Greyhound og motion: Skab den perfekte motionsrutine

• Greyhounden er skabt til eksplosiv hastighed, ikke til maraton. Racen trives med korte, kontrollerede sprint kombineret med rolige gåture og mental stimulering. De fleste voksne Greyhounds klarer sig bedst med cirka 45–60 minutters samlet daglig aktivitet fordelt over dagen: to rolige gåture á 20–30 minutter og 2–3 ugentlige sprintsessioner i et sikkert, indhegnet område. Det matcher racens fysiologi med mange fast-twitch muskelfibre, som kræver højintens, kortvarig indsats efterfulgt af hvile. Samtidig er Greyhounds berømte sofakartofler, som restituerer dybt mellem aktivitetsblokke.
  På grund af et ofte stærkt jagtdriv bør al fri løb foregå i trygt indhegnede omgivelser eller på langline. En martingale-halsbåndsløsning er anbefalet, fordi den smalle hovedform gør det lettere at smutte ud af et almindeligt halsbånd. Overvej også en let Y-sele, der fordeler tryk behageligt, hvis din hund trækker.
  Planlæg ugen som en blanding af rolige ”sniffari”-gåture, hvor næsen får lov at arbejde, og korte fartlege. En typisk uge for en rask voksen kan se sådan ud:
• Man/ons/fre: 20–30 minutter rolig gåtur morgen og aften + 10 minutter næsearbejde indendørs.
• Tir/lør: Opvarmning 10 minutter, 3–5 sprint á 50–100 meter på blødt underlag med 2–3 minutters pause mellem, afslut med 10 minutters nedkøling.
• Søn: Langsom, sansende tur på 40–50 minutter i nyt miljø.
  Vælg altid underlag med omtanke: græs eller jord er ideelt til sprint, mens lange asfaltpassager øger risikoen for pote- og senebelastning. Husk, at Greyhounds er temperaturfølsomme på grund af lav fedtprocent og tynd pels; tilpas derfor intensitet og varighed efter vejr og terræn.

Hvalpe (2–14 måneder): Vækstpladerne lukker sent hos store racer, typisk 14–18 måneder. Undgå derfor tvungen løb, langdistancer, gentagne hop og glatte gulve. Brug tommelfingerreglen 5 minutters struktureret gåtur per månedsalder, op til to gange dagligt, og fokuser på miljøtræning, korte snuseture og blid kropskontrol (fx langsomme sit–stå, target-træning og lave cavaletti). Lege med jævnaldrende på blødt underlag, i korte intervaller, er fine, så længe legen er balanceret.
Unge/nyadopterede ex-racers: Giv 2–4 ugers ”dekomprimering”, hvor nerver, poter og hud vænner sig til hverdagslivet. Start med 2 rolige gåture á 15–20 minutter dagligt. Uge 3–4 kan du indføre kontrollerede accelerationer: 3 x 20–30 sekunders løb i line eller i indhegning, med 2–3 minutters pause. Uge 5–6: 4–5 gentagelser og længere opvarmning/nedkøling. Lær samtidig sikker indkald på langline og impulskontrol omkring katte og smådyr.
Voksne (fuldt udvoksede): Hold en base af daglige gåture og mental stimulering. Tilføj højintensitet 2–3 gange ugentligt, men giv 48 timers pause mellem sprintdage for at minimere risikoen for muskelstræk og tåskader. Variér ruter og underlag for både hjerne og krop.
Seniorer (7+ år): Prioritér hyppigere, kortere ture (2–3 x 15–25 minutter) med fokus på ledvenlige underlag. Lette bakker, kontrollerede tempoændringer og balanceøvelser vedligeholder styrke og proprioception. Øg opvarmning og nedkøling, og overvej skånsom vandterapi eller gåbånd hos fysioterapeut, hvis stivhed eller slidgigt viser sig. Justér træningen ved tegn på træthed, halthed eller nedsat lyst til aktivitet, og tal med dyrlægen om smertehåndtering, hvis nødvendigt.

