Hamiltonstovare og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Hamiltonstovaren er en svensk støver, skabt til langvarigt, målrettet arbejde i kuperet terræn. Den kombinerer udholdenhed med høj lugtesans og et markant jagtinstinkt. Det betyder, at den både kræver fysisk motion og rig mental stimulering for at trives. Som tommelfingerregel har en rask voksen Hamiltonstovare brug for 90–120 minutters daglig aktivitet, fordelt på 2–3 ture, hvoraf mindst én bør have et element af næsearbejde eller spor. Varier mellem roligt tempo, trav og korte indslag af kontrolleret løb, så både krop og hjerne udfordres uden at overbelastes.

Tænk i “arbejdsopgaver” fremfor blot kilometer. Snusbaserede ruter, spor på 10–20 minutter og søgelege i skovbryn udmatter hunden effektivt, fordi næse og hjerne tager over. En Hamiltonstovare, der får lov at bruge næsen, falder hurtigere til ro hjemme, og risikoen for uønsket jagtbeteende mindskes. Kombinér derfor snusvandringer (15–30 min med lav intensitet og mange mikropauser), teknisk lydighed (5–10 min med fokus på kontakt, lineføring og indkald) og udholdenhed (20–40 min i jævnt tempo), alt efter dagsform og vejr.

Vær realistisk omkring instinkter. Off leash egner sig kun i fuldt sikre, indhegnede områder eller med dokumenteret, solid indkaldskæde. En 10–15 meters longline på en godt tilpasset sele giver frihed til næsen uden at gå på kompromis med sikkerheden, når vildtdufte frister. Planlæg ruter med varierede underlag – skovbund, grus, græs, blødt sand – for at skåne led og styrke poter og muskulatur.

En ugentlig struktur kunne være: 2 dage med spor/nosework + moderat trav, 2 dage med længere, rolige ture med fokus på snus, 1 dag med intervaller (korte løbepas på blødt underlag), 1 dag med teknisk træning og social aktivering, samt 1 restitutionsdag med kort, roligt tempo. Husk opvarmning (5–10 min gang og snus) og nedkøling (5–10 min rolig gang), så muskler og sener beskyttes, og hunden mentalt gearer ned efter arbejdet.

Hvalp (2–6 mdr.): Led og vækstzoner er sårbare, så undgå lange, sammenhængende ture og gentagne hop. Brug 5-minutters-reglen: cirka 5 minutters kontrolleret bevægelse pr. måned af alder ad gangen, 2–3 gange dagligt, suppleret med fri leg på blødt underlag. Fokusér på miljøtræning, tryghed i sele og line, korte spor med godbidder samt ro-træning. Tidlig indlæring af indkald og bytteforståelse (apportlege i stue/køkken) giver senere kontrol på tur.

Unghund (6–18 mdr.): Intensiteten kan øges gradvist, men vækstplader kan først være helt lukkede omkring 14–18 måneder. Hold igen med cykling, lange løbeture og spring på hårdt underlag. Indfør intervallege på naturstier, enkle balancøvelser på lave træstammer og kortere spor med øget sværhedsgrad (flere knæk, aldersspor på 10–20 minutter). Prioritér impulskontrol i nærheden af stærke dufte; lær hunden, at snus er en belønning, der gives for at søge kontakt.

Voksen (ca. 18 mdr.–7 år): Nu kan du målrette udholdenhed og opbygge struktureret kondition. Start med 1–2 ugentlige pas med let jog/trav på blødt underlag (20–30 min), øg med 10 % ad gangen, og indfør længere spor (30–45 min) eller mantrailing. Krydsstræn med svømning, næsearbejde og styrke/koordination (bakke-trav, korte bakkeintervaller). Planlæg periodisering: 2–3 uger med gradvis stigning i volumen/intensitet, efterfulgt af en lettere uge.

Senior (7+ år): Bevar daglig bevægelse, men vær skånsom. Korte, hyppige ture, fokuseret snus og blid bakke-trav i korte sekvenser er ideelt. Tilføj ledvenlig træning som svømning og kontrolleret vandtræning, hvis hunden trives i vand. Hold vægten slank, og brug varme dækkener i koldt, fugtigt vejr for at beskytte muskler og led. Tjek gangmønster og appetit jævnligt, og tilpas programmet ved tegn på stivhed eller træthed. Samarbejd med dyrlægen om eventuel tilskudsstøtte (omega-3, ledtilskud), når behovet opstår.

En Hamiltonstovare har brug for hjernetræning, ikke mindst på regnfulde dage. Indendørs kan du levere “arbejdsopgaver”, der efterligner jagtens beslutninger og næsebrug, uden at belaste led.

• - Nosework-kasser: Fyld 8–12 kasser/æsker med et par med godbidder. Lad hunden systematisk gennemsøge rummet. Øg sværhedsgrad ved at hæve kasser eller tilføje forstyrrelser.
• Snusemåtte og fodersøg: Spred dagsrationen i flere omgange. Brug forskellige teksturer (tæppe, håndklæde, paprør), så søgeadfærden varierer.
• Target- og platformtræning: Lær hunden at stå med for- eller bagben på en måtte/kasse. Det forbedrer kropskontrol og gør lineføring skarpere.
• Klikkertræning af småtricks: “Næse til hånd”, “bakke”, “snur rundt”, “hold næsen i skål”. Korte, sjove sessioner på 2–4 minutter reducerer frustration og bygger samarbejde.
• Core-arbejde: Statiske øvelser på skridsikre underlag og lave balancepuder. Hold repetitionerne få og teknikken ren.
• Indendørs apportbaner: Rul en blød dummy ned ad gangarealer, og træn kontrolleret aflevering. Indlæg “vent” og beløn for rolig adfærd.
• Ro på tæppe: Lær en solid “på plads”-adfærd, så hunden kan geare ned efter ophidsende aktiviteter. Brug tyggeben eller slikkemåtter som ro-forstærkere.

