Nødsituationer med Hjortehund: Beredskab og førstehjælp

En stor, dybtbrystet mynde som hjortehunden har gavn af en målrettet førstehjælpskasse både i hjemmet og i bilen. Racen er hurtig, følsom og har relativt lav fedtprocent, hvilket gør den mere sårbar over for nedkøling ved chok og mere følsom over for visse lægemidler. Din kasse skal derfor kombinere robust udstyr i stor hundestørrelse med sikker, blid håndtering.

• Obligatorisk udstyr
• Manketterskel eller kort, blød snudemundkurv i korrekt størrelse (træn den positivt hjemmefra), så du kan håndtere smerte uden bid.
• Sterile kompresser, non-stick sårpuder, selvklæbende elastisk bandage (cohesive wrap) og 5–7,5 cm gazebind i lange ruller, så de passer til lange ben.
• Trykbandage-materiale: store absorberende puder, bred sportstape, trekantet tørklæde til improviseret forbinding/slæbebåre.
• Saltvandsopløsning (0,9 % NaCl) til øjeskyl og sårrens; klorhexidin 0,05 % til huddesinfektion (aldrig i øjne eller åbne bug-/brysthuler).
• Flåtfjerner, pincet, stump saks, negleklipper, engangshandsker, termometer med glidecreme, lommelampe og sikkerhedsnåle.
• Engangs-kuldepakke og rednings-/folietæppe, fordi hjortehunden kan blive kold ved chok eller efter våd, blæsende motion.
• Store engangssprøjter (10–20 ml) til skyl, sukker-/honninggel til lavt blodsukker hos svækkede dyr, og oral elektrolytopløsning efter aftale med dyrlægen.
• Aktivt kul og 3 % brintoverilte må kun bruges efter direkte dyrlægeråd, da utilsigtet opkast kan forværre forgiftninger eller forårsage aspiration.
• Slipline/snorsæt, ekstra halsbånd med ID, tæppe eller sammenrullelig båre til løft af 36–46 kg hund.
• Lamineret kort med raceinfo: “Sighthound/anæstesifølsomhed”, kendte diagnoser, medicinliste, forsikring, samt numre til egen dyrlæge, nærmeste døgnåbne hospital og Giftlinjen for dyr.

Placér kassen et fast sted, tjek udløbsdatoer hvert halve år, og øv bandagering på en rolig dag. Husk, at førstehjælp stabiliserer, den erstatter ikke dyrlægehjælp.

Gastrisk dilatation-volvulus (mavedrejning, GDV)
Hjortehunden er dybtbrystet og dermed i højrisiko for GDV. Typiske tegn er pludselig oppustet, spændt mave, uro, forsøg på at kaste op uden at få noget op, savlen, bleg tunge, svaghed og hurtig vejrtrækning. Giv ikke mad, vand eller smertestillende, forsøg ikke at prikke hul på maven, men kør straks til dyrlæge. Ring undervejs, så operationsholdet er klar.

Hedeslag og udmattelse
Racen elsker friløb, men kan overophede ved sprint i varmt vejr. Symptomer er kraftig halseren, mørkerød eller grålig tunge, svaghed, opkast og kollaps. Flyt i skygge, start aktiv afkøling med kølige (ikke iskolde) våde håndklæder på lyske, bryst og poter, tilbyd små slurke vand, og søg dyrlæge. Forebyg med skygge, pauser og nedkøling, samt undgå hård aktivitet midt på dagen.

Traumer ved høj fart
Mynder rammes ofte af forstuvninger, muskelsprængninger eller frakturer efter pludselige vendinger eller kollisioner. Immobilisér det skadede ben, læg en polstret støttebandage, hold hunden i ro, og transportér på tæppebåre. Mistænker du ryg- eller bækkenlæsion, undgå vrid og løft med flere personer.

Hjertelidelser og kollaps
Dilateret kardiomyopati (DCM) kan medføre motionsintolerance, hoste, blegt tandkød og besvimelser. Ved akut kollaps, læg hunden på højre side, kontroller vejr og puls, start HLR kun hvis den ikke trækker vejret og ingen puls mærkes, og kør mod dyrlæge.

Urinvejsproblemer
Cystinuri ses i racen og kan give smertefuld vandladning, små hyppige portioner, blod i urin eller total blokade (livstruende). Lad hunden tisse hvis den kan, giv ikke smertestillende hjemme, og søg akut dyrlæge.

Allergiske reaktioner
Bi-/hvepsestik kan give hævelse af hoved/læber, nældefeber, opkast eller vejrtrækningsbesvær. Afkøl lokalområdet, hold hunden rolig, og kontakt dyrlæge om antihistamin-dosering. Ved vejrtrækningsbesvær eller kollaps er det akut.

Forgiftninger udvikler sig ofte hurtigt hos store, slanke mynder, som bevæger sig meget og kan få adgang til have, skov og skrald. Almindelige toksiner omfatter chokolade og kakao, vindruer/rosiner, xylitol (sukkerfrit slik/tyggegummi), ibuprofen og andre NSAID, paracetamol, nikotin/e-væske, marihuana, rottegift (antikoagulantia), sneglemiddel (metaldehyd), gødning og frostvæske (ethylenglykol).

