Hvalpeopdragelse af Grosser Schweizer Sennenhund: Fra dag ét til voksen

Når din Grosser Schweizer Sennenhund-hvalp flytter ind, lægger du fundamentet for et trygt og samarbejdende liv. Racen er stor, rolig og trofast, men den modnes langsomt, og den er følsom for hårde metoder. Skab derfor fra dag ét en forudsigelig hverdag, hvor hvalpen lærer, at mennesker er tydelige, venlige og konsekvente.

Start med at hvalpesikre hjemmet. Brug babyhegn til at afgrænse områder, fjern kabler i gulvhøjde, og læg skridsikre tæpper på glatte gulve. Den unge, hurtigtvoksende Swissy har led, der er sårbare, så undgå trapper og hop; bær hvalpen på trapper i de første måneder, eller brug rampe. Et stort hus er ideelt, men vigtigst er, at du skaber rolige zoner og styrer tempoet.

Introducer en god og rummelig transportkasse som et trygt sove- og hvileområde. Gør kassen positiv ved at give tyggeben og korte, gode pauser derinde, og luk døren i få sekunder ad gangen, mens du er nær. Hvalpe af denne race sover meget – 18 til 20 timer i døgnet er normalt – og søvn er kritisk for indlæring og følelsesmæssig balance.

Hold den daglige rytme enkel: ud at tisse efter søvn, leg og måltider; korte træningspas på 2–5 minutter flere gange om dagen; rolig, styret leg; og mange små muligheder for at lykkes. Ved overlevering fra opdrætter, fasthold de kendte rutiner et par uger, så overgangsstress minimeres.

Fodr med foder til store racer, som er afbalanceret for kontrolleret vækst, da hurtig vækst kan udfordre led. Vej hvalpen ugentligt, og hold ideal-kropskondition – ribben skal kunne mærkes let. Undgå intens leg før og efter måltider, og giv ro efter spisning. En kort køretur hver dag, hvor du belønner ro i bilen, gør fremtidige ture problemfri.

Væn hvalpen til blid pelspleje ugentligt: en blød børste på den korte, silkebløde pels, tjek af ører, poter og mund. Gør håndtering til en hyggestund, da det styrker samarbejdet og forbereder til dyrlægebesøg.

Grosser Schweizer Sennenhund er lærevillig, men kan være lidt selvstændig. Hold træningen legende, kort og præcis. Brug en markør – et klik eller ordet “dygtig” – efterfulgt af en lille godbid. Træn i forstyrrelsesfrie omgivelser, og hæv gradvist sværhedsgraden.

Kontakt og navn: Sig hvalpens navn én gang, og beløn øjenkontakt. Gentag 5–10 gange, pause, og leg. En god kontakt er nøglen til al videre træning.

Sit og dæk: Lok hvalpen i sit med en godbid over hovedet. Når det fungerer, sæt signalordet på. Samme tilgang til dæk, hvor godbidden føres roligt ned mellem forpoterne. Hold kriterierne små, så led ikke belastes af gentagne rejse-sig-øvelser; få, flotte gentagelser er bedre end mange.

Indkald (kom): Start på kort afstand indendørs. Gå i knæ, kald glad “kom!”, og beløn med jackpot. Træn dagligt, og læg først snor på i have/udendørs, før du overfører til friløb. En stærk indkaldsvane er afgørende for en stor, fysisk stærk hund.

Slip/bytte: Lær en “tak”- eller “slip”-kommando, hvor du bytter legetøjet for en bedre belønning. Det forebygger konflikter om ressourcer og gør legen sikker. Afslut leg, mens hvalpen stadig er engageret, så den glæder sig til næste runde.

Lineføring: Brug en Y-sele og en blød line. Beløn hvalpen for at holde linen løs ved din side. Gå korte, “tekniske” stræk på 10–15 meter med mange belønninger. Denne tunge race skal lære rolig, høflig gang fra start, så skulder- og albueled skånes.

Håndtering og kropskontrol: Træn “stå” til pelspleje, og “bliv” i korte øjeblikke. Væn hvalpen til, at du åbner mund, kigger i øjne og berører ører – relevant for racens tendens til øjenproblemer. Afslut altid med noget rart, så håndtering forbindes med tryghed.

Hold pas på 2–5 minutter, 3–5 gange dagligt. Slut, mens hvalpen er ivrig efter mere, og variér mellem foder, leg og social belønning. Konsistens, klare regler og venlig konsekvens bærer længst hos en Swissy.

Hustrening lykkes hurtigst, når du styrer miljø og timing. Tag hvalpen ud, så snart den vågner, efter leg, efter måltider og cirka hver time de første uger. Gå til samme sted, sig dit toilet-ord (“tisse”), og beløn straks efter, den har gjort sig færdig.

Anvend en transportkasse eller en hvalpeindhegning, når du ikke kan holde opsyn. De fleste hvalpe undgår at besørge, hvor de sover, hvilket hjælper med at bygge gode vaner. Giv ro ved sengetid: sidste tissetur, tyggeben i kort tid, derefter søvn. Sæt vækkeur den første tid, hvis der er nattetisseri.

Uheld sker. Ryd op uden skældud, så hvalpen ikke bliver usikker. Brug et enzymatisk rengøringsmiddel, så lugten fjernes helt, og hvalpen ikke “genbesøger” stedet. Begræns fri adgang indendørs ved at bruge babyhegn, til vanerne sidder fast.

