Nødsituationer med Griffon Bruxellois: Beredskab og førstehjælp

En Griffon Bruxellois er en lille, årvågen selskabshund på 3–5 kg, med relativt kort næse, store, udsatte øjne og en tæt dobbeltpels. Det betyder, at din førstehjælpskasse skal være målrettet en toy-race, der kan få vejrtræknings- og øjenproblemer, og som kræver fint doserede hjælpemidler. Opbevar kassen samlet, tørt og let tilgængeligt, og gennemgå den hver 3.–6. måned, så alt er opdateret.

Det skal din førstehjælpskasse indeholde: sterile saltvandsampuller til øjenskyl og sårskyl; kunstige tårer/smørende øjendråber (ikke medicinske antibiotikadråber), så du kan beskytte hornhinden ved støv, hår eller vind; digitale termometer med fleksibel spids (rektal måling) samt smøremiddel; engangshandsker; desinficerende klorhexidinsprit/klorhexidin 0,05 % til hud, ikke i øjne; non-stick kompresser, gaze og selvklæbende forbinding (vetflex), plus en polstrende vat-/skumforbinding til de spinkle ben; saks med stump spids og pincet/flåtfjerner; koldt/varmt omslag; elastisk net eller en lille oppustelig krave/E-krave, der ikke trykker på halsen; lille sprøjte (5–10 ml) til skylning/dosering af væske; sukker-/glukosegel eller honning til akutte lavt blodsukker-episoder hos hvalpe eller stressede, små hunde; oral rehydreringspulver til hund; en let, blød potesok; redningsfolie; en simpel snor og et veltilpasset sele, så du kan sikre hunden uden at belaste luftvejene.

Hav desuden kopier af vaccinationsbog, forsikringsoplysninger, chipnummer og kontakt til egen dyrlæge samt nærmeste dyrehospital. Læg en kort handleplan i kassen: hvordan du måler temperatur, hvordan du anlægger en trykforbinding, og hvornår du ringer til dyrlægen. Undgå almindelig snudebinding på en kortnæset Griffon, hvis den har vejrtrækningsbesvær eller kaster op; prioriter ro, frie luftveje og skånsom håndtering.

Hedeslag og varmerelateret stress er klassisk hos små, kortnæsede racer som Griffon Bruxellois. Tegn er kraftig halsen, glasagtigt blik, uro, opkast og svaghed. Flyt straks hunden i skygge, tilbyd små mængder køligt vand, køl med vifte og våde håndklæder på bryst, lyske og poter, og mål temperaturen. Når den nærmer sig 39,5 °C, sænk tempoet i nedkølingen, og ring til dyrlægen, hvis temperaturen har været over 40,5 °C, eller hvis hunden virker påvirket.

Vejrtrækningsbesvær kan udløses af varme, stress, overvægt eller tracheal irritation. Hold hunden i ro, undgå halsbånd, tilbyd frisk luft, og undgå at lægge den fladt på ryggen. Lyde som stridor, blålige slimhinder eller kollaps udløser akut dyrlægebesøg.

Øjenproblemer er hyppige pga. de store, fremskudte øjne: pludselig smerte, kniben med øjet, tåreflåd eller uklar plet kan være hornhindesår. Skyl forsigtigt med fysiologisk saltvand, beskyt med E-krave, undgå at gnide, og søg dyrlæge samme dag. Ved traume skal øjet fugtes kontinuert med kunstige tårer, indtil dyrlægehjælp.

Halthed og knæskaller på afveje (patellar luxation) kan vise sig som kort, hoppende gang eller pludselig tre-benet belastning. Hold hunden i ro, undgå at manipulere knæet aggressivt, anlæg en blød støtteforbinding, og få den vurderet. Gentagne episoder kræver forebyggelsesplan og evt. kirurgi.

Kvælning ved små legetøjsdele eller godbidder håndteres ved at forsøge at fjerne synlige genstande med pincet, ikke fingre dybt i halsen. Hosten uden luft, cyanose eller kollaps kræver akut dyrlæge.

Kramper og hypoglykæmi ses sjældent hos voksne, men kan optræde under stress, faste eller sygdom. Mål temperatur, giv en lille smule glukosegel på tandkødet, når hunden er vågen nok til at synke, og søg dyrlæge.

Små hunde tåler meget mindre mængder toksiner pr. kg, og Griffon Bruxellois er ingen undtagelse. De almindeligste risici i hjemmet er chokolade (især mørk), xylitol i sukkerfrit tyggegummi/bagværk, vindruer/rosiner, løg/hvidløg, nikotin, ibuprofen/andre humanmediciner, rottegift (antikoagulantia), stærke rengøringsmidler og én-del planter.

Sådan handler du sikkert: 1) Fjern adgang og gem emballage/etiket. 2) Notér tid, estimeret mængde og hundens vægt. 3) Ring straks til din dyrlæge eller dyrlægevagt for specifikke anvisninger; induktion af opkast er ikke altid sikkert og bør kun ske efter veterinær rådgivning. Giv ikke mælk, brød eller salt for at fremprovokere opkast. Aktivt kul bruges kun på dyrlægens ordre.

