Pelspleje for Grosser Schweizer Sennenhund: Komplet plejevejledning

Grosser Schweizer Sennenhund har en kort, tæt dobbeltpels med silkeblød overpels og en fyldig underuld. Den er ikke højtløbende i vedligehold, men konsekvent, rolig pleje holder huden sund, farverne klare og fældningen under kontrol. Tænk i to niveauer: en hurtig daglig rutine på 5–10 minutter, og en grundigere børstning 1–2 gange om ugen, som intensiveres i fældeperioder.

Efter hver gåtur, tør bryst, bukser og bug let over med en fugtig mikrofiberklud, især hvis hunden har savl eller er blevet våd. Fjern burrer og småfrø fra faner bag ørerne og i armhulerne, hvor den korte pels kan filtre overraskende hurtigt. Kontroller samtidig poter, kløer og hud mellem trædepuder for små sår eller isslag, og tør fugt grundigt for at forebygge hot spots.

Den ugentlige børstning kan med fordel udføres i tre trin: 1) Løsn løse hår med en gummistrigle i blide, cirkulære bevægelser, 2) Fjern underuld med en underuldsrive i hårets retning, korte, lette tag uden at trække, 3) Afslut med en blød børste for at fordele hudens naturlige olier, så pelsen fremstår blank og smudsafvisende. Brug lidt balsamspray som glidehjælp, hvis pelsen knitrer.

Ørerne kræver et hurtigt ugentligt tjek. Tør ydre øre forsigtigt med en tot vat og en mild, pH‑balanceret ørerens, men stik aldrig dybt ned i øregangen. Lugt, rødme eller hovedrysten er tegn på, at dyrlægen skal kontaktes, da racen kan være disponeret for otitis, hvis ørerne holdes fugtige. Øjne tørres med saltvandsfugtet vat i yderretning; vær opmærksom på irritation, som ved distichiasis eller entropion, og søg faglig vurdering ved kniben, tåreflåd eller rødme.

Suppler pelsplejen med mundhygiejne 2–3 gange om ugen samt kloklip hver 2.–3. uge, da den store kropsvægt ikke altid slider kløerne nok. En artsrelevant, balanceret kost med omega‑3 fra fisk understøtter hudbarrieren, og rigeligt frisk vand hjælper mod tør hud. Med denne rytme er daglig pelspleje enkel, effektiv og hyggelig for en familieorienteret og samarbejdsvillig Schweizer.

Selv om en Grosser Schweizer Sennenhund kan plejes hjemme, vil et professionelt bad‑og‑blæs hver 8.–10. uge holde underulden i skak og forkorte den daglige indsats markant. Vælg en salon med erfaring i dobbeltpels, og aftal eksplicit, at pelsen ikke klippes eller barberes; den naturlige struktur beskytter både mod kulde og varme og bør bevares.

En ideel salonprocedure omfatter: 1) Grundig udredning på tør pels med gummistrigle og underuldsrive, 2) Skånsomt bad i lunken temperatur med en farvesikker shampoo, eventuelt en mild whitening‑shampoo kun på hvide felter, 3) Rigelig skylning til vandet er helt klart, 4) Balsam eller let leave‑in for at reducere friktion og statisk elektricitet, 5) Tørring med kraftig, kølig luftblæser helt ned til huden for at drive fugt og underuld ud og forebygge hot spots. En professionel blæsning kan fjerne imponerende mængder løse hår uden at beskadige dækhårene.

Trimning bør begrænses til poter og hygiejneområder. Let udtynding af små faner bag ørerne kan accepteres, men undgå at ændre pelsens naturlige kontur og tri‑color‑markeringernes skarpe kanter. Anal­kirtler tømmes kun ved faglig indikation, ikke rutinemæssigt.

Tænk på komfort og ledder, når du bestiller tid. Racen kan være disponeret for albueledsdysplasi, OCD og patellaluksation, så opdel længere sessioner i pauser, brug skridsikre underlag, og undgå at hunden står længe på et højt bord. En stor, stabil gulvplads eller lavt bord med god støtte er ofte tryggere. Informér groomeren, hvis hunden har haft øjenproblemer som entropion, så øjenomgivelser håndteres ekstra nænsomt. Med den rette faglige hjælp holder du pelsen funktionel, sund og smuk året rundt.

Det rigtige udstyr gør pelsplejen hurtigere og mere skånsom for en stor hund. Start med en kvalitets gummistrigle eller nubret striglehandske til at løsne løse dækhår, efterfulgt af en underuldsrive med korte tænder, der matcher pelsens beskedne længde. En blød naturbørste eller polérbørste samler de sidste hår og fordeler sebum. En medium kam med grov og fin side er nyttig bag ører, i armhuler og ved bukserne. Brug en slicker med stor forsigtighed eller slet ikke, da for stiv slicker kan ridse huden på kort pels.

