Griffon Korthals vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Griffon Korthals er en medium, stående jagthund med en strid, vandafvisende dobbeltpels, som naturligt yder fin beskyttelse mod vind og let nedbør. Den tætte underuld isolerer, mens den hårde dækhårspels bryder sne og rim, men det betyder ikke, at racen er uimodtagelig over for kulde. Tyndere kropsfedt, våde forhold, hård blæst og stillestående aktivitet kan hurtigt sænke kropstemperaturen. Hvalpe, ældre hunde og dyr med lav muskelmasse eller nedsat stofskifte, er særligt udsatte. Vær opmærksom på de “kolde zoner”: poter, haletip, ører og det karakteristiske skæg, hvor is og sne klumper kan dannes.

Hold øje med tegn på hypotermi, såsom rysten, stiv gang, sløvhed og kold hud, samt forfrysning, der ses som bleg, iskold hud, der efterfølgende bliver rød eller mørk. En Griffon Korthals er typisk energisk og venlig, og den vil ofte fortsætte arbejdet, selv når den fryser, hvorfor det er dit ansvar at regulere pauser og varmetid. Acclimatiser gradvist: øg udendørstid og intensitet over 10–14 dage, når vinteren sætter ind, så kredsløb og pels kan følge med.

Racens hypoallergene, lavfældende pels kan blive tør om vinteren, fordi indendørs varme sænker luftfugtigheden. Det kan give kløe og skæl, hvis plejen forsømmes. Samtidig forstærker vinterens mørke de praktiske udfordringer for hunde med begyndende øjensygdomme. Griffon Korthals kan være disponeret for Progressive Retinal Atrophy (PRA), som gradvist forringer især nattesynet. Planlæg derfor ture i dagslys, eller brug stærke LED-lys og reflekser, så hunden ser og ses. Endelig bør du være ekstra opmærksom ved vandarbejde; racen er ofte tryg i vand, men iskoldt vand og vindafkøling øger risikoen for hypotermi markant.

Selv om den stride dobbeltpels beskytter, er rigtigt udstyr afgørende for sikkerhed og komfort. Et let, vindtæt og vandafvisende dækken er nyttigt ved temperaturer under frysepunktet, især på dage med lav aktivitet, pauser under jagt eller ved ældre hunde med stivhed. Vælg et dækken, der dækker bryst, skuldre og lænd, uden at hæmme skulderfrihed. Til en Griffon Korthals (ca. 23–27 kg) passer ofte størrelser omkring M–L, men mål ryglængde og brystomfang, før du køber.

En Y-formet sele giver bedre trykfordeling, når underlaget er glat, og minimerer risikoen for nakkebelastning ved pludselige træk. Tilføj reflekser og en kraftig LED-lygte; racens stålgrå/brune farver kamuflerer let i vinterlandskab. En GPS-enhed er en ekstra sikkerhed for stående jagthunde, som arbejder i stor radius.

Potebeskyttelse er vigtigt. Tynde, slidstærke hundesko beskytter mod salt, iskanter og forfrysning. Træn tilpasning i god tid indendørs, så hunden går naturligt i dem. Alternativt kan en kvalitets-potevoks skabe en vandafvisende barriere. Hav altid et mikrofiberhåndklæde i bilen til hurtig aftørring af skæg, poter og bug.

Til transport og pauser er et absorberende tørredækken eller en fleecesnor ideel. En skridsikker måtte i bilburet, samt et isolerende underlag, reducerer varmetab. Brug kun kæledyrssikre tømidler på hjemmets trapper og fliser, da traditionelt vejsalt kan irritere poter. Overvej desuden en simpel førstehjælpspakke til vinterbrug: engangspoterens, steril gaze, sårsalve og en termisk nødpose, så du hurtigt kan håndtere småskader og kuldepåvirkning.

Griffon Korthals er en arbejdsracer, der trives med mere end 2 timers daglig aktivitet. Om vinteren bør du tænke i rytme: kortere, hyppigere ture og målrettet opvarmning. Start med 5–10 minutters rolig gang og lette kropsdrejninger, så muskler og sener bliver varme, før tempo og intensitet øges. Afslut hver tur med 5 minutters afjog og blid udstrækning gennem kontrollerede sidebevægelser, så du mindsker risikoen for forstrækninger på glat underlag.

