Hamiltonstovare's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Hamiltonstovare-hvalpe er middelstore, hurtigtkørende sporhunde, som vokser relativt jævnt frem til 12–15 måneders alderen. Den sikre vej til sunde led og en stærk krop er, at du vælger et fuldfoder, der opfylder FEDIAF’s vækstprofiler for mellemstore/large-breed hvalpe. Et passende hvalpefoder bør indeholde ca. 26–30 % protein og 14–20 % fedt, samt en kontrolleret calcium-fosfor-balance (Ca:P 1,2–1,4:1; calcium omkring 0,9–1,2 % i tørstof). Undgå kalktilskud, da for meget calcium i vækstperioden øger risikoen for hofte- og albuedysplasi.

Fordel dagens ration på 3–4 måltider frem til 6 måneders alderen, og på 2–3 måltider derefter. Hamiltonstovaren er en madglad sporhund, der let overspiser, så vej foderet på køkkenvægt, og hold godbidder under 10 % af dagens kalorier. Sigt efter en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9, hvor ribbenene kan mærkes let uden tryk, taljen ses ovenfra, og der er en moderat bugoptrækning. Vej hvalpen ugentligt, og regulér fodermængden efter kropskondition – ikke kun efter posens generelle formler.

DHA fra marine kilder er vigtigt for hjerne og syn. Vælg derfor hvalpefoder med fiskolie, eller tilføj et dyrlægeanbefalet tilskud, hvis foderet er fattigt på EPA/DHA. Præ- og probiotika kan støtte en stabil mave i socialiseringsperioden, hvor hvalpen udsættes for mange nye indtryk. Undgå pludselige foderskift, og brug 7–10 dage på gradvis overgang.

For en Hamiltonstovare på 23–27 kg som voksen, er det fornuftigt at blive på hvalpefoder frem til 12–15 måneder, eller indtil væksthastigheden flader ud, og tænderne er fuldt skiftet. Din dyrlæge kan rådgive om det rette skiftetidspunkt ud fra vækstkurver og ledstatus. Aktiv leg og kontrolleret motion styrker muskler og koordination, men undgå mange gentagne hop og glatte underlag, mens leddene endnu udvikles.

Som voksen er Hamiltonstovaren en arbejdsivrig, adræt hund med stor udholdenhed. Ernæringen skal understøtte muskler, led og næsearbejde, uden at vægten løber løbsk. Energi-behovet varierer betydeligt mellem off-season og jagtsæson. En praktisk beregning starter med RER = 70 × kropsvægt^0,75. For 25 kg giver det ca. 780 kcal/dag. Det daglige behov (MER) ligger ofte omkring 1,4–1,6 × RER ved familiehundeadfærd (ca. 1.100–1.300 kcal), 1,8–2,2 × RER ved aktiv træning (ca. 1.400–1.750 kcal), og op til 2,5–3,0 × RER (ca. 1.950–2.350 kcal) under hårdt arbejde i terræn og kulde. Justér efter BCS hver 2.–4. uge.

Makronæringsmæssigt trives racen typisk på 24–30 % protein af god kvalitet og 12–20 % fedt i hverdagene; ved høj arbejdsbyrde tåles 18–25 % fedt ofte fint, da fedt er effektiv brændstof for udholdenhed. Vælg kulhydrater med lav til moderat glykæmisk respons og moderat fiber (3–7 % råfiber) for stabil energi og god mavefunktion. Omega-3 fra fisk (EPA+DHA) i størrelsesorden 40–100 mg/kg kropsvægt dagligt kan hjælpe led, hud og restitution; start i den lave ende og rådfør dig med dyrlægen.

Hamiltonstovaren har hængende ører og er disponeret for otitis externa. En antiinflammatorisk profil med marint omega-3, zink og biotin kan støtte hud/øre-miljøet, mens et stabilt, fuldfoder minimerer fodersvingninger, som kan trigge kløe hos følsomme hunde. Overvej ledstøttende byggesten (glukosamin ca. 10–15 mg/kg og kondroitin 8–12 mg/kg dagligt) ved hårdt arbejde eller begyndende stivhed.

Fodr mindst to måltider dagligt, og undgå fri adgang til foder; en målrettet sporhund kan ellers tage på. Vælg pille-størrelse, som fremmer tygning, og brug slow-feeder, hvis hunden sluger. Vand skal altid være frisk og rigeligt, især efter arbejde i skov og kuperet terræn.

Fra 7–8 års alderen regnes de fleste Hamiltonstovare som seniorer. Målet er at bevare muskelmasse, ledfunktion og et klart sind, samtidig med at stofskiftet og aktivitetsniveauet falder en smule. Et godt seniorkoncept holder energien moderat, men proteinkvaliteten høj: 25–30 % af kalorierne fra letfordøjeligt, animalsk protein (ofte 22–28 % i tørfoder), fedt omkring 10–15 %, samt en anelse mere kostfiber for mæthed og tarmmotilitet. Hold vægten slank (BCS 4–5/9); overvægt forværrer hofte- og albueled.

EPA/DHA er fortsat centralt for led og hjerne. Mange seniorfoder indeholder også antioxidanter (E-vitamin, C-vitamin, polyfenoler), L-carnitin til fedtforbrænding og hjertestøtte, samt eventuelt MCT-olie for kognition. Introducér nye tilskud langsomt, og monitorér maven – ældre hunde kan være mere følsomme. Hvis der er begyndende nedsat nyrefunktion, er kvalitet vigtigere end mængde: vælg højkvalitetsprotein og konferér med dyrlægen om evt. nyreskånsom ernæring.