• Sådan handler du sikkert
• Stop yderligere eksponering: fjern adgangen, skyl pels/poter ved hudkontakt (lunkent vand og mild sæbe), og sørg for frisk luft ved dampe.
• Saml emballage, ingrediensliste, estimeret mængde og tidspunkt for indtag. Tag billeder.
• Ring straks til dyrlæge eller Giftlinjen for dyr. Spørg specifikt om du skal fremprovokere opkast; gør det aldrig ved indtag af ætsende midler, batterier, petroleum, skarpe genstande eller ved neurologiske symptomer.
• Aktivt kul og mavesyrehæmmere bruges kun efter faglig rådgivning. Hjortehunden kan aspirere ved tvangsindgift, så tvang aldrig væske i en sløv hund.
• Overvåg puls, vejrtrækning og adfærd. Ved kramper, blødninger, svær sløvhed eller vejrtrækningsbesvær, kør akut.

• Race- og sygdomshensyn
• Ved kendt Factor VII-mangel eller mistanke herom, er indtag af rottegift særlig farligt. Opsøg straks dyrlæge for koagulationsprofil og specifik modgift (vitamin K1), og undgå hårdhændet håndtering, der kan fremkalde blødninger.
• Sighthounds er mere følsomme over for visse lægemidler og sedativa. Oplys altid, at hunden er en hjortehund, så doser og midler tilpasses.
• Stor kropsvægt giver falsk tryghed: toksiner som xylitol kan i små mængder udløse livstruende hypoglykæmi og leverskade. Vent ikke på symptomer.

Forebyggelse
Opbevar medicin, rengøringsmidler, frostvæske og haveprodukter utilgængeligt. Ryd nedfaldsfrugt, undgå kompost med mug, og træn en stærk “lad være”-kommando til friløb.

Smertepåvirkede hunde kan bide i affekt, også en blid hjortehund. Tal roligt, undgå direkte øjenkontakt, og påfør en blødtilpasset mundkurv, hvis vejrtrækningen er normal.

• Blødning og sår
• Tryk direkte med store, sterile kompresser i 5–10 minutter uden at løfte hele tiden. Siver det igennem, læg flere lag ovenpå.
• Læg en polstret bandage: sårpude, gaze, derefter elastisk selvhæftende bandage, der er stram nok til at blive siddende, men så to fingre kan glide ind. Tjek poter for hævelse og varme hver 10.–15. minut.
• Undgå tourniquet undtagen ved livstruende pulserende blødning i nødsituation og kun meget kortvarigt.

• Forstuvninger og frakturer
• Immobilisér i den position, du fandt benet, og polstr generøst med sammenrullede håndklæder. En simpel skinne kan laves af en skumunderlagsskinne eller en stiv bandageringspad.
• Løft med to-tre personer eller brug tæppebåre. Støt bagkroppen og hold ryggen i neutral position. Hjortehundens lange lemmer og dybe bryst gør løft akavet; undgå vrid.

• Øje- og ansigtsskader
• Skyl med saltvand ved støv/fragmenter. Dæk øjet løst med fugtig gazekompres, og undgå tryk. Søg altid dyrlæge hurtigt ved øjenskader.

• Hedeslag og hypotermi
• Køl kontrolleret: væd pels på bryst/bug/lyske med køligt vand og brug blæser. Stop aktiv køling, når temperaturen når ca. 39,5 °C, eller ved kulderystelser.
• Ved nedkøling, tør og isolér med tæpper/folietæppe, giv lunkne omslag; varm langsomt op.

• HLR (kun ved hjertestop)
• Læg hunden på højre side. Komprimer den bredeste del af brystkassen med 100–120 tryk/min, ca. 1/3 af brystkassens dybde. Efter 30 kompressioner, giv 2 indblæsninger via mund-til-snout, kun hvis du ved hvordan. Fortsæt til professionel hjælp eller spontan vejrtrækning.

• Mavesmerter og mistanke om GDV
• Undlad bandager og mundkurv, lad hunden stå/sidde som den vil, og kør direkte til dyrlæge. Tiden er afgørende.

Kend dine tærskler for at køre akut: mistanke om GDV, kramper, besvimelse, vejrtrækningsbesvær, ukontrollerbar blødning, store sår, øjenskader, forgiftning, voldsom smerte eller urinblokade kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.

• Sådan ringer du effektivt
• Præsenter race, alder, vægt og nøgleproblemet kort: “Hjortehund, 6 år, 42 kg, oppustet mave, forsøg på at kaste op, blegt tandkød.”
• Oplys medicin, kendte diagnoser (fx DCM, hypothyreose, cystinuri, Factor VII-mangel) og forsikringsoplysninger. Bed om triage-råd under transport.

• Særlige forhold for hjortehunden
• Anæstesifølsomhed: sighthounds tåler typisk moderne midler, men er mere følsomme over for visse sedativa og tidligere barbiturater. Insistér på individuel protokol, monitorering, varmestyring og skånsom væsketerapi.
• Overvej forebyggende gastropexi ved neutralisation/anden planlagt operation hos højrisikohunde, efter drøftelse med dyrlægen.
• Ved ortopædiske traumer og mistanke om osteosarkom (pludselig halthed, knoglesmerte, hævelse), undgå hård manipulation; røntgen og smerteplan lægges af dyrlægen.

• Efterkontrol og hjemmemonitorering
• Hold hunden i roligt, skridsikkert miljø. Hjortehunden er følsom for stress; brug rutiner, dæmpet lyd og korte toiletpauser i snor.
• Mål hvilepuls og vejrtrækning dagligt, og før logbog over madlyst, vandladning og afføring. Kontakt dyrlæge ved forværring.
• Planlæg genoptræning i små, kontrollerede intervaller; racen modner sent, og overbelastning kan forsinke heling.

• Transport og økonomi
• Hav faste ruter til døgnåben klinik, og hold bilen klar med skridsikker måtte. Overvej sygeforsikring; store hunde med akutte kirurgiske behov kan medføre betydelige udgifter. Hurtig beslutningsevne redder liv hos GDV, hjerte- og forgiftningspatienter.