Strukturer 20–30 minutters mentale seancer som 3–5 mikromoduler med korte pauser. Afslut med ro, så arousal falder. Husk, at én fokuseret søgeopgave kan trætte lige så meget som en lang gåtur, og den mindsker samtidig fristelsen til selv at “opfinde” spor i huset eller i haven.

Hamiltonstovaren blomstrer udendørs, når næsen og kroppen får samarbejde. Planlæg varierede eventyr, der tilfredsstiller jagtinstinktet i kontrollerede rammer.

Sporarbejde: Læg vildtspor eller personspor med 200–600 meters længde og flere vinkler. Start let, og øg kompleksiteten med ældre spor (30–60 min liggetid), krydsninger og forstyrrelser. Brug en godt polstret Y-sele og 10–15 meters line. Beløn med fund (godbidder, legetøj), så sporarbejdet forbliver målorienteret.

Snusevandringer: Vælg ruter rige på dufte – skovkanter, hegn, grøftekanter. Indfør “snus-frie zoner” og “snus-tid” med verbal markør, så hunden lærer at skifte mellem opgave og transport. Det giver pæn lineføring, uden at kvæle behovet for at undersøge verden.

Udholdenhed og tempo: Når grundformen er på plads, kan du introducere canicross eller jog i sele. Start med 1:2-interval (1 min let løb, 2 min gang) på blødt underlag, og øg gradvist. Cykling med løbetov kan fungere for erfarne teams, men kræver grundig indkøring, perfekt selepasform og køligt vejr.

Terrænlege og styrke: Bakke-trav, zigzag mellem træer, korte “stå-sit-dæk”-skift og kontrollerede spring over lave naturforhindringer bygger styrke og koordination. Hold belastning moderat og teknikken ren, især hos unge hunde.

Vand og svømning: Mange Hamiltonstovare bliver trygge i vand med blid introduktion. Svømning er ledvenlig konditionstræning – brug redningsvest i dybt vand, og skyl/pas ørerne bagefter for at forebygge infektion.

Hundesport: Rally-lydighed, nosework, mantrailing og sporprøver er oplagte. Agility i lav højde kan bruges teknisk og som miljøberigelse, men undgå høj, gentagen springbelastning. Socialisering med balancerede hunde på sikre områder giver fin mental træthed uden overophedning.

Årstider: Sommer kræver skygge, pauser og vand. Læg ture tidligt eller sent på dagen. Vinter stiller krav til potepleje, refleksudstyr og kortere, hyppigere ture ved streng kulde.

Sikkerhed starter før turen. Tjek sele- og linepasform, og lav en kort opvarmning med rolig gang, sving i line og par enkle target-øvelser, så kroppen “vågner”. Afslut altid med 5–10 minutters nedkøling. Hold øje med underlag: vælg grus, skovbund og græs til de hurtige dele; begræns asfalt og glatte fliser.

Led og muskler: Hamiltonstovaren kan være disponeret for hofte- og albuedysplasi. Byg gradvist belastning op, undgå stejle trapper og “våd-hård” leg, og brug bakke-trav fremfor eksplosive sprint på hårdt underlag. Ved stivhed efter hvile, halthed eller modvilje mod at hoppe, bør dyrlæge og evt. fysioterapeut konsulteres.

Mave og fodring: Racen kan rammes af mavedrejning (GDV). Forebyg ved at dele foder i 2–3 mindre måltider, undgå intens motion 60–90 minutter før/efter fodring, og anvend evt. langsomfoder-skåle. Hold en stabil rutine, og undgå store mængder vand og voldsomme lege lige efter måltider.

Ører og hud: Hængende ører og vandleg kan give øreinfektioner. Tør ørerne skånsomt efter svømning/regn, og luft dem dagligt. Hold pelsen ren for burrer i armhuler/lyske, så bevægelse ikke generer. Tjek poter for rifter, isklumper og varm asfalt; brug potevoks ved kulde og varme.

Udstyr og synlighed: Brug refleks/lys i mørke, og opdater halsbåndsmærker og GPS, hvis hunden får mere frihed. Longline i høj kvalitet reducerer risikoen ved stærke dufte og vildt.

Hydrering, klima og restitution: Medbring vand over 15 °C, planlæg skyggepauser, og mål efter 1–2 “lette” dage om ugen. Vær opmærksom på tegn på overanstrengelse: overdreven halsen, glasagtigt blik, snublen, forsinket restitution. Ved epilepsi-historik undgå ekstrem varme/stress og meget blinkende lys; lær basis-førstehjælp, og hav dyrlægens plan ved hånden.

Registrér træningen kort: dato, varighed, type og hvordan hunden havde det bagefter. Små justeringer i tide forebygger store problemer senere.