Seniorer kan have svagere appetit, dårligere lugtesans eller tandsten. Øg smag og aroma ved at lune vådfoder let, tilsætte en smule varmt vand, eller servere blandingskost (tør + våd) med passende mineralbalance. Regelmæssig tandpleje og tyggeprodukter med dokumenteret effekt (VOHC) reducerer tandkødsbetændelse, som ellers kan påvirke appetit og systemisk sundhed.

Hold øje med neurologiske tegn. Ved idiopatisk epilepsi kan nogle seniorer profitere af foder med tilsat MCT og stabil energifordeling hen over dagen. Undgå store måltider og kraftige fedtbelastninger, som kan udløse mavekneb. Hydrering er vigtig; tilbyd hyppige vandpauser og eventuelt let saltreduceret bouillon for at øge væskeindtaget, hvis hunden drikker dårligt.

Hamiltonstovaren har en dyb brystkasse og kan være i risiko for mavedrejning (GDV). Reduktion af risiko handler primært om fodringsrutiner: 2–3 mindre måltider i stedet for ét stort, undgå voldsom aktivitet 60 minutter før og efter fodring, brug slow-feeder ved madgrådighed, og begræns lynhurtigt indtag af store mængder vand efter træning. Hævning af madskålen anbefales generelt ikke, da det i nogle studier er forbundet med højere GDV-risiko.

Hofte- og albuedysplasi forebygges bedst gennem vægtkontrol og korrekt vækstfoder i hvalpefasen. Som voksne hjælper slank linje, omega-3 fra fisk, samt grønlæbet musling, glukosamin og kondroitin. Træn funktionelt: bløde underlag, bakker og kontrolleret styrke frem for gentagne hop. Ernæringen understøtter, men kan ikke alene neutralisere arvelige faktorer.

Øreinfektioner ses hyppigt hos hængeørede racer. Hvis infektionerne er tilbagevendende, kan en styret elimineringsdiæt (hydrolyseret eller nøje udvalgt novel protein) i 8–12 uger, kombineret med ørepleje, afdække foderrelateret kløe. Ved hud/øre-overfølsomhed er stabilitet nøglen: undgå hyppige foderskift og mange typer snacks. Hold godbidder enkle og ensartede (fx lufttørret, fedtfattigt kød).

Idiopatisk epilepsi kræver tæt samarbejde med dyrlægen. Fast fodringsskema, jævn energifordeling og tilstrækkelig søvn er hjælpsomt. Nogle hunde responderer på MCT-beriget foder; ændringer bør ske kontrolleret og langsomt. Undgå overdosis af urtetilskud med potentielle interaktioner med antiepileptika.

Som aktiv sporhund er Hamiltonstovaren udsat for maveuro ved stress og foderændringer. Vælg foder med præbiotika (FOS/MOS) og let fermenterbare fibre (fx roetrævler), og introducér nye proteinkilder gradvist. Undgå fedtrige madrester og ben, som kan udløse pankreatitis eller forstoppelse. Ved hjemme- eller råfodring bør opskriften være fuldt balanceret efter FEDIAF og gennemgået af en veterinær ernæringskyndig; råvarer skal håndteres hygiejnisk for at undgå patogener.

En praktisk foderplan tager udgangspunkt i hundens vægt, aktivitetsniveau og kropskondition. For en gennemsnitlig voksen Hamiltonstovare på 25 kg, der motioneres dagligt uden jagt, vil 1.100–1.300 kcal/dag være et typisk udgangspunkt. Foder med energitæthed 3,6–4,2 kcal/gram svarer til ca. 260–360 gram pr. dag, fordelt på to måltider. I jagtsæsonen kan behovet stige til 1.700–2.300 kcal/dag; justér gradvist op, og følg BCS og præstation. Seniorer ligger ofte omkring 900–1.100 kcal/dag, afhængigt af aktivitet, muskelmasse og stofskifte.

• Eksempler på dagsplaner:
• Hvalp 5 måneder (forventet voksenvægt 25 kg): fuldfoder til large/medium hvalpe efter posens vækstskema, typisk 3 måltider; justér efter BCS hver uge.
• Voksen uden for sæson: 2 måltider, 50/50 fordeling, evt. en lille snack efter træning (inkluderet i dagstotalen).
• Voksen i arbejde: 2–3 måltider; ét mindre 2–3 timer før aktivitet, hovedmåltid senere på dagen; undgå fodring lige før hårdt arbejde.
• Senior: 2–3 mindre måltider for at lette fordøjelsen og støtte jævn energi, evt. blandingskost for appetit.

Implementér ændringer over 7–10 dage: 25 % nyt foder pr. 2.–3. dag, indtil 100 %. Brug køkkenvægt til præcise portioner, og logér vægt/BCS månedligt. Medregn træningsgodbidder i dagens kalorier; vælg små, proteinrige godbidder og brug grøntsager som volumengivende snacks (fx gulerod i skiver). Sørg for konstant adgang til friskt vand, og tilbyd ekstra vandpauser under varme og lange spor.

Hvis du ønsker hjemmelavet eller rå kost, så få en individuel opskrift fra en veterinær ernæringsekspert for at sikre korrekt energi, calcium-fosfor-forhold, jod, kobber og zink. Vælg produkter med tydelig dokumentation for “komplet og balanceret” efter FEDIAF. Få årligt sundhedstjek med vægt, tandstatus, ørestatus og ledgennemgang for at finjustere foderplanen.