Sommeromsorg for Hokkaido: Sikkerhed i varmen

Hokkaido er udviklet til barsk kulde i det nordlige Japan, hvilket betyder, at racen generelt tåler varme dårligere end mange kortpelsede hunde. Den dobbeltlagede pels med tæt underuld virker som en termisk barriere, der både isolerer mod kulde og bremser varmeindstråling. Det hjælper, men gør også afkøling langsommere, hvis hunden først bliver overophedet. Hokkaido sveder kun gennem poterne og regulerer primært varmen ved at halse. Når den halser, fordamper spyttet fra tunge og mundhule, og blodkarrene i mundslimhinden og ørerne udvider sig, så varmen afgives. Erecte spidshunde-ører giver en smule naturlig ventilation, men er ikke nok i højsommeren. Mørke farver som sort og brindlet absorberer mere solvarme, mens hvide hunde har større risiko for solskoldning på næseryg og ører. Planlæg dagens motion, så din Hokkaido bevæger sig i de køligste timer, og fordel den anbefalede daglige aktivitet (op til ca. 1 time) på 2–3 korte ture med pauser i skyggen. Indendørs bør hunden have adgang til et køligt gulv (fx klinker), og kurven skal ikke stå i direkte sol eller i et hjørne uden luftcirkulation. Undgå tætte mundkurve, der hæmmer halseri; brug kun velventilerede modeller ved behov. Kend normaltemperaturen: 38,0–39,2 °C rektalt. Tidlige tegn på varmestress er kraftig halsen, rastløshed, glasagtige øjne, rødme af tandkød, savlen og nedsat koordinering. Hydrering er afgørende. Som tommelfingerregel skal en Hokkaido drikke 50–60 ml vand pr. kg kropsvægt i døgnet; for 16–18 kg svarer det til cirka 0,8–1,1 liter, og på varme dage kan behovet stige med 10–20 ml/kg. Tilbyd hyppige, små slurke frem for store mængder på én gang. Ved større anstrengelse kan du i samråd med dyrlægen bruge hundespecifik oral rehydreringsvæske; undgå menneskelige sportsdrikke. Sørg for rolige, nedkølede hvileperioder mellem aktiviteter, så kropstemperaturen kan normaliseres.

Skab et køligt hjemmemiljø, der hjælper din Hokkaido med at slippe af med overskudsvarme. Sørg for udluftning med gennemtræk, brug ventilatorer eller aircondition, og afskærm sollys med gardiner. En kølemåtte eller et køledækken kan give effektiv lindring; introducér det positivt, og brug korte sessioner, så hunden selv kan vælge at gå til og fra. Læg gerne en fugtig, vriden kold mikrofiberklud over skuldre/bryst i pauserne, og brug en ventilator, der øger fordampningen. Frys vandflasker, pak dem i et håndklæde, og læg dem ved siden af hundens hvileplads (ikke direkte mod maven). Et let brusebad med køligt (ikke iskoldt) vand kan hjælpe, men undgå at gennemvæde underulden uden efterfølgende ordentlig tørring, da fugtig underuld kan fastholde varme tæt ved huden. Sørg for flere vandstationer i hjemmet, helst med rustfri stålskåle i skygge, og skift vandet ofte. På ture medbringes sammenklappelig skål, og vand tilbydes hver 10.–15. minut i små mængder. Frosne godbidder som en fyldt kong med vådfoder eller en isterning af usaltet, løgfri bouillon kan give både væske og aktivering. Træn et ”i skygge”-signal, så hunden søger læ på kommando, og planlæg ruter med naturlig skygge og adgang til græs frem for asfalt. Køl poter og ben i en balje eller ved at lade hunden gå gennem lavt, rent vand; poterne er et effektivt sted at aflede varme. I bilen forafkøles kabinen, ruder skærmes for sol, og vand er altid tilgængeligt. Brug gerne en batteridrevet transportkasse-ventilator – og husk, at bilen aldrig må fungere som ”venteværelse”. Indendørs aktivering bør være lavintens: roligt næsearbejde, søgelege og tyggeopgaver giver mental træthed uden at kropstemperaturen stiger markant.

