Hamiltonstovare specialdiæter og ernæringsråd

Hamiltonstovaren er en atletisk, næseorienteret jagthund med hængende ører og tæt pels, og netop kombinationen af aktivt udeliv og ører med begrænset luftcirkulation gør racen disponeret for ørebetændelser. Hos nogle hunde er tilbagevendende øreproblemer, kløe og rødme i poter og hud knyttet til foderreaktioner. Et systematisk forløb med en egentlig eliminationsdiæt er derfor den mest præcise vej til svar. Vælg enten et veterinært hydrolyseret foder, hvor proteinerne er spaltet, så immunforsvaret ”ikke ser” dem, eller et stramt kontrolleret single-protein foder baseret på en novel proteinkilde, for eksempel hest, hjort eller and. Forløbet skal vare mindst 8–12 uger, hvor alle godbidder, smagsatte tyggeben og smagsat medicin udelades. Herefter udføres en kontrolleret provokation med den mistænkte proteinkilde, så diagnosen kan be- eller afkræftes.

De hyppigste foderallergener hos hund er kylling, okse, mejeriprodukter og hvede. Vælg derfor gerne en opskrift med begrænset ingrediensliste, tydelig deklaration og én proteinkilde. Ved vedvarende hud/øreproblemer kan et omega-3-rigt foder med dokumenteret indhold af EPA og DHA dæmpe inflammation; sigt mod cirka 75–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, og fordel dosis med maden. Husk, at over-the-counter ”hypoallergen”-produkter kan have krydskontaminering; start derfor helst med et veterinært produkt til den diagnostiske fase.

Praktik i hverdagen betyder meget: køb mindre fodersække, opbevar foderet i den originale pose i en lufttæt beholder, og undgå fugt og varme, så du mindsker væksten af lagermider, som kan trigge kløe. Skyl skåle dagligt, og rengør foderopbevaring jævnligt. Skift foder gradvist over 7–10 dage for at skåne maven, og før en enkel dagbog over fodermærke, godbidder, symptomer og ørestatus. Tjek og luft ørerne ugentligt, især efter våde og mudrede ture, og brug en dyrlægeanbefalet ørerens ved behov.

Hamiltonstovaren skal være tør og atletisk, ikke rund. Et kropskonditionsscore på 4–5/9 er målet: ribbenene skal let kunne mærkes, taljen ses ovenfra, og buglinjen være opadgående. Overvægt belaster hofter og albuer, øger risikoen for artrose og kan forværre vejrtrækning og præstation i marken.

Beregn energibehov som udgangspunkt: RER = 70 × (kropsvægt i kg)^0,75. For en 25 kg Hamiltonstovare er RER cirka 780 kcal/dag. Gang med en aktivitetsfaktor for at få vedligeholdelsesbehovet (MER): 1,4–1,6 i hverdagene (≈ 1.100–1.250 kcal), 1,8–2,5 i jagtsæsonen (≈ 1.400–1.950 kcal), og 1,0–1,2 ved vægttab (≈ 780–940 kcal). Justér i små trin á 10 % hver 2.–3. uge ud fra vægt og BCS, og brug altid en digital køkkenvægt til at dosere foder præcist.

Vælg et fuldfoder med højt proteinindhold (28–32 %) for at bevare muskelmasse, moderat fedt og gerne øget fiber (10–15 %) ved vægttab for at øge mæthed. Fodr 2–3 gange dagligt, gerne i skål, der forlænger spisetiden, for at dæmpe slugning, som også er relevant ift. GDV-risiko. Undgå ad libitum fodring. Brug lavekaloriebelønninger som grøntsager (f.eks. grønne bønner eller gulerodsstave), og medregn alle godbidder i den daglige energiramme; hold dig under 10 % af dagens kalorier i godbidder.

Sæsonstyring er nøglen for en arbejdende hund: øg fodermængden lidt før sæsonstart, og skru gradvist ned igen uden for sæson, så vægten holdes stabil. Overvej at opbløde tørfoder i lunkent vand for større volumen og bedre mæthed uden flere kalorier. Vej hunden hver uge på samme tidspunkt, og dokumentér udviklingen, så du reagerer tidligt på små udsving.

Nogle Hamiltonstovare får gavn af målrettede, medicinske diæter, som enten støtter et kendt sundhedsproblem eller forebygger forværring.

GDV (mavedrejning) er en akut livstruende tilstand, og den dybtbrystede Hamiltonstovare har en moderat risiko. Ernæring og fodringspraksis kan reducere risikofaktorer: giv 2–3 mindre måltider dagligt, undgå ét stort måltid, brug langsom-foderskåle mod slugning, undlad hård fysisk aktivitet 60 minutter før og mindst 2 timer efter fodring, og undgå at tope maden med olie/fedt. Hævning af skåle anbefales generelt ikke rutinemæssigt. Vælg en opskrift med moderat fedt og god kibblestabilitet; undgå hyppige, bratte foderskift.

Idiopatisk epilepsi forekommer hos nogle hunde. En MCT-beriget diæt (medium-chain triglycerider) med cirka 5,5–10 % af energiindtaget fra MCT kan, når den kombineres med medicin, reducere anfaldsfrekvens hos en del hunde. Overvej et dokumenteret veterinært MCT-foder, eller tilfør MCT-olie gradvist efter aftale med dyrlægen. Vær forsigtig hos hunde med fedtfølsom mave eller pancreatitistendens.

