Greyhound specialdiæter og ernæringsråd

Greyhounds er ikke mere allergiske end andre racer, men deres sarte hud, slanke bygning og ofte følsomme maver betyder, at de trives bedst på enkelt, gennemsigtigt formuleret foder. Skel mellem fødevareallergi og -intolerans: Allergi giver oftest kløe, røde ører, tilbagevendende ørebetændelse og hudinfektioner, mens intolerans typisk ses som blød afføring, luft i maven eller opkast. Den sikreste vej til diagnose, og ro i systemet, er en eliminationsdiæt i 8–12 uger. Vælg enten et veterinært hydrolyseret foder, hvor proteinet er spaltet så immunforsvaret ikke genkender det, eller et velvalideret novel-protein-foder (f.eks. hest, kanin eller and) kombineret med en enkelt kulhydratkilde som sød kartoffel. Undgå alle andre proteiner i perioden, inklusive tyggeben, smagsatte medicinpiller og rester fra bordet.
Når symptomerne er i ro, udfør en kontrolleret provokation ved at genintroducere én ingrediens ad gangen i 7–14 dage, så du kan identificere synderen. Hold ingredienslisten kort – gerne ét navngivet animalsk protein – og vælg letfordøjelige opskrifter med moderat fedtindhold, 12–18 %, samt protein omkring 26–32 % for voksne kælehunde. Mange Greyhounds fungerer glimrende på foder med fuldkorn (f.eks. ris eller havre), mens kornfri varianter kun bør vælges, hvis der er klar dokumentation for, at hunden ikke tåler specifikke korn.
Mavetarmro støttes af præbiotika (FOS/MOS), gær-afledte beta-glukaner og et moderat fiberindhold. Skift foder langsomt over 7–10 dage for at undgå diarré. Ved hyppig blød afføring kan en receptpligtig gastrointestinal diæt i en periode være nyttig. Dokumentér hud- og mavesymptomer med fotos og afføringsscore, så du og dyrlægen objektivt kan vurdere effekten af diæten.

Greyhounds skal være slanke. Du må gerne kunne ane flere ribben, se en tydelig talje og have et markant bugindtræk; den optimale kropskonditionsscore er 4–5/9. Overvægt øger risikoen for ledproblemer, forringer løbeglæden og kan forværre risikoen ved anæstesi. Start med at beregne dagsbehovet: RER = 70 × (kropsvægt i kg^0,75). For en 30 kg Greyhound er RER ca. 900 kcal. Multiplicer med aktivitetsfaktoren 1,2–1,6 for de fleste voksne, hvilket giver cirka 1.080–1.440 kcal pr. dag som udgangspunkt. Justér med 5–10 % hver 2. uge efter vægt og kropskondition.
Vælg et foder med højt animalsk protein for at bevare muskelmassen og moderat fedt for at undgå blød afføring. Til vægttab anvendes enten et kaloriebegrænset foder med høj protein og høj fiber, eller du kan fortynde energitætheden ved at blande 10–20 % grønne bønner eller græskar i måltiderne. Mål portioner præcist med køkkenvægt, og lad godbidder udgøre højst 10 % af de daglige kalorier.
Fodr 2–3 mindre måltider dagligt for at stabilisere energiniveau og mave, og brug slowfeeder-skåle til grådige spisere. Planlæg aktivitet klogt: Daglig motion på op til en time, gerne 20–30 minutters rask gang kombineret med 2–3 korte, kontrollerede sprintpas på indhegnet område. Undgå hård aktivitet 60 minutter før og efter måltider af hensyn til risikoen for mavedrejning. Vej hunden ugentligt på samme tidspunkt, og før en simpel log over vægt, mål og fodermængder, så små ændringer opdages tidligt.

