Griffon Korthals specialdiæter og ernæringsråd

Griffon Korthals er kendt for sin strid, dobbelt pels og for at fælde relativt lidt, hvilket får nogle til at kalde racen hypoallergen. Det gælder dog kun for mennesker med pelsallergi, ikke for hundens egen risiko for foderoverfølsomhed. Som en aktiv, stående jagthund med meget udeliv og ofte fugtige ører, kan racen vise hud- og øresymptomer, der forveksles med foderallergi. En systematisk tilgang er derfor nødvendig.

Start med et fuldfoder, der opfylder FEDIAF-standarder, og som enten er en hydrolyseret proteindiæt eller en begrænset ingrediensdiæt baseret på en novelt proteinkilde, som hunden ikke tidligere har spist (f.eks. and, vildt eller insekt). En korrekt eliminationsdiæt varer 8–12 uger, hvor alt andet end den valgte diæt udelukkes, herunder tyggeben, tandpasta med smag og træningsgodbidder. Ved bedring kan man udføre kontrollerede provokationer med én ingrediens ad gangen for at identificere synderen.

Hydrolyserede diæter er ofte førstevalg ved mistanke om ægte foderallergi, fordi proteinerne er spaltet til mindre fragmenter, som immunsystemet sjældnere reagerer på. Alternativt kan begrænset ingrediensdiæt med én enkelt animalsk proteinkilde og én kulhydratkilde være effektiv, forudsat stringent kontrol med krydskontaminering. Vælg producenter med dokumenteret kvalitetskontrol og gennemsigtige ingredienslister.

For mange Griffon Korthals med sarte maver kan et moderat fedtindhold, letfordøjelige kulhydrater og funktionelle fibre (f.eks. MOS og FOS) stabilisere tarmmikrobiomet. Omega-3 fra fisk (EPA/DHA) kan dæmpe kløe og hudinflammation, mens zink og biotin støtter pels og hud. Undgå overdrevent eksotiske “boutique”-diæter uden ernæringsfaglig dokumentation, og vær opmærksom på, at kornfrie foderblandinger rige på bælgfrugter har været sat i forbindelse med diætassocieret hjertesygdom; vælg derfor et veldokumenteret foder, medmindre dyrlægen anbefaler andet.

Husk samtidig ørerutiner: efter svømning eller regn tørres øregange forsigtigt, da fugt kan forværre allergilignende symptomer. Foderstrategien skal altid ledsages af miljø- og parasitkontrol for at få et retvisende billede af effekten.

Som mellemstor, yderst aktiv jagthund har Griffon Korthals et betydeligt energibehov på trænings- og jagtdage, men kan tage på i roligere perioder. Målet er en kropskondition på 4–5/9, hvor ribben mærkes let, taljen ses ovenfra, og buglinien er optrukket. Overvægt belaster led, nedsætter udholdenhed og øger risikoen for sygdom.

En praktisk beregning starter med RER (Resting Energy Requirement) = 70 × (kropsvægt i kg)^0,75. For en 25 kg hund giver det ca. 780 kcal/dag i hvile. Multiplicer med en aktivitetsfaktor: 1,6–2,0 til normal aktiv hverdag (≈1.250–1.560 kcal/dag), og op til 2,5–3,0 på krævende jagtdage. Justér ugentligt efter kropskondition og vægt. Vej altid foder i gram, ikke kopper, for at undgå overdosering.

Ved vægttab vælges et energireduceret, proteinrigt foder, der bevarer muskelmassen, typisk med forhøjet fiberindhold for mæthed. Fordel den daglige ration på 2–3 måltider, og begræns godbidder til højst 10 % af de samlede kalorier; brug kalorielette træningsgodbidder, eller udtag dele af den daglige ration som belønning. Slowfeeders og aktivitetsfoderskåle kan sænke spisehastigheden og øge mæthed.

På jagtdage er timing vigtig: giv et mindre måltid 2–3 timer før aktivitet, så maven er rolig, og suppler med små, letfordøjelige snacks under længere indsatser. Efter endt arbejde gives hovedmåltid, når hunden er kølet ned og rolig. Sørg for fri adgang til friskt vand; elektrolytter er normalt unødvendige til hunde. Indfør gradvise foderændringer over 5–7 dage for at undgå maveuro.

Husk at energitæthed varierer mellem foderprodukter. To kopper af ét foder svarer ikke nødvendigvis til to kopper af et andet. Gennemgå fodermærkets fodringsvejledning kritisk, og tilpas individuelt.

Medicinske diæter er formuleret til at støtte specifikke helbredsproblemer, og for Griffon Korthals kan de være relevante i særlige situationer. Ved verificeret foderallergi er hydrolyserede eller stramt kontrollerede novelt-protein-diæter førstevalg, ofte med dokumenterede effekter på kløe og hudbarriere.

Griffon Korthals er generelt robust, men som aktiv mellemstor race kan ledudfordringer forekomme. Diæter til ledstøtte indeholder typisk høje niveauer af EPA/DHA, antioxidanter og ofte tilsat glucosamin/kondroitin. Hold hunden slank, da vægtkontrol har den stærkeste dokumenterede effekt på ledfunktion.

