Griffon Korthals - Allergi og intolerance: Komplet guide

Griffon Korthals, også kendt som Wirehaired Pointing Griffon, er en mellemstor, stridpelset stående jagthund fra Frankrig, hvis pelsstruktur gør den relativt allergivenlig for mennesker. Ingen hunderace er dog 100 % hypoallergen, fordi de vigtigste allergener findes i skæl, spyt og urin, og disse følger med ind i hjemmet, uanset race. Når racen alligevel ofte fungerer godt i hjem med milde allergikere, skyldes det primært den grove, dobbeltlagede pels, som fælder kontrolleret og bedst vedligeholdes gennem trimning fremfor grundig børstning, samt en forholdsvis lav skældannelse, når huden holdes sund.
Pelsen er strid og middel-længde med tæt underuld, øjenbryn og skæg. Den beskytter effektivt mod krat og kulde på jagt, men kan samle pollen, støv og skimmelsvampsporer på lange ture i naturen. For mennesker med luftvejsallergi kan regelmæssig udredning af løs underuld via håndtrimning være en fordel, fordi døde hår og skæl fjernes ved roden, før de spredes indendørs. Samtidig reducerer hyppig vask af hundens sengetøj og støvsugning med HEPA-filter mængden af allergener i boligen.
Griffon Korthals er venlig og meget trænbar, hvilket er en stor hjælp, når man indfører faste plejerutiner, bade og pelspleje. Racen er desuden komfortabel i vand, hvorfor skylning efter svømmeture er let at integrere. Vær dog opmærksom på, at hyppige bade kan udtørre huden, hvis der ikke bruges milde, hudbarriere-venlige produkter. Med konsekvent pleje, god ventilation og rengøring, kan mange familier med følsomhed over for hunde trives med en Griffon Korthals, samtidig med at hunden bevarer sin robuste pels og hud.

Allergistyring hos Griffon Korthals omfatter både hundens egen tendens til hud- og øreproblemer og familiens eventuelle allergi over for hund. Nøglen er en fast, forebyggende rutine. Pelspleje bør inkludere håndtrimning hver 6.–10. uge, afhængigt af pelsskifte, samt ugentlig gennembørstning med en blød strigle eller carding-knife for at løsne underuld uden at flosse dækhårene. Bad gives efter behov, cirka hver 6.–8. uge, med en mild, parfumefri shampoo og efterfølgende balsamspray, der understøtter hudbarrieren.
Racen er skabt til vådområder og langt terræn, og den kræver mere end 2 timers motion dagligt. Efter jagt- og skovture, skylles poter, bug og skæg for pollen og mudder, og pelsen tørres grundigt for at forebygge hot spots. Ørerne er hængende og behårede, hvilket giver et lunt miljø, som kan fremme otitis externa. Inspektion og skånsom rens, særligt efter svømning, er derfor vigtig. Lær hunden at acceptere mund- og skægpleje, da foderrester i skægget kan irritere hudfolder og læber.
Indendørs anbefales HEPA-luftrenser i opholdsrum, hyppig støvsugning og vask af kurve og tæpper ved 60 °C. Begræns tekstile overflader i hundens hvileområder, og hold luftfugtigheden moderat. En Griffon Korthals trives typisk bedst i et større hjem med adgang til have, men med disciplineret pleje kan også bymiljøer fungere. Hold en kløeskala (0–10) og fotodagbog, så du og dyrlægen kan vurdere effekten af tiltag over tid og justere planen systematisk.

Fødevareallergi og -intolerance kan vise sig som vedvarende kløe, ørebetændelser, tilbagevendende hudinfektioner eller mave-tarm-symptomer. Mistænker du foderrelateret problem hos din Griffon Korthals, er en kontrolleret eliminationsdiæt i 8–12 uger guldstandarden. Vælg enten en veterinær diæt med hydrolyseret protein eller en nøje sammensat diæt med en enkelt, ny proteinkilde (f.eks. and, kanin eller hest) og en enkelt kulhydratkilde (f.eks. sød kartoffel), som hunden aldrig har fået før. Under forsøget må der ikke gives andre godbidder, tyggeben, smagsatte mediciner eller madrester.
Ved succes (reduceret kløe/bedre hud) gennemføres en kontrolleret provokation: genindfør den tidligere kost i 10–14 dage for at bekræfte sammenhæng. Hvis symptomer vender tilbage, identificeres udløsere gradvist ved at tilføje én ingrediens ad gangen. Til aktive, mellemstore Griffon Korthals på 23–27 kg kan energibehovet ligge højt, særligt ved jagt og sporarbejde. Justér portionsstørrelser efter kropsform og aktivitetsniveau, og hold huldscoren tæt på 4–5/9 for optimal hud- og immunfunktion.
Supplér gerne med omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) i en samlet dosis omkring 100 mg/kg kropsvægt pr. dag, hvilket kan dæmpe inflammation i hud og ører. Vælg kvalitetsfedt fra renset fiskeolie, og drøft dosering med dyrlægen. Probiotika med dokumentation for hund kan støtte tarmbarrieren, og opløselige fibre som psyllium kan stabilisere afføring. Brug rustfri stålskåle, som rengøres dagligt, da plast kan binde bakterier og irritanter. Hvis du ønsker hjemmelavet diæt, sker det bedst i samarbejde med en veterinær ernæringsfysiolog, så mikronæringsstoffer og aminosyrer ikke mangler.