Greyhounds har nogle racetypiske medicinske hensyn, hvor ernæring kan støtte behandlingen.
Hypothyreose: Symptomer kan være træthed, vægtøgning, kølig hud og mat pels. Den primære behandling er medicinsk (levothyroxin), men diæten bør hjælpe med vægtkontrol og muskelfastholdelse via højt proteinindhold. Sørg for passende jodindtag fra fuldfoder, men undgå ekstra jod- eller tangtilskud uden dyrlægens accept. Giv levothyroxin konsekvent i forhold til fodring, og adskil det 3–4 timer fra calcium-, jern- og sojaprodukter, som kan hæmme optagelsen.
Mavedrejning (GDV): Greyhounds er dybbrystede og dermed disponeret. Risikoreduktion via fodring er central: Fodr 2–3 mindre måltider, undgå voldsom aktivitet 60 minutter før/efter, brug slowfeeder, og undgå at lade hunden kaste vand i sig efter leg – tilbyd vand i små portioner. Hævede madskåle frarådes generelt, medmindre der foreligger særlige ortopædiske grunde. Overvej profylaktisk gastropexi i forbindelse med anden planlagt maveoperation; tal med din dyrlæge.
Anæstesisensitivitet: Greyhounds har lav kropsfedtprocent og særlige farmakokinetiske forhold. Ernæringsmæssigt handler det om at holde hunden slank men ikke undervægtig, sikre tilstrækkeligt protein, og følge fasteanvisninger nøje før bedøvelse – typisk ingen mad 6–8 timer før, vand tilladt, medmindre dyrlægen siger andet. Giv små, letfordøjelige måltider efter indgreb, og undgå fedtrige rester.
Osteosarkom og smerte: Hold idealvægt for at aflaste skelet, og overvej antiinflammatoriske omega-3-fedtsyrer i samarbejde med dyrlægen. Under kemoterapi eller smerteperioder kan kvalme dæmpe appetitten; opvarm foderet let, tilbyd aromatiske, energitætte fuldfodre, og brug receptpligtig kvalmestillende medicin efter behov. Undgå råfodring ved immunsuppression.
Vigtigt: Greyhounds har naturligt højere kreatinin og røde blodlegemer end gennemsnitshunden; skift ikke til nyrediæt uden en klar, samlet diagnose på kronisk nyresygdom.

Mange Greyhound-ejere interesserer sig for mere “naturlig” fodring – rå eller hjemmelavet. Fokusér på sikkerhed, balance og dokumentation. Råfoder kan bære patogener som Salmonella og Campylobacter, hvilket udgør en risiko for både hund og mennesker, og hårde knogler øger risikoen for tandfrakturer og mave-tarm-obstruktion – særligt relevant for Greyhounds, der i forvejen ofte har slidte tænder fra racerkarrieren. Hvis du ønsker en mere naturlig profil, er en balanceret, skånsomt tilberedt hjemmelavet diæt udviklet sammen med en veterinær ernæringsekspert et bedre valg end improviserede opskrifter.
En komplet hjemmelavet plan indeholder en veldefineret animalsk proteinkilde, en kontrolleret mængde kulhydrat for mavekomfort, sunde fedtstoffer med omega-3, samt de nødvendige mineraler og vitaminer – især korrekt calcium-fosfor-forhold. Brug en anerkendt vitamin/mineral-premix til hjemmelavet hundemad, i stedet for at “gætte” med enkelte tilskud. For store hvalpe bør calcium ikke oversuppleres; vælg i stedet et dokumenteret stor-race-hvalpefoder med kontrolleret calcium og Ca:P, hvis du har en Greyhoundhvalp.
For voksne kælehunde sigter du mod moderat fedtindhold; undgå meget fedtrige blandinger, der kan give blød afføring. Skift gradvist over 10–14 dage, monitorér afføring, hud og energiniveau, og få årlige blodprøver for at sikre, at diæten dækker behovene. Vælg bløde, VOHC-godkendte tyggeprodukter i stedet for rå knogler til tandpleje – det er mere sikkert for Greyhoundens lange, fine tænder.

Tilskud kan være nyttige, når de er målrettede og evidensbaserede.
Omega-3 (fiskeolie): Gavnligt ved hud, led og som antiinflammatorisk støtte. Doser 60–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, efter aftale med dyrlægen. En 30 kg Greyhound får typisk 1.800–3.000 mg dagligt. Ved højere doser kan et lille tilskud E-vitamin (5–10 IU pr. 10 kg/dag) være relevant. Pauser ofte 3–5 dage før planlagte operationer, hvis dyrlægen anbefaler det.
Ledstøtte: Glucosamin HCl 15–20 mg/kg/dag og chondroitinsulfat ca. 5 mg/kg/dag kan understøtte brusken; alternativt kan grønlæbet muslingeekstrakt anvendes (typisk 300–500 mg/dag til en 30 kg hund, afhængigt af produktets koncentration). Kollagenpeptider kan overvejes, men vælg produkter med dokumentation.
Mavetarm: Dokumenterede probiotika i 1–5 mia. CFU dagligt kan stabilisere maven; vælg produkter med navngivne stammer og batchnummer. Psyllium kan blødgøre afføring og støtte regelmæssighed; start forsigtigt, og giv altid med vand.
Hud og pels: Biotin og essentielle fedtsyrer er oftest dækket af fuldfoder; ekstra tilskud er sjældent nødvendigt, hvis du allerede giver fiskeolie.
Forbehold: Undgå selvvalgte højdosis-tilskud af D-vitamin, calcium, tang/jod og urter som gurkemeje uden dyrlægens accept – de kan interagere med medicin (f.eks. levothyroxin) eller påvirke koagulation. Tilskud kan variere i renhed; vælg tredjepartstestede produkter fra producenter, der angiver nøjagtige mængder pr. kapsel/chew.