Hjortehund specialdiæter og ernæringsråd

Som mynde med strid, middel-lang dobbeltpels og et følsomt gemyt reagerer Hjortehunden ofte tydeligt på fodersammensætning. Racen er ikke hypoallergen, og enkelte udvikler fodermiddeloverfølsomhed med kløe, tilbagevendende otitis externa, blød afføring eller luft i maven. Guldstandarden for udredning er en 8–12 ugers eliminationsdiæt, hvor hunden får enten et fuldt hydrolyseret veterinærfoder eller en nøje udvalgt, novel proteinkilde, som den aldrig før er eksponeret for (fx hest, kanin eller and). Under forløbet må der ikke gives andre godbidder, tyggeben eller smagstilsætninger end dem, der indgår i diæten. Efterfølgende provokation med det tidligere foder bekræfter diagnosen.
Vælg til daglig et fuldfoder, der er FEDIAF-kompatibelt, udviklet af faguddannede ernæringseksperter, og med tydeligt angivne råvarer. Hjortehunde trives ofte på en enkelt-proteinkilde og begrænset antal ingredienser, fordi det reducerer risikoen for utilsigtet eksponering for uønskede proteiner. Undgå at forveksle “kornfrit” med “allergivenligt” – de fleste foderallergier skyldes animalske proteiner, ikke korn. Vær opmærksom på skjulte fjerkrækomponenter såsom kyllingefedt i “oksebaserede” produkter, hvis fjerkræ er et mistænkt problem.
Hjortehundens pels har gavn af en stabil forsyning af essentielle fedtsyrer. Et foder med dokumenteret indhold af EPA/DHA samt afbalancerede omega-6/omega-3-forhold kan dæmpe kløe og støtte hudbarrieren. Ved sart mave kan et moderat fedtniveau og opløselige fibre (fx psyllium) forbedre fæceskvalitet uden at gå på kompromis med energitilgængeligheden. Undgå uvaliderede allergitests i blod eller spyt, da de har ringe diagnostisk værdi; samarbejd i stedet med dyrlægen om en stringent eliminationsdiæt og en realistisk plan for genintroduktion af foderemner.

Hjortehunden er bygget til fart og udholdenhed, og den skal være atletisk slank – ikke mager. Et kropskonditionsscore på 4–5/9 er målet: Ribbenene skal let kunne føles, taljen være tydeligt indsnøret oppefra, og buglinjen optrukken fra siden. Overvægt øger risikoen for mavedrejning (GDV), belastningsskader og kan forværre hjertesygdom. Omvendt er for lav vægt hos en stor, dybbrystet mynde forbundet med dårlig restitution, tryksår og nedsat immunforsvar.
Brug en køkkenvægt, så du doserer i gram frem for “kopper”, og revurdér mængden hver 2.–4. uge i forhold til aktivitetsniveauet, der ofte overstiger 2 timer dagligt. Fordel dagrationerne på 2–3 måltider for at stabilisere mave-tarmsystemet og reducere risikoen for GDV. Undgå fri adgang til foder og store, fedtrige aftensmåltider. Træning og vild leg bør holdes i ro 60–90 minutter før og efter fodring.
Hvalpe og unghunde, der modner langsomt, skal have et kontrolleret energiindtag og et stort-race hvalpefoder med korrekt calcium-fosfor-forhold, indtil mindst 18 måneder, ofte 24 måneder. Undgå calciumtilskud, som kan forstyrre den naturlige knogleudvikling. Hos voksne og seniorer er mæthedsværdi vigtig: Fiberberigede fuldfodre med højt proteinindhold hjælper med at bevare muskelmasse, mens kalorierne holdes i skak.
Vær opmærksom på hypothyreose, som kan vise sig ved vægtøgning og sløvhed. Mynder har naturligt lavere total-T4, så diagnosen bør baseres på klinik, TSH og frit T4, før man ændrer diæt eller medicinerer. Justér foderplanen gradvist over 7–10 dage for at undgå maveuro, når du skifter produkt.