Som stående jagthund i FCI gruppe 7 færdes Griffon Korthals i krat, moser og mark, hvor eksponering for pollen, husstøvmider, skimmelsvamp, lopper og flåter er uundgåelig. En klog miljøstrategi mindsker allergenbyrden og dermed kløe og hudirritation. Skyl og tør hunden efter ture i højt græs eller vådområder, og fokuser på poter, mave og skæg, hvor partikler sætter sig. Brug mikrofiberhåndklæde og eventuelt en blid, kølig føn for at undgå varm, fugtig hud.
Indendørs er rengøringsrutiner afgørende: støvsug med HEPA-filter 2–3 gange om ugen, vask hundens sengetøj ved 60 °C ugentligt, og luft ud flere gange dagligt. En luftrenser med H13-filter kan reducere luftbårne allergener, mens en indendørs luftfugtighed omkring 40–50 % hæmmer husstøvmider. Undgå røg og kraftige dufte, som kan irritere luftveje og hud.
Sørg for konsekvent parasitkontrol året rundt, også i vinterhalvåret, da loppeallergi kan udløse voldsomme kløeudbrud. Efter svømning i sø eller hav, skylles pelsen for salt og organisk materiale, og ørerne tørres med en vatklud omkring pegefingeren. Overvej skridsikre, vaskbare måtter ved indgangspartier, så pollen og jord ikke trækkes ind. I bilen bruges et let aftørringsbart overtræk, som rengøres jævnligt.
Stress kan forværre kløe og slikkeri. Giv daglig, rigelig motion og mentalt arbejde, f.eks. spor, næsearbejde og apport, der matcher racens behov for mere end 2 timers aktivitet. Et roligt soveområde væk fra gennemtræk og varmekilder hjælper hudbarrieren, særligt når pelsen er nyligt vasket eller trimmet.

Når basale tiltag i pleje, miljø og foder ikke er tilstrækkelige, bør din dyrlæge udrede hunden for atopi, fødevareallergi, parasitter og infektion. Standardudredning omfatter hudskrab, tapeaftryk/cytologi for bakterier og Malassezia, eventuelt svampekultur, samt otoskopi og cytologi ved øreproblemer. Blod- eller intradermale allergitests bruges ikke til diagnose af atopi, men til at formulere allergenspecifik immunterapi (ASIT).
Symptomlindring kan opnås med moderne lægemidler: oclacitinib (Apoquel) virker hurtigt mod kløe, mens lokivetmab (Cytopoint) er en injektion med monoklonale antistoffer, som dæmper IL‑31-medieret kløe i 4–8 uger. Korte steroidkure kan være relevante ved akutte, svære udbrud, men skal anvendes tilbageholdende og under kontrol. Topikale midler som hydrocortison-aceponat spray kan målrette lokal kløe, mens medicinske shampooer med 2–4 % chlorhexidin og/eller miconazol håndterer sekundære infektioner. Ved otitis bruges ørerens med lavt pH og eventuelt kombinationspræparater med antibiotika/antimykotikum/steroid efter dyrkning og resistensbestemmelse.
Den eneste sygdomsmodificerende behandling for atopi er ASIT, der gives som injektioner eller sublingualt. Effekten ses typisk efter 4–12 måneder, og succesraten er god, når korrekt udvalgte allergener anvendes. Langtidsplanen bør kombinere medicin, hudbarrierestøtte (f.eks. ceramid-balsam), parasitkontrol og foderstrategi, samt løbende monitorering via kløeskala og fotodagbog.
Racerelateret bør man være opmærksom på Progressive Retinal Atrophy (PRA), som ikke er allergisk, men relevant for sundhedsprofilen. Planlæg regelmæssige øjenkontroller og ansvarlig avlsscreening. Informér dyrlægen om eventuelle øjenforandringer, når der vælges medicin, og undgå unødig langvarig brug af systemiske steroider, hvis der er alternative muligheder.