenalderen, så vægt og rutine er vigtige. For at mindske senere risiko for maveproblemer (bl.a. oppustethed), lad måltiderne falde til ro, før I leger. Efter nogle uger kan de fleste Gravhunde holde sig 3–4 timer om dagen og længere om natten. Konsekvent struktur, klare rutiner og generøse belønninger er nøglen.

Det afgørende socialiseringsvindue løber primært fra ca. 8–16 uger. Målet er kontrollerede, positive møder med verden: mennesker i alle aldre og kropsformer, rolige hunde af forskellige størrelser, kørestole, paraplyer, lyde, bymiljø, landliv, samt håndtering hos dyrlæge og groomer. Gravhunden er årvågen og kan gø; normalisér indtryk ved at belønne rolig adfærd på afstand, før I går tættere på. Introducér nye underlag (metalriste, grus, vådt græs), korte bilture i sikker transportkasse og korte besøg i butikker, hvor hunde må være.
Af hensyn til ryggen, træn ramper frem for trapper, og lav “op og ned”-ritualer, så hvalpen beder om hjælp i stedet for at springe. Lær hvalpen at bytte legetøj og tyggeben, og betal generøst, så du forebygger ressourceforsvar. Med børn: etabler regler for rolig kontakt, og giv hvalpen en “frizone” (måtte/bur), hvor den altid er i fred. Arbejd med lyddesensibilisering (torden, fyrværkeri) ved meget lave lydniveauer, mens du fodrer godbidder og leger.
Som næsearbejdende jagthund trives Gravhunden med spor, godbidsøg og snusepuder. Brug langline på åbne arealer; indtil indkaldet er pålideligt, er fri løb en risiko. Overvej hvalpehold i en lokal klub (FCI/DKK), hvor der er fokus på belønningsbaseret træning og venlige hundemøder. Vælg legekammerater, der er rolige og kropsbevidste, så den lille ryg skånes. Sundhedsmæssigt er øjenkontrol relevant hos racen pga. risiko for Progressive Retinal Atrophy; merlefarver kan være forbundet med hørenedsættelse, så reagerer hvalpen ikke på lyde, bør du få lavet en høretest. God socialisering skaber en robust, nysgerrig og balanceret familiehund.

Unghundealderen kan være en “teenagefase”, hvor lydighed svinger. Bliv konsekvent, men venlig: træn korte sessioner dagligt, varier belønninger, og øg sværhedsgrad langsomt. Fortsæt med næseaktiviteter: spor på græs, simple slæbespor, godbidssøg i skovbunden – alt sammen lavrisiko for ryggen og fantastisk for træthed. Prøv rallylydighed, tricks og platformtræning; undgå høje spring og hårde stop. Hvis du ønsker agility, så hold bomme lave og fokusér på kontrol frem for tempo.
Ryg- og kernesundhed er livstema for Gravhunde. Indfør sikre øvelser 3–4 gange om ugen: kontrollerede “cookie stretches” (næsen mod hver hofte), lave forpotesløft mod en pude, langsom bakning 3–4 skridt og korte balanceøvelser på blødt underlag. Hold idealvægten; mærk ribbenene under et tyndt fedtlag, og justér kosten efter aktivitetsniveau. Planlæg årlige helbredstjek; drøft øjenlysning (PRA), tandstatus og blodsukker hos voksne, da racen har øget risiko for endokrine lidelser som Cushings og diabetes. Ved pludselig smerte, stiv ryg, slæbende bagben eller modvilje mod at hoppe, søg straks dyrlæge for at udelukke IVDD.
Arbejd forebyggende med alene-hjemme-træning: byg varighed i sekunder og minutter, mens du bruger aktivitetslegetøj og kamera til at monitorere. Håndtér gøen ved at fjerne vinduesudsyn, tilbyde tygning og snuselege, samt indlære rosignaler (“på plads”). Daglig motion op til ca. 1 time fordelt i to rolige ture og snusepauser er passende for de fleste voksne Gravhunde. Et lille hjem kan sagtens rumme store oplevelser: tydelig struktur, mentale opgaver og nænsom, konsekvent træning former den voksne, høflige og sunde Gravhund, der følger dig trygt gennem livet.