• Selv en fartglad Greyhound har stor gavn af indendørs hjernegymnastik, som trætter mentalt og kan dæmpe jagtdriv i hverdagen. Prioritér 10–20 minutter dagligt med:
• Næsearbejde: Snusemåtter, ”find godbidden”-lege, duftbeholdere og simple spor i hjemmet. Opbyg sværhedsgrad gradvist, så hunden forbliver engageret.
• Pusleskåle og foderlege: Spred foder i huset eller i græsset i haven; brug KONG/bamse fyldt med foder for rolig aktivering.
• Trick- og klikkertræning: Target, ”chin rest”, næsedut, snurren, buk, og ro-på-måtte. Hold sessioner korte og positive for at passe racens følsomme natur.
• Core- og mobilitetsøvelser 2–3 gange om ugen: Kontrollerede sit–stå–plads, langsomme vægtskift, cookie-stretches (næse til skulder/hofte/bryst), lave cavaletti (5–10 cm) på skridsikkert underlag, og bagpartsbevidsthed på en bom eller lav platform.
• Let indendørs leg: Trækleg med regler (”slip” på signal), eller en flirtpole i korte, kontrollerede intervaller (2–3 minutters leg, 2 minutters pause, 2–3 runder). Undgå vilde retningsskift på glatte gulve; brug tæpper eller yogamåtter.
  Et gåbånd kan bruges til skånsom kondition på regnvejrsdage: start ved 3–4 km/t i 5–10 minutter og byg gradvist op til 15–20 minutter; hold altid opsyn, og anvend sele fremfor halsbånd. Afslut indendørs pas med 2–3 minutters rolig stræk og berøring, så Greyhounden lærer at koble af efter aktivitet. Husk, at racens tynde hud er sårbar; undgå skarpe kanter, og klip kløer ugentligt for at bevare god potestilling og greb.

• Udendørs motion er kernen for Greyhounds, men vælg aktiviteter, der matcher sprintprofilen og følsomheden for vejr.
• Sniffari-gåture: 30–40 minutter i nyt miljø med masser af ”snuse-stop” giver mental tilfredsstillelse. Brug 5–10 meter langline på sikre arealer for mere naturlig bevægelse og bedre indkaldstræning.
• Sprints i indhegning: 3–5 korte reps á 50–100 meter på græs/jord, adskilt af gå-pauser. Overvej mundkurv ved leg med artsfæller for at forebygge hudrifter under høj arousal.
• Lure coursing og straight racing: Fantastisk for motivation og eksplosivitet. Start med kortere heats og lang nedkøling. Maksimér restitution mellem events, og undgå flere højintense aktiviteter på samme dag.
• Blide trailture: 45–60 minutters vandring på skovstier for en rask voksen, med pauser hver 15.–20. minut for padetjek og vand. Undgå skarpe sten og varm asfalt; brug poterbeskyttelse eller sko ved ru underlag.
• Strand: Korte spurter på fast sand tæt ved vandlinjen er skånsomt. Undgå dybt, løst sand og stærk sol; skyl salt af poter og pels.
• Caniwalk/canicross: Gå/løb i intervaller (fx 2 min jog/2 min gang) i 15–25 minutter for trænede voksne. Høj hastighed over længere tid frarådes. Cykling kun i meget roligt tempo og korte stræk, hvis hunden er vant til det og vejene er sikre.
• Svømning: Nogle Greyhounds er usikre i vand pga. kropsbygning og lav fedtprocent; brug altid svømmevest og lav, sikker indgang. Hydroterapi under faglig supervision er et godt alternativ.
  Udstyr: Martingale-halsbånd eller Y-sele, refleks/gps på mørke ture, og let dækken ved køligt vejr. Medbring vand, sammenklappelig skål og lille førstehjælpskit til poter og hud.

Sikkerhed starter med god planlægning. Opvarm 5–10 minutter med rolig gang og blide vendinger før sprint; nedkøl 10 minutter efter. Hold 48 timers mellemrum mellem højintense dage for at beskytte muskler, sener og tæer. Undgå gentagne skarpe vendinger på hårdt eller glat underlag, og prioriter græs/jord til fart.
Temperaturstyring er afgørende: Over 22 °C skal intensiteten ned, og over 26–28 °C bør sprint undgås. Under 10–12 °C vil mange Greyhounds have gavn af dækken; ved blæst/regn falder komforttemperaturen yderligere. Tjek asfalt med håndfladen; hvis den er for varm til dig, er den for varm til poter.
Fodring og mave: Som dybbrystet race har Greyhound risiko for mavedrejning (GDV). Fodr 2–3 mindre måltider, undgå store vandmængder og højintens motion 60–90 minutter før og efter fodring, og lær faresignaler (oppustet mave, ufrugtbar gylpen, uro). Søg akut dyrlæge ved mistanke.
Udstyr og miljø: Brug martingale for at forhindre, at hunden bakker ud af halsbåndet. Træn indkald med langline, især hvor der kan være vildt eller små hunde, som kan trigge jagtinstinkt. Overvej mundkurv ved gruppeløb. Undgå overfyldte hundeparker og aggressive møder; vælg kvalitet fremfor kvantitet i socialisering.
Poter og hud: Tjek puder efter hver tur; hold kløer korte, og fil eventuelle skarpe kanter. Greyhounds har tynd hud, så medbring gaze og selvklæbende forbinding til små rifter.
Sundhedstjek: Træthed, halthed, ændret præstation eller modvilje mod aktivitet kan pege på hypothyreose, begyndende slidgigt eller muskelspændinger. Søg dyrlæge/fysioterapeut, og informer altid om racens anestesifølsomhed ved procedurer. Tilpas træningen skånsomt ved sygdom, og prioriter restitution lige så højt som selve motionen.