Sommeromsorg for Groenendael: Sikkerhed i varmen

Groenendael er en atletisk, sort hyrdehund med dobbelt pels og høj arbejdsvilje. Det gør racen robust i blæst og kulde, men sommeren kræver omtanke. Hunde regulerer primært kropstemperaturen gennem vejrtrækning og en smule sved fra poter; den tætte underuld isolerer mod både varme og kulde, men kan samtidig hæmme varmeafgivelsen, når luften står stille. Den sorte pels absorberer solens stråler, så direkte sol accelererer opvarmningen. Derfor kan en Groenendael overophede hurtigere end lysere, glathårede racer ved samme temperatur.

Fugtighed spiller også ind: Ved høj luftfugtighed fordamper spyt og vand dårligere fra mund og pels, og hundens “aircondition” mister effekt. Allerede fra 20–22 °C bør du skære ned på intens aktivitet, og over 25 °C bør du flytte træning til daggry eller sen aften. Hold særligt øje med unghunde med højt drive, som ikke selv sætter farten ned.

Tegn på overophedning er kraftig, hurtig vejrtrækning, rastløshed, glasagtig blik, savlen, mørkerøde eller meget lyse gummer, koordinationsproblemer, opkast/diarré og kollaps. Rektaltemperatur over 39,4 °C er feber, og over 41 °C er livstruende hedeslag. Epilepsi kan udløses eller forværres af hedestress, så en Groenendael med tendens til anfald skal skærmes ekstra.

Hydrering er fundamentet. En voksen Groenendael på 27–29 kg behøver typisk 50–60 ml vand pr. kg pr. døgn (ca. 1,4–1,7 liter), og i varme perioder det dobbelte til tredobbelte, afhængigt af aktivitet og luftfugtighed. Tilbyd altid frisk, køligt vand i skygge, og medbring flere små skåle på tur, så hunden kan drikke ofte uden at gylpe.

Start dagen tidligt og slut sent. Læg konditionstræning, hyrdeøvelser og cykling væk i varme uger, og prioriter korte, rolige snuseture i skygge. På hjemmefronten giver gennemtræk, en ventilator og en kølemåtte markant komfort. En kølevest kan hjælpe på gåture, men den fungerer bedst i tør luft; i høj luftfugtighed er skygge og pauser mere effektive.

Fordampningskøling er sikker og effektiv: Gennemvæd bryst, bug, lyske og poter med køligt (ikke iskoldt) vand, og sæt en ventilator på lav til moderat styrke. Undgå isbade, som kan give karsammentrækning og forsinke varmeafgivelsen. Stop aktiv nedkøling, når rektaltemperaturen når ca. 39,5 °C, og kontakt dyrlægen ved mistanke om hedeslag.

På tur: Brug skovstier, søg skygge, og planlæg pauser hver 10.–15. minut ved temperaturer over 22 °C. Medbring 1–2 liter vand pr. time for en stor hund og en sammenklappelig skål. Elektrolytter til hund kan bruges ved længerevarende aktivitet, men vælg dyrlægegodkendte produkter, ikke sportsdrikke til mennesker.

I hjemmet kan frosne aktivitetslegetøj (fx KONG) med vådfoder, usaltet kyllingebouillon eller most banan og blåbær give afkøling og mental aktivering. Undgå xylitol, løg/hvidløg og druer/rosiner.

Førstehjælp ved overophedning: Flyt straks til skygge/aircondition, tilbyd små slurke vand, gennemvæd bryst/bug/lyske/poter med køligt vand, brug ventilator, mål temperatur hvert 5. minut, og kør til dyrlæge. Har hunden epilepsi, hold området roligt og dæmpet, undgå trængsel, og undlad at hælde vand i munden under et anfald.

Asfalt, sand og kunstgræs kan blive brændvarme. Brug 7-sekunders-reglen: Kan du ikke holde håndryggen på underlaget i 7 sekunder, er det for varmt for poter. Overvej potesalve eller lette booties ved varme overflader, og vælg grus/skovbund. Undgå bilophold: En bil kan nå over 50 °C på få minutter, også i overskyet vejr. Brug solskærme, ventilation, evt. batteriventilator på transportkassen, og hold hyppige pauser. Efterlad aldrig en hund i bilen, heller ikke med vinduet på klem.