Hud- og øjeneksposition kræver dekontaminering: skyl pelsen med lunkent vand og mild hundeshampoo i 10–15 minutter; skyl øjne med rigeligt sterilt saltvand. Undgå ætsende neutralisering (ingen eddike/soda).

Tegn på forgiftning kan være savlen, opkast/diarré, sløvhed, rystelser, kramper, blege eller meget røde slimhinder, næseblod eller små punktformede blødninger (rottegift). Ved xylitol ses tit pludseligt fald i blodsukker med svaghed og kramper, og senere leverskade. Chokolade giver uro, hjertebanken og rastløshed; mørk chokolade er farligst.

Transportér hunden varmt og roligt, med fri luftvej og uden halsklem. Medbring emballage, evt. opkastprøve og en liste over medicin og kosttilskud, hunden får. Jo hurtigere dyrlægens behandling kan iværksættes, desto bedre prognose, især ved små racer, hvor toksisk dosis nås hurtigt.

Start altid med sikkerhed: vurder omgivelserne, og hold Griffonen i ro. Tjek ABC: fri luftvej, vejrtrækning og cirkulation. Ved bevidstløshed placeres hunden i sideleje med hals og ryg i neutral position.

Blødning standses med direkte tryk i 5–10 minutter med non-stick kompres og fast bandage; løsn, hvis poten bliver kold eller hævet. På tynde ben lægger du polstring først, derefter gaze og selvklæbende bånd med ca. 50 % overlap; du skal kunne få en finger under bandagen. Kraftig, pulserende blødning eller blødning, der gennemsiver flere lag, kræver akut dyrlæge.

Sår renses med sterilt saltvand eller fortyndet klorhexidin 0,05 % på hud, og dækkes. Bidsår ser ofte små ud, men inficeres let; søg dyrlæge samme dag. Brug ikke brintoverilte på åbne sår, da det skader væv.

Forstuvning og fraktur mistænkes ved stærk smerte, fejlstilling eller manglende belastning. Immobilisér, bær hunden i en kasse eller på et tæppe, og undgå hjemme-manipulation. Patellar luxation giver ofte kortvarig ”hoppen” og kan nogle gange gå i sig selv; gentagelser eller vedvarende smerte skal vurderes.

Øjenskader er altid hastende hos denne race: beskyt med E-krave, skyl forsigtigt, påfør smørende dråber hyppigt, og undgå tryk. Ved mistanke om perforation eller ”blod i øjet” må du kun fugte og komme hurtigt afsted.

Forbrændinger køles med køligt vand i 10–15 minutter, ikke is. Kemiske ætsninger skylles kontinuerligt i mindst 15 minutter.

Ved hjertestop eller ingen vejrtrækning: påbegynd hunde-CPR med 100–120 kompressioner/minut, dybde ca. en tredjedel af brystkassen, med 30:2 ventilation, hvis du er trænet. Stop, når hunden trækker vejret, eller når professionel hjælp overtager.

Forberedelse er nøglen til god udfald i nødsituationer. Hav altid nummeret på din egen dyrlæge, nærmeste døgnåbne dyrehospital og forsikring gemt i telefonen og på et kort i førstehjælpskassen. Aftal på forhånd, hvor du kører hen uden for åbningstid, og tjek kørselsvej.

Ring straks ved: vejrtrækningsbesvær, kramper, svær blødning, temperatur > 40,5 °C eller < 36,5 °C, øjenskade, mistanke om forgiftning, kollaps, eller hvis din Griffon virker usædvanligt sløv/ukontaktbar. For små racer kan minutter være afgørende, fordi små mængder blodtab eller toksin hurtigt bliver kritiske.

Når du ringer, giv kort og præcis information: hundens alder, vægt, kendte sygdomme (f.eks. patellaproblemer, hud- eller øjenhistorik), medicin, problemets natur og starttidspunkt, samt hvad du allerede har gjort. Optag en kort video af vejrtrækning, gang eller kramper, hvis muligt; det hjælper triageringen.

Transportér din Griffon sikkert i sele eller transportkasse med skridsikkert underlag. Undgå varme biler og stress; lad én person holde roligt kontakt, mens en anden kører.

Efter besøg følger du skriftlige instruktioner nøje: medicinering, bandagepleje, kravebrug og kontroltider. Planlæg roligt miljø med korte, hyppige lufteture, god hydrering og nøje observation af appetit, afføring, urin og smerteadfærd.

Forebyggelse på lang sigt: hold idealvægten, trim ansigtspelsen for fri sigt, vedligehold daglig øjen- og hudpleje, træn mundhulehåndtering for regelmæssig tandpleje, og få patella tjekket ved årlige sundhedsundersøgelser. Lær basal førstehjælp og overvej et kursus; praktisk øvelse giver ro, når det gælder.