Store, dybtbrystede racer kan være sultne og drikke meget; tilbyd vand jævnligt, men planlæg den sidste time før nattesøvn med ro og en kontrolleret rutine. Undgå vild leg lige før og efter måltider, og lad hvalpen hvile efter spisning. Overvej en dørklokke-træning, hvor hvalpen puffer til en klokke for at signalere, at den skal ud – det gør kommunikationen tydelig.

Hvis fremskridt går i stå, træd et skridt tilbage: flere ture ud, mere opsyn, og øg værdien af belønningen udenfor. Konsekvent struktur slår tilfældig held, når huset skal være rent.

Den kritiske socialiseringsperiode er cirka 8–16 uger. Grosser Schweizer Sennenhund er som udgangspunkt venlig og stabil, men den er vagtsom og kan være reserveret over for fremmede. Socialisér bredt og roligt, så hvalpen lærer, at verden er forudsigelig, og at ro belønnes.

Planlæg korte udflugter med én hovedoplevelse ad gangen: forskellige underlag (grus, træbro, metalrist), lyde (støvsuger, lastbil, tordenoptagelser på lav styrke), personer (børn, voksne med hat/briller, personer med stok/kørestol), steder (byens fortov, rolig café, stationens perron), samt bil- og togture. Beløn rolig nysgerrighed – pres aldrig hvalpen frem; lad den selv nærme sig.

Møde med hunde: Prioritér trygge, velafbalancerede voksne hunde frem for vilde hvalpebure. Korte, gode interaktioner med god afstand lærer hvalpen hundesprog og selvkontrol. Undgå hundeparker i den tidlige fase; risikoen for overvældelse og dårlige erfaringer er høj.

Træn neutralitet: Lær hvalpen, at den ikke skal hilse på alle. Gå forbi mennesker og hunde med fokus på dig, og beløn for at blive hos dig. For en stor, kraftig vagtende race er evnen til at forholde sig roligt tættere på guld end en ivrig hilseadfærd.

Håndtering hos fagfolk: Øv at stå på et bord med skridsikkert underlag, så dyrlæge- og trimmebesøg går nemt. Kig blidt i øjne og ører – relevant, da racen kan have øjenproblemer (entropion, distichiasis). Lær hvalpen at acceptere mundkurv frivilligt, som en sikkerhed ved skader eller nødsituationer.

Afstem socialiseringen med ledhensyn: korte sessioner, pauser og god søvn. Stop, mens hvalpen stadig er tryg og nysgerrig. Notér nye oplevelser i en socialiseringslog, og gentag de vigtigste flere gange, så de lagres som stabile, gode minder.

Unghundeperioden hos en Grosser Schweizer Sennenhund kan strække sig til 2 år. Kroppen bliver enormt stærk før hovedet er helt modent, så arbejd målrettet med impulskontrol og hverdagslydighed, mens du beskytter led og muskler.

Motion: Følg tommelfingerreglen 5 minutter pr. måned alder, 2–3 gange dagligt, til den nærmer sig voksen; derefter op til cirka 1 times daglig, varieret motion med rolig trav, skovture og næsearbejde. Undgå gentagne hop, bratte vendinger og glatte underlag. Varm op med 5 minutters rolig gang, og nedvarm tilsvarende.

Træning, der bærer: Prioritér “bliv”, “gå på plads”, “forbi” (passere forstyrrelser), “læg dig” til ro, og sikker indkald med langline i svære miljøer. Lær “blid” for at moderere greb om legetøj eller godbidder – vigtigt med en stærk mund.

Mentale opgaver: Næsearbejde, spor, enkle apportopgaver og problemløsningslege trætter uden at belaste led. Racen har træk- og vognhistorik; vent dog med trækdiscipliner og vægtbæring til mindst 18–24 måneder og sundhedsklarering. Start med sele-tilvænning og teknik uden vægt.

Sundhed og forebyggelse: Hold en slank figur – overvægt øger risiko for albuedysplasi og andre ledproblemer. Pauser ved halthed; unghunde kan få panosteitis (vokseværk), som kræver ro og dyrlægeråd. Swissies kan være disponeret for milttorsion; kend faresignaler som pludselig uro, savlen, blege gummer og kollaps, og søg akut dyrlæge. Reducér risikoen ved flere mindre måltider, ro omkring fodring og undgå hård aktivitet 60 minutter før/efter mad. Nogle oplever “Swissy Lick” – pludselig rastløs slikken og slugen – som kan være tegn på maveuro; tilbyd ro, vand, afskærmning fra græs/affald, og kontakt dyrlæge ved gentagelser.

Pleje og hverdag: Børst ugentligt; racens korte, silkebløde pels fælder særligt i sæsonskifte. Klip kløer, rens ører, og børst tænder. Træn rolig alene-hjemme fra start, 5–10 minutter ad gangen. Varmestyring er vigtig; gå ture tidligt/sent om sommeren, og brug kølemåtte. Arbejd med venlig, konsekvent rammesætning – klare regler, forudsigelige rutiner og masser af ro. En velopdragen Swissy er et pålideligt familiemedlem, der trives med nærvær, simple daglige opgaver og respektfuld, positiv træning.