Vandglæde er fin, men bad sikkert: Introducér vand gradvist, brug redningsvest i åbent vand, og undgå stærk strøm. Skyl altid pelsen efter saltvand og klor, og tør ører grundigt for at forebygge ørebetændelse. Hold øje med blågrønne alger; tjek lokale advarsler, og undgå vand, der er ærtesuppegrønt eller danner blågrønne klumper. Symptomer på algeforgiftning er savlen, opkast, sløvhed, skælven og kramper – søg straks dyrlæge.

Sol og UV: Den sorte pels beskytter delvist, men næseryg, læber, lyske og tyndt behårede områder kan blive forbrændt. Brug hundevenlig solcreme (SPF 30+, uden zinkoxid/salicylater, hvis der er risiko for slikning).

Parasitter trives i varmen. Tjek for flåter dagligt, især på hals, bag ørerne, i armhuler og lyske, og brug forebyggelse efter dyrlægens anbefaling. Vær opmærksom på feber, halthed og træthed som tegn på flåtbårne sygdomme.

Skt. Hans og sommerarrangementer kan stresse en årvågen Groenendael. Hold afstand til bål og røg, brug ID-brik og opdateret mikrochip, og giv hunden en rolig base med vand og skygge.

Groenendaelens dobbelte pels er mellem-lang med tæt underuld, som beskytter mod sol, insekter og varme – forudsat den vedligeholdes. Barber ikke en dobbeltpels, da det ødelægger pelsens struktur og kan forværre varme- og solproblemer. I stedet skal underulden løsnes og fjernes løbende, så luft kan cirkulere.

Børst 3–4 gange om ugen i sommermånederne med en grov kam og en slicker, og afslut med en kam med lange tænder for at fange filt bag ører, i armhuler, bukser og hale. Brug blid udredningsspray, og undgå hårde underuldsrivere, der kan beskadige dækhårene. Et lunkent bad hver 4.–8. uge kan hjælpe mod fældning; skyl grundigt, og tør helt igennem med håndklæde og kølig luft, så fugt ikke indkapsles.

Varmt vejr øger risikoen for hotspots (pyotraumatiske dermatitis) – runde, fugtige, kløende sår, ofte på hals og lår. Forebyg med god tørring efter bad/svømning, regelmæssig børstning og hurtig håndtering af små rifter. Oplever du hotspots, klip forsigtigt omkring området, rens skånsomt, og kontakt dyrlægen for korrekt behandling.

Tjek poter ugentligt: Klip overskydende pels mellem trædepuder for at undgå, at varme og snavs fastholdes, og hold neglene korte for bedre fodfæste på glatte, varme overflader.

Hud og pels afspejler også hormonstatus. Hypothyreose kan give tør hud og fældning samt varmeintolerance. Ser du træthed, vægtøgning eller mat pels, så få taget blodprøver hos dyrlægen – stabil medicinering forbedrer både velbefindende og varmetolerance.

En Groenendael er kvik, årvågen og seriøs – den trives med målrettet aktivitet, selv i sommerperioden, når den tilpasses varmen. Planlæg hovedaktiviteter i tidsrummet 06–09 og efter 20, og brug dagen på rolige mentale opgaver. Snusebaner i skyggen, spor i skovbryn, nosework-indendørs, platformstræning og shaping-øvelser giver stor tilfredsstillelse uden varmebelastning.

Svømning er glimrende, skånsom motion for hofter og albuer, som hos racen kan være disponeret for dysplasi. Hold sessioner korte, giv pauser på land, og tør hunden godt efterfølgende. Stand up paddle med redningsvest kan være en hyggelig fællesoplevelse i stille vand. Undgå tennisbold-fræs og cykling i varmen; brug i stedet apport i skygge eller søg leg i vandkanten.

Rejser I sydpå, så forbered jer: EU-kæledyrspas, opdateret rabiesvaccination, passende parasitbeskyttelse og plan for pauser hver 1–2 time med vand og skygge. Væn hunden til kasse/sele i bilen i god tid, og monter temperaturovervågning. Overvej at lægge træningsfri dage ind ved hedebølger.

Seniorer og hunde med hypothyreose eller epilepsi skal have ekstra skånsomme programmer: korte, hyppige lufteture, kølige hvilepladser og stabil døgnrytme. Hunder med nedsat syn (PRA) kan være usikre i tusmørke; brug lysende halsbånd og hold ruterne enkle.

Fodring og væske: Server hovedmåltider, når det er køligt, og undgå hård aktivitet 60–90 minutter efter fodring. Tilbyd ofte små mængder vand for at undgå at slubre for meget på én gang. Lettere energitilpasning kan være nødvendig, hvis aktivitetsniveauet falder i varmen.