Sommer kræver skarpt fokus på sikkerhed. Asfalt kan brænde poter; brug 7-sekunders-testen (kan du ikke holde håndryggen mod underlaget i 7 sekunder, er det for varmt), og vælg græs/skovbund. Potebalsam eller lette boots kan beskytte på varme overflader. Hvide Hokkaidoer eller hunde med lyse, tyndt behårede områder kan få solskoldning; brug hundesikker solcreme på næseryg, ører og eventuelle lyse pletter, og undgå middagssol. Ved vandleg holdes øje med algeopblomstring (cyanobakterier) i søer og fjorde; tjek lokale advarsler, og lad ikke hunden drikke eller bade ved synligt skum/grønligt vand. Efter badning i havvand skylles pelsen i ferskvand, og hunden tørres, så huden ikke irriteres. Tæger trives i sommerhalvåret; lav dagligt flåttjek bag ørerne, i armhuler, lyske og mellem tæerne, og brug en dokumenteret forebyggelse efter aftale med dyrlægen. Hedeslag er en akut nødsituation: Symptomer omfatter ekstrem halsen, kraftig savlen, forvirring, opkast/diarré og kollaps. Mål temperaturen; er den over 40,5 °C, start skånsom nedkøling straks. Flyt hunden til skygge, hæld lunkent vand over lår, bryst og bug, brug ventilator, og tilbyd små slurke vand. Undgå isbade, som kan give karsammentrækning. Kontakt dyrlæge undervejs. Har din Hokkaido hjertemislyd, bør træningen være rolig med hyppige pauser, da varme belaster kredsløbet. Idiopatiske kramper kan udløses af overophedning; hold kropstemperaturen nede, og hav en plan med din dyrlæge. Hokkaidoer med psykogen polydipsi skal overvåges ved vandlege; undgå ”slange-bid i strålen”-lege, der kan føre til vandintoksikation. Pica øger risikoen for at indtage strandaffald, sten eller kroge; brug et solidt ”lad være”-signal og eventuelt velventileret mundkurv i risikomiljøer. Tordenbyger kan forværre angst om sommeren; skab et køligt, lyddæmpet ”sikkerhedsrum”, og undgå at pakke hunden ind i tykke tæpper, der hæmmer varmeafgivelsen. Og vigtigst: Efterlad aldrig en hund i en parkeret bil – temperaturen kan stige livstruende på få minutter, også med åben rude.

Den dobbelte Hokkaido-pels kræver omhyggelig, men målrettet pleje om sommeren. Formålet er at fjerne løse hår og filtdannelse, så luft kan cirkulere ned til huden. Børst mindst ugentligt – gerne oftere i fældeperioder – med en slicker og en underuldsrager. Arbejd i sektioner (line brushing), og løft pelsen lag for lag, så du ikke overser tætte områder bag ører, i ”bukserne” og bag albuer. Undgå hårdhændet udredning, der kan irritere huden og give hot spots. Bad hver 4.–6. uge eller efter behov med hundeshampoo, skyl grundigt, og tør pelsen helt, gerne med føn på lav varme og god afstand. Fugt fanget i underulden kan give hudirritation. Trim forsigtigt poter og hygiejneområder for at holde skidt væk og forbedre greb på glatte, varme overflader. Barber ikke Hokkaidoens dobbelte pels; pelsen beskytter mod både varme og UV, og helbarbering kan skade hårsækkene, øge risikoen for solskoldning og give ujævn genvækst. Hvide eller lyse områder kan beskyttes med hundesikker solcreme, når I skal i solen. Tjek huden jævnligt for rødme, hotspots og insektbid, og reager tidligt med skånsom rens og luftning; ved større læsioner eller kløe kontakt dyrlæge. Ørerne er opretstående og luftige, men kig efter frø, smådyr og skrammer efter skovture. Øjnene bør skylles forsigtigt for sand/salt efter strandture; hunde med arvelige øjenanlæg (fx Collie Eye Anomaly i racen) bør ikke udsættes for stærk blænding over længere tid. Ernæring påvirker pels og hudbarriere: Omega‑3 (EPA/DHA) på cirka 50–100 mg pr. kg kropsvægt dagligt kan støtte hudens modstandskraft; aftal dosis med dyrlægen. Planlæg pelsplejen på kølige tidspunkter af dagen, så hunden ikke overopheder under håndteringen.

Hokkaidoen er årvågen og hengiven, og den trives med meningsfulde opgaver – også når temperaturen stiger. Skift højintens leg ud med kølige morgen- og aftenture i skov eller ved kysten, hvor der er skygge og brise. Del dagens aktivitet op i korte, rolige sekvenser med masser af snusning; næsearbejde er fremragende mental motion uden stor varmebelastning. Lav simple søgebaner i haven, brug snusemåtte eller gem frosne godbidsblokke (uden løg/hvidløg) i græsset. Indendørs kan I træne næseprøver, target-arbejde, ro-træning på måtte og små tricks, der styrker båndet uden at køre pulsen i vejret. Skån led ved at undgå høj-impact spring og lange frisbeekast, da patellaluksation og hofteledsdysplasi er racerelevante risici. Vælg i stedet balanceøvelser på en pude, kontrollerede bakkeøvelser og korte bakker i terræn, når der er køligt. Er hunden tryg ved vand, kan lavvandede soppelege eller rolig apport i knædybt vand være både kølende og skånsomt for led – altid med hunderedningsvest ved dybere vand og uden vilde udspring. På byferie planlægges ruter med skygge, og der holdes hyppige vandpauser. Medbring rejsekit: sammenklappelig skål, kølemåtte, flåtfjerner, termometer, førstehjælp og ekstra snor. I bilen holdes temperaturen nede med forafkøling, solskærme, ikke-dunkende ventilation og pauser hver 1,5–2. time. Ved rejse sydpå taler du med dyrlægen om forebyggelse mod hjerteorm og leishmaniose, samt om realistisk varmeakklimatisering over flere dage. Sørg for identifikation (chip, EU-pas, ID-mærke), og brug eventuelt GPS‑tracker i fremmede omgivelser. Husk, at en Hokkaido er mentalt stærk, men kan blive overophedet ”af pligt”; det er dit ansvar at dosere aktivitet, så energi og sikkerhed går hånd i hånd hele sommeren.