Til kløer anbefales en kraftig klotang til store racer og en slibefil til at runde kanter, så gulve skånes og kløerne ikke flækker. Hav altid blodstandsende pulver ved hånden. En skridsikker måtte og en lav grooming‑rampe skåner både hundens led og din ryg. Store mikrofiberhåndklæder og en højtryksblæser med kølig luft gør tørring effektiv og reducerer risikoen for hudirritation.

Vælg en mild, pH‑balanceret hundeshampoo, gerne parfumefri ved følsom hud. Whitening‑shampoo må kun anvendes sparsomt på de hvide felter og skylles grundigt, så de brunrøde aftegninger ikke påvirkes. En let, silikonfri balsamspray eller coat‑conditioner mindsker friktion under børstning og beskytter dækhår mod slid. Undgå tunge olier, der kan klistre snavs fast.

En alkoholsvag ørerens, sterile saltvandsservietter til øjne, potevoks til vinter og et mildt desinficerende skum til små hudafskrabninger er fornuftige basisprodukter. Opbevar værktøjer tørre, rens dem jævnligt for hudfedt og hår, og udskift slidte tænder i underuldsriven for ikke at rive i pelsen. Brug altid let hånd og korte strøg; på en kort dobbeltpels er teknik og tryk vigtigere end kraft.

Schweizeren fælder moderat året rundt og markant i forår og efterår, når underulden skiftes. I disse perioder øges børstefrekvensen til 3–4 gange om ugen, gerne med en blæser udendørs for at drive løs underuld ud af pelsen. Et godkendt omega‑3‑tilskud efter aftale med dyrlægen kan understøtte hudens ro, mens hyppig, mild børstning sikrer, at ny pels vokser sundt frem. Hold bade til et minimum, men skyl salt, mudder og klor af og tør grundigt.

Sommer kræver fokus på varme. Pelsen beskytter mod sol og isolerer, så den må ikke barberes. I stedet fremmes luftcirkulationen med regelmæssig udredning. Gå ture i kølige tidsrum, tilbyd skygge og vand, og kontroller for flåter dagligt. Efter badning i sø eller hav, skyl pelsen og tør den helt igennem for at forhindre hot spots og hudirritation fra alger eller salt.

Vinterpleje handler om poter og fugt. Påfør potevoks før tur i salt og sjap, skyl og tør efterfølgende, og klip forsigtigt overskydende hårtotter mellem trædepuderne for at mindske isklumper, uden at barbere helt ned. Brug håndklæder og blæser til at få fugt væk helt inde ved huden. Indeklima med lav luftfugtighed kan give statisk pels og skæl; en luftfugter og en let leave‑in conditioner afhjælper.

I pollensæsoner kan hudkløe og rødme tiltages. Aftør pelsen med en fugtig mikrofiberklud efter ture, skyl poter i lunkent vand, og støvsug hyppigt. Ved vedvarende kløe, hotspots eller øjenirritation, søg dyrlæge, da racen kan have samtidige problemer som distichiasis eller akral slikke‑dermatitis, der kræver målrettet behandling.

Overdreven fældning håndteres bedst ved konsekvent, skånsom udredning. Hvis der trods hyppig børstning stadig er hår overalt, så fokuser på teknikken: løsne først med gummistrigle, arbejd derefter systematisk med underuldsriven i sektioner, og afslut med blød børste. Undgå hårde de‑shedding‑blade, der kan skære dækhår. En kedelig pels skyldes ofte utilstrækkelig skylning, overbadning eller ernæring; skyl altid til vandet er klart, begræns shampoo, og vurder foderets protein‑ og fedtsyrekvalitet i samråd med fagperson.

Filtre opstår typisk bag ører, i armhuler og omkring selepunkter. Sprøjt lidt balsamspray på, arbejd med fingre og en grov kam, og hold huden flad med den anden hånd. Klip aldrig tæt på huden med saks; brug hellere en afrundet kam og tålmodighed. Misfarvning på hvide områder fra spyt eller græs dæmpes med målrettet whitening‑shampoo kun på det hvide felt og rigelig skylning.

Lugt stammer oftest fra fugt, ører eller hudfolder ved læber. Tør mundvige og bryst efter måltider, rens ørerne ugentligt, og blæs pelsen helt tør efter bad. Gentagne røde, fugtige områder kan være hot spots; klip forsigtigt omkring, tør, og søg dyrlæge for at udelukke infektion. Ved vedvarende slikning af et område, tænk Swissy Lick (akral slikke‑dermatitis): øg aktivering, brug krave eller slikkeskærm midlertidigt, og få en plan hos dyrlægen.

For øjenkniben, tåreflåd eller irritation, mistænk distichiasis eller entropion og undgå hjemmemanikre; lad dyrlægen vurdere og behandle. Tegn på øreproblemer er lugt, rødme og hovedrysten; stop rensning og søg dyrlæge.

Træning i samarbejdende pleje gør alt lettere for en stor og trofast race. Lær et roligt “hagerest”, beløn korte, vellykkede sekvenser, brug skridsikre underlag, og arbejd i lave positioner for at skåne led. Del plejen op i små sessioner, og hold en venlig, forudsigelig rutine; det giver en blank pels og en afslappet Schweizer.