Ledlidelser som hofte- og albuedysplasi påvirkes i høj grad af kropsvægt. Hold BCS 4–5/9, og vælg eventuelt et ”mobility”-foder med højt indhold af EPA/DHA samt tilsat glucosamin og chondroitin, hvilket kan støtte ledbrusken. Antiinflammatorisk fedtsyreprofil kan også lindre hud og ører.

Til mave/tarm-følsomme hunde kan et letfordøjeligt, fiberbalanceret foder med prebiotika og eventuelt probiotika stabilisere afføringen, især i perioder med hård træning, stress eller antibiotikabehandling. Ved tilbagevendende ørebetændelser og kløe bør en fuld eliminationsdiæt overvejes, som beskrevet ovenfor.

Hvalpe med forventet voksenvægt i den øvre ende af racens spektrum bør fodres med stor-race hvalpefoder for at styre calcium/fosfor og væksthastighed; det reducerer risikoen for udviklingsforstyrrelser i skelettet. Hold hvalpen slank gennem hele opvæksten.

Mange ejere ønsker ”naturlig” fodring, enten som BARF/råt eller hjemmelavet kogt. Det kan fungere, men kun hvis rationen er komplet og balanceret. En Hamiltonstovare arbejder hårdt i terrænet, og en ubalanceret kost kan hurtigt give underskud på calcium, jod, kobber, essentielle fedtsyrer og visse vitaminer.

Bedste praksis er at få en recept fra en veterinær ernæringsekspert, så alle næringskrav opfyldes i forhold til hundens vægt, alder og aktivitetsniveau. En tommelfingerregel for en hjemmelavet voksenration er cirka: 60–70 % animalske komponenter (muskelkød samt 10 % organ, hvoraf halvdelen lever), 5–10 % fibre/grønt for tarmflora og afføringskonsistens, tilstrækkelig fedt til energibehovet, samt en præcis calciumkilde. Sigt mod cirka 2–3 g calcium pr. 1.000 kcal og et calcium/fosfor-forhold på 1,2–1,4:1. Tilfør fiskeolie for at nå et dokumenteret mål for EPA+DHA, og brug en komplet vitamin/mineral-premix frem for ”gætterier” med kelp og diverse pulverblandinger; jod overdoseres let.

Ved råfodring er fødevaresikkerhed central: brug menneskekvalitet, hold streng kølekæde, optø i køleskab, rengør overflader, og undgå vægtbærende, hårde knogler, som kan knække tænder eller give tarmskader. HPP-behandlede råprodukter kan reducere bakterierisiko. Undgå rå svinekød og fersk ferskvandsfisk fra risikoområder pga. parasitter.

Tilpas energitætheden til arbejdstimer: højere fedtenergi i jagtsæsonen og mere moderat uden for sæson. Hunde forbrænder primært fedt under udholdenhed; et moderat indslag af komplekse kulhydrater kan dog støtte restitution. Overvåg afføringskonsistens og pels, og justér fiber og fedt trinvist. Indfør nye ingredienser gradvist over 7–10 dage for at undgå maveuro, og få årlige helbredstjek med vægt, BCS og blodprøver, hvis du fodrer hjemmelavet i længere tid.

Tilskud kan være nyttige, når de bruges målrettet og i dokumenterede doser, men de erstatter ikke et fuldfoder. For en mellemstor, aktiv Hamiltonstovare er følgende mest relevante:

Omega-3 fra fisk (EPA+DHA): til hud/ører og led, start ved cirka 75–100 mg pr. kg kropsvægt pr. dag sammenlagt EPA+DHA, givet med foderet. Ved artrose kan man i samråd med dyrlægen gå højere. Vælg produkter med klar angivelse af indhold og tungmetalkontrol.

Glucosamin og chondroitin: glucosamin HCl 15–20 mg/kg/dag og chondroitinsulfat 10–15 mg/kg/dag. Effekt ses ofte først efter 6–8 uger. Alternativt/tilsvarende kan ekstrakt af grønlæbet musling anvendes (typisk 300–600 mg/dag til en 25 kg hund), eller kollagen type II (UC-II) 10 mg/dag.

Probiotika: 1–5 mia. CFU dagligt, gerne dokumenterede stammer som Lactobacillus rhamnosus GG eller Bifidobacterium animalis, især ved stress, foderskift eller antibiotika (giv probiotika forskudt 2–3 timer fra antibiotika).

MCT-olie: ved idiopatisk epilepsi kan MCT hjælpe som del af den samlede plan. Introducér langsomt, f.eks. 0,5 tsk pr. 10 kg to gange dagligt, og øg til maks. cirka 1 tsk pr. 10 kg to gange dagligt, hvis maven tåler det. Brug ikke ved kendt fedtfølsom mave uden dyrlægerådgivning.

Multivitamin/mineral: kun ved hjemmelavet foder og efter recept; undgå selv-sammensatte ”alt-i-én”-løsninger uden næringsprofil. Tilsæt ikke vitamin D eller jod på må og få – begge kan overdoseres.

Undgå at dobbelt-dosere ledtilskud via både foder og tilskud; tjek etiketterne. Evaluér effekten objektivt med BCS, gangfunktion og aktivitetsniveau, og stop igen, hvis der ikke ses reel forbedring.