Hollandsk Hyrdehund hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Den Hollandske Hyrdehund er en livlig, atletisk og intelligent arbejdshund, som trives, når sundhed og træning planlægges med omtanke. Forvent, at hvalpen ses hos dyrlægen ved cirka 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, tandfrembrud, vaccinationer og adfærdsudvikling vurderes. Herefter følger et unghundebesøg ved 6–8 måneder, hvor fodring, pubertet, træningsmængde og forebyggelse af skader drøftes. Voksne hunde har gavn af et årligt helbredstjek, mens seniorer fra 7–8 års alderen typisk ses halvårligt, da tidlig opsporing af aldersrelaterede forandringer giver bedre prognoser.

Ved et rutinetjek vil dyrlægen gennemgå kropsvægt og huld (mål BCS 4–5/9), tænder og tandkød, ører og øjne, hud og pels samt hjerte, lunger og mave-tarm. For en stor, arbejdsorienteret race er en muskel- og ledundersøgelse særlig relevant: knæ, hofter, albuer og ryg palperes, og gangarten vurderes i skridt og trav. Mange Hollandske Hyrdehunde arbejder i politiet, i sport eller som servicehunde, og det er klogt at tale om træningsplan, restitution, underlag og udstyr, så overbelastning forebygges.

Medbring gerne en frisk afføringsprøve, en liste over foder, godbidder og kosttilskud samt video af hundens naturlige bevægelse på plant underlag. Forbered hunden til dyrlægebesøg med rolig biltræning, matte-/targettræning, frivillige håndteringsøvelser og eventuelt nævetræning (muzzle), hvis det giver mere tryghed. Er hunden meget intens eller lydfølsom, kan klinikken foreslå lavbelastede tidsrum, non-slip underlag, feromoner eller mild, ordineret angstreduktion. Jo bedre forberedt I er, jo mere præcis bliver undersøgelsen, og jo mere positiv en oplevelse bliver dyrlægen for din hyrde.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter den Hollandske Hyrdehund mod alvorlige, smitsomme sygdomme, som kan kompromittere en aktiv livsstil. Kernevacciner omfatter hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/hepatitis (CAV-2) og parvovirus (CPV). I Danmark anbefales desuden leptospirose som årlig vaccine, især hvis hunden færdes i natur, omkring stillestående vand eller har kontakt med gnavere. Rejser I udenlands, er rabies lovpligtig, og fristerne i EU-passet skal overholdes.

Standardforløb: DHP gives typisk ved 8, 12 og 16 uger, med booster ved 12–15 måneder og herefter hvert 3. år. Leptospirose gives som to primodoser med cirka 4 ugers mellemrum fra 12 ugers alderen, derefter årligt. Kennelhoste (Bordetella og parainfluenza) anbefales til hunde, der træner i haller, deltager i konkurrencer, er i hundepension eller møder mange artsfæller; gives som næsespray, oral eller injektion, med holdbarhed på 6–12 måneder afhængigt af præparat. Rabies kan gives fra 12 uger, booster efter 1 år, derefter typisk hvert 3. år (tjek altid lokale krav og rejsemål).

For erfarne ejere kan antistoftest (titer) mod DHP, efter den første voksenbooster, være et supplement til at individualisere beskyttelsen, men det ændrer ikke anbefalingen om årlig klinisk gennemgang og de ikke-kerne vacciner, som gives efter risikoprofil. Tal med din dyrlæge om eksponering, rejser, vandhundevaner og sport, og få et program, der passer til netop din hunds aktivitetsniveau og miljø.

En aktiv Hollandsk Hyrdehund profiterer af en struktureret forebyggelsesplan. Parasitter først: Flåter og lopper forebygges med spot-on, tabletter eller halsbånd efter sæson og eksponering. Ormebehandling gives efter behov og fækal undersøgelse; rejser I til områder med hjerteorm eller leishmaniose, kræver det særlig profylakse. Ved rejser til bestemte lande kan bændelormsbehandling før/efter indrejse være et krav.

Tænder: Daglig tandbørstning er guldstandard. Supplér eventuelt med tanddiæt, tyggeben med dokumenteret effekt eller aftalte tandeftersyn og rensning. Led og muskler: Hold hunden slank, og øg træning gradvist. Indfør opvarmning (5–10 min roligt trav og mobilitet) og nedkøling, og variér underlag. Overvej omega-3 (EPA/DHA) og ledtilskud efter dyrlægens råd, især ved højt aktivitetsniveau. Unge, store racer bør fodres med balanceret hvalpefoder til store racer, så væksten er kontrolleret, og risikoen for ledproblemer mindskes.