Pankreatitis kan udløses af fedtrige rester; her anvendes lav-fedt diæter (ofte <10 % fedt på tørstofbasis), der skåner bugspytkirtlen. Ved kronisk tynd mave eller colitis kan letfordøjelige diæter med moderat fedt, præbiotika og opløselige fibre stabilisere tarmen. Ved kronisk nyresygdom skifter man til nyrediæt med reduceret fosfor og justeret protein, hvilket understøtter livskvaliteten. Urindiæter anvendes ved visse sten, men kræver altid dyrlægelig diagnose.

Racen er disponeret for Progressive Retinal Atrophy (PRA). Der findes ingen diæt, der kan stoppe PRA, men en velafbalanceret kost med tilstrækkelige omega-3-fedtsyrer og antioxidanter (f.eks. E-vitamin, lutein og zeaxanthin) kan generelt støtte øjensundhed. Samarbejd med en øjendyrlæge om screeningsplan, og undgå overdosering af kosttilskud uden faglig vejledning.

Endokrin sygdom som hypothyreose behandles medicinsk, men vægt- og energiindtag skal justeres parallelt. Vælg altid fuldfoder med dokumentation og klinisk evidens, og lad dyrlægen guide valget af terapeutisk diæt. Undgå egenrådig kombination af flere specialdiæter, da de kan modarbejde hinanden ernæringsmæssigt.

Mange ejere ønsker en mere “naturlig” tilgang til fodring, f.eks. rå- eller hjemmelavet kost. For en Griffon Korthals, der arbejder i mark, skov og vand, er fordøjelighed, sikkerhed og næringsmæssig balance helt afgørende. Rå fodring kan øge risikoen for bakterier som Salmonella og Campylobacter; brug derfor kun produkter fra leverandører med HACCP/HPB (højtryksbehandling) hvor muligt, håndtér hygiejnisk, og hold sårbare personer ude af køkkenzonen. Tilberedte, hjemmelavede rationer har lavere smitterisiko, men skal balanceres professionelt.

En komplet hjemmelavet plan bør formuleres af en veterinær ernæringsekspert, så alle mikronæringsstoffer, aminosyrer og fedtsyrer dækkes. Calcium-fosfor-forholdet skal typisk ligge omkring 1,2–1,4:1; mangel eller overskud kan skade knogler og tænder. Undgå kogte knogler og store mængder rå ben pga. risiko for tandskader og forstoppelse. Ved brug af premix-tilskud følges producentens dosering nøje.

Som stående jagthund har Korthals gavn af et tilstrækkeligt proteinindtag af høj biologisk værdi samt moderat til højt fedtniveau i sæsonen for at matche energiforbruget. Kulhydrater er nyttige til at genopbygge glykogen efter langvarig indsats; kogt ris, kartoffel eller havre kan tolereres godt. En “hybrid-model”, hvor et fuldfoder af høj kvalitet udgør 90–95 % af kalorierne, og hvor 5–10 % suppleres med ernæringsmæssigt sikre “friske toppers” (f.eks. dåset fisk i vand, kogt æg, dampede grøntsager), giver ofte det bedste fra to verdener uden at kompromittere balancen.

Vigtige sikkerhedspunkter: frys saltvandsfisk før rå servering for at reducere parasitter, undgå vildsvin pga. Aujeszky-sygdom, og hold dig fra løg, hvidløg, vindruer/rosiner, xylitol og alkohol. Skift mellem proteinkilder langsomt og kontrolleret for at minimere maveuro.

Kosttilskud kan være meningsfulde for en Griffon Korthals, når de vælges målrettet og doseres korrekt. EPA/DHA fra fiskeolie har stærk dokumentation ved kløe og ledsmerte; sigt mod ca. 100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag ved hud/led-behov, og vælg produkter testet for renhed. Ved høj omega-3-tilførsel kan et moderat E-vitamintilskud være relevant; afstem dosis med dyrlægen.

Til ledstøtte kan glucosamin (15–30 mg/kg) og chondroitin (10–15 mg/kg) samt grønlæbet musling anvendes. Alternativt har 40 mg/d af udentureret kollagen type II (UC-II) vist effekt ved nogle hunde. MSM bruges ofte, men evidensen er mere blandet. Vælg standardiserede produkter, og giv en prøveperiode på 6–8 uger for at vurdere respons.

Probiotika med dokumenterede stammer (1–5 mia. CFU dagligt) kan stabilisere maven under foderskift, rejsedage og jagtsæson. Præbiotiske fibre som inulin, FOS og MOS kan indgå via foder eller tilskud. Til øjensundhed kan lutein og zeaxanthin samt omega-3 overvejes; de helbreder ikke PRA, men kan understøtte øjets generelle antioxidantforsvar. Undgå selvstændig brug af fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K) i høje doser uden blodprøver og faglig rådgivning.

Kreatin og carnitin bruges indimellem i sportsfoder; for de fleste Korthals er et velafbalanceret fuldfoder til aktive hunde tilstrækkeligt. Tandsundhed støttes bedst af mekanisk rensning (daglig tandbørstning) og godkendte dentaltygge frem for tilskud alene. Køb produkter med tydelig råvaredeklaration og batchtest, og før en logbog over dosis, effekt og eventuelle bivirkninger. Afslutningsvis gælder, at tilskud skal supplere, ikke erstatte, et komplet foder.