Varier træningen: spor i skovbund, lineføring og næsearbejde belaster kroppen moderat, men trætter mentalt. Apportering i sne giver ekstra modstand, men undgå hårdt skarelag, der kan skære poter. Mange Griffon Korthals elsker vand, men undlad svømning i koldt vand, og pas på iskanter. Overvej i stedet skovture i kuperet terræn, canicross i roligt tempo, eller bakkeintervaller på grus. Når vinden bider, kan du lægge 20–30 minutters indendørs lydighed, target-træning, balancepude-øvelser eller problemløsningslege, der fastholder racens trænbarhed og arbejdsglæde.

Planlæg energien. Arbejder hunden længe i kulde, kan det være nødvendigt med en mindre kaloriejustering, især hvis den er slank og meget aktiv. Server måltider lidt senere end de hårdeste pas, så fordøjelsen ikke belastes i frostvejr, og tilbyd lunkent vand for at fremme væskeindtag. Undgå at presse tempoet på is; vælg i stedet sne eller grusstier. Træn stabilt indkald og brug line, hvis underlaget eller mørket gør kontakten usikker. Husk, at PRA kan forværre nattesynet; planlæg derfor krævende øvelser i dagslys og brug lysudstyr i skumringen.

Poterne er første linje mod kulde og salt. Hold hårene mellem trædepuderne korte, så sne ikke pakker sig til isklumper, der vrider tæerne og kan give sår. Brug en lige saks eller trimmer med rolig hånd, og klip fladt med padens plan. Potevoks påført 10–15 minutter før tur skaber en fleksibel, vandafvisende film, der reducerer salt- og isirritation. Ved meget salte veje er hundesko den bedste løsning; vælg en pasform, der sidder fast uden at klemme, og træne gradvist med få minutter ad gangen indendørs, før længere ture.

Efter hver tur skylles poter og bug i lunkent vand for at fjerne salt og kemikalier, og tørres grundigt – også mellem tæerne. Tjek for rifter, revner og misfarvning; lyserød, øm hud tyder på irritation. En uparfumeret, fed salve kan lægges på natten over ved tørre trædepuder. Hold neglene korte for bedre greb; lange negle øger risikoen for at glide på glatte gulve og is.

Vær opmærksom på, at Griffon Korthals’ skæg og faner på benene nemt samler sne, som smelter og fugter poterne igen. Aftør skæg, albuer og haser ved hjemkomst. Undgå at lade hunden slikke poter, hvis de smager af salt; indtag kan give maveirritation. Brug eventuelt en kort “poterens”-station ved døren: en lav balje med lunkent vand, et mikrofiberhåndklæde og en skridsikker måtte. Ved små sår renses med saltvandsopløsning, og området holdes tørt. Mistanke om forfrysning håndteres skånsomt med kropsvarme eller lunkent vand (37–39 °C) – aldrig direkte varme.

Indendørs skal en aktiv, venlig og trænbar Griffon Korthals have rolig restitution, god luft og mental stimulering. Placér kurven i et trækfrit hjørne, gerne på et hævet, isolerende underlag. En fast, men eftergivende madras (memory foam) støtter led, hvilket er værdifuldt for voksne og seniorer i koldt vejr, hvor stivhed kan mærkes mere. Hold luftfugtigheden omkring 40–50 %, så hud og næsespejl ikke udtørrer; lav fugt kan forværre kløe i den stride pels.

Pelsplejen intensiveres om vinteren. Børst gennem 2–3 gange om ugen med en gryde-/striglebørste og kam, så underulden luftes, og snavs fjernes. Håndstripping vedligeholder pelsens vandafvisning; undgå aggressiv klipning, der kan gøre pelsen blød og mere vandabsorberende. Rens skæg efter måltider og ture, så fugt ikke irriterer huden. Tør ører og sprækker bag skæg og læber efter vådt føre, da varme og fugt kan disponere for ørebetændelse.

På dage med hård frost kan du opfylde racens store motionsbehov med indendørs aktiviteter: næsesøg i rum, apport- og afleveringskæder, targets, tricks og korte balanceøvelser. Læg skridsikre løbere i glatte gangarealer for at forebygge udskridning. Varmekilder og brændeovne sikres med afskærmning. Tænk i rutiner: tørrezone ved indgang, daglig pote- og skægkontrol, og en fast tørre- og børsterutine. Husk også synet i vintermørket; hunde med begyndende PRA profiterer af natlys i gangarealer og faste møbleringsmønstre, så de trygt kan navigere i hjemmet. Et stort hus giver plads til legebaner og øvelser – fint for denne mediumstore race, som trives med både fysisk og mental plads.