Hud og ører: Den korte, dobbelte pels kræver begrænset pleje, men gennemgå hud for hotspots, rifter og parasitter, især efter arbejde i krat. Rens ører efter behov, ikke rutinemæssigt. Kløer trimmes jævnligt, da god potefunktion beskytter mod overbelastning. Vægt og stofskifte: Årlig vægtkontrol, huldvurdering og eventuel blodprofil hjælper med at fange tidlige tegn på sygdom. Reproduktion: Tal med dyrlægen om kastration/sterilisation; hos store racer kan en senere timing, ofte efter færdig vækst, diskuteres af hensyn til ortopædi og adfærd. Identifikation og forsikring: Sørg for registrering, mikrochip, ansvarsforsikring og, for en aktiv arbejdshund, gerne en sundhedsforsikring med dækning af sportsskader.

Selv robuste racer kan få akutte problemer. Som stor, dybbrystet hund er den Hollandske Hyrdehund i moderat risiko for mavedrejning (GDV). Søg straks dyrlæge ved rastløshed, gentagne forgæves opkastninger, udspilet mave, savlen, svaghed eller kollaps. Forebyggende tiltag omfatter at dele foder i 2–3 måltider, anvende slowfeeder, undgå store vandmængder og undgå intens aktivitet 60–90 minutter før og efter måltider. Profylaktisk gastropeksi kan drøftes ved bedøvelse, hvis der foreligger familiær risiko eller særlig bekymring.

Andre røde flag: Pludselig halthed eller smerte efter sport/arbejde (mistanke om korsbåndsskade, tåskader eller muskelavrivning), tydelig rygsmerte, anfald/kramper, hedeslagstegn (overdreven hæsen, glasagtige øjne, svaghed), åndenød, blegheder, knivskarp mavesmerte, blod i diarré eller opkast, sår, påkørsel eller mistanke om gift (fx rottegift, xylitol, chokolade). Intakte tæver: stærk, ildelugtende udflåd, feber, sløvhed og øget drikkelyst kan tyde på livmoderbetændelse og kræver akut behandling.

Før I kører: Ring altid i forvejen, så klinikken kan forberede sig. Brug næsekurv, hvis hunden har stærke smerter, og bær førstehjælpskit i bilen (bandager, saltvand, klorhexidin, flåtfjerner). Køl langsomt ved varmeproblemer, men undgå isbad. Ved traume holdes hunden rolig og varm, og større blødninger komprimeres. Notér tidspunkt, symptomer og mulige toksiner. Hurtig, struktureret triage giver bedre prognose og færre komplikationer, især hos en højdrifts-hund, der kan maskere smerte.

Kontinuerlig overvågning, hjemme og hos dyrlægen, er nøglen til et langt og aktivt liv. Mål og notér: kropsvægt, huld (BCS), appetit, vandindtag, afføringskonsistens og aktivitetsniveau. Lær din hunds normalværdier at kende: temperatur 38,0–39,0 °C, hvilepuls cirka 60–100/min for store, veltrænede hunde og respirationsfrekvens 10–30/min i hvile. Registrér gan gart via korte videooptagelser hver måned, så subtile ændringer i skridt- og travlængde opdages tidligt.

En årlig basisprofil med blod- og urinprøver giver et referencepunkt; for seniorer anbefales hvert halve år. Arbejdshunde og sportshunde har gavn af periodiske ortopædiske screeninger og muskelstatus, inklusive gennemgang af poter og negle. Tal om underlag, springhøjder, deload-uger og restitution – det er billig forsikring mod skader. Hold foderjournal, og justér mængder efter sæson og træningsmængde, så vægten holdes stabil.

Race- og størrelsesrelevante risici omfatter hofte- og albueledsdysplasi, korsbåndsskader og, sjældnere, epilepsi eller degenerativ myelopati. Planlæg HD/AD-røntgen ved avlsinteresse og overvej genetiske tests, hvor det er relevant i linjen. For mave-tarm, vær obs på oppustethed; for hud, notér kløe og hotspots, især ved foder- eller miljøskifte. Tandstatus følges månedligt med visuel inspektion og lugttest. Endelig, byg samarbejdende pleje: stå roligt på måtte, vise pote, åbne mund og acceptere berøring. Når din Hollandske Hyrdehund frivilligt medvirker, bliver både hjemmepleje og dyrlægebesøg mere præcise og mindre stressende.