Griffon Korthals hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Griffon Korthals er en venlig, lærenem og arbejdsivrig stående jagthund, som trives med faste rutiner og tæt samarbejde med sin ejer. Netop derfor giver regelmæssige dyrlægebesøg stor værdi, fordi du kan forebygge problemer, før de vokser sig store. Planlæg et årligt helbredstjek som voksen, og fra ca. 7-årsalderen hvert halve år, da mellemstore jagthunde ofte har et højt aktivitetsniveau, der kan maskere tidlige symptomer. Ved et basis-tjek bør dyrlægen gennemgå hjerte og lunger, tænder og tandkød, øjne, ører, hud og pels, poter samt bevægeapparatet. Vejledning i korrekt vægt er central: Hold Griffon Korthals slank (kropskonditionsscore 4–5/9), da overskydende kilo øger risikoen for hofte- og albueledsproblemer.

Racens stride dobbeltpels kræver jævnlig pleje, som du med fordel koordinerer med dyrlægen eller en professionel groomer. Samtidig er ører og øjne særlige fokusområder: Den vandglade, terrængående Korthals kan få fugt og snavs i ørerne, som øger risikoen for infektioner, mens racen også er kendt for risikoen for Progressive Retinal Atrophy (PRA). En årlig øjenundersøgelse (ECVO) anbefales, særligt hvis hunden skal indgå i avl.

For at gøre klinikbesøget trygt, kan du træne ”cooperative care”: Lær hunden at lægge hagen i din hånd, tolerere pote- og ørekontrol, samt stå roligt på vægt. Korte, positive øvebesøg hos klinikken, hvor hunden bare får godbidder og hilsner, reducerer stress markant. Medbring altid opdaterede oplysninger om foder, aktivitet, eventuelle symptomer og medicin. For den meget aktive Griffon Korthals er det desuden klogt, at dyrlægen jævnligt vurderer muskulatur og bevægelighed efter jagt- og træningssæsoner, så mindre skader ikke udvikler sig.

Et struktureret vaccinationsprogram beskytter din Griffon Korthals mod alvorlige, smitsomme sygdomme. Standard i Danmark er basisvacciner mod hundesyge (CDV), parvovirus (CPV) og smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV). Leptospirose anbefales bredt, især til aktive hunde, der færdes ved vand og vildt, hvilket passer præcist på Korthals. Parainfluenza og Bordetella (kennelhoste) er relevante, hvis hunden går på træningsplads, på jagt i flok, på pension eller til prøver.

Hvalpeplan (vejledende): 8 uger (DHPPi+L), 12 uger (DHPPi+L), 16 uger (DHPPi+L). Første booster gives omkring 12 måneder. Herefter gives kernevacciner (CDV, CAV, CPV) typisk hvert 3. år, mens Leptospirose og kennelhoste gives årligt. Rabies er påkrævet ved rejse til udlandet og kan gives fra 12-ugersalderen; gyldighed og booster-interval afhænger af vaccinetype og rejselandets regler. Titer-test kan i nogle tilfælde anvendes til at vurdere behovet for revaccination mod visse kernekomponenter, men drøft dette med din dyrlæge.

Som stående jagthund har Korthals kontakt med naturmiljøer, der kan øge eksponeringen for smittekilder: stillestående vand (Leptospira), vilde dyr (hundesyge), fællesarealer (kennelhoste). En årlig risikovurdering sammen med dyrlægen sikrer, at programmet tilpasses din hunds levevis, årstider og rejseplaner. Sørg for, at hele vaccinationsjournalen er ajourført og nemt tilgængelig i både fysisk pas og digitalt. Planlæg gerne vaccinationer uden for intensive trænings- eller prøvedage, og hold ro de første 24–48 timer efter stik, så en eventuel forbigående ømhed eller træthed ikke forveksles med skader. Reager ved feber, hævelse eller udtalt sløvhed efter vaccination, og kontakt dyrlægen, hvis symptomerne ikke hurtigt aftager.

Forebyggelse er nøglen til et langt og aktivt hundeliv. For Griffon Korthals, der arbejder i krat, vand og skovbund, er parasitkontrol, øre- og tandpleje samt ledbeskyttelse særlig vigtig. Flåter kan overføre Borrelia og Anaplasma; brug derfor året rundt eller sæsonbaseret flåtbeskyttelse (halsbånd, spot-on eller tablet), afpasset efter din dyrlæges anbefaling. Gør det til vane at gennemtjekke pels, ører, armhuler, lyske og mellem tæerne efter hver tur. Lopper kan forekomme hele året indendørs; vælg en løsning, der passer til din husstand og eventuelle andre dyr.

Ormebehandling bør ske på baggrund af afføringsprøver 1–2 gange årligt, eller oftere ved symptomer. Ved udlandsrejser kan visse lande kræve forebyggelse mod bestemte parasitter, herunder rævens dværgbændelorm – tjek altid reglerne i god tid.