Nogle Hjortehunde får gavn af specifikke diæter i samspil med dyrlægebehandling.
Cystinuri: Racen er disponeret for cystinsten, især hanner. Målet er fortyndet, alkalisk urin, så cystin forbliver opløst. Det opnås via øget væskeindtag (vådfoder, ekstra vand i maden), flere tisseture i dagsløb og diæter med moderat protein og lavt indhold af puriner. Undgå indmad, sardiner/ansjoser og gær. Under dyrlægekontrol kan kaliumcitrat bruges til alkalinisering; nogle har behov for tiopronin. Målret vedligehold med urinprøver, så pH og vægtfylde ligger optimalt.
Dilateret kardiomyopati (DCM): Vælg fuldfodre fra producenter, der dokumenterer ernæringsfaglig kompetence og fodringsforsøg. Undgå kornfrie, bælgfrugttunge produkter som hovedfoder, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler dem. Ved mistanke om DCM bør diæt, taurinniveau og ekkokardiografi vurderes. Tilskud med taurin og L-carnitin foregår bedst på baggrund af målinger og dyrlægerådgivning.
Mavedrejning (GDV): Ernæringsmæssigt reduceres risikoen ved 2–3 mindre måltider, ro før/efter fodring, langsom spisning og undgåelse af ekstremt energitætte, meget fedtrige måltider. Hævede skåle anbefales generelt ikke, da de kan øge risikoen hos store racer. Overvej profylaktisk gastropeksi ved neutralisation, særligt hos hunde med slægtsrisiko.
Hypothyreose: Når diagnosen er bekræftet, understøtter et proteinrigt, kaloriekontrolleret foder vægtregulering sammen med medicinsk behandling. Undgå kelp/jod-tilskud, der kan forstyrre hormonterapien.
Osteosarkom og seniortilstande: Ved kræft og kroniske smerter kan energitætte, smagelige diæter med høj proteinprocent og marine omega-3 hjælpe med at bevare muskelmasse og appetit. Koagulopati (Factor VII-defekt) påvirkes ikke kurativt af foder, men meget høje doser fiskolie kan teoretisk øge blødningstendens – dosér derfor forsigtigt og i samråd med dyrlægen.
Anæstesifølsomhed: Er ikke en diætdiagnose, men husk korrekt faste før procedurer, og informer altid dyrlægen om, at hunden er en mynde.

Mange ejere ønsker “naturlig” fodring, hvad enten det er BARF eller hjemmelavet, skånsomt tilberedt kost. Hjortehunden kan trives på sådanne løsninger, hvis de er fuldt afbalancerede. Ubalancer – særligt i calcium/fosfor – er risikable for en stor, senmodnende race. Opskrifter bør udformes af en dyrlæge med ernæringsuddannelse, så makro- og mikronæringsstoffer, fordøjelighed og energitæthed passer til hundens aktivitetsniveau.
Raw/ben: Rå ben kan give tandfrakturer, forstoppelse eller obstruktion og bærer en hygiejnerisiko for mennesker. Vælger du råfodring, så anvend sikre kilder, stram køkkenhygiejne, og undgå vægtbærende knogler fra store dyr. Alternativt kan kalciumtilskud i korrekt dosering erstatte knogler for at sikre mineralbalancen. Hjemmelavet, tilberedt kost kan være et sikrere kompromis, så længe opskriften er komplet og kontrolleret for vitaminer/mineraler.
Legumer og hjerte: Store mængder bælgfrugter som proteinbase i hjemmefoder frarådes, medmindre opskriften er fagligt balanceret og dokumenteret; DCM-problematikken har været koblet til visse foderprofiler. Variér proteinkilder, og prioriter høj biologisk værdi.
Timing og mave: Hjortehunde bør ikke spise umiddelbart før sprint og leg. Planlæg 2–3 måltider, og lad hunden hvile 60–90 minutter før og efter mad. Brug slowfeeder-skåle for at bremse indtag, hvis din mynde sluger. Vand skal være frit tilgængeligt, men undgå at lade den kaste store mængder iskoldt vand i sig direkte efter hård aktivitet.
Overgange: Skift foder over 7–10 dage, så mikrobiomet kan tilpasse sig. Før foderdagbog ved eliminationsdiæt eller hjemmelavet foder, så du og dyrlægen kan følge vægt, afføringskvalitet, hud og energi.

Tilskud kan være nyttige, når de målrettes konkrete behov. Marine omega-3 (EPA/DHA) har den stærkeste dokumentation for hud, led og hjerte. Start typisk i et moderat spektrum pr. kg kropsvægt dagligt, og vælg et kvalitetsprodukt med certificeret renhed; justér i samråd med dyrlægen, især hvis der er blødningsrisiko (Factor VII-defekt) eller forestående operation. Grønlæbet musling, glucosamin og chondroitin kan støtte led hos store, aktive hunde; evidensen er moderat, men nogle responderer klinisk. Vælg standardiserede produkter og giv dem tid (6–8 uger) før evaluering.
Probiotika er gavnlige ved sart mave, akutte maveproblemer eller ved foderskift. Se efter deklarerede stammer og dokumenterede CFU-niveauer samt holdbarhed frem til udløbsdatoen. Præbiotika som MOS/FOS kan forbedre afføringskvalitet.
Taurin og L-carnitin bør ikke gives rutinemæssigt, men kan indgå ved hjertesygdom eller mistanke om diætassocieret DCM – helst efter målinger og i koordination med kardiolog. CoQ10 og MCT-olier bruges af og til til seniorhunde for energi og kognition, men balancér mod kalorieregnskabet, så vægten forbliver stabil.
Undgå jod-/kelp-tilskud ved behandlet hypothyreose, da de kan forstyrre medicineringen. Multivitaminer er som regel unødvendige på et fuldfoder; de kan skabe ubalancer. Dentale tilskud og VOHC-godkendte tyggeben kan støtte mundhygiejnen, men vælg produkter i passende størrelse, der ikke kan sluges helt, og indregn kalorierne i det daglige budget.
Som hovedregel gælder: et velvalgt fuldfoder dækker behovene hos de fleste Hjortehunde; tilskud skal begrundes, doseres korrekt og følges op med objektiv evaluering.