Den stride dobbeltpels kræver ugentlig, gerne hyppigere, gennembørstning og lejlighedsvis trimming/stripping for at holde huden sund og reducere filter, som kan skjule rifter. Som vandglad race har Korthals behov for skånsom ørepleje: Skyl eller rens kun efter dyrlægens anvisning, tør ørerne efter bad og jagt, og undgå at pille for meget i øregangen. Tænderne bør børstes 3–4 gange ugentligt; suppler med tanddiæt eller tyggeben godkendt til tandhygiejne. Planlæg professionel tandrensning, når dyrlægen anbefaler det.

Led og muskler belastes ved høj aktivitet. Hold hunden slank, varm op og nedkøl ved træning, varier underlag og inkluder balance- og styrkeøvelser. Omega-3 fra fisk kan støtte ledfunktion; drøft dosis med dyrlægen. For at mindske risiko for maveudspiling/oppustethed, fodr i 2–3 mindre måltider, brug eventuelt slowfeeder, og undgå hård aktivitet 60–90 minutter før og efter fodring.

Selv veltrænede og nøje passede Griffon Korthals kan få akutte problemer, især i jagtsæsonen. Kend faresignalerne, så du reagerer hurtigt. Kontakt straks dyrlæge ved mistanke om mavedrejning (GDV): Pludselig oppustet mave, rastløshed, ufrugtbare opkastforsøg, smerte og hurtigt åndedræt. Kør direkte til klinikken, giv ikke mad eller vand, og ring i forvejen. Ved hedeslag (overophedning) ses kraftig gisp, sløvhed, røde eller blege gummer og koordinationsproblemer; flyt hunden i skygge, køl med køligt (ikke iskoldt) vand på bug, lyske og poter, og søg dyrlæge.

Jagt og terræn kan give rifter, sår og fremmedlegemer (fx græsstrå/awns) i ører, øjne og poter. Læg trykforbinding ved blødning, undgå at fjerne dybtliggende genstande selv, og opsøg hjælp. Øreblodøre (ørehematom) viser sig som en hævet, varm øreflap – kræver dyrlæge. Vandsport kan i sjældne tilfælde give vandaspiration; hoste, hurtig vejrtrækning eller sløvhed efter svømning bør altid tages alvorligt. Pludselige øjenproblemer (akut smerte, rødme, uklarhed) er altid akutte.

Forgiftninger (rottegift, chokolade, xylitol, lægemidler) kræver øjeblikkelig handling – tag emballagen med til dyrlægen. Allergiske reaktioner på insektstik kan give hævelse i hovedet og nældefeber; søg vurdering, hvis vejrtrækningen påvirkes. Ved kramper: Fjern farlige genstande, hold hovedet fri, og kør til dyrlæge, så snart hunden er stabil.

Lav en lille førstehjælpstaske til bilen: Sterile kompresser, elastisk bandage, saltvandsampuller til øjen- og sårskyl, pincet/flåttang, termometer, engangshandsker og et let tæppe. Træn tryg transport og eventuel mundkurv frivilligt i fredstid; det gør en stor forskel, når minutterne tæller.

Løbende hjemmeovervågning giver dig et forspring. Notér appetit, vandindtag, afføringskonsistens, aktivitetslyst og restitution efter træning. Lær din Griffon Korthals’ normalværdier at kende: Temperatur ca. 38,0–39,0 °C, hvilepuls ofte 50–100 slag/minut og vejrtrækning 10–30 åndedrag/minut i hvile. Mål vægt og vurder kropskondition månedligt, og tilpas foder efter sæsonens aktivitetsniveau – aktive stående jagthunde har ofte brug for højere energitæthed i jagtperioder, men stadig med fokus på en slank linje.

Hold skarpt øje med øjnene. Tidlige tegn på PRA kan være natteblindhed, usikkerhed i dæmpet lys, udvidede pupiller og refleksglimt i nethinden. Der findes ingen kur, men regelmæssig øjenundersøgelse, sikker færden i kendte omgivelser og god belysning hjælper hunden til et godt liv. Avlsdyr bør øjenundersøges rutinemæssigt; tal med opdrætter og dyrlæge om relevante screeninger.

Observer bevægelse og præstation: Stivhed efter hvile, halthed efter løb, modvilje mod at springe eller kortere skridtlængde kan pege på hofte- eller albueledsproblemer. Tidlig udredning med klinisk undersøgelse og billeddiagnostik giver bedre prognose. Styrkende og stabiliserende øvelser, svømning samt kontrolleret vægt er effektive redskaber. Ører bør lugtes og kigges i ugentligt; brunligt sekret, rødme eller hovedrysten kræver handling. Tænderne efterses for tandsten, rødme og dårlig ånde; daglig tandbørstning er ideel.

For at reducere risiko for maveproblemer fodres i 2–3 måltider, anvend slowfeeder, og planlæg træning uden for fodertider. Overvej årlige blod- og urinprøver fra 6–7 år for at fange skjulte sygdomme tidligt, og hav altid forsikring og dyrlægens kontaktoplysninger ved hånden. En Griffon Korthals har brug for mere end 2 timers daglig motion og mentalstimulering; en velforvaltet arbejdsrutine ses direkte i sundhedsbilledet.